Liberal Alliances storsponsor og åndelige leder Lars Seier Christensen har besluttet sig. Om kort tid rykker han teltpælene op og flytter med sin familie til Schweiz. Seier Christensen, som også er direktør, medstifter og hovedaktionær i den stormombruste Saxo Bank, begrunder sin flugt med, at alting ser så skidt ud i det socialistiske Danmark.
Helt trist bliver man på bankejerens vegne. Rigmanden er bekymret for den retning, Danmark er ved at tage økonomisk og politisk, siger han til Berlingske Business. Derfor ser han ingen anden udvej end skattelyet i alperne og et exit, hvor han smækker med hoveddøren til det fædreland, som dog ikke har forhindret ham i at opbygge en betydelig formue og at udfolde sine ekstremt dyre vaner.
Partiformand i Liberal Aliance, Anders Samuelsen er også bedrøvet. Det er tegn på, at der er noget galt i Danmark, når en så driftig og betydningsfuld herre som Lars Seier Christensen ser sig tvunget til at tage flugten, mener Samuelsen. Det er samfundets skyld.
Ud over at være storsponsor af det liberale parti og netavisen 180 grader, er Seier Christenen ifølge Berlingske Tidende god for 2,7 milliarder kroner og en ivrig debattør. I en tårevædet leder citerer 180 grader fra et tidligere interview med guruen:
»Om 25-30 år - måske før - vil den 'danske model' være styrtet sammen, og vi vil leve i et benhårdt socialistisk diktatur. Folk som jeg selv vil sandsynligvis have mistet alt, i værste fald være blevet slået ihjel. Ikke af islamister, men af paniske socialister, der ser verden styrte sammen omkring dem - uden at forstå hvorfor det sker.«
Herfra skal blot lyde en grådkvalt appel: Bliv hos os Seier Christensen! Du kan endnu nå at ombestemme dig, sådan var det heller ikke ment. Det nytter at kæmpe.
Det kan godt være, at det lige nu ser lidt sort ud med Helle og Villy og topskatter. Men du må ikke stikke af. Danmark har brug for dig. Bliv hos os.
Lars Seier Christensen og familie har valgt at stemme med fødderne. Formodentligt er der i nabolaget af 100.000 andre danskere der har valgt noget tilsvarende.
Så kan man jo overveje, om Bent Winther grådkvalte appel er ægte eller ironisk.
Må jeg ikke minde om at Jyllands-Postens erhvervs-journalister er ved at undergrave selve økonomien i Saxo Bank? De er ved at afsløre mulige svig-agtige handler i Saxo Bank. Og de har skrevet om de 2-3 sagsanlæg, som er på vej mod Saxo Bank, bl.a. for ikke at gøre som deres kunder siger, de skal gøre.
Og Lars Seier kan flytte hvorhen han vil; det ændrer ikke ved, at hans formue er skabt på grundlag af fiktive gevinster fra salfg af fiktive papirer (sådan som jeg har forstået det udfra JP's journalisters gennemgang af Saxo Bank's forretnings-metoder...)
Meget interessant, Karsten.
Der er nu ikke megen omtale om noget af dette på JP's online udgave...
Øh nej - man man kan læse om det i papir-udgaven, bl.a. fra sidste fredag og sikkert også i den her uge. Nu er det ikke alt, som står i JP's papir-udgave. Og business news plejer at stå under epn.dk
Det er en joke. Saxo Bank er, såvidt jeg ved, lige nu ved at blive undersøgt af Finanstilsynet. Samtidig flytter Seier Petersen til et land, hvor der ikke er noge udlveringspligt til Danmark. Det prøver han så heroisk, at fremstille som et resultat af en skuffelse over den økonomiske politik i DK ,ikke mindst skattepolitikken. Gad vide hvor meget han nogensinde har betalt i skat i Danmark?
Beklager, Seier Christensen.
Åh nej, Danmark drænes for driftige erhvervsledere - med teenageproblematikker.
Tjae, det er jo let at ironisere og gøre sig munter over Lars Seier Christensens valg, samt betvivle mandens motiver.
Men kunne det tænkes, at han faktisk har fat i noget? Han er jo ikke den eneste højtuddannede, arbejdspladsskabende, stor skatteyder som vælger at lede efter et nyt fællesskab udenfor landets grænser.
Hvorfor mon, hvorfor mon............
Her er et udvalg af millioner af grunde folk har slået teltpælene op !
