Indvandrerlandet Danmark

Hvordan får politikerne forklaret vælgerne, at nu skal Danmark til at føre en indvandrerpolitik i stil med, hvad man normalt forbinder med traditionelle indvandrerlande som USA, Canada og Australien. Et budskab der skal sælges, mens arbejdsløsheden står højt på dagsordenen, virksomheder lukker og slukker, nogle flytter produktionen til udlandet, og den offentlige sektor skærer ned.

Hvordan skal det store flertal af undrende vælgere forstå, at nu skal der ikke blot lukkes op. Fremmede skal lokkes til landet. I de kommende år vil langt flere forsvinde ud af arbejds- markedet, end der kommer ind på det. Hvem skal fylde det gabende hul? Selvfølgelig kan danskerne blive mere effektive. De unge kan også skynde sig gennem studierne, sygefraværet kan måske bringes en smule ned, og færre kan få førtidspension, revalidering eller kontanthjælp.

Men de midler til at øge arbejds- udbuddet er forsøgt siden foråret 2000, hvor daværende finansminister Mogens Lykketoft fremlagde den finansredegørelse, der omhandlede udviklingen frem til 2010, altså til i dag. Dengang var det også reserverne, der skulle på banen.

Hvordan får både regeringen og oppositionen solgt budskabet om, at endnu flere udlændinge skal hertil, for at vi kan fastholde velfærdssamfundet? Der er mindre end halvandet år til næste folketingsvalg, så hvert ord bliver derfor vejet på en guldvægt, ikke mindst på indvandrerområdet.

Først lidt statistik: Indvandringen til Danmark er allerede meget omfattende. I 2009 indvandrede 67.161 personer til landet, først og fremmest arbejdstagere og studerende. Et antal højere end de 62.818, der blev født i samme tidsrum. I øvrigt den mindste fødselsårgang siden 1989. Samme år udvandrede 44.874, så nettoindvandringen var sidste år på over 22.000 udlændinge.

Til regeringens ros skal siges, at den i det stille gør noget. Den har tidligere nedsat en tværministeriel Taskforce for International Rekruttering, der skal komme med forslag til, hvordan man i højere grad kan fremme tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft. Og resultaterne er begyndt at vise sig. For eksempel har Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsat tre nye initiativer, og flere er på vej, hvis opgave er at gøre livet lettere for både studerende og udenlandske arbejdstagere og deres familier. Tiltag, som alle skal »bidrage til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til Danmark«.

Et andet initiativ er regeringens såkaldte Vækstforum med deltagere af erhvervslivets tunge drenge, de store organisationer og forskere. De mødtes for to uger siden for blandt andet at analysere og diskutere, hvordan udenlandsk arbejdskraft kan øge væksten i fremtiden.

At emnet tages alvorligt sås også ved konferencen om de nordiske landes evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande, som blev afholdt i København den 3. maj. Konferencerapporten, omtalt i Information samme dag, viste, at Danmark er dårligere til at tiltrække arbejdskraft end både Norge og Sverige. Og det selv om: »Danmark har som det eneste land udviklet en egentlig strategi i praksis omkring aktiv rekruttering og markeds- føring af Danmark i udlandet og har blandt andet oprettet et Work in Denmark-center i Indien«. Danmark er også gået videre end de andre lande i Norden ved at indføre en såkaldt green card-ordning efter canadisk mønster. Ordningen betyder, at mennesker fra tredjelande uden for EU og Norden kan tilbyde deres arbejdskraft i Danmark, uafhængigt af om der findes et konkret jobtilbud.

Det interessante ved disse initiativer er, at de retter sig mod arbejdskraft, der kommer fra tredjelande, altså lande uden for EU-området og Norden. Danmark har primært modtaget arbejdskraft fra nabolandene, men de tider vil ændre sig. For alle EU-lande står i den samme suppedas, så derfor bliver der i fremtiden tale om en benhård global konkurrence om verdens kloge hoveder.

Det er også tankevækkende, at der indtil videre kun tales åbent om behovet for indvandring af højtuddannet arbejdskraft. Det kan alle forstå. Dygtige ingeniører og læger er altid velkomne. Og fodboldspillere fra Afrika og Sydamerika er også en pryd på Superligaens tophold. Problemet er blot, at også andre sektorer snart kommer i alvorlige vanskeligheder. Tænk blot på plejepersonalet i ældresektoren, mindre attraktive jobs i landbruget eller hele den private servicesektor.

Danskerne skal i de kommende år igennem en mental omvæltning. Måske er landet slet ikke så attraktivt, som vi har troet i mange år. Det er åbenbart, at der skal gøres noget positivt for den udenlandske arbejdskraft og deres familier og for de mange udenlandske studerende, hvis de skal blive i landet. De mest oplagte initiativer ville være at fjerne de to vigtigste snubletråde: 24-års-reglen og tilknytningskravet ved familiesammen- føring.