Leder

Hvad med alle de andre veteraner?

Det er svært at finde en politiker, der ikke vil gøre noget for psykisk syge krigsveteraner. Det er ikke en politisk vindersag at lade mennesker sejle deres egen sø, når de har risikeret deres liv for Danmark
7. juni 2010

Det er svært at finde en politiker, der ikke vil gøre noget for psykisk syge krigsveteraner. Det er ikke en politisk vindersag at lade mennesker sejle deres egen sø, når de har risikeret deres liv for Danmark. Derfor kan det undre, at det netop er det, de har fået lov til de sidste 18 år.

Information har i den forgangne uge afdækket, hvordan kommunerne presser psykisk syge krigsveteraner ud i aktivering, jobprøvning og afklaringssamtaler. Selv hvis man kommer med en psykiatrisk undersøgelse i hånden, der viser, at man ikke er i stand til at passe et arbejde, skal kommunernes jobcentre alligevel dokumentere, at det virkeligt forholder sig sådan. Og det kan åbenbart kun foregå ved at sende syge mennesker af sted til det ene nederlag efter det andet.

Det viser ikke kun noget om, hvordan socialsystemet behandler krigsveteraner; det viser noget om, hvordan socialsystemet behandler mennesker i al almindelighed. I teorien skal sagsbehandlerne tage individuelle hensyn til folks behov, i praksis sker der noget andet.

En dansk veteranfra krigen i Bosnien vendte hjem for 14 år siden. Borgerkrigens voldsomme oplevelser havde givet ham posttraumatisk stresssyndrom, og efter nogle år begyndte det at gå skævt for ham. Han sprang fra sine ellers lovende universitetsstudier, og isolerede sig fra omverden i lange perioder. Hans familie forsøgte at hjælpe, men forsvarets psykologer kunne ikke gøre noget, medmindre han selv henvendte sig. Han kunne ikke honorere kravene fra Københavns Kommune, der reagerede ved at fratage ham kontanthjælpen og efterfølgende smide ham ud af hans lejlighed, når han ikke betalte huslejen. Kommunens advarsler lå uåbnede i skraldespanden.

Hans historie er tragisk, men det værste er, at den langt fra er enestående. Veteranernes uafsluttede sager cirkler rundt i kommunerne i mere end ti år. De kan have op til 11 forskellige sagsbehandlere, der som det første skal spørge dem, om de snart er klar til at arbejde. Kæder man det sammen med, at folk med posttraumatisk stresssyndrom er bange for at møde nye mennesker og klare pres, er det ikke svært at forstå, hvorfor det går galt.

På Københavns Rådhus står beskæftigelsesborgmester Klaus Bondam (R) nu klar til at ændre sin del af systemet. Han undskylder sig med, at det kan være svært for sagsbehandlerne at have den rette viden om, hvad man stiller op med krigstraumer.

Men der er ikke ligefrem tale om et nyt problem. Danmark begyndte at sende soldater til eks-jugoslavien for 18 år siden, og i dag har flere end 25.000 soldater været i krig for Danmark enten på Balkan, i Irak eller i Afghanistan.

Forsvaret begyndte selv at registrere behovet for psykologhjælp for 14 år siden, og antallet af hjemvendte soldater med psykiske skader er steget støt. Alene de sidste fire år er antallet af Forsvarets krisepsykologer mere end fordoblet. Dertil kommer de mange soldater, der mister arme og ben eller kommer hjem med andre handicaps.

Med blot en smule logisk sans kan man godt tænke sig til, hvor de mange syge krigsveteraner ender, når de ikke længere kan gøre tjeneste i Forsvaret og søger sygedagpenge, førtidspension eller andre former for sociale ydelser. Men i det civile system har man åbenbart først nu registreret, at der er en voksende gruppe, som har brug for hjælp.

På Christiansborg har de været klar over problemet et års tid. Det var afgående statsminister Anders Fogh Rasmussen, der gav et vink med et vognstang til den nye regering, da han gav sit første interview som nyudnævnt generalsekretær for NATO. Danmark burde have en veteranpolitik, som man har det i andre lande, sagde Anders Fogh Rasmussen til Berlingske Tidende i april sidste år. Især burde Forsvaret overtage nogle af opgaverne fra det sociale system, anbefalede han. Hvorfor han ikke selv havde fundet tid til det under sine foregående syv år som statschef, fremgik ikke af interviewet.

Men som sagt så gjort. Et bredt flertal i Folketinget sluttede sig straks til ideen, og her kun et år efter er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave et udkast til en veteranpolitik. I arbejdsgruppen sidder embedsmænd fra seks forskellige ministerier, der blandt andet skal se på, hvordan man kan forbedre koordinationen mellem de forskellige myndigheder. Og det er der tydeligvis behov for. Hidtil har Kommunernes Landsforening (KL) ikke deltaget i arbejdsgruppen, og det skyldes, at KL ikke har opdaget invitationerne fra Forsvarsministeriet.

Kommunerne vil have staten til at tage ansvar for sine tidligere ansatte. Efter alt at dømme vil den nye veteranpolitik da også give Forsvaret pligt til at hjælpe de syge veteraner gennem det offentlige system.

Spørgsmålet er så, hvem der tager ansvaret for de mange tusinde andre psykisk syge danskere, der har kæmpet mod systemet i årevis uden at nyde samme politiske bevågenhed.

Artikler

Regeringens veteranpolitik har udeladt kommunerne
Krigsveteran på privat støtte
Kommuner svigter syge krigsveteraner
Bondam: Vi kan ikke være det bekendt over for veteranerne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Viser alt det ikke mere at Løkke Rasmussens Strukturreform havde alt for mange dårlige og uforberedte omlægninger. Med Strukturreformen forsvandt megen oparbejdet viden og institutioner, da det meste af det forebyggende arbejde blev lagt ud til den enkelte kommune.
Mht. om der var forsvaret, der SELV skulle tage sig at de sårede og nedbrudte soldater burde Folketinget ha´ fået afklaret , da Fogh Rasmussen med DFs stemmer gjorde Danmark til et angrebskrigsland.

PS: Hørte lige Jes Søgaard i P1-morgen fortælle om hans seneste undersøgelse af de danske sundhedsudgifter. Her fortalte han at i 1998 var problemet at de danske sundhedsudgifter lå for lavt i sammenligning med de øvrige OECD lande. Herved om lag den daværende sundhedsminister Carsten Koch sundhedsudgifterne så de også omfattede den mere langsigtede pleje og pasning. Her var OECDS retningslinjer meget løse udformede, så det er vanskeligt at vide hvilke langsigtede pleje opgaver, der skal tages med . Hvilket understreges af de store forskelle , der er på hvad de forskellige lande tager med. Jes Søgaard forslog at langtidsplejen helt tages ud af sundhedsudgifterne og hvis det sker ligger Danmark ikke længere i top mht. sundhedsudgifterne.

Peter Pedersen

Sørensen

"Mht. om der var forsvaret, der SELV skulle tage sig at de sårede og nedbrudte soldater burde Folketinget ha´ fået afklaret..."

Det spørgsmål har politikerne da også for længst afklaret - vist nok for to eller tre forsvarsforlig siden - ved at blive enige om, at det IKKE er militæret, der skal "tage sig af sårede og nedbrudte".

For mig personligt er det tillige på enhver måde uønsket, ligesom det ligger det meget langt fra dansk mentalitet, at militæret på nogen måde skulle være en stat i staten og udføre opgaver, som andre institutioner burde være langt langt bedre kvalificeret til.

Militæret hverken kan eller skal bestemme , at man skal udsende en eneste person i en international mission, men denne beslutning kan er ene og alene træffes af Folketingets flertal.

Bla. derfor er det enøjet og indskrænket at anse de opgaver, Forsvaret udfører i udlandet som en ren militær opgave - når faktum er, at forhold som indsatsen i både Afghanistan, Ex-Jugosalvien den nuværende FN-styrke i Libanon, Piratjagt ved Somalia oma. reelt er en opgave, som politikerne har besluttet, at her er en pligt, som det danske samfund bør påtage sig i sin helhed - og som enhver burde være en del af efter egen, reel evne.

Påtog militær-moster Gitte Lillelund sig opgaven at oprette større plejeforanstaltninger for veteraner i militærets regi, ville det med andre ord i den nuværende situation være tale om klar magtfordrejning.

Ps:

En meget stor del af de hjemvendte soldater, med psykiske mén, er fortsat veteraner fra de meget hårde kampe Ex-jugosalvien - eller tidligere missioner - og det var reelt ikke Fogh - men Nyrup /Jelved, der, "gjorde DK til angrebskrigsland" i Ex-jugosalvien - og som bekendt også både udsendte kampvogne og jagerfly.

At danske soldater fx. var taget som gidsler i Ex-jugosalvien, samt at selve kampene, som for en stor dels vedkommende, ikke står tilbage i hårdhed for Afghanistan, blev som bekendt nærmest holdt hemmeligt - fordi det jo ikke er politisk korrekt for en regering, bestående af Radikale og Soc.dem...

Dorte Sørensen

Peter Pedersen
Jeg mener heller ikke at militæret bør tage sig af arbejdsskade soldater og derved blive en særgruppe i det danske samfund. Men Fogh Rasmussen og DF burde ha´ forudset at en angrebs krig også føre sårede og psykisknedslidte med sig.
Derudover udstiller behandlingen af de handicappede soldater, at Løkke Rasmussens Strukturreform havde mange mangler, da han overgav opgaven fra de gamle amter til den enkelte kommune.

Heinrich R. Jørgensen

Kan fuldt ud tilslutte mig Peter Pedersens udsagn.

Dog med en enkelt krølle, nemlig at Forsvaret tydeligvis har haft et alt for ringe fokus på stress, PTSD osv, og givetvis stadig har det.

Det er jo næppe noget job, der i højere grad end at være soldat, lægger op til, at man skal undertvinge naturlige reaktioner, f.eks. når man bliver skudt på, og forlade sig rationel og kontrolleret adfærd i stedet.

Peter Pedersen

Under Nyrup var der absolut INGEN fokus på sindslidende soldater - og næsten ingen hjælp at få for sårede.
Situationen er i dag langt fra tilfredsstillende, men desværre reelt væsentligt bedre, end den var for de veteraner, der vendte hjem under Nyrup /Jelved.

At skylde en strukturreform som eneste begrundelse for problemerne, er rent valgflæsk.

Dorte Sørensen

Peter Pedersen
Hvorfor er det valgflæsk at påpege mangler ved Løkke Rasmussens Strukturreform,
Mht. til behandlingen eller snare mangel af behandling af hjemsendte soldater, så er det vel i orden at blive klogere samt militæret skulle selv havde taget bedre hånd om de hjemsendte soldater og bedt om yderligere hjælp.

Jamen, vi får så (endnu engang) flyttet fokus fra det væsentlige:

At det er ALLE, der hales igennem aktiverings- og arbejdsprøvningsmøllen.

Jeg kan ikke se nogen som helst optænkelig grund til at man skulle have bedre behandling, eller forrang til eventuelle foranstaltninger, fordi éns lidelse eller sociale situation skyldes en militær fortid!

Det vil nemlig (igen-igen) føre til yderligere marginalisering af resten af dem der skal igennem møllen.

De udsendte soldater i eks-Jugoslavien var *frivillige*. 90% af de øvrige psykisk skadede i systemet har ikke frivilligt sat sig i den situation de står i. Skal de så bag i køen?

Peter Pedersen

Heinrich R

Det er da sandt nok, at Forsvaret og reelt jo også samfundet som sådan har haft en nærmest lodret lærekurve - også på dette område, - stort set siden dag 1 i Ex-Jugosalvien.

Nu var udsendelserne til Ex-Jugoslavien reelt heller ikke Forsvarets eget valg,
da man her var vældig godt klar over, at Forsvarets kapacitet, materiel, uddannelse, oma. på dette tidspunkt reelt ikke rakte til ret meget andet andet end stedbunden, national kamp, nedgravet ved Køge Bugt og i Nord-Tyskland, mod Warzawa-pagtlandene.

Diagnosen og faren for PTSD og andre psykiske lidelser for soldater, er jo kun noget at selv samlede psykiatriske system er blevet bekendt med i de senere år - efter at have opnået den kamp-og krigserfaring, man ikke havde tidligere
- selvom samfundet som sådan jo uundgåeligt må have kendte til de mange tidligere modstandsfolk fra 2. verdenskrig, der havde - og har samme lidelser.

Hansen

Det viser en klar mangel på empati, at antyde, at nogen selv skulle have være skyld i de psykiske skader, de er påført i et arbejde, de er sat til at udføre for den danske stat
- særligt når de her var udsendt i det, politikerne havde bildt dem ind, var en fredsbevarende FN-mission,
men reelt viste sig at være en ren selvmordsmission, uden noget reelt mandat og evne til at forsvare sig selv - og de mange civile, man overværede, der blev dræbt.

Vist var de færreste på de første hold tvunget afsted, men det var en stor del - hvis ikke flertallet - på de senere hold.

Veteraner med PTSD og andre psykiske mén, har rent faktisk ofte andre behov end, andre psykisk lidende.

Peder Pedersen:

Til gengæld synes jeg veteranernes talsmænd udviser en rystende mangel på empati med resten af kollegerne i trædemøllen ... som om veteraner er de eneste med PTSD eller stressrelaterede psykiske lidelser? Eller som om de skal have forrang til behandling/støtte/førtidspension, så civilisterne kan nøjes med de smuler der bliver tilovers i kommunekasserne?

Med den konstante rundbarbering af ressourcerne til både psykisk belastede og egentlig pensionsmodne, finder jeg det aldeles usmageligt at påstå, at det kun er synd for veteraner. Det er synd for alle, der konfronteres med et skiftende batteri af sagsbehandlere, der som oftest ikke engang har tid til at sætte sig ind i sagen før hun sidder ansigt til ansigt med klienten. Det er synd for alle, der oplever at speciallægedokumentation ignoreres. Det er synd for enhver, at kommunernes forvaltninger tænker mere på pengekassen end medborgerne.

Men det er ikke specielt synd for veteraner. Og at påstå andet er direkte tåbeligt.

Ursula Nielsen

Tak til information for at stille spørgsmålet: Hvad med alle andre ansatte der lider af post traumatisk stress?

For det er jo ikke kun soldater der får denne arbejdskade. Der er at hav af pædagoger, skolelærere, socialrådgivere etc. der også har diagnosen Post Traumatisk Stress eller Kronisk Posttraumatisk Stress.

Ingen af disse medarbejder ønsker at sætte sig tilbage og blive forsørget af det offentlige; men istedet for at anerkende disse menneskers kamp mod indre dæmoner, så behanandler man dem som arbejdssky elementer og fratager dem ansvaret for eget liv(!)- At foreslå at alle disse skal omskoles til SOSU assistenter, er en direkte hån. Både mod dem og deres fremtidige kollegaer og patienter. Hvis den "Granatchok" ramte ikke selv kan se en fremtid som SOSU assistent, så øges presset på vedkommende- med øget stress som følge.

Behandlingen virker kynisk, men i overensstemmelse med den kyniske krig, som en kyniker erklærede.
Krigens syge har vel adgang landets almindelige behandlingssystem, men kan måske bedre end andre gøre opmærksom på 'alle de andre veteranere', hvem det så er, at 'rott' omtaler i det sidste afsnit. Hidtil har vi ikke skelnet mellem medfødte og erhvervede skavanker.

Frej Klem Thomsen

Det er rystende - og udtryk for den uhyggelige grad af kynisme og populime som dominerer den borgerlige fløj i dansk politik - at det først er når det går ud over danske veteraner at VKO-politikere er villige til at anerkende offentligt at systemet er fyldt med problemer. Det er nok for meget at forlange at de også skal vedkende sig deres ansvar for at skabe problemerne, men "lad os nu se fremad"...

Hvis den bevågenhed som de svigt veteranerne møder har skabt, kan medvirke til at give systemet det løft det så desperat trænger til, så er det et tilfælde af at der ikke er noget der er så skidt at det ikke er godt for nogen. Det danske sociale system er presset ud i at være decideret dysfunktionelt, og det ville hjælpe titusindvis af mennesker hvis man kan finde brede løsninger der forhindrer de absurditeter som veteranernes oplevelser eksemplificerer.

Men man kan også frygte at særbehandlingen fejres endnu engang blandt de borgerlige, f.eks. ved at systemet får lov til fortsat at sejle (sin egen sø), imens diverse dispensationer og særtilbud afhjælper PR-problemet med svigtede veteraner. Det ville ligge fint i forlængelse af netop kynismen og populismen.

Andreas Trägårdh

Hvorfor bliver soldater syge?
Måske er de det i forvejen, hvem ved.

