Svenskernes tur

SÅ BLEV DET svenskernes tur. Efter at det i januar var de danske medier, der oven på angrebet på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard diskuterede, om man skulle eller ikke skulle føle sig forpligtet til at gentrykke tegningen, og efter det i februar var nordmændene, der havde diskussionen, da avisen Dagbladet trykte en tegning af Muhammed forklædt som gris, er stafetten her i marts nået til Sverige.

Mandag blev et antal formodede terrorister i Irland anholdt på mistanke om at ville slå til mod den svenske tegner Lars Vilks, der for mere end to år siden offentliggjorde en tegning af Muhammed som kamphund. I oktober sidste år blev en hjemmebrygget amerikansk terrormistænkt med det eksotiske kaldenavn Jihad Jane og det borgerlige navn Colleen LaRose anholdt for de samme planer og for at have forsøgt at rekruttere folk på nettet til en global jihad.

Truslen mod den svenske tegner er skærpet, og en række førende svenske aviser reagerede pronto ved tirsdag at genoptrykke Vilks' tegning, ligesom mange danske aviser i februar 2008 genoptrykte Kurt Westergaards tegning, da den første mordplan mod ham blev afsløret.

AVISERNES HANDLING ER al ære værd. Og en af avisernes argument om, at det ikke blot handler om nyhedsdokumentation, men også om at stå værn om ytringsfriheden og vise, at truslen mod Vilks, er en trussel mod alles ret til det frie ord, er legitim.

Der er langt fra den svenske mediekonsensus til det forlig, som Politiken for nylig indgik med en saudiarabisk advokat, der forpligtede Politiken til at undskylde for de krænkelser, som trykningen af Muhammed-tegningen måtte have forårsaget blandt muslimer.

Men derfra og til at mene, at det er en pligt, som Sven Ove Gade slår til lyd for i Information i går, at trykke tegningerne, hver gang de angribes, er der også et stykke vej. Intet vil være mere forkert end at gøre dem til symbolet på ytringsfriheden. Det ville også være en form for fundamentalisme.