Leder

LEDER: Dragsdahl igen ... igen

8. maj 2010

"Man må forvente en større kildekritik af en forsker"
- Mette Langborg, retsformand byretten i Svendborg

Det var en meget vigtig sejr, som journalist Jørgen Dragsdahl i går vandt ved byretten i Svendborg. Vigtig for Dragsdahl naturligvis, som med en spionanklage hængende over hovedet i mere end tre år har mistet sit levebrød - den troværdighed, der skal til for at være journalist. Men også vigtig for Information og for det ideologiske opgør om Danmark under den kolde krig.

Retten slog fast, at det var ærekrænkende, da professor Bent Jensen i en stort opsat artikel på forsiden af Jyllands-Posten i januar 2007 beskyldte Jørgen Dragsdahl for at have været påvirkningsagent - KGB's nummer ét i Danmark - for det tidligere Sovjetunionen og for at have spredt desinformation for supermagten i øst. Bent Jensen, der i dag er leder af regeringens Center for Koldkrigsforskning, mente at have dokumentation for sin påstand i hidtil hemmelige dokumenter fra PET, som han havde fået indsigt i. Det underkendte retten, Bent Jensen har ganske enkelt ikke foretaget den kildekritik, som må forventes af en forsker.

Det er den pæne version - blot dårligt håndværk. Den mindre pæne er, at Jørgen Dragsdahl har været Bent Jensens mål nummer ét. At Bent Jensen har brugt det meste af sit voksne liv på at bevise sin hovedpåstand om, at Danmark under Den Kolde Krig var hjemsted for en hærskare af mere eller mindre naive mennesker, som enten bevidst samarbejdede med fjenden i øst, eller blev misbrugt som nyttige idioter.

I den sammenhæng var Jørgen Dragsdahl kun en brik i en kæde af beskyldninger.

Byrettens dom er et så alvorligt anslag mod Bent Jensens troværdighed, at det er svært at forestille sig, at han kan forblive leder at Center for Koldkrigsforskning. Som forsker er han i mange år velvilligt blevet udnyttet af den borgerlige fløjs værste koldkrigere. Med kyshånd har de taget imod hans aggressive udlægning af især den danske venstrefløjs samarbejdsiver over for østblokken under Den Kolde Krig.

Så glade var de for Bent Jensen, at han til sidst fik sin egen bevilling på finansloven til at bevise sine påstande og grave beviser frem til sin retssag mod Jørgen Dragsdahl. Ingen af delene har indtil videre båret succes. Forskningscentret har den særegne fortid, at det blev oprettet som led i en finanslovaftale efter pres fra især Dansk Folkeparti, som i lighed med Venstre og Konservative var dybt utilfredse med de konklusioner, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) var nået frem til i et digert værk om Danmark under Den Kolde Krig i 2005.

De ventede afsløringer af danske storspioner, venstrefløjens kollaboratører og andre, der gik fjendens ærinde, udeblev. Og regeringens støtteparti mente derfor, at det højt respekterede DIIS bevidst udelod vigtige oplysninger og politiserede i deres rapport - når man nu ikke kunne finde de røde spioner.

Senere nåede PET-kommissionen, hvis redegørelse blev offentliggjort efter otte års arbejde for knap et år siden frem til en lignende konklusion. Dragsdahl blev renset igen. Første gang skete det i 1992, hvor Ekstra Bladet måtte indgå et kostbart forlig med Dragsdahl efter tilsvarende spionanklager.

En af de vigtigstekonklusioner, efter at Danmark under Den Kolde Krig nu er blevet endevendt i flere omfattende rapporter, er, at mange har bevæget sig i en gråzone, og nogen har balanceret på kanten af landsskadelig virksomhed, enkelte er blevet dømt, men KGB og østeuropæiske magter har haft uhyre svært ved at hyre agenter af den ene eller den anden art i Danmark.

