Leder

Et selvmål

23. april 2010

NÅR SKADEN ER SKET, kan man altid lade, som om man ikke så det komme. Det synes at være logikken blandt de partier, der står bag loven, der fra 2007 gjorde de danske gymnasier selvejende.

Gymnasierne er ved at blive delt i økonomisk stærke A-skoler med ressourcer og godt ry, der tiltrækker de mest uddannelsesparate unge, og B-skoler med mange uddannelsessvage elever, der falder fra og efterlader et hul i kassen. Det sker pga. loven, der indførte taxametersystem på den populære ungdomsuddannelse. Systemet betyder, at gymnasierne får det samme tilskud uanset lokale forhold og elevernes sociale baggrund. De gymnasier, der skaber mønsterbrydere i områder, hvor studenterhuerne ikke hænger på træerne, eksempelvis på Vestegnen, straffes dobbelt. De har større udgifter, og samtidig oparbejder de underskud pga. større frafald. En ond spiral. Omvendt har de populære gymnasier i indre København og Gentofte overskud i millionklassen.

UDVIKLINGEN VAR til at forudse, da regeringen sammen med DF, S og de radikale indførte selveje og taxameter. Derfor er det også ansvarsforflygtigelse, når de to førstnævnte partier bekymrer sig om den skæve fordeling af elever, der skader landgymnasierne og tilgodeser store gymnasier i storbyerne (DF) og skaber social opsplitning (S). Vi vil ikke være med til yderligere liberalisering, lød beskeden fra de to partier i går til seks gymnasierektorer, der ellers ville tage politikernes intentioner for pålydende og liberalisere fuldt ud. Rektorerne vil lade gymnasierne helt selv bestemme, hvem og hvor mange de vil optage. I dag må de afvise elever.

Christiansborg forsøger altså stadig at styre sin egen junglelov ved at nægte skolerne frihed på det eneste område, der endnu ikke er fuldt liberaliseret, men også det eneste område, hvor skolerne kan polstre sig i konkurrencen. På indtægtssiden. Problemet er bare, at markedet allerede styrer. Og det er et politisk selvmål, fordi det direkte modarbejder den vigtigste uddannelsespolitiske målsætning for tiden: At få 95 procent af en årgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse. meth

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu