Leder

Danske tilstande i Sverige

12. juni 2010

Sverige er neutralt, Sverige er en undtagelse fra normaliteten. Det er svensk selvforståelse i en nøddeskal. Under Anden Verdenskrig undgik Sverige besættelsen, og efterfølgende valgte man ikke at tilslutte sig NATO. Sverige skal være alliancefrit og neutralt, lød argumentet. Og sådan har vores naboland opfattet sig selv siden. Der var en grund til, at man ikke tilsluttede sig EU i første omgang - man ville hellere være neutral. Det er da også derfor, svenskerne ofte bliver taget frem som den gode storebror. Som eksemplet med den anstændige tone og den ordentlige debat. Da Muhammed-krisen ramte Danmark i 2005 måbede svenskerne. De mente ikke, at det var en debat, der vedrørte dem. De så det som et dansk anliggende, noget, der skete, fordi danskerne havde et parti som Dansk Folkeparti og en avis som Jyllands-Posten. Det kunne aldrig ske i Sverige.

Det kom som et chok for svenskerne, da den svenske tegner Lars Vilks i 2007 tegnede sin Muhammed-hund. De kunne knapt tro det, da svenske flag blev brændt af i Islamabad, og de reagerede ved at tage afstand. Ved at sige, at Lars Vilks selv var ude om trusler og fatwaer, fordi han havde krænket og provokeret. Ikke fordi de betvivlede ytringsfriheden, for selvfølgelig havde Lars Vilks ret til at publicere sin tegning. Men hvis man ikke brugte sin ytringsfrihed til andet end at sige, at naboen var en idiot, kunne det være lige meget. Men efterhånden er det ved at gå op for svenskerne, at et neutralt standpunkt ikke er muligt. I foråret blev amerikanske Jihad Jane og hendes syv medsammensvorne anholdt for mordkomplot på Vilks, for nylig blev han overfaldet til sin forelæsning på Uppsala Universitet - det er foreviget på Youtube - og nogle dage efter forsøgte man så at brænde hans hus ned. Pludselig begyndte avisredaktører og debattører at råbe op om, at ytringsfriheden skal forsvares. Pludselig er svenskerne begyndt at diskutere ytringsfriheden som princip. Det er lidt som i Danmark. Bare for fem år siden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej Malin Schmidt, det er bestemt ikke som i Danmark for 5 år siden.
Grunden til at Lars Vilks overhovedet har fundet det spændende at tegne den muhammedhund, skal rimeligt sikkert findes i den danske muhammedkrise.

Der blev skabt af et samspil mellem en xenofobisk landsdækkende avis, og en regering der med det samme støttede op om budskabet, og arrogant afviste dialog med diplomater fra de lande der følte sig krænkede.
Efter dén hændelse, ja, der er det blevet farligt at tegne en muhammedhund.
Og af en eller anden grund skal alle pludselig tegne dem, hvilket ville være fint med mig, hvis det ikke var fordi klipklapper med afbildinger af Jesus samtidig stadig ikke er til at købe i Danmark, og vægmalerier af Jesus med erektion bliver mødt med forargelse og fjernet fra danske stationer.

For mig er dét et klokkeklart bevis på, at man bruger ytringsfrihedens hellighed som skalkeskjul. Førend jeg atter kan købe Jesus-klipklapper i Fakta, skifter jeg ikke mening om den sag.

Peter Lauritzen

Selvfølgelig er der danske tilstande i Sverige. Det er også i Holland og Tyskland og resten af Vesteuropa.
Fakta kan da uden problemer sælge jesusbrædder med kontrafej. At de ikke gør det har intet med ytringsfrihed, men med forretning at gøre.

Karsten Aaen

Og Lars Vilks tegnede en hund med et menneskeansigt som har skæg og også bærer turban. Og kalder hunden for Muhammed...

Som Maigret ville sige 'ceci c'est n'est pas mohammed' - men et billede af Lars Vilks opfattelse af mohammed. Og hvorfor tror alle vesterlændinge, at Mohammed havde turban på sit hoved, når det kun er Sikherne fra Indien, som bærer turban (og måske tuaregerne i Nordafrika).

Måske har det noget at gøre med Orientalisme...

Martin Vindum

@Peter Lauritzen
Javist tror jeg også det var Magritte Karsten Aaen hentydede til.
Så når vi er færdige med at bide gulvtæppet i stykker af grin, over denne fejltagelse,Så er hans udsagn, i mine øjne da korrekt, og iøvrigt er der kun en enkelt meget lille antydning i Koranen ( BEMÆRK KORANEN ) om forbud mod at afbillede profeten ( BEMÆRK PROFETEN ) jeg kan ikke huske hvilken sura, men en af de første.
Lover at finde det frem så hurtigt som muligt

Martin Vindum

@Peter Lauritzen
Jeg prøver Peter, mange imamer prøver, der er intet i koranen, der tillader mange af de ting der bliver gjort i Islam,Muhammed,Allah's navn.
Men historien, sociologien, og ikke mindst magthaverne i de muslimske samfund, har desværre deres egne interesser at pleje, og GØR det

MVH
Martin