Selv om forholdsvis mange i skiftende bølger sympatiserede med systemerne i øst, og endnu flere var kritiske over for atomoprustning og terrorbalance, så tog de aldrig skridtet til at forråde deres land. Det er et ofte brugt beskidt polemisk trick at beskylde sine modstandere for at være i ledtog med fjenden eller den mildere version at gå fjendens ærinde. På den måde er kritikere af krige og overdrevne terrorlove blevet til forrædere af vestlige værdier, fredsbevægelser til Moskvas forlængede arm og demonstranter mod Israel til antisemitter. Den type beskyldninger om mangel på patriotisme og kærlighed til fædrelandet er effektfulde og er blevet brugt i en udstrækning, så selv ellers fornuftige mennesker er begyndt at tro på dem.

Skuffelsen over ikke at kunne afsløre de store fisk og det store forræderi endte med et stort koldkrigscenter til Bent Jensen, en af de seneste årtiers mest aggressive formidlere af myten om den danske venstrefløjs femtekolonnevirksomhed.

Spørgsmålet om Jørgen Dragsdahls troværdighed er også et spørgsmål om Informations. Dragsdahl var ansat som sikkerhedspolitisk reporter her på avisen, da han havde de kontakter til KGB, som Bent Jensen mente gjorde Dragsdahl til spion. Derfor er der grund til også herfra at ønske tillykke med dommen. bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Deadline havde i går Weekendavisens journalist , der havde fulgt sagen, i studiet. Han påstod at Dragsdahl havde været Fodnotens fader med sine skriverier og derfor var det naturligt at gå efter ham. Herefter blev Fodnotetiden udlagt som landsskadeligt. Nynne Bjerger Christensen gik med på den uden at fortælle , at Fodnote sagen drejede sig om modstand af opsætning af flere atomraketter i Vesteuropa med fare for yderligere oprustning.
Jeg forstår ikke hvordan kampen for nedrustning kan være landsskadeligt. Hvorfor må et lille land ikke forsøge at sige nedrustning, når de store lande selv er kommet til samme konklusion.

Hans Jørgen Lassen

Dommeren skulle efter ovenstående artikel have sagt:

Man må forvente en større kildekritik af en forsker

Det er et højst mærkværdigt udsagn, og vi ser her helt bort fra den ubehjælpsomme formulering (“større” kildekritik - en kildekritik kan ikke være større eller mindre, fem centimeter eller ti centimeter eller en halv meter). Dommeren er ikke historiker, men jurist.

Hendes opgave er alene at bedømme, om Jensens anklager mod Dragsdahl var velbegrundede. Og det på grundlag af, hvad der er fremlagt i sagen.

Peter Hansen

Information kunne godt bruge Dragsdahl, som jo åbenbart står uden job, og som er en fremragende og levende skribent!
Bortset fra det er hele den præmis, der ligger bag tankegangen om 'landsskadelig virksomhed' fra borgerlig side, jo forkert i et demokrati: det er legal politisk virksomhed at arbejde for et andet system, såfremt en sådan omvæltning sker med befolkningens billigelse.
Når folket tydeligvis - inkl. de fleste intellektuelle på venstrefløjen - ikke har billiget sådanne omvæltninger, er det selvfølgelig et tegn på den politiske stabilitet, den daværende velfærdsstat med bedre udligning mellem rig og fattig end i dag, medførte.
Den udbredte tankegang i Danmark var, at vi som et lille land befandt os mellem to blokke ('fodnotepolitikken', men også holdningen til Nato, værnepligt m.m.m. op gennem 70erne og 80erne), hvor vi ganske vist tilhørte den ene, men lagde vort militære engagement indenfor rammerne af FN som fredsbevarende styrke. Det langt mere grumsede billede, hvor militarister har haft held til at ændre FNs strategi til ofte at skulle være 'fredsskabende', har ikke været godt for denne sunde danske mentalitet.

Erik Karlsen

Hans Jørgen Lassen:

Men dommeren skal jo også angive præmisserne for dommen, og i den sammenhæng er det en yderst væsentlig bemærkning, hun lader falde.

Erik Karlsen

Dommen er vel ikke blot et nederlag for Bent Jensen, men også for regeringen og DF, der jo netop indirekte satte Bent Jensen´s angreb på Jørgen Dragsdahl på finansloven.

Hans Jørgen Lassen

Nej, Erik, det er det ikke.

Hun fremsætter en generel bemærkning, og det kan ikke bruges til noget som helst.

