Leder

Kaczynski overrasker det liberale Polen

22. juni 2010

Det borgerlige og liberale Polen måtte søndag aften erkende, at deres kandidat til landets præsidentpost, Bronislaw Komorowski, vil få sværere end hidtil antaget ved at indtage Warszawas smukke hvide præsidentpalads Belweder i den anden valgrunde søndag 4. juli.

Komorowski vandt flest stemmer, men skuffede sig selv og sit parti, Borgerlig Platform, ved at komme ind med lidt over 41 pct. opbakning. Meningsmålinger havde forudset et sted mellem 43 og 50 pct.; et flertal ville have sikret ham en fuldgyldig sejr.
Den nationalkonservative modstander Jaroslaw Kaczynski fra ’Lov og Retfærdighed’ overraskede med ca. 37 pct. Det er bedre end forventet i betragtning af, at han i anden valgrunde antages at ville tiltrække flere stemmer end Komorowski fra otte andre kandidater, der var stillet op til søndagens valg.
Kaczynski kan påregne støtte fra nationale højreekstremister og en god portion af de 14 pct., som stemte på den Venstredemokratiske Alliances kandidat Grzegorz Napieralski.
Det kan derfor helt uventet blive et uhyre tæt opløb 4. juli.
Efter flytragedien i Smolensk 10. april, hvor præsident Lech Kaczynski, hans hustru og 95 højtstående politikere, embedsmænd og generaler omkom, havde de færreste troet, at præsidentens tvillingebroder Jaroslaw – en upopulær ministerpræsident 2006-07 – havde en reel chance for at følge i sin brors fodspor.
Efter blot en måneds valgkamp står det nu lysende klart, hvem der har ført sig mest overbevisende frem overfor de polske vælgere.
Det gjorde Jaroslaw Kaczynski.

Komorowski har derimod vist sig som en tam kandidat, der ikke tør stå ved sine egne meningers mod og som konstant frygter at træde den sørgende Jaroslaw Kaczynski over tæerne. Den borgerlig-liberale politikers udfordring skal nu ikke undervurderes: I grunden stiller han op mod den afdøde præsident og hans eftermæle.
Lech Kaczynski var ikke en særlig populær leder; han blev først til en nationalhelt af mytiske dimensioner, da hans fly forulykkede undervejs til en mindehøjtidelighed i Katyn-skoven i Rusland, hvor titusinder af polske officerer og intellektuelle blev myrdet af Stalins hemmelige politi i 1941.

Trods deres konfrontatoriske stil, tendens til politisk mudderkastning og slag under bæltestedet har Kaczynski-brødrenes nationalkonservative budskab altid tiltrukket et stort antal polakker.
Polakkerne er et folkefærd, der har været udsat for kolossale lidelser siden delingen af landet i slutningen af 1700-tallet mellem Preussen, Rusland og Østrig-Ungarn. Tiden fra 1919 til Tysklands og Ruslands nybesættelse af landet i 1939 er den eneste med national uafhængighed. Mange polakker vil mene, at Polen i den kommunistiske epoke fra 1945 til 1989 var en lydstat med stærkt begrænset suverænitet.
En præsidentkandidat, der ikke formår at overbevise et flertal af polakkerne om sine egenskaber som karakterfast leder af en martret nation, har ringe chancer for at vinde. Så kan hans politiske identitet – borgerlig, moderne europæer, liberal, katolsk og familieorienteret – stemme overens med et flertal af vælgerne.
Komorowskis partichef Donald Tusk vandt trods alt parlamentsvalget i 2007 på denne platform og har siden været en populær ministerpræsident. Det er noget andet at skulle være statsoverhoved og dermed øverstbefalende for de væbnede styrker, repræsentant for den polske stat i udlandet og en leder udstyret med en vetoret overfor alle love vedtaget af parlamentet.
Komorowski – parlamentsformand, tidligere aktivist i Solidaritetsbevægelsen i 1980’erne og højtstående embedsmand i forsvarsministeriet efter 1989 – har flakket vildrådigt omkring under valgkampen på jagt efter et fast politisk ståsted.
Kaczynski har derimod i en politisk genistreg kunnet bruge den nationale tragedie som ansats til en radikal stilforandring. Han fremtræder nu som en fornuftig og kompromissøgende politiker, der taler pænt om russerne og tyskerne og lover en konstruktiv politik overfor EU uden at give køb på sine kerneværdier.
Enhver polak ved, hvad Jaroslaw Kaczynski står for.

Når dertil lægges, at Kaczynskis parti tiltaler vælgere, der frygter Komorowskis og Tusks nyliberale økonomiske programs følger for det sociale sikkerhedsnet, bliver det klart, hvor gode chancer den nationalkonservative kandidat egentlig har for at vinde en kneben sejr.
Trods en god økonomi med årlige vækstrater på to pct. føler dele af befolkningen sig usikker på fremtiden. De vil se præsident Kaczynski som en garant, der kan lægge en dæmper på økonomiske og sociale reformer, som ministerpræsident Tusk håber at få gennemført inden euroens planlagte indførelse i Polen i 2015. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu