Leder

Krise på Korea-halvøen

Beijing bør se krisen som en diplomatisk mulighed. Kina ønsker at fremstå som en ansvarlig stormagt og kan gøre det ved at spille en konstruktiv rolle i forhold til Nordkorea
Debat
27. maj 2010

Frygten for militæresammenstød på den koreanske halvø er steget, efter at et panel af eksperter fra flere lande i sidste uge konkluderede det, som de fleste allerede betragtede som et faktum: At det var Nordkorea, der den 26. marts med et torpedoangreb sænkede det sydkoreanske krigsskib 'Cheonan' og dræbte 46 sømænd.

I en uhørt skarp udmelding lovede Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, i denne uge, at Sydkorea »fra nu af ikke vil tolerere nogen form for provokation fra Nordkorea«. Som straf for angrebet er de fleste handelsforbindelser med naboen suspenderet, nordkoreanske skibe er forment adgang til sydkoreanske skibsruter, og Seoul søger strammere FN-sanktioner over for Nordkorea.

Samtidig har der været udbredt international fordømmelse af Nordkoreas angreb, der er det værste siden Korea-krigen i 1950'erne.

Nordkorea nægter dog at stå bag krigshandlingen. Regimet beskriver eksperternes rapport som en »forfalskning« og har truet med krig, hvis Sydkorea på nogen måde søger at straffe Nordkorea.

Hvorfor Nordkoreas styre besluttede sig for at torpedere relationerne med nabolandet, som med økonomisk støtte har været med til at holde det på benene, står hen i det uvisse. En mulighed er, at Nordkoreas aldrende leder, Kim Jong-il, ville fremprovokere en krise for med krigerisk nationalisme at styrke sit greb om den nordkoreanske befolkning, der har protesteret over landets fejlslagne økonomiske politik.

En anden mulighed, der også understreger Pyongyangs perverse magtspil, er, at Kim Jong-il gennemførte angrebet for at tiltrække sig international opmærksomhed med det formål at true sig til økonomisk støtte fra omverdenen. Den taktik har mange gange før båret frugt for 'Den Kære Leder'.

Nordkorea har bevæbnet med missiler og atombomber spillet sine få kort perfekt i det diplomatiske spil. Gennem trusler og krav om økonomisk hjælp har landet holdt Sydkorea og Nordøstasien som gidsel. For hver eneste gang Pyongyang truer med at omdanne Sydkorea til et ildhav, er der med god grund ingen, der er parat til at teste, om det kun er bluf.

Det virker usandsynligt, at Kim Jong-ils regime vil kunne overleve en krig mod en moderne sydkoreansk hær, der desuden støttes af 29.000 amerikanske soldater stationeret i landet. Man må derfor håbe, at den ellers utilregnelige Kim Jong-il tænker tilstrækkeligt rationelt til at indse, at han har alt at tabe og intet at vinde ved at situationen kommer ud af kontrol.

Lige nu er det sandsynligt, at Nordkorea vil gennemføre landets tredje atomprøvesprængning for at rasle yderligere med sablen over for Sydkorea.

Det gør det endnu mere nødvendigt, at omverdenen sender en utvetydig besked til Pyongyang om, at militærangreb og atomprøvesprængninger vil blive straffet og ikke belønnet. Der er brug for stærke tiltag, men spørgsmålet er, hvad der skal til, for at det denne gang vil have en effekt. Både gulerødder og stokke er allerede blevet brugt utallige gange uden resultat.

Pyongyang reagerer ikke positivt på kritik. Da FN's Sikkerhedsråd i april sidste år fordømte nordkoreanske testaffyringer af langdistanceraketter, svarede landet igen med en atomprøvesprængning. Håndsrækninger har været lige så frugtesløse. USA's præsident, Barack Obama, skrev sidste år et personligt brev til Kim Jong-il med løfter om en fredstraktat og økonomisk hjælp, hvis han til gengæld skrottede sit atomprogram. Med torpedoangrebet har Kim på tydeligste vis afvist tilnærmelsen,

Det er på tide at forstå, at Kim Jong-il aldrig vil opgive sine atombomber, da det er det eneste, der redder hans regime.