Danmark er blevet et fascistoidt styre
Min kæreste tog mit hjerte
Danmark er blevet et kapitalistisk eventyrsland
Danmark huser farvede
Min hund skal have lettere luft
Jeg har set mig lun på en villa i spanien
I want to be a moviestar
Jeg er blevet forelsket i en inder
Jeg har taget røven på så mange at det vist er på tide jeg smutter i ly
Nogen spiller klaver, andre spiller pik.
Jeg ser det som en stor fordel for Danmark, hver gang r........ - øh undskyld - usympatiske personer som Sejer Christensen forlader landet, for det kan jo kun betyde at luften herhjemme bliver en smule friskere at indånde til glæde for de tilbageblevne.
@ Sonja.
Nej - nogen vis mand er han ikke.
mvh
Steffen Enni
Er du konspirationsteoretiker?
Sandheden er jo den, at Seier Christensens tankegang fundamentalt set er syg og årsagt til store kriser i europæisk kultur, hvor bjergsomhed for bjergsomhedens egen skyld undergraver tænksomhed, politisk aktivitet og almindelig samfundsmæssig idealisme.
jeg går udfra at denne leder er ment som ironi, ellers vil jeg ikke mere være abonnent på denne avis.
men jeg synes bestemt ikke om, at at skal spørge om dette.
man bør ikke være i tvivl om hvad avisen mener!!!!!!
Arne Toft:
"man bør ikke være i tvivl om hvad avisen mener"
Nej, for en gangs skyld er det noget sjask Bent Winther har fået brygget sammen, hvor man er nødt til at gætte på, at der er tale om et fjoget og ubehjælpsomt forsøg på sarkasme.
Skriftlige budskaber lykkes langtfra hver gang, og Bent Winther skal vel også være forundt et vist kvantum af svipsere? ;-)
Bent Winther kunne jo demonstrere bod og bedre, ved at tage JP's artikler op, og informere og perspektivere for os der aldrig kunne drømme om at spendere så meget som en en en-øre på den jyske møgspreder, om dette emne. ;-)
Skulle vi ikke lige, - som både lederen og debattører her på siden pointerer eller antyder - holde fast i fakta:
Danmark er ikke blevet et socialistisk diktatur, - tværtimod har højrefløjen fået næsten 10 år til at bevise deres excellence (som det vist hedder i business-kredse).
Seier har modbevist sin egen hypotese om at man ikke kan tjene penge i Danmark, ved at skabe sig en milliard-formue, på bedste kapitalistiske vis.
Hvis jeg var ham, ville jeg prøve at holde kæft med tilbagevirkende kraft, - ynkelige mandsling!
det store tab for vores skattekasse kan det næppe være at denne familie flyr landet , den TÆNKNING der har gødet jorden for forretning af denne mands kaliber, står overfor svare vilkår når der bliver regimeskifte
og takker for det .
vi har bare ikke råd til flere finansgenier eller hvad det kaldes i dag . jeg kalder dem bare tyveknægte!
@Steffen Enni
"Han er jo ikke den eneste højtuddannede, arbejdspladsskabende, stor skatteyder som vælger at lede efter et nyt fællesskab udenfor landets grænser"
Hvor meget Seir Christensen reelt har betalt i skat ved jeg ikke noget om - men højt uddannet vil jeg nu ikke kalde ham, da han mig bekendt ikke har gennemført en uddannelse efter han blev student.
Uden at have undersøgt de gældende regler, mener jeg at virksomhedsejere der ønsker at fraflytte riget, enten er pligtige til at afhænde deres aktier, eller stille sikkerhed for det skattepligtige beløb et salg af deres aktier burde indbringe, så den gevinst der er opnået mens de boede i Danmark, kan beskattes her i riget.
Det er muligt at jeg er helt galt afmarcheret på dette område, men i fald det hænger sammen som beskrevet, er det jo også interessant at se hvordan LSC og familie vil bære sig ad med at forlade kongeriget på permanent basis.
Er der ikke nogen, der kan overtale ham til at tage sit parti med?
Kan nogen forklare, hvad der er for nogle penge, de flytter rundt med i Saxo Bank?
Kan nogen forklare, hvorfor bankdirektøren tror, at det, han laver, er så vigtigt for Danmarks beståen?
Seier Christensen forlader Danmark uden skrupler. Det står fast.
Jeg har besøgt Schweiz, og der er også i Schweiz flere byer med sidegader.
