Leder

Københavnsk børneballade

23. juni 2010

Københavnskebørneforældre har det som Sisyfos, der skubber klippen op ad bjerget for blot at se den uophørligt trille ned igen. Igen og igen har de efter massive protester kunnet indkassere en sejr, fordi politikerne har pillet besparelser af bordet. For blot få måneder senere igen at stå over for et nyt kæmpehul i pengekasse hos den skandaleramte Børne- og Ungdomsforvaltning. Forklaringerne på underskuddene har været mange: rod i forvaltningens økonomi, at man har skullet dække underskud på skoleområdet samt babyboom og færre børnefamilier, der flytter fra byen som følge af finanskrisen.

Imens hopper politikerne fra tue til tue på børneområdet og efterlader sig en vital del af den kommunale service og en af byens store arbejdspladser med masser af usikkerhed og uro.

Undskyld, hvis desproglige billeder forvirrer, men Sisyfos har brug for
time outog politikerne for at gå fremtiden tørskoet i møde.

Ingen, hverken børn, forældre eller pædagoger kan være tjent med den forsatte uro og besparelserne på området. Som en mor spagt sukkede på en københavnsk daginstitutions Facebook sidste år, hvor der igen var optræk til forældreblokader af børnehaver og vuggestuer, så kunne der måske være andre muligheder, end at hun nu igen skulle tigge familie og venner om at passe hendes børn for at undgå en sur arbejdsgiver.

Den anden mulighed er, at københavnske forældre må acceptere en vis kvalitetsforringelse de kommende år. I alt skal børneområdet ifølge budgetforslaget, som et flertal på det københavnske rådhus står bag, spare 350 millioner kr. i 2011. Heraf skal de 180 millioner hentes ude på institutionerne.

De københavnske daginstitutioner er lidt dyrere end andre steder i landet. Ikke så meget dyrere at man kan tale om velfærdsluksus i København, men merprisen skyldes højere husleje, lidt flere voksne pr. barn og især at kommunen har mange små institutioner. De små institutioner har man hidtil betragtet som en særlig kvalitet i København, fordi det skaber et mangfoldigt udbud af institutioner, og forældrene har været glade for dette tilbud.

I det budgetforslag, der ligger på bordet, foreslår man nu at indføre såkaldt 'klyngeledelse' i København. Det er et forsøg på at spare på administration og ledelse i stedet for på pædagoger, det vil sige voksentid til børnene, lyder det fra politikerne. Og øvelsen er velkendt i København, hvor man faktisk tidligere ad frivillighedens vej har slået institutioner sammen.

Men erfaringer fra Århus skræmmer. Forældredemokratiet forsvinder, og man ansætter et nyt og dyrt ledelseslag er den kritik, som bl.a. århusianske forældre har fremført her i avisen.

I de senere år er der imidlertid indført masser af bureaukratiske tiltag i daginstitutionerne så som evalueringer, virksomhedsplaner, miljøplaner, sprogtest osv.

Trods kvalitetsreform og politisk ønske om afbureaukratisering ligger det ikke lige for, at den administrative byrde bliver mindre. Derfor er der meget god ræson i at samle administrationerne. Så færre laver tællearbejdet, mens de pædagogiske ressourcer bliver hos børnene. Både overborgmester Frank Jensen (S) og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) garanterer, at de har lært af de dårlige erfaringer fra Århus, hvor det er meget tvivlsomt, om man reelt har opnået besparelser og af de gode erfaringer andre steder i landet. Derfor bør nye ledelsesformer også afprøves i København. Alternativet er, at man kører grønthøsteren hen over området, som man har gjort tidligere år. Det betyder, at forældre selv skal betale for frugt, bleer og mellemmåltider, mens der bliver mindre råd til alt det sjove.

Desuden er der lagt op til, at forældrene selv skal bidrage til besparelserne i form af taktstigninger samt to ugers lukning om sommeren og dårligere mad.

Kommunen kan ikke tage pengene fra anlæg. Regeringen har lagt loft over, hvor meget der må bruges på drift, men ikke på anlægsudgifterne. Hvilket desuden er politisk opportunt for Frank Jensen, hvis valgløfte om pladsgaranti inden for fire kilometer kræver nye institutionspladser. Han skulle jo nødigt ende som Ritt Bjerregård og hendes 5.000 billige boliger.

Med sparekataloget loverde to borgmestre ro på området i fremtiden. Det er så også det løfte, de skal holdes op på. Og faktisk er det politisk modigt at love ro på det område, der har været mest balladeramt i hovedstaden. Alliancen mellem forældre og fagforeninger er stærk og har været en torn i øjet på politikere og forvaltning. Det førte sidste år til, at Kommunernes Landsforening (KL) trak Jan Hoby, næstformand i de københavnske pædagogers forbund (LFS), i retten med anklager om, at han blandt andet via opfordringer på Facebook havde organiseret sidste års forældreblokader.

Men skal de igennem med de foreslåede besparelser og starte på en frisk, kræver det også, at tiden med de politiske rævekager og hævntogter - som tidligere berettiget eller uberettiget har været vendt mod f.eks. tidligere børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) - ophører på rådhuset.

Nu må der ro om de københavnske institutioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu