Leder

Historien om et bebudet mord

17. april 2010

Hvis bare det pakistanske politi var halvt så hurtige til at opklare, som de er til at oprydde. Der gik nemlig ikke en gang to timer, før gerningsstedet var spulet skinnende rent med brandslanger. Så tog efterforskerne en lang frokostpause (på to dage) for derefter at sende et par mand ned i kloakken på bevisjagt. Kun én kugle blev fundet. I alt blev sølle 23 stykker fysiske beviser indsamlet fra et så omfattende gerningssted, at det normalt ville have åbenbaret sig flere tusinder beviser. Er der nogen, der undrer sig over, at mændene bag attentatet mod den tidligere pakistanske premierminister Benazir Bhutto ikke er blevet fanget her to et halvt år efter tragedien i Rawalpindi?

I går nat offentliggjorde den undersøgelseskommission, der af FN for to år siden blev sat til at kulegrave mordet på den tidligere pakistanske premierminister den 27. december 2007, deres længe ventede rapport. Og lad det være sagt med det samme - så ingen føler sig snydt ved slutningen af denne leder: Den indeholder absolut ingen bud på, hvem der gjorde det.

Men det betyderikke, at den 65 sider lange rapport er uden evner. Den vigtigste pointe er - den simple, men alligevel kontroversielle - at det aldrig burde være sket. »Drabet på Bhutto kunne være undgået, hvis der var blevet taget tilstrækkeligt med sikkerhedsforanstaltninger,« lyder konklusionen. Selv et pakistansk barn vidste, at den tidligere premierminister risikerede sit liv ved at tage på valgturné. Og myndighederne var blevet gjort opmærksom på en række konkrete trusler mod hende. Selv hendes politiske hovedmodstander, præsident Pervez Musharraf, forsøgte at overtale hende til at holde sig væk. Ansvaret for Benazir Bhuttos sikkerhed lå hos ham i den føderale regering, hos regeringen i delstaten Punjab og hos distriktspolitiet i Rawalpindi, men: »Ingen af dem tog det nødvendige ansvar for at reagere på den ekstraordinære, nye og presserende sikkerhedsrisiko, som de vidste, hun stod over for,« fastslår rapporten.

Den anden vigtigekonklusion er, at den pakistanske efterretningsvæsen (ISI) »med vilje« stak en kæp i efterforskningshjulet. Beslutningen om at spule gerningsstedet rent blev f.eks. taget af den lokale politidirektør, men først efter et opkald fra militærets hovedkvarter - sandsynligvis foretaget af Nadeem Ijaz Ahmad, en højtstående general i det militære efterretningsvæsen. Rapporten kritisere den manglede obduktion af Benazir Bhuttos lig og peger på det faktum, at ISI lavede deres egen parallelle efterforskning uden at tillade politiet adgang til deres kilder og materiale. Det resulterede, ifølge panelet, i at efterforskningen »manglede retning, var ineffektiv og led under manglende engagement i forhold til at identificere og bringe bagmændene for retten«.

Det hele er måske megetforudsigeligt. Men rapporten er ikke desto mindre uendelig vigtigt i et land, der kæmper sig igennem en meget svær periode. Så sent som i går mistede 10 mennesker livet, da en bombe blev bragt til sprængning på et hospital i byen Quetta. Næsten 50 mennesker blev alvorligt kvæstet, heraf et parlamentsmedlem fra Bhuttos-familiens parti Pakistans People's Party (PPP). Men det handler om mere end retfærdighed i en enkelt sag om en enkelt kvindes liv. Familien Bhuttos historie er Pakistans historie: Benazirs far, Zulfikar Ali Bhutto, blev henrettet, uden at omstændighederne omkring hans rettergang og dom nogensinde er klarlagt. I kampen for at holde Pakistans evindelige pendul mellem diktatur og folkestyre i demokratiske svingninger, er opklaringen af mordet Benazir centralt. Og måske kan kommissionen hjælpe til. For hvor den tidligere pakistanske præsident Musharraf kaldte rapporten for »løgnagtig«, blev konklusionerne budt hjerteligt velkommen af Bhuttos parti, PPP. Benazir Bhuttos enkemand, præsident Asif Ali Zardari, lovede, at en ny efterforskning nu vil blive sat i gang. Hvor meget modstand han vil møde i efterretningsvæsenet må tiden vise, men der er blevet ryddet op i ISI, og der er mulighed for, at de, der tidligere tiede, nu vil tale. når den tidligere militærdiktator Musharraf er langt væk i London.

Rapporten konkluderer, at Musharraf-regningens anklage om, at det var Baitullah Mehsud, den leder af paraplybevægelsen Tehrik-i-Taleban Pakistan, der i august sidste år blev dræbt ved et amerikansk angreb, ikke hvilede på et solidt nok grundlag. Men hvem stod så bag 'det bebudede mord' udover den 15 årige selvmordsbomber, der bar bomben? Var det Taleban, der vejrede morgenluft under diktaturet og ikke så nogen grund til at ændre på den sag? Var det lokale fundamentalistiske religiøse grupper, der væmmedes ved den sekulære dame med gennemslagskraften? Var det Musharrafs folk, der gerne så konkurrencen elimineret? FN-panelet overlader den sag til de pakistanske myndigheder. Men som rapporten konkluderer: »Ingen tror på at drengen handlede på egen hånd«. Lad os håbe på, at det pakistanske politi derimod gør det denne gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu