Leder

Fingrene fra demokratiet

Debat
31. maj 2010

Hvor langtskal et demokrati gå for at beskytte ophavsretten? Hvor mange våben kan man bevæbne rettighedshavere med, før man udsætter befolkningen for unødvendige overgreb?

Det var spørgsmålene, der dirrede i luften - og som kun delvist blev besvaret - i Højesteret i torsdags, da to giganter tørnede sammen for sidste gang i denne ombæring.

Tvisten kort: En samling af underholdningsselskaber kræver, at teleselskabet Telenor fortsat skal blokere for danskeres adgang til Pirate Bays hjemmeside. Fordi man her kan søge på og downloade bittesmå filer, torrents, som forbinder brugeren til private computere verden over, hvorfra man kan downloade - typisk illegalt kopieret - musik, film etc.

Underholdningsbranchen fik sin vilje: Det blev fastholdt, at Telenor - og dermed via præcedens samtlige internetudbydere i Danmark - skal blokere for adgang til Pirate Bay.

Hvis ikke det var så typisk for en tid, hvor forsvaret for ophavsret er blevet en demokratisk trussel, så ville det faktisk være overraskende. For Pirate Bay rummer ikke noget illegalt kopieret materiale, men henviser til andre computere og servere, som gør det. Akkurat som Google gør det, hvis man f.eks. skriver 'Olsen Banden' og tilføjer ordet 'torrent'. Akkurat som krak.dk rummer navne på individer af mere lyssky observans og gerning.

Desværre ligger stadfæstelsen i forlængelse af en international række af stadig mere succesfulde forsøg på at regulere internettets uregerlighed. Og denne trussel mod et frit tilgængeligt net er typisk ophavsretsligt begrundet: Illegal downloading af musik, film med mere skal stoppes. Og målet synes at hellige midlerne.

I Frankrig er der blevet indført en 3 strikes-lov, der betyder, at borgere kan udelukkes fra adgang til internettet efter tre tilfælde af illegal downloading. I Irland har de multinationale musikselskaber succes med at tvinge internetudbyderne til at indføre lignende regler.

I Storbritannien har man indført Digital Economy Act, som fra næste år implementerer overvågning af de britiske internetbrugere, der - ja, De gættede rigtigt - kan blive nægtet adgang til internettet efter de magiske tre tilfælde af pirateri.

Det anslås, at millioner risikerer at blive afkoblet uden gyldig grund (tænk bare på åbne netværk eller virksomheder med mange ansatte), og at op til 40.000 husstande ikke længere vil have råd til en forbindelse - fordyret af teknologiske foranstaltninger og juridiske processer.

Og fra de voldsomt kritiserede, overstatslige ACTA-forhandlinger, som Danmark også deltager i, ved vi, at det også her er et ønske - på globalt plan - at gøre internetudbyderne ansvarlige for, hvad brugerne sender gennem systemerne.

Informationsstrømmen kan blive reguleret, hastigheder kan begrænses og deep packet inspection, granskning af borgeres internettrafik ned i detaljen, vil i flere lande blive en realitet. Og når den slags systemer er kørt i stilling, så har de det med at blive. For de rummer en belejlig mulighed for kontrol med borgerne.

Underholdningsbranchens økonomiske problemer og mangel på omstilling til en ny tid er altså blevet et demokratisk anliggende. En trussel mod privatliv, ytringsfrihed og nye, økonomiske initiativer. Som lektor ved Copenhagen Business School, Søren Sandfeld Jakobsen, sagde her i avisen torsdag, »så er der bare ikke langt til en situation, hvor ophavsretten bliver så gennemtrængende, at den måske kan tilsidesætte helt fundamentale rettigheder som eksempelvis rettigheden til at ytre sig«.

Og hvad skerder, når rettighedshaverne kræver lukning af andre hjemmesider, og internetudbyderne ikke længere går i fogedretten med sagerne, fordi den aktuelle kendelse har dannet præcedens? I Politiken i fredags sagde Telenors Nicolas Pfeifer: »Konsekvensen af denne her dom er, at vi og andre teleselskaber vil have meget lidt lyst til at gå i retten, hvis IFPI eller andre ophavsretsselskaber kommer med et krav om, at vi skal lukke for adgangen til en hjemmeside.«

Voila: Retssalen som demokratisk garant er afviklet.

Med Højesterets dom har rettighedshavere - ikke kun musik- og filmbranche - fået et juridisk våben, som kan fremtvinge lukning af sider, der befinder sig i anderledes grålige zoner end Pirate Bay. Og så kan ophavsretten i de forkerte hænder bruges som et censurinstrument.

Her er et fremtidsscenario, kære læser: Mediegiganterne vil dokumentere, at den dom, de har kæmpet så hårdt for at få stadfæstet i Lands- og Højesteret, desværre er virkningsløs, fordi det er pærelet at omgå blokeringen, og der er masser af lignende hjemmesider. Krav om nye tiltag vil følge. Vælg selv hvilke.

Her er et andet fremtidsscenario, kære rettighedshavere: Sænk priserne, udvikl nye forretningsmodeller og væn dermed flere af med pirateri. Brug med andre ord jeres ressourcer positivt. Og hold fingrene fra demokratiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bill Atkins

Hvad har man dog forestillet sig???

Vestlige firmaers ejendomsret, patentrettigheder, og ophavsret er basis i den vestlige verdens opfattelse af demokrati... Krig er i den forbindelse et issiue

'Ytringsfrihed på nettet' er slet ikke i samme kategori...

Bill Atkins

') issue

Nina Larsen

Det Danske Piratparti´s Egen Hjemmeside - klik på:
http://www.piratpartiet.dk/om-os

Støt Piratpartiet i Danmark TV avisen - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=QEjRX4sySCQ

Piratpartiet skriver historie - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=ex3Gm9A2xfg

Et Pirat Parti´s Budskab På Engelsk - klik på: http://www.blackouteurope.eu/

Piratpartiet (PP) til EU - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=ZAgLlnLnWRg&feature=related

Piratpartiet Intervju - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=F2tjOC1KvLk&feature=related

KD frågar ut Piratpartiet om miljönklik her
http://www.youtube.com/watch?v=WE2tvikFfB8&feature=related

Sven Karlsen

Hvis en organisations overvejende formål er, at medvirke til at krænke gældende lovgivning, så har jeg faktisk ikke noget problem med at der gribes ind overfor den.