I al fald myrder de løs på baggrund af en løgn og fordi de gør sig til centrum for denne løgn bliver de sikkert gale i hovedet.

De eneste der i virkeligheden går i døden for os er dem vi spiser, dvs. grise, kør, får, fisk og kyllinger, osv.

At bilde sig selv og andre ind at “man kan gå i døden” af andre anledninger, f.eks. en ide, er ikke alene idioti, det er udtryk for en blomstrende neurose, en hjernelidelse, et religiøst fundamentalistisk overdrev, og fordi denne vranglære gør dets tilhængere sindsyge, er det den egentlige trussel i mod civilisation og fred blandt befolkningerne i verden.

Ursula Nielsen

På nedenstående link:

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=4110&utm_source=nyhedsbrev&utm_m...

kan man læse:

"Socialrådgivere skylder jobcentret 482.540 kr.

3. juni 2010 - I jobcenter i Århus får socialrådgiverne hver uge udleveret en liste, der i kroner og øre viser, hvor mange penge hver enkelt er ansvarlig for i tabt refusion fra staten. Socialrådgiverne kalder det en urimelig gabestok, som ikke måler på det væsentlige."

Der har vi een af forklaringerne på hvorfor veteraner bliver kostet rundt i systemet.

Peter Jensen

Den behandling løn-morderne får er helt efter bogen .
De behandles NØJAGTIGT lige som alle andre der har den ulykke at komme i kontakt med det sociale "system" og sådan skal det også være .
Der skal ikke gives særbehandling til folk der synes det er sejt at lege krig . Dog ville Invalidepension være en god ide, den kunne passende tildeles allerede når de melder sig frivilligt til at bombe Taleban-bryllupper ..

Sven Karlsen

Udover at jeg er fuldstændig enig i, at veteraner ikke har større krav på offentlig hjælp end andre borgere, så mener jeg at man bør få overblik over hvor meget disse veteraner koster samfundet, så dette tal kan lægges oveni de, i forvejen vanvittige, omkostninger, som vores krigsliderlige politikere påfører os.

Peter Pedersen

Det skal indledningsvis understreges, at veteranbegrebet for mig i denne sammenhæng også omfatter politifolk, sygeplejersker, DANIDA-udsendte , Røde Kors-medarbejdere, nødhjælpschauffører, læger , MSF-udsendte, og alle andre persongrupper, som har været udsendt til krigs- og katastrofeområder verden over.

Naturligvis skal enhver patient hjælpes på lige fod med alle andre,- hverken mere eller mindre end andre – men folk skal hjælpes efter disse gruppers helt særlige behov, og at så soldaternes fagforeninger i modsætning til de tilsyneladende hamrende ligeglade organisationer, der ellers burde varetage interesserne for lokomotivførere, falck-reddere, og andre hårdt ramte personalegrupper,
viser ægte interesse i de nuværende og tidligere soldater-medlemmer, og er dygtige nok i arbejdet på at sørge for, at de ramte også bliver hjulpet, kan man ikke klandre soldaterne for.

Desuden har staten, - uanset, hvordan man vender og drejer det, - et særligt ansvar, når det siden 1949 et hav af gange er politisk vedtaget i den fuldt demokratiske flertals-proces, at udsende mere end 120.000 danske borgere til krigs- og katastrofe-omårder (fx. Gaza, Korea, EX-Yogu., Afghanistan, Libanon, Congo, Namibia, Etiopien mmfl.) for at løse nogle ofte meget farlige opgaver på vegne af Kongeriget Danmark, hvor Staten véd, at der er en stor risiko for følgeskader – som der utvivlsomt vil komme flere af.

Om det er kommunerne eller staten, der har opgaven er for de sygdomsramte uendeligt og hamrende ligegyldigt, - bare de bliver hjulpet,
og det er intet mindre end forkasteligt, at man i DK i 2010 overhovedet aldrig er i stand til at sætte sig ud over den bogholdermentalitet i kampen om kontering hos enten stat eller kommune , idet udgifterne jo uanset hvad, jo uundgåeligt udelukkende kan hentes i de selvsamme skatteyderlommer.