Men, alt andet lige, så kan det undre mig at hna lige vælger Schweitz ... en entrepenørsjæl med hans evner burde da istedet vælge en eller anden 3/4-anarkistisk afrikansk stat, hvor han virkelig kunne præge samfundet i den retning han anser for rigtig, og kunne han lave et par milliarder i DK, så kunne han vel lave et par-og-tyve milliarder i det "rigtige" miljø?
For det kan da vel ikke hænge sammen med, at i Schweitz kan han omgive sig med andre dansksprogede skatteflygtninge, som deler hans modvilje mod Danmark, og hans frygt for at forsøge sig med en rigtig pionerindsats?
Nu stiller Liberallende Alliance så vel op i Schweiz næste gang.
Sven Karlsen:
"så kan det undre mig at hna lige vælger Schweitz "
Måske er det den med den manglende udleveringspligt? Som igen kunne have at gøre med, at hvis LSC har handlet på en måde, der er strafbar i DK, men ikke iflg. schweizisk lov, så kan det naturligvis ikke komme på tale med en udlevering.
Nu er det nogen tid siden, jeg har læst artiklerne i JP, men det er vist noget med at man (som investor) spiller på om f.eks. den amerikanske eller danske rente går op eller ned. Og det kan man så tjene på...
Man skal vist stille med 110.000 kroner, så kan må lov til at investere op til 22 millioner kr (dvs. i princippet gamble med 22 millioner). Hvis man f.eks. gambler med, lad os sige 10 millioner, og man får ret (renten falder f.eks.), ja så tjener man jo penge. Af de penge får LSC og Saxo Bank et gebyr (hvor meget ved jeg ikke, men selv en halv % af 10 millioner er mange penge). Og sådan som jeg har forstået det, tjener banken også penge, selvom deres kunder taber penge.
I den aktuelle sag med finans-tilsynet er der, så vidt jeg lige kan huske, en sag med nogle investorer i Portugal (og andre steder) som hævder, at Saxo Bank har gjort noget andet end det, de havde givet dem lov til. F.eks. skulle der sælges nogle obligationer? da kursen nåede et vist punkt. Det gjorde Saxo Bank ikke. De solgte dem på et andet tidspunkt, da kursen var lavere, lyder påstanden. Og dermed tjente banken flere penge på handelen...Sådan er det vist...
Pointen er denne:
Der udvekles ikke nogen reelle penge mellem de handlende, kun tal på et stykke papir...
@Karsten Aaen
Minimums beløbet man skal stille med er 50 tkr. Det du, og mange andre - og måske med rette, kalder gambling, kaldes gearing og margin handel. Gearing er et grundlæggende værktøj i monetær systemer, som vi kender dem i dag og har kendt dem i nogle hundrede år. I Danmark har banker et reservekrav på 8%.
@Sven Karlsen:
“så kan det undre mig at hna lige vælger Schweitz “
Schweitz er attraktiv af flere grunde. En af de afgørende grunde, for mig, er at de ikke er med i det politiske EU projekt.
Jeg er nu glad for Liberal Alliance eksisterer. Og kan egentlig godt lidt Anders Samuelsen, til trods for at de nok aldrig får min stemme.
Jeg synes ofte de er et frisk pust i debatten, i forhold til alle de levebrødspolitikere som løber efter folkestemningen. Tak til LA for at turde at stå ved sit liberal udgangspunkt, i stedet for at sælge ud, hej Fogh.
Det må da varme rigtig godt omkring de små socialistiske hjerter, når nu Seier-Pedersen pakker sammen og rykker mod mere skattevenlig himmelstrøg.
I modsætning til mange socialister så medvirker Seier-Christensen & Familie da til at modvirke den meget omdiskuterede (relative) ulighed herhjemme i Dannevang.
Selv om "de ny-fattige" ikke har fået så meget som 1 krone ekstra i de udstrakte hænder , så medvirker Saxo-bank bossens flytning ud af landet til at reducere uligheden blandt de tilbageværende folk i det kommende Frilandsmuseum Dinamarca (hvor Danerne i fremtiden mestendels nok kommer til at leve af drikkepenge fra pengestærke asiatiske turister, som tingene ser ud lige i øjeblikket).
Gini-koefficienten i DK er herved rykket nærmere mod 0. Lad os straks få åbnet en flaske champagne.
Åh nej, nu går Danmark fallit, da det ser ud til, at Danmark nu mister en af landets grådigste kapitalister.