Det er da muligt at man kan finde torrents med Google, men det er jo så langt fra Googles primære formål, - derimod signalerer Pirate Bay ret så tydeligt deres motiv.

Er man utilfreds med en lov, så må man tage den tunge, demokratiske (sic!) vej, og kæmpe for at den lov bliver ændret. Ønsker man at skyde genvej, - om man så vil kalde det civil ulydighed eller noget andet, så må man til enhver tid også acceptere sin straf uden at kny.

At dommen kan risikere at få kedelige følger, i form af en tendens til at ISPer kan presses til at lukke sites uden dom, etc., kan jeg kun tage til udtryk for to ting:

at lovgivningen ikke er blevet gearet til at håndtere internettet endnu, og at civile ulydighedsaktioner har en tendens til at ramme alle andre end dem man retter dem imod.

Skulle lederen endeligt beskæftige sig med forholdet imellem demokrati og internet, så burde den slå til lyd for oprettelsen af en kommission til at få fastslået hvordan vi håndterer problemet, for både domstole og lovgivere har p.t. et udemærket forsvar overfor lukning af sites: hvis nettet skal være 100% frit, så kan man heller ikke lukke torrent-sites med børneporno.

Ralf Christensen

Nu er børneporno – sidst jeg checkede – kriminelt. Og det er så her at politiet – og ikke private rettighedshavere og deres advokater – træder ind og gør deres arbejde. Der er en stor forskel. Det ene er modbydelig kriminalitet, det andet er en krænkelse af privat immateriel ejendomsret.
Men, ja, børneporno-argumentet bliver tit og ofte brugt, også af rettighedshaverne og også i den aktuelle sag. Men jeg finder det irrelevant og ude af proportioner i denne diskussion – ja, det svarer nærmest til at hive nazi-argumentet frem mod enhver større forsamling af mennesker til en storladen begivenhed.
100 % frit internet? Selvfølgelig ikke. 100% frihed findes ikke, men derfor kan man da godt opponere for et friere internet, som ikke begrænses og overvåges på baggrund af en bestemt branches særinteresser.

Sven Karlsen

Kære Ralf Christensen,

at distribuere materiale der er underlagt intellektuelle ophavsrettigheder, uden rettighedshaverens tilladelse, er så sandelig også ulovligt, - men det var du måske ikke klar over?

For lige at repetere kernen i Pirate Bay sagen: at de ikke distribuerer indhold, men blot "torrents" eller "links", gør ikke den endelige distribution (overførslen fra den peer som en torrent peger på) lovlig.

Og det er her, at sammenligningen med f.eks. børneporno bliver gyldig, for det er ikke alene strafbart at distribuere børneporno, men også strafbart at lave "bevidste" og systematiske henvisninger til den slags, selvom man derved kun opgiver en adresse.

Og hvis vi så skulle ophæve hensynet til "Bestemte branchers særinteresser", og mene at nettets frihed er vigtigere end ophavsret, så ville vi f.eks. også slagte en stor del af de vigtige videnskabelige tidsskrifter, som idag er stærkt afhængige af at folk betaler for at læse dem, - uanset om det er on-line eller på papir. Magasiner som Science, Nature, British Medical Journal, o.m.a. ville måske overleve på private fondes støtte, men mere branchespecifikke magasiner ville sandsynligvis dø, og for både den førstnævnte klasse og de eventuelt overlevende, ville der opstå store problemer med at opretholde den uafhængige objektivitet.

Hvis du begår en forbrydelse, eller hjælper andre med at begå en forbrydelse, så overtræder du loven - "hæleren er ligeså god som stjæleren", som et gammelt ord siger.

Engang havde vi fri hastighed på de danske motorveje. Så fandt man ud af, at de trafikdrab som var konsekvensen af, at nogle mennesker ikke kunne finde ud af at administrere denne frihed, var for dyre, set i forhold til denne frihed. Derfor har vi ikke alene hastighedsgrænser, men også en afsat del af færdselspolitiet, for at regulere dette forhold.

Hastighedsgrænserne er et indgreb i friheden for de mennesker, der godt kan afpasse farten efter, om vejen er tør, eller om der er snestorm. Men den er en nødvendighed for at styre de mennesker der ikke kan håndtere denne frihed. Og det er en demokratisk afvejet begrænsning af friheden, ligesom det sker på et utal af andre områder.

Derfor er det tåbeligt at påstå, at det er udemokratisk at gribe ind overfor internettet, og det tjener kun til at udskyde den nødvendige diskussion om, hvordan vi får etableret et organ til at varetage denne regulering på fornuftig vis.

Er der nogen der har sat sig ind i hvordan musikbranchen virker?
Den er for indeværende ikke stort andet end en samling folk der snylter på musikernes talent. Det de er bange for er deres overflødighed. Mange kunstnere - f.eks. Radiohead - udbyder nu deres musik direkte på deres hjemmeside, udenom hele dette apparat. De gør som gademusikanterne i gamle dage, og beder folk om at betale det beløb de nu selv synes er rimeligt - og tjener så ganske udmærket derpå!
Dette er selvfølgelig nemmest for allerede etablerede navne, men sidst jeg checkede var internettet også en stor spreder af ny information og nye trends... så der er egentlig ikke noget til hinder for, at også nye navne skulle kunne vokse sig stor udenom musikindustrien. Vi nævner i flæng Jonathan Coulton, og andre internet-musikere, som først har fået pladekontrakt EFTER deres succes på nettet.