Det er således en del tankevækkende, når det fremgår af artiklen, at Kommunernes Landsforening ikke har ønsket at deltage i arbejdsgruppen. Det ses jo desværre stadig alt for ofte, at borgmestrene mange steder blandt de ”fattigste kommuner” er meget mere optaget af at bruge skattekronerne til bygge monumenter over sig selv – i form af skatteyderbetalte udvidelser af butiks-centre, gågader, P-pladser, vejanlæg o.m.a. (fx i Ishøj, Greve, Århus mfl.) end de er i at løse de svage borgeres problemer.

Vi er tilsyneladende alle enige om her, at der er hårdt brug for forbedringer på området, men dette latterlige valgkamp-bestemte blame game fra alle fløje burde ikke i et reelt demokratisk samfund skulle stå i vejen for reelle, og sikkert velmente tiltag for at forbedre forholdene for personer med diverse psykiske traumer.

I stedet for denne fladpandede venstrefløjs-fascistoide hade-kampagne mod militærets nuværende og tidligere ansatte, der konstant kører i denne pamflet, og som er intet mindre end copy/ paste af DF’s og FRPs ”muhamedaner”-hetz , burde man hellere anerkende, at der med den nuværende veteran-problematik har sat nødvendigt fokus på et området, hvor der netop er generelt forbedringsbehov,

I stedet for denne uafladelige valg-lirum-larum og hade-kampagnie, ville det eneste hensigtsmæssige være, at debattørerne i stedet var i stand til at fremkomme med konstruktive løsninger på et meget alvorligt samfundsproblem.

Peter og DF befinder sig bedst på krigsstien og får da måske slået mange til invalider på deres vej, folk, som de forventer, at andre, åbenbart undtagen den evige krigsmodstander, venstrefløjen, tager sig af - bagefter.Som i tidligere situationer, er deltagerne frivillige til forskel fra værnepligtige, og jeg vil, hvad behandlingssystemet angår, spagfærdigt gøre opmærksom på folk med medfødte handicaps (der også kan være følgen af krig).

Peter Pedersen fremturer ... må jeg så til gengæld fortælle en lille historie om PTSD og det at hjælpe sin omverden?

Jeg har en veninde, som jeg har kendt siden vi startede i skole i 1966. I mere end 15 år arbejdede hun på en institution for psykotiske retarderede medborgere. I løbet af de 15 år oplevede hun intet andet end nedskæringer - faktisk blev personalegruppen beskåret med en tredjedel i løbet af hendes ansættelsesperiode. Og ingen burde behøve at udlægge teksten om tryghedskrævende beboere af den type hun passede?
I takt med at personalet blev stadig færre og stadig mere stressede, blev beboerne også i stigende grad aggressive og voldelige.
Da min veninde brød sammen - ikke efter 6 måneders udsendelse, men 15 års hård indsats - var der for det første ingen, der havde hørt om PTSD overhovedet. Der var også indført aktiverings- og arbejdprøvningsregler, som for hende og hendes lidelsesfæller var ganske enkelt umenneskelige. Så umenneskelige, at det tog otte år, to indlæggelser samt en henvendelse til ombudsmanden før hendes sag var færdigbehandlet.

Så er det jeg spørger:

Hvem har ydet den største indsats for at gøre verden til et bedre sted? Hun som har kæmpet med ulidelige arbejdsvilkår i et job hun holdt meget af i 15 år før hun bukkede under, eller ham der har været afsted med gevær i seks måneder til den femdobbelte løn? Hvem er det mest synd for? Hvem har gjort sig fortjent til ordentlig behandling?

Tom W. Petersen

"..når de har risikeret deres liv for Danmark."
Efter alt hvad jeg hører og læser, er det ikke Danmark, men derimod Afghanistan, de frivillige soldater risikerer deres liv for.

Peter Pedersen

Dana Hansen

Prøv dog at sætte dig ind i, hvad jeg rent faktisk skriver, inden du kommer med sådant noget ævl om "femdobbelt løn i 6 måneder" som er uden hold i virkeligheden.

@ Diepgen

Atter et af dine sogneråds-agtige personangreb, fordi du fortsat ikke er i stand til at fremkomme med reelle argumenter.

Iøvrigt må du være totalt politisk tonedøv, når du sammenligner mig med DF.

Når du jo gerne og åbenlyst selv praler med dine egne bedrifter under anden verdenskrig, så burde du jo også vide, at mange der reelt deltog i denne kamp, havde - og har fortsat psykiske mén fra deres indsats.
Disse var mig bekendt heller ikke tvungne, og efter din logik skal sådanne personer altså bare sejle deres egen sø.

Personligt er jeg modstander af, at nogen som helst skal dansk borger som har behov for hjælp, skal overlades til sin egen skæbne,
men den slags solidaritet findes åbenlyst ikke blandt din Marxisitsk-Leninistiske tankerække.

Af en eller anden grund bekender mange stadig ikke kulør, at de har samme holdning som Dansk Folkeparti, skønt resultatet er det samme.

Uden dog at have draget 2.verdenskrig ind i sagen, forholder det sig sådan, at jeg med ubehag husker medlemmerne af DF under besættelsen. Få år efter krigen deltog jeg i Tyskland i et af den tyske stats "genopdragelseskurser" sammen med de unge fra ruinerne, måske også SS'ere iblandt. Vi fandt sammen om teater og musik. Og mange år senere fik jeg en god arbejdskollega, der som DNSAP-medlem havde fungeret i flere af krigens år i Tyskland som sygeplejerske. Hendes opgave var at pleje alle sårede fra Østfronten.
I Gaza, Iraq og Afghanistan går mange invalide rundt, deriblandt børn, og tallet vil vokse, efterhånden som vi føre krig. (Vietnam-krigen havde ellers været en god lærestreg for Bush og Fogh - her fødes den dag i dag vanskabte børn.)

Flemming Bjerke

"Spørgsmålet er så, hvem der tager ansvaret for de mange tusinde andre psykisk syge danskere, der har kæmpet mod systemet i årevis uden at nyde samme politiske bevågenhed. "

Ja, og man er ved at nedlægge Afd. L på Sct. Hans der tager sig af psykisk syge der har det endnu værre end Michael. Se herom på: forsvarligpsykiatri.dk

Dertil kommer, som sagt, alle de krigsinvaliderede, som ikke optræder i den danske omtale og ingen hjælp får herfra. Både de danske soldater, som kommer hjem opfyldt af "en god oplevelse", dem der får ar på sjælen, og dem der nu forventer en særlig anerkendelse og behandling, har alle deltaget i de beordrede (og i den forstand ansvarsfrie) nedskydninger, i ødelæggelsen af de lokale samfund og er medvirkende til tusinder invalider i krigszonen.
Alt sammen for, som ministrene der sender dem af sted påstår, at have forsvaret Danmark, dette lille land, som fremover ønsker at gå i krig overalt i verden under opfattelsen af at ville forsvare demokratiet, friheden og den denske eksistens.

Skulle vi engang i fremtiden stå overfor et militært angreb på Danmark, og altså virkelig må forsvare os, står vi med en indre splittelse og en ny 9.april.

Jimmy Bartholdy Heüser

Når samtlige partier fortæller befolkningen hvad Forsvaret og FOU - Forsvarsudvalget, siden 2007 ikke har gjort, ja så ved information det jo nok heller ikke. Ligeledes ved information heller ikke, at fagbevægelsen samme med staten, aldrig har gjort hvad de kunne gøre for veteranerne. En debat Forsvaret og FOU har nægtet at tage siden 2007 og med ensidige artikler i fagblade, bakket op af fagbevægelsen som siger vi ikke må bede om det og andre massive tilbud. ja så bliver veteranerne syge. I Landstinget 2010 havde veteran partiet foretræde omkring et politisk uafhængigt institut imod ptsd. Men når veteranerne så bliver syge, fordi hjælpen ikke har været god nok, siger de så det er deres skyld? Næppe... Thi staten svigter ikke sine egne eller fagbevægelsen. Vi kan fyres efter udstationering, på løfter om ansættelser efter en udstationering. Samt ikke må bede om bedre forhold imod ptsd. Næ du. Duk dig Heuser for fjendens kugler, ellers bliver du fyret....let vel at bagklog 18 år efter balkan. Omvendt er systemets svigt af veteranerne systematisk nu på sjette år og ansvaret fralægges på borgen. Skam jer i magtfulde og ligeglade mennesker med jeres løgne til den del af befolkningen, som nu længe har slået ihjel for jer. Skam jer og tillad debat og bedre behandling til os efter seks år.
http://www.veteraneninstituut.nl/node/1064