Leder

Ideologi eller nødvendighed?

Debat
24. juni 2010

Hvis jeg bare havde sagt 'Ved du hvad, jeg holder mig til de planer, jeg arvede fra Labour', så ville vi nu være i en virkelig økonomisk krise i dette land, for folk rundt om i verden og i Storbritannien ved, at vi bliver nødt til at håndtere disse gældsproblemer.
- Britisk finansminister George Osborne, dagen efter tirsdagens nødfinanslov

Den britiske finansminister, George Osborne, insisterer på, at de mest dramatiske nedskæringer og skattestigninger, briterne er blevet præsenteret for i en generation, ganske enkelt er 'uundgåelige'. Mindre kan ikke gøre det, hvis tilliden til den britiske økonomi skal opretholdes i et giftigt klima oven på den græske tragedie.

Labour på sin side holder fast i, at de konservative blot bruger krisen som et røgslør for at gennemføre den reduktion af staten, som de altid har ønsket sig. Tirsdagens nødfinanslov var mere 'ideologi end økonomi', sagde fungerende partileder Harriet Harman og beskyldte den regerende koalition for at sætte den skrøbelige genoprejsning af økonomien på spil.

Så er det en nødvendig finanslov eller en finanslov styret af konservativ ideologi? Begge dele, synes svaret at være. Ingen økonom eller politiker vil sige, at det rekordstore statsunderskud, der blev akkumuleret af den forrige regering i et forsøg på at stimulere økonomien ud af krisen, ikke skal reduceres.

Den britiske økonomi er først for nylig gået i plus igen, men i lyset af krisen i Grækenland og Spaniens problemer, synes der at være så godt som enighed blandt britiske økonomer om, at markederne skal have vished for, at der er en plan for reduktionen af underskuddet.

Når nødfinansloven samtidig uden tvivl fortjener mærkatet 'en ideologisk konservativ finanslov' - med liberal glasur, som en kommentator beskriver det - er det, fordi regeringen skærer langt dybere og hurtigere end lovet. Og end nødvendigt, vil mange mene.

Osborne arvede en plan fra Labour-regeringen, hvor der allerede var indskrevet besparelser, der skulle halvere underskuddet på fem år. Han valgte at skære yderligere 40 mia. pund og dermed eliminere hele underskuddet over samme periode frem for at sprede smerten over længere tid. Nødvendigt? Nej - det var et valg. Et ideologisk valg som falder perfekt i hak med det konservative valgløfte om at slanke staten. Resultatet vil blive en stat, hvor hver eneste afdeling og ministerium (med undtagelse af en håndfuld) vil være 25 procent mindre om fire år.

Denne stat vil ifølge professor Colin Talbot fra Manchester Business School have ca. en million færre ansatte end i dag. Disse, håber regeringen, vil blive beskæftiget i den private sektor, som den samtidig forsøger at 'booste' ved at sænke skattebyrden.

Man kan blive ved: Forskellige overførselsindkomster beskæres for at 'øge incitamentet til at arbejde', beskatningen af de velstillede holdes i ro, der kommer alligevel ingen beskatning af bankfolkenes bonusser. Det er besparelser og skattestigninger på den konservative måde.

Den liberale 'glasur' indeholder en hævelse af grænsen for indkomstbeskatning og forhøjelse af visse fradrag for de lavestlønnede.

Hvis briterne ikke før og under valget kunne se forskel på partiernes politikker, så har nødfinansloven skåret det ud i pap. Labours fokus på at stimulere den britiske økonomi ud af krisen førte til en midlertidig sænkning af momsen til 15 procent i hele 2009. De konservative hæver den nu til 20 procent.

Det helt store spørgsmål, som selv tilhængerne af finansloven stiller, er: Har Osborne ret i, at dette er vejen ud af krisen? Selv blandt finans- og forretningsfolkene er tvivlen begyndt at melde sig dagen derpå. Vil lønstop, fyringer og momsstigning lægge en dæmper på forbruget? Vil virksomheder lukke som følge? Vil inflationen stige? Ord som 'hasardspil' og 'ukendte vande' er allerede begyndt at snige sig ind i eksperternes ordforråd.

Osborne har især brugt Canada som eksempel på et land, der har forvandlet et statsunderskud på 66 procent af BNP i 1993 til et plus i 1998. Men som kritikerne påpeger, så reducerede Canada sit underskud i en tid, hvor efterspørgslen fra naboen USA stadig var høj.

I dag kæmper de fleste af verdens lande for at genrejse deres økonomier. Alle har problemer med at sælge deres varer uden for egne grænser. Og hvis eksporten stagnerer, er der risiko for at landenes økonomier igen går i rødt.

Netop af denne grund har USA's præsident Barack Obama i et brev til G20-landene advaret imod at skære og fjerne stimulansen for tidligt - en advarsel der er blevet set som en kritik af Tysklands og Storbritanniens beslutning om at skære dybt og hurtigt.

Spørgsmålet er om Storbritannien, Europa og resten af Verden vil formå at vende den værste økonomiske krise siden 1930'erne ryggen, hvis de alle svinger kniven på samme tid?

Svaret på det spørgsmål vil besegle den britiske koalitionsregerings skæbne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her