Med andre ord: den menneskelige trang til at lave musik, og folks vilje til at belønne god musik er faktisk så stor, at jeg ikke tror der er nogen fare for at erhvervet 'musiker' forsvinder. Det er alle snylterne der ryger sig en tur!

Sven Karlsen

Kære Marie Spliid Clausen,

det er da fint, at der er nogle musikere der gør oprør og udgiver deres musik selv, - betyder det så også at Pirate Bay anerkender dem, så man ikke kan finde torrents til at downloade deres musik gratis, udenom deres officielle hjemmesider?

Og hvis et band har fået succes udenom de sædvanlige kanaler, hvorfor i alverden tegner de så kontrakt med en af udbytterne? Og hvorfor en pladekontrakt, når download er tilstrækkeligt?

Sven Karlsen

Kære Marie Spliid Clausen,

det almindelige menneske er ret dovent, og det er desuden næppe mere end nogle få procent der har en så personlig musiksmag, at de gider at lede efter noget der opfylder den.

Der er så mange der laver musik, at det kun er et fåtal der orker at afsøge alt det ukendte. Derfor vil der altid være nogle organisationer/firmaer, som vil leve fedt af den musik som andre laver.

Hvorfor har vi musikkanaler i både radio og fjernsyn? Fordi folk ikke gider at bruge tid på at sammensætte deres eget program (hvilket ikke ville kræve det store, i betragtning af hvor korte de fleste kanalers play-lister egentlig er), men bare vil høre noget i den stil der tiltaler dem ... og gerne vil betale andre for at vælge det, f.eks. ved at lytte på reklamer imellem musikken.

Det er da ok med mig, hvis der bliver flyttet lidt om i musikbranchen, men det vil altid være sådan, at musikere har forstand på musik og pengemænd har forstand på at tjene penge ... og når der så er et band der tjener penge i ny og næ, så lur mig om det ikke skyldes at de kender en pengemand ;-)

Laust Kruse

Der er to (hvis ikke flere) sider af debatten, som ofte flettes sammen. Jeg mener man bør holde de to diskussioner adskilte: den ene handler om pirateri, moral og etik samt bevæggrunde for at downloade musik og film. Den anden handler om musikindustrien og dens forsøg på at overleve (vha. en noget forældet og panikramt forretningsstrategi vil nogen mene).

Jeg tror ikke Piratebay-fans' glorier er særligt pudsede når det kommer til stykket. En masse argumenter bliver brugt i forsvaret for pirateri - som fx. at pirater også er dem, der bruger flest penge på at købe musik og at Piratebay linker videre til en masse lovligt materiale og at der derfor er tale om uretmæssig internetcensur. Når det kommer til stykket er idealerne dog nok sat lidt på hold, imens man lige henter det nye Gorillaz-album.

Musikindustrien og andre brancheorganisationer minder mest af alt om panikslagne forretningsfolk, der stædigt forsøger at holde fast i et koncept, der var bæredygtigt for 20 år siden. Populariteten daler i takt med at der udsendes trusler, gigantiske bøder, der er fuldkommen ude af proportioner med virkeligheden og sagsanlæg, der lanceres som skræmmekampagner. At en privat virksomhed kan tage en internetudbyder som gidsel for at udøve netcensur hjælper ikke på humøret hos piratsympatisører.

Det er mit syn på det. Men jeg synes det er vigtigt at holde de to ting adskilte, da begge dele er principielle og debatten ellers nemt bliver sløret.

Ralf Christensen

Kære Sven Karlsen

Jeg betvivlede ikke det ulovlige i illegal downloading - en betegnelse jeg meget sigende også bruger i lederen. Men jeg - og det bør du også - skelner mellem kriminalret, hvor politiet anklager et firma eller en enkeltperson, og civilret, hvor to private instanser tørner sammen. Børneporno hører til i den første kategori og illegal downloading i den anden. I hvert fald sådan som retspraksis arter sig pt. Der er immervæk forskel.

Hvis en branche ikke længere kan overleve på grund af f.eks. nye teknologiske udviklinger, så er det demokratiets - de folkevalgtes - opgave at vurdere om branchen er vigtig for almenvellet. Det er derfor vi har støtte til både dagblade, DR, you name it.

Jeg siger ikke at rettighedshavere af den ene eller anden afstøbning bare skal lægge sig ned og visne hen. Selvfølgelig skal de kæmpe, og det har de naturligvis ret til med lov i hånd. Men jeg sætter spørgsmålstegn ved kendelsen, som kan have konsekvenser, som jeg opridser. Herunder censur, som du vel kun kan være enig i, ikke hører hjemme i et demokrati?

Jeg siger heller ikke at det er udemokratisk i ethvert tilfælde at gribe ind på internettet – f.eks. ved politiets overvågning af hjemmesider, som rummer børneporno eller befordrer organiseret kriminalitet. I sager der hører hjemme i kriminalretten. Men jeg mener at der skal være en rigtig god grund til det i en civilretlig sammenhæng, hvor der ikke er tale om at stjæle – og derfor heller ikke om at hæle – men om at kopiere ulovligt.

Og så er det i øvrigt uklart hvor stor skade pirateri forvolder. Og det er samtidig klart at de aktuelle kendelser ikke kommer til at stoppe pirateri. Men det baner måske vejen for yderligere regulering på området - foranlediget af ikke almenvellets, men private interesser.

Jeg har selv lavet en dokumentar – Good Copy Bad Copy – som jeg og mine medinstruktører lagde på Pirate Bay dagen efter, at den var blevet sendt på DR2. Fuldt lovligt, da vi ejer alle rettighederne til den. Det har været meget værdifuldt for os: Den er efterfølgende blevet solgt det til den tyske forbundsstat, som har udgivet den som dvd, og til en række tv-stationer. Hvilket i høj grad kan tilskrives den lynhurtige spredning og omtale som Pirate Bay og lignende sites samt ikke mindst torrent-teknologien muliggjorde for vores film. Ja, det har faktisk betydet at vi endte med at få løn for vores arbejde. I dag ville vi ikke kunne gøre det samme. Små private initiativer kan nyde godt af ny teknologi, som underløber aldrende distributionsmetoder, som måske har haft sin tid.

