Leder

Dødsangst

12. april 2010

I DANMARK ER VI GODE til de fleste mål- bare ting. Vi er effektive, produktive og højtuddannede. Og vi har endda en statsminister, der satser på, at vi i 2020 skal være blandt de allerbedste inden for iværksætteri, unges uddannelsesniveau og kvaliteten af vores universiteter. Ja, man kunne blive ved at opremse mål, der skal være med til at gøre os til et verdensklasseland målt i kroner og øre.

MEN DANMARK ER BAGUD, når det kommer til de ting, der falder uden for produktivitetskategorien. De eksistentielle undtagelsestilstande. Et eksempel i weekendens Information er døden. Vores døende lider unødigt længe, fordi samfundet ikke er gearet til at håndtere patienter, man ikke kan helbrede.

De lindrende muligheder er for eksempel få, og derfor får kræftpatienter livsforlængende behandling til det sidste, hvilket betyder, at livets sidste måneder bliver fyldt med smerter, opkast og diverse andre bivirkninger i stedet for ro og tid med de pårørende. Der findes ikke i Danmark, som i andre lande, uddannelse i at håndtere døende og døden. Og alt for mange dør en uværdig død.

MAN KAN IKKE give en enkelt part som lægen, patienten eller politikeren skylden for det. Det er os alle, der kan og skal bebrejdes. Vi har ladet dødsangsten få overtaget, og derfor har vi fjernet døden fra vores hverdag i stedet for at omfavne den som noget af det største i livet.

Andre kulturer, som er os underlegne, når det kommer til BNP og uddannelsesniveau, er os stærkt overlegne, når det kommer til at håndtere døden på en værdig - for ikke at sige menneskelig - måde. Så hvad er vigtigst?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu