Leder

Burkaklædte fyrværkere? Nej tak!

Debat
5. maj 2010

»Nej, jeg kan ikke på stående fod nævne en bestemt sag, hvor der er en kvinde i Danmark, der er blevet tvunget til at gå med burka.«
Folketingsmedlem Marlene Harpsøe, DF, i Folketinget den 12/4 2010

DANMARK ER TRODS alt et velpolstret samfund. Det er vigtigt at erindre nu, hvor regeringen tøver over for udlandsgælden, der raser mod himlen, og hvor arbejdspladser i samme foruroligende hast forsvinder til lavtlønslande samtidig med, at kommunale serviceydelser afvikles.
Samfundspolstringen viser sig især, når regeringsapparatet, ministerierne og styrelserne og hele Folketinget bliver tvunget til at bruge uanede ressourcer på symbolpolitik. Et meget tydeligt eksempel er forslaget om at forbyde burkaer og niqab, et forslag, som oprindeligt blev sendt af sted som prøveballon fra de konservative sidste år. Det stod hurtigt klart, at et egentligt forbud mod ansigtstildækning alene hos kvinder med en bestemt trosretning med stor sandsynlighed ville kollidere, ikke alene med grundlovens bestemmelser om religionsfrihed, men også med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelser om individets personlige frihed. Derfor blev burka-forbudt-forslaget snapt filet til, så et overkompetent burka-udvalg bestående af fire departementschefer i stedet blev nedsat med bl.a. som opgave at afdække udbredelsen af identitetsslørende religiøst betingede beklædninger og, som der står i kommissoriet for departementschefernes anstrengelser, »overveje mulige initiativer for at begrænse problemet.«
LAD DET VÆRE sagt med det samme: Der findes ikke forkerte diskussioner i et demokratisk samfund med ytringsfrihed. Det gælder også diskussionen om religion og herunder selvsagt også religiøst betinget beklædning. Spørgsmålet er, om udbredelsen af burkaer og niqab har et sådant omfang i Danmark, at det er berettiget at betegne det som et problem, endda et problem, der skal begrænses.
Det blev overladt til universitetsforskere at afdække udbredelsen, og forskernes konklusion var, omend der kun var tale om et skøn, at der i Danmark findes 100-200 ansigtstildækkede kvinder. Heraf er mindst halvdelen konvertitter, formentligt overvejende yngre danske kvinder, der skjuler hestehalen eller fletningerne, når de bevæger sig ud i det offentlige rum. Eller sagt kort – måske er der så få som 50 ’rigtige’ niqabi, dvs. ansigtstildækkede kvinder, i Danmark.
Departementcheferne har – trods en omfattende spørgerunde i hele den offentlige forvaltning –  ikke kunnet påvise et eneste konkret udtryk for, at niqabierne skulle være et problem af så stor betydning, at det berettiger til et konkret lovinitiativ. Information har fået aktindsigt i departementchef-gruppens arbejde, og det er kostelig læsning, når forskellige myndigheder har lagt hjernen i blød for at frembringe nye eksempler på, at et tildækket kvindeansigt kan udgøre en risiko. Således har kommunerne peget på, at i forbindelse med autorisation af fyrværkerimestre –  og denne udnævnelse er altså et kommunalt anliggende – kan det ikke afvises, at en burka eller en niqab vil udgøre et sikkerhedsproblem. Derfor må kvinder, der af religiøse årsager ikke vil vise deres ansigt og hår til andre, afstå fra at blive kommunalt autoriserede fyrværkerimestre. Ligeledes skal kvinderne nok heller ikke søge arbejde som skovhuggere eller som borebisser på olieplatforme. Departementcheferne har heller ikke kunnet godtgøre, at ansigtstildækning udgør et problem i forhold til identitetskontrol, idet den offentlige forvaltning og myndigheder som politiet generelt har brugbare muligheder for at fastslå en kvindes identitet.
ALLIGEVEL ’PEGER’ departementscheferne på en skærpelse af den eksisterende lovgivning. Det betyder, at strafferammen for at tvinge andre til at gå med en beklædning, der tildækker ansigtet, skal forhøjes fra de nuværende to år til fire år. Det sker vel vidende, at der ikke tidligere er dømt efter den eksisterende straffebestemmelse for en sådan tvang. Og hvorfor er der så ikke det? Fordi, som det bl.a. er udtrykt i et høringssvar fra statsadvokaterne –  et synspunkt, som Rigsadvokaten har tilsluttet sig – at eftersom det ofte vil være den tildækkede kvindes ægtemand, der i givet fald har tvunget sin kone under burkaens eller niqabens åg, vil det teknisk være forbundet med betydelige vanskeligheder at føre bevis for ulovlig tvang, idet kvinden med henvisning til retsplejeloven kan fritages for at vidne mod sine nærmeste.
Dermed bliver det åbenlyst, at lovforslag nr. 181 ikke sigter på at ændre virkeligheden på gader, i indkøbscentre eller alle de andre steder, hvor befolkningen trods alle skel mødes, men kun skal lefle for dele af vælgerkorpsets behov for fornemmelsen af en hård hånd i udlændingepolitikken.
Om tre uger vil et solidt flertal i Folketinget efter planen vedtage skidtet. uda

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nina Larsen

Dansk racisme ?

Information ovenfor:

"Departementcheferne har – trods en omfattende spørgerunde i hele den offentlige forvaltning – ikke kunnet påvise et eneste konkret udtryk for, at niqabierne skulle være et problem af så stor betydning, at det berettiger til et konkret lovinitiativ."

Information fortsætter:

"Om tre uger vil et solidt flertal i Folketinget efter planen vedtage skidtet."

Læs gerne min kronik:
"Fri kvinde i burka og naturist på samme strand – en utopi?" - klik på:
http://www.just-well.dk/burka.htm

Og som Bashy Quraishy siger på YouTube: "Something is Rotten in the State of Denmark"
- klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=nqAoZijP9wo