Spørgsmålet er altså: Er Pirate Bays forbrydelse så stor, at vi for at begrænse den, tør risikere et skred i vores fundamentale rettigheder til at ytre os, agere og færdes på internettet? Og der taler jeg ikke om at udføre dybt kriminelle handlinger.

Din sammenligning mellem begrænsning af hastigheder og begrænsning af illegal downloading: Det ene handler om menneskeliv, det andet handler om virksomheders bundlinjer.

Kasper Hviid

Jeg har lidt svært ved at have ondt ved at The Pirate Bay kommer i modvind, efter at jeg lærte dem bedre at kende.

Hvad er The Pirate Bay? De fleste vil svare, at The Pirate Bay er en hjemmeside, men det besvarer ikke spørgsmålet. Der er stor forskel på, om en hjemmeside ejes af en privatperson, en offentlig institution, en forening eller et firma.

Så hvad er The Pirate Bay egentlig?

Både medierne og sitet selv ynder at lade The Pirate Bay fremstå som et folkeligt fællesprojekt, der udfordrer de store og gammeldags mediekoncerner.

Men The Pirate Bay er faktisk et firma.

Hvad firmaet The Pirate Bay tjener, har altid været omgærdet af en vis mystik.

Direkte adspurgt hævder firmaets ejere, at de ikke kender deres årsregnskab, og at deres indtjening knapt nok kan dække deres udgifter.

Der er dog enkelte, der har udvist interesse for sitets indtjening. En journalist fra Svenska Dagbladet udgav sig for at repræsentere et internetfirma, der ville købe reklameplads. Det blev afsløret, at der alene i svenske reklamer blev tjent omkring 400.000 kr. pr. måned. Ifølge journalisten blev overskuddet overført til en konto i Schweiz.

The Pirate Bay opbevarer ikke selv de piratkopierede film, spil og musik, men har en række links (.torrent filer), der fører videre til det reelle indhold.

Da det er brugerne af sitet, der opbevarer de massive mængder af digitale forbrugsgoder på deres pc'er, er det således også dem, der rent juridisk begår en ulovlighed. The Pirate Bay linker blot til dem.

Dette gør, at firmaet kan tjene masser af reklamekroner stort set uden udgifter og risiko.

Oprindeligt var alt indhold tilladt på The Pirate Bay, børneporno inklusive. Det eneste, der ville blive slettet, var indhold, der var sat i en forkert kategori.

I juli 2007 gav det svenske politi besked om, at det var slut med at hoste børneporno; ellers ville The Pirate Bay blive inkluderet i det filter, der frasorterer børneporno-sites.

Truslen fik sitet til at ændre politik.

Det ville nu ikke længere tillade ”illegal content” på sitet.

At det forbød ”illegal content” betød dog kun, at det fjernede den børneporno, der kunne rammes af juraen.

Der findes mange, som spekulerer i, hvor meget man kan udstille et barn foran et kamera, før det juridisk set er børneporno.

Den slags indhold udbydes fortsat. The Pirate Bay afslog også trods protester fra faderen at fjerne en obduktionsrapport med fotos af to myrdede børn fra sitet.

Det hoster desuden et diskussionsforum for pædofile.

Firmaet The Pirate Bay nyder fortsat stor folkelig opbakning. I Danmark støttes det af det politiske parti Piratpartiet, der blev stiftet med inspiration fra det svenske parti af samme navn.

Thomas Struwe Mørch

@Kasper Hviid

Dit indlæg sætter om noget min egen opfattelse af The Piratebay i et andet lys. Jeg savner dog de fornødne kilder og henvisninger.

Hvis din historie er sand, så adskiller The Piratebay sig dog ikke særligt meget fra resten af nettet. Facebook facilitere jo også blot brugernes kommunikation - og tjener fedt på det. præcis som Google, youtube osv.

Peter Jensen

Filmindustrien gik fallit da betamax blev opfundet.
Musikindustrien blev myrdet af home-taping .
Så jeg ved ikke hvad det er for et lig der nu er genopstået fra graven og påstår milliard-tab ..
Måske er det Lars Ulrich der mangler et par millioner til coke ?

Mht "børneporno" ..
Ja, der kommer jo altid en eller anden idiot og hyler op om det.. Se bare hvad den kære Johan Schlutter mener det kan bruges til :

”Child pornography is great,” the speaker at the podium declared enthusiastically. ”It is great because politicians understand child pornography. By playing that card, we can get them to act, and start blocking sites. And once they have done that, we can get them to start blocking file sharing sites”.

The venue was a seminar organized by the American Chamber of Commerce in Stockholm on May 27, 2007, under the title ”Sweden — A Safe Haven for Pirates?”. The speaker was Johan Schlüter from the Danish Anti-Piracy Group, a lobby organization for the music and film industry associations, like IFPI and others.

[...]

Start with child porn, which everybody agrees is revolting, and find some politicians who want to appear like they are doing something. Never mind that the blocking as such is ridiculously easy to circumvent in less than 10 seconds. The purpose at this stage is only to get the politicians and the general public to accept the principle that censorship in the form of ”filters” is okay. Once that principle has been established, it is easy to extend it to other areas, such as illegal file sharing. And once censorship of the Internet has been accepted in principle, they can start looking at ways to make it more technically difficult to circumvent.

Så hvordan det overhovedet kan forsvares at give private rettighedshavere efterforskningsret i sager der kræver at man gør sig bekendt med indholdet af andres kommunikation er mig en gåde ..
Specielt nu da Højesteret tilsyneladende har besluttet i sin Guddommelige viished at nettet
IKKE er et offentlig rum ..

