Leder

LEDER: De konservative har en plan

De konservative er inde og pille ved nogle af grundpillerne i det moderne velfærdssamfund, en vej som ingen af Folketingets partier indtil for nylig har villet betræde
17. juni 2010

Regeringens kriseplan er netop vedtaget, den har sendt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti på rutsjetur i meningsmålingerne. Danskerne er urolige og deres bevidsthed om, at landet befinder sig i en alvorlig økonomisk krise, er ikke stor nok til, at man er villig til at acceptere velfærdsforringelser, som dem regeringen nu er ved at gennemføre. Alligevel føler de konservative tilsyneladende, at tiden er inde til at spille ud med en stribe nye kontroversielle forslag, som kun kan jage flere vælgere væk.

I hvert fald er der ikke nogen tvivl om, at de sidder i S og SF's lejr og noterer flittigt ned til brug i den kommende valgkamp: De konservative vil forringe efterlønnen, de konservative vil indtægtsgraduere børnechecken, og regeringspartiet vil indføre brugerbetaling på en række områder og nedsætte skatten for dem, der tjener mest. Tirsdag sagde partiets tidligere leder - medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsen - at folkepensionen skal indtægtsgradueres, så de, der har store opsparede pensionsformuer, ikke får del i den. De rødes valgplakater skriver sig selv. Af samme grund - at undgå at forære modstanderne for gode kort - slog Lars Løkke Rasmussens (V) forgænger hårdt ned på denne type forslag. Der blev uddelt skideballer til unge tesemagere, eller konservative ministre blev kaldt for politisk tonedøve. I ni år har Venstre og Konservative ikke været mere i utakt end i dag, og det falder tilbage på regeringschefens mangel på autoritet.

De konservativehar forsøgt sig med meget for at vinde vælgerne det seneste år. Lene Espersen blev valgt som politisk leder til at sælge billetter, en af hendes første kampagner var at gøre de konservative til de offentligt ansattes parti - mere frihed og væk med kontrol og snærende bånd i den offentlig sektor. Senere sparkede den nye konservative integrationsordfører Naser Khader en konservativ værdikamp i gang ved blandt andet at ville forbyde burkaer. Og nu hedder udspillet: Fremtiden er konservativ. Med den konservative justitsminister Lars Barfods ord, så skal det være slut med at kræve ind. Man skal gøre sin pligt og klare sig selv, hvis man kan. Det gælder både mennesker på overførselsindkomster og velhavende mennesker, som ikke skal have del i velfærdsydelser som børnecheck og folkepension, når de nu ikke har brug for det. Offentlige ydelser skal målrettes de socialt svageste, og så skal skatten sættes ned. Og selv om timingen synes helt håbløs, så er det god konservativ politik, som det er værd at diskutere.

Den vej,som de konservative er ved at begive sig ud på, tager nemlig ikke hensyn til det, som er kernen i den skandinaviske model, det er væk fra den universelle velfærdsstat og over mod et mere todelt og forsikringsbaseret system.

Hvis der, som de konservative ønsker, indføres mere brugerbetaling i eksempelvis det offentlige sundhedssystem, så åbner man for private forsikringsbaserede løsninger. De velhavende vil forsikre sig yderligere i forhold til deres egen alderdom, sundhed og arbejdsløshed. Udvides princippet om, at de, der kan betale selv, også skal gøre det, til også at omfatte de offentlige institutioner, så vil vi gå i retning af et todelt samfund, hvor det offentlige tager sig af de svageste, mens middelklassen klarer sig selv, forsikrer sig og benytter deres egne skoler, hospitaler, plejehjem og daginstitutioner. Hvis samfundet udelukkende omfordeler mellem forskellige indkomstgrupper, så forsvinder for det første de mest velhavendes incitament til at betale skat, også selv om den bliver lavere. Og mange af de andre af velfærdssamfundets formål forsvinder. I dag omfordeler samfundet mellem gamle og unge, mellem syge og raske mellem jyder og københavnere, mellem familier med børn og uden børn og så videre. Øget brugerbetaling og flere forsikringsindbetalinger vil med rette blive opfattet, som om man skal betale for de offentlige ydelser flere gange.

En af deting, der undrer mest ved det konservative udspil, er forslaget om at indtægtsgraduere børnechecken. Forslaget var nemlig på bordet, da man for nylig forhandlede krisepakken med Dansk Folkeparti. Og det blev netop afvist, fordi de administrative omkostninger ved en sådan ordning ville sluge størstedelen af gevinsten. Hvad angår forslaget om folkepensionen, som Bendt Bendtsen vist nok står alene med, så er der netop en alvorlig risiko for, at det vil fjerne incitamentet til selv at spare op. Da man i sin tid indførte arbejdsmarkedspensionerne, som sikrer, at størstedelen af befolkningen i dag sparer op til egen alderdom, var det netop med forsikringer om, at folkepensionens grundbeløb blev der ikke pillet ved.