FN-sanktioner har vistsig nyttesløse, og en militær straffeaktion mod Nordkorea er for risikabel. Sydkorea, USA og andre aktører skal i stedet lægge pres på Kina, der er Nordkoreas støtte og landets største leverandør af varer, brændstof og økonomisk hjælp. Hvis nogen udefrakommende har indflydelse i Pyongyang, så er det Beijing. Men Kina nægter fortsat at give Nordkorea skylden for torpedoangrebet.

Kinas regering vil ikke straffe Nordkorea, da den vil undgå et nordkoreansk kollaps, som den frygter vil skabe kaos, forårsage en flygtningebølge og samtidig kan føre til, at Nordkorea indlemmes i Sydkorea, og Kina dermed får et amerikanskstøttet land som tæt nabo.

Med andre ord, Kina vil bevare status quo. Men Beijing må nu erkende, at status quo er i overhængende fare med den seneste udvikling på halvøen. Truslen mod fred og stabilitet i Nordøstasien er ikke i Kinas nationale interesse.

Beijing bør se krisen som en diplomatisk mulighed. Kina ønsker at fremstå som en ansvarlig stormagt og kan gøre det ved at spille en konstruktiv rolle i forhold til Nordkorea. Lige nu skades Kinas image af støtten til Kim Jong-il. Vil Kina fremstå som landet, der løste en krise, eller som landet, der beskyttede et regime, som uprovokeret dræbte 46 sømænd?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

HUSK TONKINBUGTAFFÆREN

Endskønt der fra mange sider er rejst betydelig tvivl om hændelsesforløbet i farvandet mellem de to Koreaer og Kina, så ved Martin Gøtske pludselig helt sikker hvad der er sket. Ganske imponerende, men ikke så ekspliciteret, som man kunne ønske. Får vi en forklaring?

Tom W. Petersen

De "eksperter fra flere lande" - er de uvildige? Er det lande, som i forvejen er imod Nordkorea?
Hvilke grunde har Kina til ikke at tro, at det var Nordkorea, der skød? Saglige, velunderbyggede grunde eller politiske?
Ja, efter Vietnamkrigen og ikke mindst Irakkrigen er vi jo blevet lidt mistænksomme...

Martin Kaarup

Lad os lige opremse nogle af de veldokumenterede, tilgængelige og publicerede kendgsrninger:

Den blot 5-siders lange rapport konkluderer, at det var en Nordkoreansk torpedo som sank krigskibet Cheonan. Den konklusion bygger på fundet at sådanne torpedorester i området. Der er altså ikke bevis for at Nordkorea har affyret torpedoen - såfremt den er våbnet.
Torpedoen fungere således at den sprænges i nærheden/underneden et skibet, hvorefter en kolosssal vandsølje presses opad. Det løfter skibet ud af vandet, op i luften, hvor der ikke længere kan oppebærer sin vægt, brækker over i to dele.
Den kendsgerning er langt fra nok til at indblande Nordkorea i hændelsen. Det er sket adskillige gange før, at våben bliver plantet i nærheden af ulykker, sabotage (såsom da norske sabotører under anden verdenskrig lagde engelske våben i nærheden af tungtvandreaktoren i Rjukan med det formål at mislede tyskerne), krigshandlinger (såsom Tonkinbugt hændelsen), o.s.v.

Det havde været særdeles nyttigt om rapporten indeholdt oplysninger fra Cheonan's skibslog og radiokommunikation. Eller skiblog og radionkommunikation fra søsterskibet Sokcho som undlod at redde de drunkende besætningsmedlemmer, men sejlede (forvillet) rundt i kreds og beskød flugleflokke i luften?

Generelt er alle oplysninger om Cheonans medvirken i den omfattende USA-Sydkoreanske militærøvelse fuldstændig udeladt.

Hvorfor nedtones denne øvelse, skønt Kim Yong-kyu, talsmand for USA styker i Korea meget tidligst har bekræftet dette?

I Kirgsøvelsen indgik snesvis af skibe, bl.a. tre 8eller er det fire, se kildehendvisninger) AEGIS-cruisere og dets støtte ubåde. Hvordan kunne det lykkedes en Nordkoreansk ubåd uden lydløs undervandsteknologi at gennemtrænge øvelsespladsen, sænke og herefter forsvinde ubemærket?

Hvorfor vil Sydkorea ikke tillade Nordkorea at gennemgå bevismaterialet? Gælder Habeas Corpus og retten til at forsvare sig mod beskylninger ikke Nordkorea? Alt andet lige, så vil det give Nordkorea muligheden for at svare igen - såfremt beviserne holder vand (beklager sammenligningen).