Kenneth Krabat

Jeg giver Højesteret ret i, at Iinternettet ikke er et offentligt rum, simpelthen fordi det ikke er et rum, overhovedet. Dommen er en kyllingevagt, en erstatning for at udtale sig autoritativet om noget, som selv de største filosoffer ikke er kommet til enighed om endnu: HVAD internettet er. (Med mindre, selvfølgelig, man skal betragte dommen som en bestilt dom, der har betalt carporte og skirejser og den slags? Og ér den ikke dét, er det umanérligt tyndt!)

Hvis jeg vil mødes med Bente på hjørnet af Rundetårn kl. 14, kan jeg gøre det hver dag, så længe jeg og hun vil, fordi Rundetårn og Købmagergade er en del af det kropsafgrænsede rum, vi bevæger os i. Og det er alles ejendom, stort set.

Vil vi mødes på Facebook kl. 14, befinder vi os ikke i et rum. Jeg siger det én gang til, med eftertryk: Vi befinder os ikke i ET rum, eller snarere VI befinder os ingen steder, al den stund hun og jeg er i hver vort rum. Men vi kan skabe en FØLELSE af VI, på trods af de manglende fysiske rammer.

Dommen fokuserer på, at faciliteringen af vores samtale er en firmating - at vores forbindelse er lig en telefonsamtale. Vi ser hinanden via kamera og skærm, taler med hinanden via mikrofon og højtalere, udveksler filer, samarbejder på tekster, og hvad enten vi er to eller flere i samtale, er vores fællesskab kun en glorificeret telefonsamtale, udbudt og muliggjort af teleselskaber og viderestillingsservere rundt omkring i verden.

Dommen siger: Internettet er ikke forskelligt fra telefonnettet. Hvilket netop understøtter at sende bolden tilbage til teleselskaberne og bede *dem* rydde op i sagerne med rettighedsbrud via teleselskabernes forbindelser mellem folk.

Men er det dét? Og er det privat?

Som sagt har mange klogere end jeg forsøgt at besvare spørgsmålet til alles tilfredsstillelse, men jeg vil alligevel give mit besyv:

Alene dét, at vi stort set alle sammen i den vestlige verden er, hvad vi kalder "on-line" (selvom det oftest blot er en meget hurtig switch, der kobler os "på", når det passer os), så er bevidsthedsskiftet, at vi "melder os til konstant samtale", det samme som at flytte ind et sted. Døren, vi lukker og låser, når vi ikke gider tale med nogen, er computeren, som vi lukker eller slukker. Men vi skal ikke lave en ny døråbning, hver gang vi vil tale med nogen - vi skal bare låse døren op.

Dét, at vi går evigt online, er et paradigmeskift for min generation (1963), en selvfølgelighed for dem yngre end mig, og "kun at sammenligne med telefonen" for dem ældre end mig, Min generation har mulighed for at vænne sig til det - at den sociale sfære og den sociale kobling er blevet virtuel, mens mine forældre ikke ser mulighederne. Nej, de forstår det simpelthen ikke.

"Virtuel" betyder i denne sammenhæng, at vi på nettet finder vore bekræftelser af møders ægthed, menneskers ægthed, ved anden mønstergenkendelse end i de fysiske møder. Vore bekræftelser, selve måderne vi anerkender andres eksistens på online, definerer hvad online ér.

Og et rum er det ikke. I hvert fald ikke ET. Hvad det er er ONLINE. ONLINE er en tilknytning til verden, der må og skal separeres fra den fysiske verden for at undgå, at den fysiske verden for evigt smadrer alle vækstpotentialer ONLINE. Hérunder også fremtidige handelspotentialer, hvis det er dét, man er mest bekymret om (tror jeg ikke, men lad endelig dommerne mærke hånen - det her ér så sølle en dom, at det burde krænke retsbevidstheden hos enhver, at Højesteret ikke er i stand til differentiering og indkaldelse af forskellige eksperter og meningsdannere. Differentiering, mine damer og herrer!)

Hvad enten Højesteretsdommerne laver bestilt arbejde eller ej, eller anklageskriftet er således udformet, at de med rette kan dømme som de gør, med mulighed for lavereretslig præcedensdomme i form af flere påbud til teleselskaber (hvem der så end har bestilt denne udformning...), så er dommen forkert i sin essens alene dérved, at JEG siger, at nettet kan opfattes som noget andet end blot nogle sammenkoblede telefonledninger. Hvis JEG, en lille digter med lidt neterfaring, kan sige om det her, så tænk hvad store, stærke uddannede filosoffer, netværkschefer, teleoperatører, livshackere og Electronic Freedom Foundation har at sige om dén sag!

ONLINE er en tilstand, der selvfølgelig skal reguleres i en eller anden forstand, men når mennesker altid er PÅ, altid ONLINE; så udtrykkes deres frihedstrang igennem nettets muligheder for at opfylde trangen. Omgående tilfredsstillelse. Ved at begrænse en sådan mulighed gennem ulovliggørelse, bøder, straf, fratagelse af online-mulighed, opnås for det første kun fjendtlighed i dém, der oplever sig begrænset - som enhver anden frihedsberøvelse. Og hér taler vi rigtig mange mennesker, samtidig.

Vi har altså at gøre med en moralsk dom - du må ikke stjæle - som overlades til private at administrere. Formodentlig vel vidende, at alle blokeringer af hjemmesider kan omgås på to minutter med en ny og gratis DNS-adresse. Politiet har opgivet at regulere, fordi der ikke er mandskab nok. Men regeringen er under pres fra private interesser i udlandet, USA, som er et samarbejdsland. SIgnalet er såedes tydeligt: "Hvis vi tørrer det her af på privatlivet, behøver vi ikke gøre mere. Så ordner det sig selv. For kontrakter mellem vareudbydere og købere blander vi os ikke i på regeringsniveau, og vi kan forsvare politisk ud ad til, at vi har gjort det rette.." Men de vil stadig kunne bestille særligt blokeringsarbejde gjort hos teleudbyderne.