Hun skal holde sig til, at det og det er forkert, helt konkret.

Morten Kjeldgaard

Hans Jørgen Lassen,

Det nytter ikke noget at du repeterer din træske hetz mod dommeren her i en ny tråd. Det gør ikke din påstand mindre forkert.

Hans Jørgen Lassen

Morten,

hvilken forkert påstand har jeg fremsat?

Jeg har endnu aldrig i mit liv fremsat en forkert påstand, så når du kommer med en så grov beskyldning, kræver det sandhedsbevis.

Lars Peter Simonsen

Det er vel osse forkert, at Jensen ikke har holdt sig til fakta, ja ligefrem har forvansket disse. Kildekritik går da, så vidt jeg ved, ud på at komme så tæt på sandheden som muligt. Men Lassen har j,o som sædvanligt, sin egen sandhed.
Et citat rinde mig i hu: "Hwis det er fakta, så benægter a fakta!"
Knud Christensen, V-statsminister..
Dejligt med en dommer der dømmer ud fra fakta...

Jeppe Brogård

Frihed. Fascismen stoppet her. Bent Jensen falder som offer for sine egne myter. Hvor meget af hans øvrige produktion er hjemmegjort?

Når højre er følelsesmæssigt afhængigt af sådanne myter, som den betaler Bent Jensen for at levere, hvilken fairness kan vi andre så forvente?

naturhistorien, de naturhistoriske udviklingshistorier og især disse's "genstande";
må da forløbe og være langt vigtigere end nogen af de og de lokale trosretninger, stjernetyderierne osv. ;

og da vi formodentlig hver og alle fødes
helt blanke ( tabula rasa ), er det ikke så lidt fræk af statsmagten hvor man fødes: at påtvinge en sit væsen og vilje, og hvis man senere oprører imod især lige det, har statsmagten ydermere den frækhed at tillade sig at påstå at det så er mennesket, og ikke statsmagten, der så er forrædder og sviger;

men det er omvendt: for det er nemlig lige det statsmagten netop er: forrædder og sviger imod hvert menneske der faldt i den´s magt !

Hans Jørgen Lassen

I fatter faneme da ikke en skid.

En dommer skal, som Lars siger, dømme ud fra fakta, og naturligvis også ud fra loven.

Men en dommer skal ikke bedømme folks generelle redelighed, kompetence eller intelligens:

Man må forvente en større kildekritik af en forsker

Her går hun langt over stregen. Hun skal holde sig til den konkrete sag.

Jeres dømmekraft er simpelthen forblændet af jeres partiskhed. Det er den slags der skaber grobund for totalitarianisme.

Hvis man er for, så hepper man, hvis man er imod, så buher man. Ren og skær dumhed, massehysteri og fascisme. Hooliganisme.

Min dømmekraft er derimod uanfægtet. Jeg er på Dragsdahls side, men mener ikke desto mindre, at dommeren har dummet sig i alvorlig grad. Hun avancerer næppe til at blive landsretsdommer.

På den anden side: hvor meget kræver det?

Morten Kjeldgaard

Hans Jørgen Lassen ved ikke hvilke påstande han fremsætter. Læser han ikke sine egne kommentarer? Så kan det blive en lang debat hvor vi går ind i syntaks, semantik og mange andre spændende sager. Interesserede kan læse Lassens fantasifulde påstand i

tråden her.

Morten Kjeldgaard

Hans Jørgen Lassen,

Du bliver ved med at påstå at ingen forstår dig, og så gentager du det samme argument, om og om og om igen.

Det er ikke svært at forstå hvad du mener... din påstand -- eller lad os sige dit udsagn -- er bare forkert.

Har du forstået det nu?

Henning Ristinge

"man må forvente en større kildekritik af en forsker'

er ok formuleret. Du vrævler Lassen. Man kunne måske have sagt bedre eller endnu mere præsist - en grundig kildekritik - ikke mindst hvis man vi rette anklager

Det er jo det det hele sagen handler om.

