Leder

Et 'teselskab' kom ind fra højre

Debat
29. marts 2010

Han skrev under og skrev historie: Med sin signatur på USA's sundhedsreform og en stolt og følelsesladet tale beseglede præsident Barack Obama i den forgangne uge en bedrift, som stribevis af præsidenter har måttet opgive før ham.

Fra de historiske højder dykkede stemningen i Washington dog snart til et nyt lavpunkt, da flere kongresmedlemmer fik både dødstrusler og sten kastet gennem ruderne til deres lokalkontorer - fordi de havde støttet reformen. Foran kongressen blev der angiveligt råbt både
'nigger'og
'fag'(skældsord for sorte og bøsser,
red.) efter de politikere, der stemte for. Og selv om ledere fra begge partier hurtigt tog afstand, så stod billedet af en flammende vrede på USA's højrefløj tilbage. Kønt er det ikke at se på, men paradoksalt kan de vrede aktivister vise sig at blive Obamas bedste allierede frem mod midtvejsvalget i november. Der er ingen direkte beviselig forbindelse mellem trusler, hærværk og så den protestbevægelse, kaldet Tea Party-bevægelsen, som er vokset hastigt det seneste år. Alligevel er Tea Party-grupperne under anklage for at have ophidset til trusler og hærværk med deres vrede retorik. De har intet klart formuleret politisk program og ingen samlende leder, men et faktum er det, at de deler harmen over såvel den konkrete sundhedsreform som det, der opfattes som Washingtons voksende magtovertagelse - og svigtende økonomiske ansvarlighed.

I månedsvishar det været en udbredt antagelse, at Tea Party-bevægelsen sammen med Obamas faldende folkelige opbakning, den upopulære reform og den dårlige økonomi ville give demokraterne problemer til november. En del af de mest sårbare demokrater fik da også lov at stemme nej til reformen i Repræsentanternes Hus, da flertalslederen Nancy Pelosi var sikker på at have de nødvendige stemmer i hus. De, der slap, er valgt i traditionelt republikanske kredse, og de ventes at få det svært 2. november, når hele Huset og en tredjedel af Senatet er på valg.

Nu kan det imidlertid vise sig at ende lige omvendt. For netop som striden om trusler og hærværk rasede på sit højeste midt på ugen, så viste en ny måling fra instituttet Quinnipiac, at Tea Party-bevægelsen primært stjæler stemmer fra republikanske kandidater. Quinnipiac har målt støtten til en typisk republikaner mod en typisk demokrat (i et fiktivt scenario), og her fører republikaneren præcis som tidligere antaget. Men kommer der en tredje kandidat med i kampen, en typisk Tea Party-kandidat, så deler stemmerne sig på højrefløjen, så demokraten vinder.

Stiller en republikaner op mod en demokrat, så er resultatet 44 mod 39 pct. i Quinnipiacs måling. Men stiller de alle tre op, så er stemmetallet 36-25 til demokraten, mens Tea Party-kandidaten snupper ca. 15 pct. Målingen viser også at 74 pct. af dem, der betegner sig som Tea Party-aktivister, har republikanske sympatier eller hælder den vej, og at 77 pct. stemte på John McCain ved valget i 2008.

Det er en udvikling, som demokraterne har drømt om længe: At højrefløjen får for travlt med intern splid til at gå efter sejren. Men ifølge flere iagttagere, blandt andet Chris Good fra magasinet Atlantic, så er Quinnipiac-målingen usikker - og desuden er det stadig for tidligt at føle sig sikker på ret meget, der vedrører valget.

Kunne republikanerne så ikke bare bede Tea Party-kandidaterne blive hjemme? Jo, og som Good påpeger, så vil Tea Party-grupperne formentlig også selv kunne se, at de ikke har interesse i at levere sejren til en demokrat. Flere af dem har da også allerede understreget, at de ikke er ved at oprette et nyt parti, og at de primært har kig på valgkredse, hvor de formentlig bliver det eneste højrefløjs-indslag.

Problemetfor republikanerne er så bare, at mens de her i foråret forsøger at vinde nomineringerne i deres eget parti, så risikerer de også at måtte rykke så langt ud mod de vrede til højre, at det bliver svært at vinde mod demokraterne bagefter.

Kort fortalt: En modstander, der rykker ud til højre, betyder hjælp ind fra højre til demokraterne.

Det kræver både penge og personlighed i betydelige mængder at vinde valg i USA (og helst kun meget få fortidige skandaler). Men et valg vindes primært med to midler: Man skal kunne begejstre og ophidse kernevælgerne, så de får ny energi og møder op og hjælper - og man skal samtidig formå at appellere til en voksende gruppe af midtervælgere, de såkaldte independentseller uafhængige.

Problemet for republikanerne er, at den balance bliver noget af en kunst: For skal man begejstre vrede konservative aktivister, så er det i sagens natur vanskeligt at holde fast i den moderate og uafhængige midte. Republikanerne har klart de mest energiske og vrede tilhængere pt. Men spil-let er åbent, og midten kan stadig meget vel vise sig at tilhøre demokraterne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her