(En smule bagvendt kunne man få den tanke, at venstreregeringen, med typisk uvilje mod at blive kikket i kortene, ønsker sagsgangen forhalet ved at smide den ud til teleselskaberne. Bare en tanke.)

Det er samtidig også meget venstreagtigt. "Vi vil kun have militæret, når vi skal bruge det - lærere, når vil skal bruge dem - sygehuse, når vi skal bruge dem... osv osv osv. Intet må koste noget. Ikke ydelser, investeringer, tanker, alt skal helst være billigst muligt. "Og skide være med visionerne - visionerne kan man sgu ikke undgå, de kommer op mellem brædderne, når folk bliver irriterede og sultne nok, så det behøver vi ikke spilde penge og kræfter på..."

Men hør så hér: Anklageskriftet skal kigges efter i sømmene. Er det konstrueret på en sådan måde, at Højesteret, der ikke burde gå den politiske (eller filosofiske) vej, ikke kunne UNDGÅ at dømme anderledes, end de gjorde?

Gør regeringen anden end at henvise til dommen? Hvad siger internetordføreren for socialdemokratiet? Er der overhovedet nogen, som er klar over, hvad den her dom skaber af muligheder for at lukke og spærre PÅ PRIVAT GRUND, som de har udnævnt Internettet til... hvor de kræver bestemte adresser spærrede for offentligheden.

Ja, den er altså komplet sindssyg, den dom! Komplet selvmodsigende! Internettet er privat grund, det er ikke vores bord, den dømmende, lovgivende og udøvende magts bord. Men den lovgivende og udøvende magt vil gerne have lov til at sidde ved bordet, og få serveret hvad de kan spise og drikke, selvom de bevidst har efterladt pungen derhjemme.

(Nej, nu røg overblikket, må sove. Lad en anden tage over)

Mikkel Andersen

Kære Sven Larsen (og alle andre nysgerrige :)

Med al ære og respekt, mener jeg, at der er et par ting du overser i din argumentation. Vi er ikke uenige i, at PirateBay sender et signal om ulovlighed (eller rettere sendte – siden, eller hvad man nu vælger at kalde den, er siden forsøgt ’lovliggjort’ at de, der har overtaget den), men der er en væsentlig forskel på, om man gør noget for at lukke ulovlige aktiviteter, eller om man begrænser brugerens adgang til noget potentielt ulovligt. Dertil kommer hele diskussionen om, hvem der har ansvaret for ulovlighederne.

Lad os holde det fri af diskussionen om, hvorvidt pirateri kan sammenlignes med download af børneporno, og lad os ikke tale et ord om en skrantende økonomi i musikbranchen og med hvilke motiver de agerer. Lad os også glemme for en stund af dommen rent praktisk og teknisk ikke har nogen konsekvens overhovedet nu og her. Jeg vil imidlertid sætte tingene lidt på spidsen:

Hvis jeg bliver påkørt af en beruset tosset bag rattet af en Toyota. Skal vi så begrænse eller forbyde anskaffelsen af Toyotaer, nu hvor et konkret eksempel har demonstreret, at de kan bruges ulovligt?

Problemet er jo, at PirateBay, uagtet de signaler, der bliver sendt, kan bruges ganske lovligt også – at et klart overvejende flertal ikke gør det, er for så vidt underordnet, for det største problem er for mig at se det rent principielle i, at vi nu beder private virksomheder tage ansvar for brugernes handlinger. Med andre ord: vi går ikke efter de, der rent faktisk foretager en ulovlig handling, ej heller de, der ’udbyder’ ulovlighederne. Vi begrænser med dommen derimod adgangen til potentielt ulovlige handlinger. Det er ganske sjældent set.

Det, der for alvor bekymrer mig ved dette skridt er, at det ikke bliver domstolene, der kommer til at træffe afgørelser over brugerne. Og, ja nu sagde jeg godt nok ’ikke et ord om børneporno’, men i forhold hertil ligger netop den forskel, at det i forhold til børneporno er domstolene, der træffer afgørelser over en bruger og / eller udbyderen af materialet – vi sætter ikke en privat instans til at være gatekeeper. På samme måde mener jeg, at vil man sætte ind overfor pirateri, så må rettighedshaverne – ikke brugerne – gå den sure vej gennem retssystemet og bevise, at den anklagede har foretaget noget ulovligt. Denne form for ’preemptive strike’ finder jeg strider direkte mod fri adgang til information. Desuden er min frygt, som blev underbygget af gennemlæsning af forhandlingsoplæggene til ACTA og underbygget af de skridt der er taget i bl.a. Frankrig, at dette kun er første skridt mod et privatreguleret netværk, hvor ISP’erne er tvunget til omfattende overvågning af brugerne for at sikre, at brugerne ikke gør noget ulovligt – for i sidste ende kan det blive ISP’en, der skal ’tage skraldet’, og kan det virkelig være meningen? Så er vi tilbage ved Toyotaen igen.

Desuden ligger der et problem i, at en privat virksomhed skal administrere potentielt personfølsomme men lovlige informationer om internetbrugerne.

Okay, fizzle, fødselsdagstømmermænd, men gav det mening? Hvad har jeg overset i min aversion mod denne dom og de potentielle efterfølgende skridt?

Mikkel Andersen

Navnet havde jeg da overset :) Det var selvfølgelig rettet mod Sven Karlsen - beklager du rare menneske :)

Kenneth Krabat

@ Mikkel Andersen: Nu har jeg sovet og nej, du fik nævnt ACTAs (voksende) indflydelse - skræmmende - og eksemplificeret funktionaliteten i det privatiserende med Toyotaen.

Det her går HELT TYDELIGT den gale vej. En sådan dom... den kan ikke omstødes, men kan muligvis angribes, hvis anklageskriftet er mangelfuldt, sådan at forstå, at det lugter af politisk formål.

Det kan ikke være rigtigt (... håbet er lysegrønt), at selv en minimalstat... lægger politiets opgaver over på private!!?

hvorfor har vi en ikke en funktion i Danmark som EFF i USA? (Måske fordi vi først nu opdager, at vi behøver den, Kenneth...!) Har tilliden til uafhængige klageinstanser været så stor, at vi er faldet i søvn?