HR. LARS SEIER og co. (Liberal Alliance), vi skal nok klare os uden jeres kapitalistiske bekymringer, flygt i hellere til skattely landene, som Schweiz.
Tårerene triller allerede grundet jeres savn, må i en dag gøre det samme, og vende tilbage, når i finder ud af at grådighed er årsagen til de fleste problemer på planeten jorden.
Hav det godt så længe, ps. vi sover bedre uden jeres bekymringer!
Den siver ikke rigtigt ind, Johansen, kan jeg se: Lars Seiers tårevædede påstande om de umulige vilkår for driftige mænd i Danmark modbevises af ham selv.
Bent Winther skrev:
"Seier Christensen, som også er direktør, medstifter og hovedaktionær i den stormombruste Saxo Bank, begrunder sin flugt med, at alting ser så skidt ud i det socialistiske Danmark."
"...hvor han smækker med hoveddøren til det fædreland, som dog ikke har forhindret ham i at opbygge en betydelig formue og at udfolde sine ekstremt dyre vaner."
Sarkasmen kan der ikke være tvivl om. Den er ikke alt for åbenlys, men så ville det heller ikke være god sarkasme.
2,7 milliarder? - ja jeg kan sørme godt se ham der Lars Seier har det hårdt! - jeg foreslår økonomisk støtte, næste i form af kæmpe skattelettelser, på næste finanslov til ham og andre stakkels finansmænd, der kun har en formue på et par milliarder - for det kan man jo ikke leve for? - så kan vi jo passende tage pengene fra alle de der nasserøve som ikke kan finde job, ikke kan arbejde på grund af fysisk eller psykisk sygdom, er under uddannelse til gavn for danmarks fremtid, er på pension eller efterløn efter et langt og hårdt arbejdsliv, hvor de har bidraget til den danske model via. skatter eller de syge på hospitalerne!
Tag dig nu for helved sammen Seier og forstå at der findes andre mennesker her i verden end dig! Og forstå at man ikke har brug for 3 huse og 5 biler for at have et godt liv!
Min etik og moral bliver i hvert fald udfordret af at man kan tjene penge på at sælge fiktive papirer. Og på at man kan spille på om renten enten går op eller ned. Dermed må man jo også, som bank og spiller på markedet, have en interesse i at kunne påvirke f.eks. dollarkursen, renten, eller prisen på obligationer i negativ eller positiv retning - alt efter hvad der giver mest på bundlinjen til een selv - og ens forretning.
Og for at gearing og margin-handler skal kunne foregå, kræver det for mig at se, ekstremt meget kontrol med at disse handler foregår lovligt. IOg de 110.000 kroner har jeg fra en artikel i Jyllands-Posten.
På Facebook har jeg lavet en gruppe "Whistleblowing about Saxo Bank" - bare skriv saxo i facebooks søgemaskine, så finder du den let.
Jeg kan se, at her kan I hente meget mere viden om Saxo Kasino der jo støttede NA med 1.500.000 og LA med 500.000 og sponsorerer både CEPOS og 180grader.dk
Både finanstilsynet og politiet bider pt Saxo i haserne.
I gruppen lister jeg alle anklagerpunkterne og lagt links til hvad folk i udlandet mener om Saxo Kasino.
Lars Seier er et politisk menneske, dvs. at han som alle læsere af Information tænker ligeså meget på samfundsforhold, som på private interesser. Lars har stukket snuden frem i politik, vidende at mange opfatter ham som en egoistisk kapitalist, jævnfør kommentarerne her på siden.
Han tilhører de 15%-20% af befolkningen, som finansierer 50% af de offentlige udgifter. Dette synes vi alle er rimeligt, selv Seier. Kender jeg ham ret ville han gerne blive og bidrage endnu mere, hvis det ikke var for den nedrige omtale han er udsat for.
Der er ikke rejst sag mod ham. Indtil han eller Saxo Bank er dømt for svindel, burde de anses som uskyldige.
Ja, det kan da godt være, at Lars Seier er et politisk menneske. Og jeg opfatter ham bestemt ikke som en egoistisk kapitalist, bare dygtig til at udnytte de muligheder, systemet (uden kontrol mere eller mindre) giver ham.
Men når JP skriver, at Finanstilsynet er ved at undersøge Saxo Bank bl.a. på grund af denne bank ikke har overholdt de aftaler, som de har indgået med deres samarbejds-partnere i andre lande, ja så er der noget, som får en klokke til at ringe i mit hoved. Nemlig den at LS og Saxo Bank kun handler på en sådan måde, så det er til fordel for Saxo Bank....
Og finansierer 20% af befolkningen virkelig ca. 330 mia. kroner, Danmarks indtægter er nemlig ca. 660 mia. kroner.
Og er der ikke moralsk eller etisk forkert i at man kan tjene penge på at handle med (varm) luft?
@Karsten Aaen:
"Og er der ikke moralsk eller etisk forkert i at man kan tjene penge på at handle med (varm) luft?"
Saxo Bank handler med flere produkter, og ikke alle vil jeg kalde for varm luft. F.eks. er aktie-handel nødvendig for den enorme vækst vi alle nyder godt af. Handel med valuta kan også være et vigtigt instrument for firmaer der vil sikre invisteringer i fremmed valuta. Så moralen ligger mere hos den enkelte der handler, og ikke hos banken der "bare" stiller en service til rådighed med betaling.
Tja, hvorfor lige Schweitz?
Det er vel smag og behag? Amdi Pedersen foretrak jo Zimbabwe. Der er dejlig varmt og man får meget for pengene. Men måske er han bare mere til alpinski end safari?
Til de som ikke ved hvad Saxo bank tjener penge på, det gør de for en stor del på valutahandel.
Mennesker som har råd til det kan for et indskud på 100.000 kr geare disse for eksempel 10 gange (ofte meget flere gange end 10). De har så 1 million kroner til rådighed til at spekulere i valuta svingninger.
Lad os sige at en person køber for 1 million kroner i dollars og dagen efter stiger dollaren 0.5% i forhold til kronen, så har kunden vundet 5000 kr. Men det har han gjort med en indsats på kun 100.000 og det svarer altså til en fortjeneste på 5% på een enkelt dag.
Kunden kan naturligvis også tabe efter samme princip.
I hver transaktion tjener Saxo på handlen, hvad enten kunden vinder eller taber. Som regel taber kunderne, men der er naturligvis en vinder når der er en taber og vinderne er som regel de professionelle. Sådan er det jo altid.
Morten Nedertoft: ved du, hvor meget Lars Seier betaler i skat, for det er vi mange der gerne vil vide.
Saxo Bank spekulerer også i fødevarer/råvarer, hvilket har betydet, at folk har sultet.
Og så er der jo historien om, at e tidligere medarbejder blev låst inde i et rum i 6 timer, hvor han blev truet til at skrive en "tilståelse"
Og så er der det med de mange, som mener, at de kan dokumentere snyd med reglerne o.s.v.
Karsten Ree (tidl Blå Avis) er fx tosset på Saxo Bank
Ang. det med aktie-handel, så kan man jo også spille på om kurserne går op eller ned. Og det er, så vidt jeg har forstået det, netop det Saxo Bank, gør. Herunder også kurser på hvede, kakao eller andre fødevarer f.eks. ris eller appelsiner mv.
Det vil jeg også tillade mig at kalde 'varm luft' da der ikke er tale om fysiske produkter, men om (fiktive) tal på et stykke papir. Man gætter så at sige på om kursen stiger eller falder. Og tjener penge på den måde...
@Anni Løndal:
Hvorfor har du sympati for Rees "spekulationer" gennem Midas, når du ellers taler nedladende om fænomenet?
En rigmand, der spekulerer burde være klar til at tabe alt - det er jo spillets regler. Ingen har tvunget ham til at spille.
Mht. at mange mener noget, og kan dokumentere noget snyd, så må jeg fastholde at vi lever i et retssamfund, hvor det burde være normen at anklager føres frem i en retssal. Har du viden om noget kriminelt, bør du kontakte politiet.
Du skriver om spekulation med fødevarer. Hvordan afgrænser du det i fht. den helt nødvendige "spekulation" for at økonomien fungerer? Er det kapitalismen du vil afskaffe? Det er prøvet mange steder i 1900-tallet uden større succes.
@Karsten Aaen:
Prøv at beskrive en økonomi uden handel med værdipapirer. Det forekommer mig temmelig urealistisk.
Morten Nedertoft : Du påstår, at spekulation er nødvendig for at økonomien fungerer. Jeg påstår, at spekulation er unødvendig - og som oftest skadelig - for økonomien.
@Anni Løndal:
Vil du forbyde køb af varer med henblik på videresalg?
Ellers må du helt præcist definere hvad du mener med spekulation.