Mandens evner til kildekritik, herunder indlevelse i holdninger han ikke deler (og det er netop der sådan noget skal anvendes) er og har altid været stærkt mangelfuld. Ja alt alt, alt for mangelfulf for en historiker

Det ser nu ud til at vi også for dom for det og det er helt fint

(jeg er selv historiker)

TILLYKKE TIL DRAGSDAHL

Peter Jensen

Nu venter vi så på kommisionen der skal afdække de borgerlige Yankee-lejesvende, herunder deres fuldstændigt groteske disinformation angående USSR's militære kapacitet ..
Gad vide hvor mange kommunist-lister de gav til CIA's narko-handlende tortur-bødler denne gang ??

Henning Ristinge

Dommen konstatered fakta - Jensen's evner i kildekrik er mangelfuld - to say the least - det er det LKasen hele sagen har handlet om fra først til sidst!

Derfor er det også en helt rimelig konstatering og en som netop henholder sig til - fakta

Hans Jørgen Lassen

Jeg citerer:

Man må forvente...

I denne sag er en dommers forventninger pisseligegyldige.

Det eneste relevante er, at Jensen har påstået noget, som han ikke har kunnet bevise er sandt.

Peter Jensen

Nynne Bjerre Christensen ??
Hahahaha, hun er en ELENDIG interviewer eller også er hun bare endnu en af disse blå lejesvende som medierne er fyldt med ...
http://da.wikipedia.org/wiki/Nynne_Bjerre_Christensen
Jeg så også det indslag og mine tæer kan stadig ikke rette sig helt ud . Men okay, med det program damen har er det måske også for meget forlangt at forvent viden om emnet, det kræver nemlig research, specielt for en født i 1975, hun kan formentlig ikke huske Dragsdahls fremragende artikler ..

Henning Ristinge

Det er noget sludder Lassen som måske mest af alt viser at du ikke fprstår dig påp faget - det her var faget og de værktøjer man må kunneforvente at en historiker evner at bestride/anvende - det er kærnen eller fakta i sagen.

En historiker anvender kildekritik til afvise eller begrunde om noget har en given sandhedsværdi eller det modsatte. Derfor er det mandens envne som kildekritiker der er til doms

Morten Kjeldgaard

Hans Jørgen Lassen skriver:

I denne sag er en dommers forventninger pisseligegyldige.

OK. Så må vi til det, fandens. Verbet forvente har flere betydninger på dansk og i Lassens fiffige argumentation spiller han en del på denne dikotomi.

Dommeren anvender her verbet "forvente" i betydningen:

at have forestillinger om en persons evner og muligheder for at klare en bestemt opgave eller udfordring

En brug som er ganske almindelig i dansk retssprog. I ovennævnte citat spiller Lassen snedigt på, at verbet "forvente" også kan benyttes i betydningen:

at regne med at noget med en vis sandsynlighed vil ske eller forløbe på en bestemt måde i fremtiden.

Det er en gang ordkløveri og pindehuggeri, Lassen overbeviser ingen og aftvinger ikke nogen respekt for sine argumenter med dette pjat.

Formålet med Lassens argumentation kan der dog ikke herske tvivl om, det er at kaste smuds på dommeren og retssystemet.

Peter Lauritzen

Man må forvente en større kildekritik af en forsker.
Det er dårligt dansk, men formodentlig er det rigtigt, at BJ ukritisk har benyttet sig af en tvivlsom kilde til sin personhetz mod Dragsdahl. Det er måske alligevel lidt mærkværdigt, at dommeren mener, at hun er bedre til at vurdere kildens troværdighed end en proffessor i historie, og det er det, som jeg opfatter som HJLs indvending. Det tyder i hvert fald på en meget selvbevidst dommer.

Ellen Braae

Information kunne vise lidt format ved at tilbyde Dragsdahl tilknytning som freelance medarbejder. Som oven for også foreslået af Peter Hansen.

Dragsdahls integritet som journalist er uantastet, mens Bent Jensens faglige troværdighed som historiker er gennemhulltet.

Det ville samtidig over for det massive borgerlige borgerlige pres for at omskrive historien signalere, at fodnoterne handlede om nedrustning og fredsbevægelsen i Vesteuropa. Ikke om at vælge side i den kolde krig.

Henning Ristinge

Det er tydeligt Lassen, men du forstår tilsyneladende ikke at det netop var historikerens evne ud i kildekritik der var bragt til doms i dette tilfælde.