Kenneth Krabat

I USA er der helt klart penge i lortet: at IKKE få standset pirateriet er en klar indtægtskilde for advokater (skid en lort, og fluerne kommer): http://arstechnica.com/tech-policy/news/2010/06/the-riaa-amateurs-heres-...

Kasper Hviid

@Thomas S. Mørch:

Du efterlyser dokumentation - her er hvad jeg lige kunne finde.

THE PIRATE BAY HOSTER ET DISKUSIONSFORUM FOR PÆDOFILE:
http://www.theregister.co.uk/2007/06/05/pirate_bay_hosts_dodgy_site/

THE PIRATE BAY INSISTERER PÅ AT UDSTILLE FOTOS AF TO MYRDEDE BØRN, TRODS FADERENS PROTESTER:

http://www.thelocal.se/14168/20080905/

THE PIRATE BAY'S MASSIVE INDTÆGTER:

http://www.svd.se/nyheter/inrikes/pirate-bay-drar-in-miljonbelopp_334410...

BØRNEPORNO VAR OPRINDELIGT TILLADT PÅ THE PIRATE BAY:

1) Her er en mail jeg modtog fra dem i 2007.
http://img413.imageshack.us/img413/4628/tpbei.jpg

2) Se her på archive.org's backup af deres site fra 2006:
http://web.archive.org/web/20060110212607/thepiratebay.org/about.php

- The Pirate Bay only removes torrents if the name isn't in
- accordance with the content. One must know what is being
- downloaded.
-
- Only torrent files are saved at the server. That means no
- copyrighted and/or illegal material are stored by us. It is
- therefore not possible to hold the people behind The Pirate Bay
- responsible for the material that is being spread using the
- tracker.

Bemærk at de fraskrev sig ansvar for copyrighed OG illegale filer. Hvilke filer er illegale, ud over børneporno?

THE PIRATE BAY UDBYDER STADIG "SOFTCORE" BØRNEPORNO:

http://digg.com/tech_news/The_Pirate_Bay_Is_Hosting_Child_Porn_Torrents_...
(Hvis man er i tvivl, kan man blot søge på sitet, eller sende en mail og spørge dem.)

Jeg vælger at springe let over elegant over hele diskussionen for at rose denne dejlige skribent (RALF CHRISTENSEN). Det handler nemlig ikke bare om piratkopiering, men i høj grad om vores basale frihed som individer! Personligt vil jeg ikke have det rart med at nogle kan se min internettrafik - Ikke fordi jeg laver noget ulovligt, men af ideologiske årsager. Danmark og Europa bør ikke følge i sporet af Kina og andre censur lande.

Jeg vil ikke argumentere for at piratkopiering skal lovliggøres, for det er en helt anden debat! Dog har Ralf Christensen fat i noget, medieindustrien bliver nødt til at omlægge deres salgsmodel ellers får de meget svært ved at overleve i fremtiden. Af hvad jeg kan se er der flere grunde til at nogle vælger at downloade et par disse kan være
1) Det er svært at få fat i film, dette har man løst i USA med services som Netflix som udlejer film on-demand
2) Det er for dyrt! Folk vil ikke betale 300,- for en ”one time experience”, Igen er USA fremme med services som Netflix og ikke mindst iTunes som lader dig købe film og TV serier on-demand for billige penge

Hvad vil dette medfører? En stigning af købte film og mindre pirateri – hvilket tydeligvis kan ses på statistik fra Amerika. Udover dette vil det gavne de såkaldte ”svage” i vores velfærdssamfund, mange børn og unge som lever tæt ved fattigdomsgrænsen har ikke mulighed for at gå i biografen eller købe film og når de ikke kan det mister de sociale relationer og kompetence. Men nu hvor de lige pludselig får en let tilgængelig service hvor prisen er overkommelig er de helt på linje med deres økonomisk rigere kammerater.

Antager vi at en on-demand service ville sælge film til ~10kr (Pr afspilning), vil dette højest sandsynligt få flere til at købe og dermed støtte filmselskaberne – Man kunne eventuelt lave en variabel pris så nyrer film måske ville koste en ekstra femmer. Dette vil på samme tid ikke forhindre film elskere og andre nostalgikere i at købe deres film fysisk.

Peter Jensen

Du ved godtnok en masse om det der børne-snavs
Kasper Hviid .
Alle dine artikel-links er jo temmelig gamle,
hvis ellers du holdt dig up-to-date ville du vide at The Pirate Bay har et bruger-forum hvor man kan rapportere torrents .
Nu kan jeg selvfølgelig ikke afvise at der skulle være billeder af nøgne børn af den simple grund at i modsætning til dig leder jeg ikke efter den slags, men gæt hvad der bliver rapporteret lige så snart det bliver opdaget .. Gæt hvad der derefter bliver fjernet .. Og sådan har det været de sidste par år .
Forumet hedder suprbay (http://suprbay.org/) ,
desvære er det ikke online pt, sandsynligvis på grund af kendelsen mod open-bittorrent trackerens ISP ..
Så lige nu er der frit slag for Johan Schlutter og alle andre til at uploade snavs ..

Hvad er egentlig dit problem med TPB, arbejder du måske i rettigheds-industrien ?

Kenneth Krabat

@ Peter Jensen: Lad være med at afspore debatten med slag under bæltestedet - at mistænkeliggøre Kasper Hviids viden svarer til, at du tager det personligt. Så, skulle man følge din egen måde at argumentere på, kunne man med lige så stor ret?! spørge dig, hvorfor det går dig på, hvad Kasper Hviid fremlægger - er det noget fra din fortid eller hvad...! Er du med?

@Denhart: Ja, Ralf Christensen er et dejligt mennske med hjertet hos de ufrygtige og de udsatte.