Det er blot nogle at problemstillingerne som rapporten og Sydkorea (USA by proxy) ikke til fulde redegør for.

Desværre mangler der alt for mange afgørende oplysninger i den tynde rapport til fuldendt at forstå begivenhederne omkring sænkningen. I lyset af konsekvenserne ved en atomkrig på den koreanske halvø (og Japan), vil jeg tro det var de berørte befolkningers allerstørste ønske at forsøge at nedtrappe politkernes krigeriske retorik.

De kan vel lade tvivlen komme de koreanske og japanske familier til gode. Skulle de alligevel mod forventning vise sige, at Nordkorea har stået bag, kan Nordkorea udlevere de skyldige forbrydere til retsforfølgning i Sydkorea (hvilket de nok vil foretrække). Evt, kan Nordkorea betale krigsskadeerstatning ifølge international lov. Viser det sig at være USA eller Sydkorea som stå bag - enten forsætlig som i Tinkinbugtaffæren eller ved et uheld - så kan Nordkorea monstro kræve kompensation for injurer samt en offentlig undskyldning fra Hillary Clinton og Lee Myung-bak.

Kildehenvisninger:

Pyongyang Pushes Back on Cheonan Sinking Story
http://chinamatters.blogspot.com/2010/05/pyongyang-pushes-back-on-cheona...

Asia Times: Pyongyang sees US role in Cheonan sinking
http://www.atimes.com/atimes/Korea/LE05Dg01.html

Asia Times: The Cheonan cover-up
http://www.atimes.com/atimes/Korea/LD10Dg01.html

The Korea Times: Explosives from Torpedo found on sunken ship
http://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2010/05/116_65519.html

The Korea Times: Korea, US Mount Largest Joint Rescue Operations
http://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2010/03/117_63227.html

The Korea Times: Military Under Fire
http://www.koreatimes.co.kr/www/news/opinon/2010/04/137_63498.html

WSWS: South Korea imposes penalties on North over naval incident
http://www.wsws.org/articles/2010/may2010/kore-m25.shtml

Al-Jazeera: Inside Story - Behind the Korean crisis
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Niels-Holger Nielsen

Sydkoreansk censur?

Konsprationsteorier om flådefartøjer

MG ved det bare!

Daniel K. Hansen

Imponerende at alle 6 kommentarer retter sig mod USA er den mistænkte..., er i sikker på at det ikke var en israelsk ubåd der sænkede Cheonan? - Det er ikke første gang NK har været fremprovokerende, tag til DMZ og kig på de 9 tuneller der er gravet ind til SK...

Martin Kaarup

Det vil være rart om Sydkorea og USA, som afholdt den fælles flådeøvelse i om omkring Cheonan vil frigive skibsloggene, kommunikationen og deres GPS-postiion.

Desværre har både Sydkorea og USA kategorisk afvist dette, dvs. USA har afvist, mens Sydkorea reflektorisk følger trop.

Det vil ikke være første gang USA var provokerende - ej heller Sydkorea.

Den gode nyhed i dag er at Det Demokratiske Parti i Sydkorea har udtalt i koreansk presse at den såkaldet udførlige rapport på 5 lange sider er så mangelfuld og efterlader alt for mange løse ender til at fastslå noget med den beslutsomhed som Hilarious Clinton og Lee Myung-bak har lagt for dagen - op til valget i Sydkorea.

Derudover er Hilarious igen taget i at lyve. Det viser sig at USA går enegang i FN's Forretningsråd om at beskylde Nordkorea for hændelsen. Det var ikke hendes "version" for at sige det pænt.

http://www.wsws.org/articles/2010/may2010/kore-m28.shtml

Pinligt at læse den her artikel.

"Med torpedoangrebet har Kim på tydeligste vis afvist tilnærmelsen..."

"Hvorfor Nordkoreas styre besluttede sig for at torpedere relationerne med nabolandet, som med økonomisk støtte har været med til at holde det på benene, står hen i det uvisse."

"En anden mulighed, der også understreger Pyongyangs perverse magtspil, er, at Kim Jong-il gennemførte angrebet for at tiltrække sig international opmærksomhed med det formål at true sig til økonomisk støtte fra omverdenen."

Forfatteren vidste vel allerede det "...som de fleste allerede betragtede som et faktum..."

Jeg forventer mere af Information.