Hvis en historiker vælger at fremsætter en påstand og hævder at denne er baseret på det vi i engelsk og all retspraksis restpraksis betegner som forensic evidence - altså dokumenterede beviser - så skal påstanden kunne underbygges til domfældelse i netop et retslokale.

Kan historikeren ikke det er der noget alvorligt galt, så har han mishandlet sine kilder og tendentiøst fordrejet formodninger (formodninger er ok, men de skal så fremsættes som sådan) for at få dem til at ligne retsgyldige beviser.

Det domfældelsen handler om er netop mangler i kildekritikken i en sag som nødvendigvis skal kunne underbygges med teknisk bevisførelse. Det kunne Jensen altså tilsyneladende ikke overbevise retten om at han havde.

I den sammenhæng ligner denne proces lidt den sag David Irving var dum nok til at anlægge mod Deborah Lipstadt ved de britiske domstole – det var også en sag om netop kilder og kildekritik – og lad mig så understrege at Irving var beviseligt en svindler som fordrejde og bevidst mistolkede kilder, det er Jensen ikke, han kan er bare en inkvisitor og ildsjæl hvis evner til at foretage en saglig vurdering helt overskygges af den ild der brænder i ham. Han er bare en elendig historiker og jeg er ellers et stykke hen enig i dele af den kritik han har fremført hvad angår vebnstrefløjens beklagelig forblændelse af idealer som når relt ikke var andetend en anden form for fascisme.

Det der er galt er netop Jensens mangelfulde evne til at foretage en nøgtern kildekritisk analyse og vurdering.

Jeg er ikke så postmodernistisk indstillet at jeg ikke finder at det er helt ok at en historiker kan drages til ansvar med domfældelse i et retslokale.

Jeg ser frem til den endelige domfældelse og det videre forløb.

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt er det ikke Bent Jensens historiske værker (som jeg ikke kender noget til), der er sat under anklage. Det skulle nok i givet fald ske i et andet forum.

Sagens kerne er, at Jensen i JyllandsPosten, og muligvis andre steder, offentligt har beskyldt Dragsdahl for at være KGB-agent.

Det er denne beskyldning, der er strafbar efter straffelovens § 267. Og det er, hvad Dragsdahl har anklaget Jensen for, da sådanne sager er undergivet privat påtale, jf. straffelovens § 275, stk. 1

Han har derimod ikke anklaget Jensen for at være en dårlig historiker, hvad han givetvis også er. Men det er ikke efter straffeloven en forbrydelse at være en dårlig historiker.

Henning Ristinge

Det er stadig dig der ikke forstår sagens kærne Lassen, det der blev dømmes om her er ikke Jensens bøger eller meninger eller lignende, men derimod en påstand han har udledt af de kilder han har fundet i et arkiv.

Dommen, som reelt ikke er faldet endnu, tegner til at blive at Jensen ikke evnede at analysere afveje bevisernes stilling sådan som en historiker bør kunne evne at gøre. Istedet drog nogle alt for vidtgående konklusioner, som handler om personlige fobier og ønsketænkning af det materiale han sad med. Konklusioner som dette materiale ikke kan bære.

Det er her begrebet kildekritik kommer ind og naturligt bør og skal være central for dommen. Dommen som den tegner sig er ret enkelt den at Jensen ikke i den pågældende sag har evnet at håndtere den fornødne kildekrtiske analyse.

Henning Ristinge

Og igen – nej sagens kærne er netop ikke KUN beskyldningen - men derimod - påstanden om at der eksisterer beviser for beskyldningen.

Nu du selv er så formalistisk Lassen bør du også have orden i formalierne.

Hvis det her bare handlede om at en eller anden tilfældig person har offentligt beskyldt en anden for noget – ville du have fuldkommen ret. Men det gør det bare ikke.

Det handler om at en HISTORIKER – og i dette tildælde en der er ekspert i sovjetforhold og har adgang til kilder om den kolde krig der ikke i alle tilfælde er eller var offetligt tilgængelige - hævder at kunne bevise med kilder at en anden person er skyldig i at spionere og i at begå landsforræderi.