I mine øjne er det desværre ikke noget at sige, at medieindustrien er nødt at lave modellerne om - vi har ikke indflydelse på dén del af affæren. Men hvad vi har indflydelse på er at se politikere og domstole i kortene og afgøre, hvorfor de så beredevilligt spiller medieindustriens spil. Det er nemlig MEGET interessant.

Peter Jensen

Nej Kenneth, jeg er overhovedet ikke med, det var Kasper Hviid der afsporede debatten med sit paedo-vrøvl . Og jeg er SÅ træt af at der altid kommer en eller anden idiot og snakker børne-porno når der diskuteres meddelelses-hemmelighed på nettet, det er nemlig det det egentlig handler om. Børneporno er noget politiet skal tage sig af fordi det er EN FORBRYDELSE .
Du fanger altså ikke forbryderen ved at blokkere hjemmesider mere eller mindre bredt .
Men som sagt : Der kommer ALTID en eller anden trold springende op af æsken med det der BP-ævl .
Jeg har brugt nettet fra før det eksisterede iu den form folk kender i dag og har ALDRIG set noget af det der snavs.
Jeg er 100% sikker på at det skyldes jeg aldrig leder efter det . Jeg er tilsvarende sikker på at hvis man leder efter det kan man finde det .

Peter Jensen

Jeg kan også sige det på en anden måde :
Kasper Hviid lyder som om han er en af dem der
kan bruge børne-porno til at ride en helt anden kæphest . Og jeg vil faktisk gerne vide om han er den her Kasper Hviid : Salesmanager at XP Digital
eller måske ham her : http://kasperhviid.dk/
altså Kasper : Hvad hedder din hest ?

Lars Peter Simonsen

Det er vigtigt at skelne mellem f.eks. musikindustrien og komponister/sangskrivere. Det er ikke os, der løber med de store indtægter, og det er vigtigt for os at sørge for, at. vores interesser bliver beskyttet, både i forhold til downloads og evt. pladekontrakter. De lovlige downloads genererer heller ikke de store indtægtet. TDC reklamerer endda med, at nu behøver man ikke længere købe musik...

Kenneth Krabat

@Peter Jensen: Se dig i spejlet; Du er selv en trold.

Johan Eklund

God artikel!

De sidste linjer kan jeg kun erklære mig enig i.

https://flattr.com/ er et bud på hvordan teknologien i fremtiden kan tillade at prodution og reproduktion af information anderkendes økonomisk og socialt.

peter jensen

Nu vrimler det frem med billige e-book readers og om ganske kort tid er fildeling ikke kun et problem for musik , men også et problem for bøger.

Jeg glæder mig, der er masser af bøger jeg gerne vil besidde efter læsning og det ville blive for dyrt og pladskrævende i længden.

Men er det min demokratiske ret at kunne downloade alle de bogtitler jeg vil uden at betale ?

Musikbranchen er et taknemmligt offer som de færreste vil forsvare, men problematikken vedrører ikke kun "musikindustrien som kynisk udbytter naive talenter" og hvilke andre negative ikoniseringer af den branche man kan finde på.

peter jensen

PS

citat: "Voila: Retssalen som demokratisk garant er afviklet."

ræssonementet der fører til det citerede hænger ikke sammen.
At der dannes præcedens udfra andre sager påvirker jo ikke internetudbydernes muligheder for at få prøvet deres sager ved domstol.

Præcedens betyder jo kun at dommerstanden enes om fortolkning af loven på områder loven ikke dækker specifikt.
Mener RC mon en dommerstand der i hver sag dømte udfra individuelle fortolkninger af loven og ikke forholdt sig til præcedens ville være mere demokratisk ?

Ralf Christensen

Hej Peter

Næj, jeg siger heller ikke at det påvirker udbydernes muligheder for at få prøvet deres sager. Jeg forklarer at det kan skabe en uheldig reaktion hos internetudbyderne, der måske fremover ikke orker at prøve nye sager af samme støbning ved domstolene – som citatet fra Telenor i Politiken også indikerer: »Konsekvensen af denne her dom er, at vi og andre teleselskaber vil have meget lidt lyst til at gå i retten, hvis IFPI eller andre ophavsretsselskaber kommer med et krav om, at vi skal lukke for adgangen til en hjemmeside.« Og dermed er domstolene ude af billedet. Men det er internetudbydernes potentielt uheldige reaktion på den aktuelle dom, der forårsager denne uheldige årsagskæde.
Så, nej, der er ikke et problem i domstolenes måde at dømme på – eller den måde domme har det med at danne præcedens på generelt. Men det er et specifikt problem, hvis en dom afskrækker en bestemt person eller gruppering fra at udøve sin demokratiske ret næste gang en sag med nogle af de samme kendetegn dukker op. Og der må internetudbyderne træde i karakter og kæmpe.

peter jensen

@ralf

tak for svar.
At teleselskaberne retter ind efter lovgivning præciseret via præcedens dannende sag kan jeg ikke se skulle være et demokratisk problem.
Sådan fungerer det i et retssamfund.
At du så er uenig i lovgivningen og fortolkningen af denne er så en anden sag og det ska du da ha lov til.

Anyways tror jeg der er et holdningsskifte hos mange i vente når nu bogbranchen og dermed mange af tiltider bogskrivende journalister selv kommer til at mærke hvorledes piratkopiering rammer den personlige økonomi.

Hvorfor skal en roman eller en madbog koste mere end et album på itunes ?

(Mozarts requiem koster på itunes 8kr
og Gitte Stallone Nielsens selvbiografi ,som en eller anden journalist sikkert har ghostwritet, koster som digital e-bog ca 200kr !)

Hvis der er nogen som burde opfordres til at omstille sig til "de nye tider" med digital 1 til 1 kopiering er det bogbranchen...
Hvor mange forfattere og forlag mon kommer til at overleve digitale bogpriser omkring de 10 kr ?
Mon der havde været økonomi til Gitte Nielsen's ghostwriter ved en digital downloadpris på 10kr ?

peter jensen