Leder

LEDER: Op ad bakke for Amerikas muslimer

Debat
21. april 2010

DET skortede ikke på ros, efter Barack Hussein Obama i juni sidste år holdt sin store tale om forholdet mellem Vesten og islam i Cairo. Budskabet om dialog og respekt, og den nye præsidents håb om en forsoning, om at begrave stridsøkserne og uddybe samarbejdet med verdens muslimer, fremkaldte klapsalver ikke bare i den islamiske verden, men globalt.

Men i USA har de amerikanske muslimer været både afventende og tilbageholdende med roserne. I sin præsidentkampagne aflagde Obama - bevidst mente mange muslimske organisationer - ikke ét eneste besøg i en amerikansk moske. Og hans kampagnestab bekæmpede med næb og klør, som Washington Post gjorde opmærksom på i en artikel om emnet i går, falske påstande om, at den demokratiske præsidentkandidat i virkeligheden var muslim og ikke kristen.

Påstandene herom - som kom fra det yderste højre, godt hjulpet af talkshowværter på radio og TV - blev konsekvent kaldt 'en tilsværtning' af Obama. Og det muslimske samfund våndede sig over, at deres tro tilsyneladende kun kunne forstås som et negativt prædikat.

Det gjorde ondt, uanset at de muslimske ledere naturligvis godt forstod både den politiske realitet i, at man ikke kunne vinde et valg i USA som sort muslim, og at påstandene kun kom til verden i et forsøg på at skade den demokratiske kandidat.

NÆSTEN et år er gået siden Cairo-talen. Og præsident Obama har fortsat ikke besøgt én amerikansk moske. Og han har endnu til gode at mødes med én eneste af de arabisk-amerikanske eller islamisk-amerikanske organisationers ledere. Spændingerne mellem USA og den islamiske verden er ikke blevet mindre, på trods af en såkaldt ny begyndelse i Pakistan og på trods af en skarpere amerikansk profil og kritik af Israels bosættelsespolitik i Mellemøsten.

Og på hjemmefronten er de fleste amerikanere dybt berørt af både det fejlslagne angreb på et amerikansk passagerfly 26. december sidste år, hvor en ung muslim fra Nigeria, der havde modtaget sin træning i Yemen, står anklaget, og af massakren på Fort Hood i Texas, hvor en muslimsk militærlæge dræbte 13 af sine soldaterkammerater.

Endelig er der fortsatte rapporter om terrorplaner som f.eks. dem, der blev lagt af den pakistanske muslim David Headley i Chicago og af fire unge amerikanske muslimer, der blev anholdt i Pakistan for nylig.

DET er alt sammen faktorer, der i stigende grad gør tilværelsen sværere for de mange amerikanere, der tror på islam.

Hvor mange det så i øvrigt er, forbliver et omdiskuteret spørgsmål. Tallet varierer vildt fra 1,3 millioner (American Religious Identification Survey) over 2,5 millioner (Pew Research Center) til 7 millioner (Council on American-Islamic Relations).

Borgerretsorganisationer og muslimske organisationer har for længst råbt vagt i gevær, i takt med at beretninger om diskrimination fra arbejdspladser, skoler, gadeepisoder og i militæret vælter ind.

Og amerikanerne er helt klar over, hvordan det står til. En meningsmåling fra 2009 foretaget af Pew Research Institute i Washington DC viste, at seks ud af ti amerikanere mener, at muslimer er udsat for diskrimination. Langt højere tal end for andre religiøse mindretal som jøder eller mormoner.

I DET HVIDE HUS har bekymringen over tilstanden været stigende på det sidste. Som beskrevet i en artikel i dagens avis har Obama-regeringen diskret taget flere initiativer for at bryde, hvad der ses som en skadelig politisk isolation af en betydelig minoritet. Initiativerne har haft form af dialogmøder og konferencer om en lang række politiske emner fra sundhed og borgerrettigheder til sikkerhedspolitik.

Det er vanskeligt at vurdere virkningen af disse møder endnu, men en talsmand for Janet Napolitano - den amerikanske sikkerhedsminister - har over for amerikanske medier ladet forstå, at den nye beslutning om at ophøre med en såkaldt selektiv screening af borgere fra 14 lande, der stort set kun har ramt muslimer, er taget som en direkte konsekvens af dialogmøder med det arabisk-amerikanske og muslimske samfund i januar.

Af andre initiativer kan nævnes udenrigsminister Hillary Clintons beslutning om at give indrejsetilladelse til to prominente muslimske akademikere, forfatter Tariq Ramadan og professor Adam Habib, der begge havde forbud mod at besøge USA under George Bush af sikkerhedsgrunde.

De arabisk-amerikanske og muslimske talsmænd har reageret forsigtigt positivt. Tiden vil vise, om disse regeringsinitiativer kan bryde den politiske isolation.

Men den daglige diskrimination og vagtsomhed over for muslimer i det folkelige USA er endnu sværere at bekæmpe.

På den måde kan man med god ret sige, at den lille ekstremistiske minoritet af muslimer, der har besluttet sig for at udøve vold i islams navn og tage alle udøverne af deres religion som gidsler, har gjort alvorlig skade på vilkårene for deres egne fredelige trosfæller i Amerika.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

"På den måde kan man med god ret sige, at den lille ekstremistiske minoritet af muslimer, der har besluttet sig for at udøve vold i islams navn og tage alle udøverne af deres religion som gidsler, har gjort alvorlig skade på vilkårene for deres egne fredelige trosfæller i Amerika".

Ikke kun i Amerika.

Det er utvivlsomt rigtigt at muslimer diskrimineres og dæmoniseres i USA, men det er jo ingenting i sammenligning med, hvad de udsættes for i eksempelvis Danmark.

Søren Kristensen

Ja, det er jo ganske velkendt at al ekstremisme skader dem der ikke selv er det indenfor samme grupperinger, og sådan bliver det ved og ved....