Stå frem!

»... Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

Retsplejelovens paragraf 172 stk. 6. Undtagelse fra pligten til blandt andet at afsløre ulovlige forhold.

Meget ville være løstfor TV 2, for Danmarks Radio, for Forsvaret, for Michael Dyrby og Rasmus Tantholdt, for Udenrigspolitisk Nævn og mange andre - ja, for den offentlige debat, hvis den hemmelige kilde til TV 2's oplysninger om Jægerkorpsets udsendelse i 2007 nu selv stod frem, gik til politiet, indrømmede sin gerning og tog sin straf. Hvis der endda er tale om en højt placeret ansat i Forsvarsministeriet, som man må antage er en ansvarsbevidst person, så er der endnu større grund til at appellere til det indre mandfolk, så denne pinefulde sag nu kan blive afsluttet.

Onsdag endte den for retten, som nu vil forsøge at tvinge TV 2's nyhedschef Michael Dyrby og udenrigsreporter Rasmus Tantholdt til at vidne om, hvem der står bag den omdiskuterede lækage. Spørgsmålet er, om oplysningen om, at 30 jægersoldater den 27. april 2007 var på vej til Irak er »... af samfundsmæssig betydning.« Det afgjorde retten onsdag, at det ikke er, og dermed kan Dyrby og Tantholdt tvinges til at afsløre, hvem der har lækket oplysningerne til tv-stationen. TV 2 har straks anket dommen og bebudet, at man vil gå hele vejen for at beskytte sin kilde, om det så betyder dagbøder, hæftestraf og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. For medierne rejser sagen dog en række principielle problemstillinger om, hvordan forholdet mellem journalister og magthavere håndteres. Som den nu er endt, er det svært at se, at TV 2 kan gøre andet end at stå fast og af hensyn til sin egen troværdighed ikke lade en domstol bestemme hvilke kilder, der skal beskyttes. Kildebeskyttelsen er i redaktionel forstand universel, fordi den forholder sig til et konkret løfte fra journalisten til kilden, og kan anonyme kilder ikke stole på de løfter, er der megen journalistik, der fremover bliver umulig. Kildebeskyttelsen i retsplejelovens forstand er derimod en størrelse, der kan gradbøjes alt efter, om der er tale om en straffelovsovertrædelse, samfundsmæssige hensyn med videre. TV 2 er i dag nødt til at holde fast i løftet til kilden, når det en gang er afgivet.

Men når det er sagt, så har behandlingen af sagen på TV 2 været både inkonsekvent og løsagtigt fra starten. Redaktøren af filmmagasinet EKKO, som er det blad, der første gang bragte nyheden om, at filminstruktør Christopher Guldbrandsen anklagede forsvarsministerens spindoktor Jacob Winther for at stå bag lækagen, påpeger en stribe fejl i TV 2's håndtering. Fejl som man kan være enig eller uenig i, men som hver især siger noget om en mediebranche, der har svært ved at løfte sit ansvar. Da Rasmus Tantholdt får den fortrolige oplysning efter hjemkomsten fra en reportagerejse til Irak, kunne han have valgt at bringe historien om, at en højt placeret ansat i forsvaret er parat til at bryde loven i stedet for historien om jægersoldaternes udsendelse, mener EKKO-redaktøren.

Da forsvarschef Jesper Helsø henvender sig til TV 2 for at få stationen til at undlade at bringe historien af hensyn til soldaternes sikkerhed, vælger TV 2 i første omgang at holde den tilbage. Men da spindoktor Jacob Winther henvender sig med oplysningen om, at Jylland-Posten vil bringe den, så vælger TV 2 af hensyn til konkurrencen om at være først med nyhederne, alligevel at offentliggøre den. Det er altså ikke en vurdering af soldaternes sikkerhed eller nyhedens konsekvenser over for dens samfundsmæssige betydning, der tilsyneladende er det afgørende. Da daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) nogle dage senere beskylder Folketingets Udenrigspolitiske Nævn for at stå bag den alvorlige lækage, bringer TV 2 historien vel vidende - i hver fald i ledelsen - at den ikke var rigtig. Og endelig må man sige, at TV 2 efter alt at dømme selv har sin store andel af ansvaret for, at sagen er kommet så vidt.

Michael Dyrby fastslår, at TV 2 beskytter sine kilder, og sådan er det. Men tilsyneladende har man udbredt sig om, hvem kilden er til adskillige kolleger og bekendte. I hvert fald har journalister på en række medier haft samme informationer om kildens identitet, som dem Guldbrandsen videregav til EKKO: At kilden er Jacob Winther.

Så sagener ikkeså klokkeren for TV 2, at man med løftet pande blot kan hævde at ville forsvare sin kilde »hele vejen«. For havde man gjort det fra begyndelsen, så var sagen aldrig endt, hvor den er i dag. Om udsendelsen af danske jægersoldater er en nyhed af samfundsmæssig betydning, vil der være delte meninger om. Men det bliver ikke nogen let sag for TV 2 at overbevise den næste retsinstans om, at jægersoldaternes afrejse var en nyhed af stor væsentlighed, som retfærdiggør, at man dækker over en alvorlig lovovertrædelse. Men i journalisternes selvforståelse er det en selvfølge.