Så igen nej – det er dig der på afveje.

Henning Ristinge

Noget tyder på at selv centret for koldskrigsforskning har set skriften på væggen.

Man kan naturligt ikke ha en historiker som ledende medarbejder, som ikke evner at holde hovedet rimeligt koldt og nøgternt.

Men som istedet konstant fortaber sig selv i sine egne fobier og politiske holdninger i en grad som gør at han ender op i at rette uhyrlige beskyldninger i offentligheden mod nulevende - beskyldninger som han ikke har belæg for i sine kilder.

Det er blevet dyrt for JEnsen og det bør koste dyrt sådan noget, og det var helt rimeligt at historikeren må se sig gennemheglet i en retsal.

Per Thomsen

Bent Winther:

»Byrettens dom er et så alvorligt anslag mod Bent Jensens troværdighed, at det er svært at forestille sig, at han kan forblive leder at Center for Koldkrigsforskning.«

Center for Koldkrigsforskning blev stiftet for at producere politisk bestillingsarbejde for Dansk Folkeparti, og derfor har centeret ikke på noget tidspunkt haft nogen som helst form for legitimitet eller troværdighed. Derfor er der heller ingen rimelig grund til at Bent Jensens dom skal have nogen betydning for hans ansættelse i centret.

Om det er Bent Jensen eller en anden højreekstremistisk ideolog der står i spidsen for Pia Kjærsgaards Institut for Spøg & Skæmt kan være uendelig ligegyldigt.

Frederik Kortbæk

Nu skal man passe på med ikke at drage forhastede og især politiske konsekvenser af den afsagte dom. Det er ikke seriøst. Med hensyn til danske spioner, der arbejdede for kommunisterne under den kolde krig, så har de selvfølgelig eksisteret. Det siger sig selv. Grunden til at offentligheden ikke har fået kendskab er den indlysende, at i efteretningskredse er man mere interesseret i, at få kendskab til omfanget af spionvirksomheden og eventuelt udnytte en afsløring til egen fordel (dobbeltspion). Offentlig afsløring er i de fleste tilfælde til mere skade end gavn, medmindre den kan tjene et politisk formål. Jeg understreger at mine bemærkninger er af generel karakter.

Dorte Sørensen

Bare en lille side bemærkning til Frederik Kortbæks indlæg. Ja der fandtes meddelere fx viste Axel Larsen at havde været meddeler til CIA, nok til stor skuffelse for DF og resten af højrefløjen, der havde håbet på afsløringer af Østblok meddelere.

Henning Ristinge

Jeg kan anbefale http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/1
det er sgu rystende at læse hvordan det rent faktisk lykkedes for Jensen, på et ikke eksisterende grundlag, at sende Dragsdahl på dagpenge og bagerst i arbejdsløshedskøen.

At dette skulle ramme en af denne avis tidligere absolutte top-journalister er fandeme oprørende.

Henning Ristinge

Der er mange og gode grunde til at afdække den kolde krig og dens mange besynderlige udtryk og aftryk. Men penge til sådan noget bør tilfalde historikere der kan deres kildekritik, kan holde hovedet koldt og evner at indleve sig i synspunkter de ikke selv deler. Ikke rablende galninge og fanatiske hekse, menneske, og for den sags skyld rene spion-jægere.

Morten Kjeldgaard

Henning Ristinge,

Tak for link til Weekendavisen. I sandhed rystende læsning. Man får virkelig indtryk af, hvor nedbrydende hele denne sag har været for Dragsdahl. Det er uhyggeligt hvordan en dygtig journalist kan ødelægges af en hævngerrig og uhæderlig professor, ivrigt opmuntret af klakørerne i Jyllands-Posten, der altid, som alle feje uslinge, formår at gå fri til sidst.

Frederik Kortbæk

Mine herrer, jeg forstår indikationen,men hold en sober tone og pas nu selv på ikke at komme på kant med injurielovgivningen.

Henning Ristinge

Der er al mulig grund til at Dragsdahl tager skridtet fuldt ud og går videre med en injurie-sag mod Bent Jensen. Det bør koste dyrt at gøre det Bent Jensen har gjort.