Morten: handel og spekulation er to forskellige ting. Det kan du forvisse dig om ved at slå op i ordbogen.
Nåmen, tak for debatten. Jeg hopper af nu.
@Anni:
Jeg er da ked af, at du ikke evner at forklare mig, hvad du forstår ved spekulation.
Der er nogen, der spørger til hvorfor Seier lige præcis vælger Schweitz som destination. Svaret er vel enkelt: Skatten er væsentligt lavere end i DK, men bemærkelsesværdigt nok med langt bedre skolesystem og sundhedsvæsen. "Something is rotten in the State of Denmark", folk er da bare uvidende herom fordi de er lullet i søvn i den provinsielle andedam.
Der sker jo heller ikke noget ved at en enkelt solid skatteyder (som må være et samfundsmæssigt overskudsforetagende, hvilket middelmådige folk naturligvis pure nægter at anerkende) flytter til nye græsgange, logisk nok som følge af 1/N'dels problematikken. Men hvis det derimod er starten på en mere skjult tendens, så er der nok nogen, der snart skal til at trække i arbejdstøjet pga. svindende skattegrundlag til finansiering af alle fornøjelserne.
Jeg bemærker kun at jeg for ca 3-4 år tilbage downloadede SaxoTrader fordi jeg havde nogle få penge at lege med framine likvide midler og fra min pensionsopsparing.
Jeg blev derefter ringet på af en 'rådgiver', som ville have mig til, - ja til hvad egentlig? Under alle omstændigheder kunne han ikke forklare mig logikken i begrebet CFD (Contract for difference). F.eks. kunne han ikke forklare mig hvad det var for en investor der ville være så dum at investere som min modpart, dvs. hhv sælge og købe når jeg gjorde det modsatte. I første omgang gjorde jeg derfor ikke mere end at undersøge produktet, f.eks. at det jo krævede at man åbnede en konto i Saxobank og derefter satte penge ind for at handle.
Efter nogle måneder blev jeg ringet op igen, - denne gang af en som var, - følte jeg, noget pågående. Det var lige i perioden hvor Saxo bank også fyrede nogle 'rådgivere'. Jeg forsøgte igen at få en god almindelig jysk forståelse af hvem der som investor ville sælge, når der tilsyneladende var gevinst ved det modsatte. Eller omvendt. Fortsat omkring logikken i CFD. Jeg forstod det fortsat ikke.
Det fremgik dog denne gang at min modpart ville være Saxobank selv. Derefter forsøgte jeg at få en forklaring på hvorledes Saxobank så kunne tjene penge hvis jeg også skulle tjene penge, - i et såkaldt 'faldende marked'. Det lykkedes mig ikke at forstå logikken igen. Samtalen endte med at jeg ærligt måtte indrømme at så længe jeg ikke kunne forstå logikken kunne jeg ikke åbne en konto. Derefter blev jeg anbefalet at åbne en konto på f.eks., 25.000 - 50.000,- så jeg kunne prøve det af. Det gjorde jeg nu aldrig, for jeg forstod ikke modellen. Eller med andre ord, jeg kunne ikke forstå hvilken konkret risiko jeg løb og derfor kunne jeg ikke åbne en konto. En lottokupon ved vi jo alle hvilken risiko der er ved, og alligevel køber 'vi' jævnligt.
Jeg undrede mig over den tætte opfølgning, og følte at det var lidt pågående, men alligevel ikke værre end at jeg tænkte at det nok var årsag til Saxo banks succes. En direkte personlig kontakt, måske.
Jeg gjorde heldigvis ikke mere. Efter den seneste tids historier ville jeg nok have tabt pengene og derefter følt mig nødt til at skyde lidt flere penge ind for at vinde dem igen. Eller også var jeg måske kommet til at skrive under på en gearing a la Finn Nørbygård, så jeg ville være tvunget til at skyde flere penge ind.
Who knows, - i hvert fald er Seier Christensens exit til Schweiz dels en selvmodsigelse i kraft af at det såkaldt socialistiske samfund har tilladt ham at få succes, dels virker det mærkværdigt at den markante direktør midt i en krise flygter til Schweiz. Omend den anden direktør ikke gør det. Men de to har nok en vis evne til samarbejde.
@Ole Mikkelsen:
Ligesom dig, ville jeg ikke spille om penge i et spil jeg ikke forstår.
Jeg har ikke medlidenhed med dem som gør det.