Leder

Stjålen kulturarv

22. maj 2010

Med 'UNIDROIT-lovens' vedtagelse har vi taget et væsentligt skridt for at bekæmpe kriminalitet mod kulturarven. Og det er vigtigt, at Danmark markerer sig i den kamp

- Kulturminister Per Stig Møller (K) i pressemeddelelse

BEDRE SENT END aldrig, må man sige. For da Folketinget tidligere på ugen vedtog loven om dansk tilslutning til den såkaldte UNIDROIT-konvention fra 1995, der vedrører stjålne og ulovligt eksporterede kulturgenstande, var det ikke et sekund for tidligt.

Ganske vist forsøger kulturministeren i citatet ovenfor at få det til at lyde af, at Danmark ønsker at 'markere sig' i bekæmpelsen af ulovlig handel med stjålen kulturarv, men sandheden er, at Danmark længe har været skandaløst fodslæbende på området i forhold til for eksempel Sverige og en række andre europæiske lande. Når Danmark nu tilslutter sig konventionen skyldes det ikke mindst herværende dagblads opsigtsvækkende artikelserie i 2006. Her afsløredes det, at hæderkronede danske auktionshuse som Bruun Rasmussen ikke gik af vejen for at sælge indsmuglede kulturarvsgenstande, også selv om de vidste, det var det, der var tale om.

Tilsvarende blev det afsløret, at flere kendte og anerkendte danske museer i deres samlinger har mange klenodier og eksempler på kulturarv fra andre lande, som man - på trods af henvendelser fra de pågældende lande - har nægtet af udlevere. Der har ligeledes været eksempler på, at danske museer som Glyptoteket og Davids Samling ikke er gået af vejen for at samarbejde med internationale kunstsmuglere, der er efterlyst via Interpol.

Imidlertid viste Informations artikler også, hvor vanskeligt det er i Danmark at gøre krav gældende og drage folk til ansvar i sager om stjålen og ulovlig udført kulturarv, bl.a. i den såkaldte Lyngby-sag om tusindvis af stjålne kunstskatte fra Latinamerika. Det skyldtes ikke mindst, at den danske lovgivning på trods af både nationalt og internationalt pres var yderst mangelfuld.

Allerede i 2006 forsikrede daværende kulturminister Brian Mikkelsen, at man snarest ville ændre loven. Det tog 'kun' fire år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Hansen

Men der er jo i tråd med den prioritering - den danske regerings store forbillede - USA, havde i 2003 ved invasionen af Irak: beskyttelse af andres kulturarv er en unødvendig luksus

Således forebygges imod gravrøveri

Da (især) britiske arkæologer begyndte at udforske pyramiderne fandt de mange spor fra
gravrøveri eller forsøg på gravrøveri, og derfor bragte de britiske arkæologer samtlige pyramider's skatte til British museum i London, således at de mange skatte blev sikrede imod gravrøvere.

Hans Jørgen Lassen

Weises fremstilling er måske nok korrekt, men dog også unuanceret.

Således blev et større antal islandske håndsskrifter ved lov vedtaget i 1965 udleveret til Island. Og det på trods af, at ikke ét eneste af disse skrifter var stjålet, men samtlige erhvervet på fuldt lovlig vis.

Stig Larsen

Kan vi så få pillet Nelson ned fra piedestalen og sendt den hjem til Ægypten, den gamle krigsforbryder (Nelson, ikke søjlen).