Ikke bare for Dragsdahls skyld eller for at dreje kniven yderligere i maven på professoren, men fordi straf sommetider og i visse situationer - har en præventiv virkning - og her er en hvor den givet vil få det.

Claus Madsen

Skønt jeg er helt på Dragsdahls side her må jeg give.
Frederik Korsbæk ret her.
At kalde Bent jensen Uhæderlig og hævngærrig, tjener for det første ikke noget formål.
Det er i modstrid med ideen om god tone i debatten her.
Og det er nok på kanten af injurier.
Så fri os lige fra det.
MVH. Claus Madsen

Hans Jørgen Lassen

Ristinge skriver:

Der er al mulig grund til at Dragsdahl tager skridtet fuldt ud og går videre med en injurie-sag mod Bent Jensen

Med forlov, det er sådan set netop en injuriesag, der er i gang.

Henning Ristinge

nej Lassen - hvad du også kan læse flere steder i dagens aviser - Dragsdahl har stadig den mulighed at gå videre med en personlig injuriesag.

Hans Jørgen Lassen

Ristinge,

jeg forstår ikke din sidste kommentar, muligvis fordi det er noget vrøvl.

Dragsdahl har sagsøgt/anklaget Jensen efter straffelovens § 267, fordi Jensen har udbredt den ærekrænkende påstand, at Dragsdahl skulle have været KGB-agent.

Hvad i alverden mener du med "en personlig injuriesag"? Som tilmed skulle adskille sig fra den igangværende sag.

Det begreb er jeg endnu ikke stødt på i juraen.

Morten Kjeldgaard

Claus Madsen,

1) At Jensen er "hævngerrig" beskrives i artiklen i Weekendavisen:

"Hadet har manifesteret sig f.eks. på et historikermøde i Videnskabernes Selskab i september 2005, hvor Jensen ifølge flere tilstedeværende sagde til Dragsdahl: »Jeg skal nok få ram på dig.«"

2) At benytte ordet "uhæderlig" om en forsker er ikke det samme som når ordet bruges i daglig tale. Jeg står ved brugen af det i denne sammenhæng; jeg er selv naturvidenskabsmand og ved hvordan begrebet skal anvendes og fortolkes. F.eks. er det videnskabeligt udhæderligt -- som der jo er tale om her -- at man lader sig bestikke af et bestemt politisk parti til at finde "videnskabelige" beviser for diverse påstande, som passer ind i partiets verdensanskuelse.

Henning Ristinge

Jeg er også enig i at der ikke er grundlag for at betegne Bent Jensen som uhæderlig. Han er bestemt hæderlig, men opfyldt af hævngerrighed har nu altså drevet Jensen i to årtier - af en eller anden grund - så her er jeg helt med. Hævngerrighed har i den grad skygget for øjnene af den mand at det var ham umuligt at håndtere nogen som helst kilder med det køligt vurderende overblik - og evne tilat lægge sit eget følelsesliv og politiske ambitioner lidt til side - som man som minimum bør kunne forlange af enhver historiker.

Bent Jensen er ganske enkelt en forbandet dårlig historiker og det har han alle dage været.

Henning Ristinge

Lassen - det er ikke en endelig dom - man har anbefalet at parterne indgår forlig - men hvis Dragsdahl ikke vil det vil sagen gå viderere til egentlig domfældelse. Sådan læser jegg dagens aviser, men jeg kan bestemt tage fejl

Hans Jørgen Lassen

Ristinge,

du har misforstået. Der er ikke tale om, at der skal føres en ny sag.

Denne sag er en injuriesag, og der er kun denne sag, og der findes ikke inden juraen noget, som hedder "en personlig injuriesag".

I denne, den eneste sag har dommeren tilkendegivet, hvad dommen, hvis det kommer til en dom, vil blive.

Pointen med denne tilkendegivelse er, at parterne, Jensen og Dragsdahl, kan indgå et forlig i lyset af dommerens udtalelse.

Herved kan Jensen slippe for en straf, altså en bøde til staten, hvis Dragsdahl er forhandlingsvillig. Til gengæld kunne man forestille sig, at Dragsdahl forlanger en højere erstatning.

Jeg er sikker på, at advokaterne har travlt lige nu.

