Læsetid 2.1 min.

En tvivlsom muffin

1. juni 2010

»Han interesserede sig ikke for det globale, det blev for fjernt, for uoverskueligt. Han havde decideret ubehag ved at sige noget om det.«

- Embedsmand i Statsministeriet om Lars Løkke Rasmussen forud for klimatopmødet, citeret i bogen 'Kampen om klimaet' af Per Meilstrup

Lad det være sagtmed det samme: Det var ikke statsminister Lars Løkke Rasmussens skyld, at klimatopmødet i København i december endte med et resultat, der prisgiver udsatte befolkninger og fremtidige generationer i kraft af manglende forpligtelser til indgreb mod den globale opvarmning. Det var heller ikke statsministerens magtfulde rådgiver, klimasekretariatschef Bo Lidegaards skyld. Og slet ikke daværende klima- og energiminister Connie Hedegaards.

Mange ting stillede sig i vejen, men grundkonflikten, der væltede COP15 - og fortsat spærrer for gennembrud i de globale klimaforhandlinger - er modsætningen mellem Kina og USA, som i slutspillet kørte både EU og de klimasårbare u-lande ud på et sidespor. En modsætning, som overordnet handler om geopolitisk magt i en ny verdensorden og mere konkret om, at Kina insisterer på USA's historiske ansvar for klimaproblemet og medfølgende pligt til at gå foran - over for USA's indenrigspolitiske lammelse i sagen kombineret med Det Hvide Hus' rædsel for konkurrencen fra et frembuldrende Kina, der ikke vil forpligtes til at skære ned på sine CO2-udledninger.

Men når alt dét er sagt, er der ingen tvivl om, at det danske COP15-formandskab under statsministerens ledelse handlede så uprofessionelt, amatøragtigt og magtfuldkomment, at det ikke blot har skadet Danmarks internationale omdømme, men også alvorligt belaster tilliden til Løkke Rasmussens kvalifikationer som statsleder. Måske ligger det praktiske ansvar hos statsministerens rådgivere - Løkkes begrænsning er, at han ikke har haft bedre dømmekraft og autoritet i omgangen med rådgivere og andre aktører. Reelt belaster forløbet også forgængeren Anders Fogh Rasmussen, der efter at have lagt den historiske COP15-udfordring på de danske skuldre, foretog faneflugt og for karrierens skyld overlod ansvaret til en mand, der ikke havde forudsætninger for at løfte det.

Det tåkrummende billedeaf Statsministeriets forvaltning af formandsskabet tegnes i bogen Kampen om klimaet, udsendt i går af Mandag Morgens klimadirektør, journalist Per Meilstrup. På basis af et fantastisk researcharbejde og samtaler med næsten alle processens nøgleaktører samt en del deep throatsdokumenterer Meilstrup, hvordan to et halvt års magtkamp mellem Statsministeriet og Klima- og Energiministeriet samt manglende lydhørhed i Statsministeriet over for gode råd om FN-processens følsomme karakter fra klogere folk i ind- og udland drev det danske formandskab ind i en blindgyde, hvor et overdrevent hensyn til USA fik det halve FN til at gå i baglås.

Det meget omtalte 'danske papir', der via avisen The Guardian blev lækket ved topmødets start og gjorde ubodelig skade ved at dokumentere formandskabets orientering mod USA, blev ifølge Meilstrup lækket af Kina via et u-land, efter at Kina, USA og Rusland havde fået papiret af Statsministeriet. Det skete i strid med højtidelige regeringsaftaler om, at intet dansk aftaleudkast måtte udleveres til nogen, højst vises frem. Statsministerielle kilder har over for Information bedyret og gentager i bogen, at de undtagelsesvise udleveringer skete efter aftale i regeringen - det bestrider Connie Hedegaard kategorisk.

Faktum er, at papiretslap ud på det allerværste tidspunkt under COP15. Papiret »ødelagde to års arbejde med ét hug,« skrev chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, i en stærkt kritisk, fortrolig e-mail til sine medarbejdere umiddelbart efter topmødets kaotiske afslutning.

»Alle vores forsøg på at forebygge, at dette skulle ske, mislykkedes. Mødet, hvor det blev fremlagt, var uannonceret, og papiret var ubalanceret. Det afslørede også, at der var to skoler i det danske formandsskab,« hedder det de Boers nu offentliggjorte e-mail - det egentlige kup i Meilstrups bog. Klimachefen beskriver, hvordan det dårligt gennemførte formandskab medvirkede til det »komplette kaos«, der martrede forhandlerne ved topmødets afsluttende plenum.

»Her stod vi på selve afgrundens rand,« anfører Yvo de Boer, der i e-mailen beskriver topmøderesultat som »en muffin af tvivlsom herkomst«, ikke den »lagkage i tre lag«, han havde drømt om.

I skrivende stund sidder de samme forhandlere fra omkring 190 lande nu i Bonn og forsøger at bringe den kuldsejlede proces mod en global klima-aftale tilbage på sporet.

Der råder dyb tvivl om selve FN-processens levedygtighed og egnethed over for den presserende klimaudfordring. Udsigterne er ikke gode, og det skyldes mindre Danmark, end det skyldes USA og Kina.

Herhjemme forestår imidlertid endnu en runde af politisk opgør, iblandet valgkamp, om Lars Løkke Rasmussens og Statsministeriets ageren. SF's Anne Grete Holmsgaard har allerede kaldt statsministeren i samråd for at få alle detaljer om det ulyksalige COP15- formandskab kulegravet. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Tak for den leder, håber at vi kan lærer af fejlene ved klimatopmødet, så Danmark aldrig mere kommer ud i en direkte ”krig” om forskellige holdninger og opgaveløsninger mellem 2 danske ministerier.
Derudover beskriver Jørgen Steen Nielsen godt det rod Fogh Rasmussens egen karrierer skabte efter at han havde fået Klimatopmødet til København.

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

Danmark er dumpet, og kommet næppe til at huse en anden UN-konference af blot tilnærmelsesværdig samme kaliber. Som i så mange andre forhold, har VKO regeringen tilsmudset Danmarks navn med ulidelig inkompetance og uviljle mod det faktum at verden er mangfoldig.