Men du tager grundigt fejl, når du skriver, at der er tale om at anlægge en ny sag. Det er samme sag, som nu blot er udsat, så parterne kan overveje, hvad de vil.

Henning Ristinge

OK Lassen
jeg beklager at jeg skev ny sag - for det har du ret i det var mig der misforstod/formulerede mig dårligt - men det andet jeg skriver er så vidt jeg kan læse korrekt - nemlig at dette er en tilkendegivelse - ikke en endelig dom, og at det er op til JD om han vil indgå forlig eller køre sagen til fuldbyrdelse

Henning Ristinge

Kjeldgaard
Jeg mener ikke man kan gradbøje ordet 'uhæderlig' enten er man uhæderlæig eller også er man ikke - og ens erhverv er ret ligegyldigt i den sammenhæng.

Jeg har ikke set bevis på at Bent Jensen har handlet åbenlyst uhæderligt - men jeg er fuldkommen enig i at manden synes drevet af foblændende hævngerrighed på vegne af nogle ganske bestemtte politiske holdninger. Så hængerrighed er et fremragende udtryk - omend Bent Jensens egen ungdommelige beundring/fascination for Formand Maos Kina synes at står noget i modsætning til hans mangeårige inkvisition og hævntogt - men det er jo en anden sag.

Det vi nu har rettens ord for er at manden ikke evner at tilsidesætte sine altoverskyggende politiske følelser - og gøre det hans fag kræver af ham - foretage lidt nøgter kildekritik inden har farer i blækhuset.

Han kan ikke sit fag

Søren Schnieber

Jeg tilslutter mig fuldt Frederik Kortbæks indlæg.

Lad os gå efter bolden og ikke manden. Den slags har der været så rigeligt af under de sidste 10 år.

Jeg kunne dog godt have ønsket mig den selv samme dommer da jeg skulle skilles fra min x kone lidt kildekritik havde vist været overorndentligt come il faux, men ok det var nok "blondine effekten" der hamrede igennem for fuld hammer.

Dragsdahl har vi jo alle nyt godt af? sidst jeg hørte om ham på ol' boys network der underviste han på de baltiske "militær akadimier" og i min verden er der hverken noget ondt eller forgjort i at en "ambassade funktionær" sætter sig ind i de politiske forhold/strømninger som han er sat til at varetage. Ej heller er det i princippet noget forgjort i den måde som sosserne i gamle dage spillede den anden vej, it sorta goes with the territory.

Man må huske på at en fremmed magt som under den kolde krig var i stand til at "dissikere" hvorfor, hvordan, og med hvilke motiver er jo i princippet ikke så bange for det.

Sagt på en anden måde Vi er bange for det vi ikke forstår, og det som vi forstår er vi i stand til at respektere uagtet at vi måske ikke selv deler den holdning. Det har mig bekendt forhindret mere end en krig. Uden egentlig at have til formål at skive en ny formåls§ for FE kan man da godt filosofere om ikke der her er tråde som rækker sammen med "fredsbevægelsen", det har i mange år været min opfattelse at der egentlig er mere der samler proffesionelle officere og "fredsbevægelsen" end der egentlig skiller dem ad, forstået på den måde at de som første prioritet har til formål at forhindre udbrud af fjendlighedder, det har de fordi de inderst inde godt ved at krig er en forfærdelig ting med fatale følger. Så kan man være enig eller uenig i metodevalget fsv angår "magtanvendelse" ideen om at et stærkt forsvar er en garant for et funktionelt selvstyre.

Da jeg gik på UNI var det forbundet med "helvedes skærsilden" på Jura at hævde at "magt ettentielt vokser ud af et geværløb" Eller som en anden har formulert det "Ret uden Magt, er kun for gode råd at regne" uden på nogen måde at overfortoke udsagnet vil jeg påstå at dem der måtte mene noget andet ikke har tilbragt 24 timer i en Afghansk Landsby.

Og før man siger at dommere ikke kan finde ud af "kildekritik" synes jeg man skal tilbringe et par dage i en retssal..... de laver faktisk stort set ikke andet, og som historikere er de altså også uddannet i akademisk metode.

Sider