De konservative er inde og pille ved nogle af grundpillerne i det moderne velfærdssamfund, en vej som ingen af Folketingets partier indtil for nylig har villet betræde. Nu er der to partier, der kæmper om at være mest ivrige - de konservative og Liberal Alliance. Måske er det alliancens stemmer, som de konservative i virkeligheden er ude på at vinde tilbage. I så fald en uhyre kortsigtet strategi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Amerikanske tilstande
væk fra den universelle velfærdsstat og over mod et mere todelt og forsikringsbaseret system.

...det bliver rigtig interessant når Lene, Bendt, Naser, Lars, Henriette og Connie skal ud i offentligheden med en revision af deres polititske program. Måske får Danmark sin helt egen tea-partybevægelse:

http://www.youtube.com/watch?v=PTU2He2BIc0

Martin Kristensen

Jeg forstår ikke oprøret omkring de Konservative forslag. Jeg forstår godt argumentet med at hvis ikke alle for del i goderne så mangler Velfærdsstaten legitimitet (eller sammenhængskraft som det jo hedder nu) men det bør da ikke gælde overførsler?

SELVFØLGELIG skal folk med tilstrækkelig stor formue eller indkomst da ikke modtage kontante ydelser fra staten. Hvad er det for et forskruet samfund vi har fået lavet hvor det overhovedet er til debat?

Til gengæld skal de velfærdsgoder vi har gives til alle - fattige som rige skal behandles på ordentlige hospitaler (helst de samme), have adgang til de samme skoler og kunne komme i de samme ældreboliger m.v. Det er tiltag vi betaler for via skatten. Pengeoverførsler frem og tilbage skaber derimod kun mere bureaukrati.

Johannes Nielsen

Jeg har i modsætning til lederskribenten lidt svært ved at se hvordan de røde kan bruge de her forslag mod de konservative i en valgkamp.

"Valgplakaterne skriver sig selv" står der. Kommer der til at lyde sådan her "Nej til nedskæringer i Mærsks kommunale havehjælp, rengøringshjælp og indkøbshjælp" eller "Stop udbytningen af milliardærer - de har da også ret til børnepenge", eller "flere offentlige ydelser - også til de allerrigeste.

Argumentet med den universelle velfærdsstat har selvfølgelig en vis validitet. Det overser bare fuldstænding at det er FRYGTELIG omkostningsfuldt at opkræve skatter og uddele dem igen til de samme mennesker. En ting er selvfølgelig administrationsomkostningerne. Meget værre er de forvridninger der følger med et højt skattetryk:

Min lokale cykelhandler tager fx 600 kr i timen for sit arbejde og det betyder at jeg selv ofte vælger at stå og fedte med cyklen i timevis selvom jeg SLET ikke nyder dette. Jeg tror ikke cykelhandleren er specielt grådig - men når indkomstskatter, ejendomsskatter, moms og pis og papir skal betales er han meget nødt til at tage en meget høj pris for sit arbejde. Forskellen mellem det jeg som kunde betaler for en ydelse og det yderen står tilbage med i hånden bagefter hedder en skattekile og denne skattekile er afsindig høj i danmark til stor skade for os allesammen. Hvis man ønsker en velfærdsstat er et vist mål af skatter selvfølgelig nødvendige. Men reformer a la dem de konservatives forslår kunne jo faktisk reducere skattekilen uden at have nogen som helst fordelingsmæssige konsekvenser. Overfor denne konkrete mulighed synes jeg faktisk at de her argumenter om sammenhængskraft og vigtigheden af universelle ydelser er en smule abstrakte...

det er i vores skattesystem vi skal finde det guld vi mangler
og nu vil , at de der intet har ,skal mangle ! igen!
det er en besynderlighed at jeg skal" spare op " af min pension /overførselsindkomst , til endnu en skattelettelse om føje år til de jeg i forvejen betaler fradrag af overforbrug leasing og leje og fup til/for ?
ærlig talt de der har må klare sig selv
og selv betale for de "private" hospitaler skoler etc de måtte mangle i vores ,i forvejen stressplagede ,offentlige system .og skulle der ligge en fradragsberettiget pensionsopsparing/sygeforsikring er det naturligvis den man skal bruge og leve af ! alle de der har skulle holde sig for stolte til at fifle af den fælles ( fattig ) kasse !!!
ondt et vist sted ?
det kan De bande på jeg har fru Heilbundt !

Christian Olesen

Og jeg fjols, som med glæde skulle til at læse om deres plan med at skaffe sig af med LENE E. hurtigt!
nedtur, nedtur!

Niels Mosbak

Det er interessant at se, at danerne tror at bare de slipper for at betale skat, så løser alle problemer sig, og de får verdens bedste land (igen).

I Grækenland er der meget få der betaler den skat de er forpligtet til - hvordan står det lige til der?
Vil I gerne have det sådan - altså bortset fra vejret - det vil stadig være det samme (mest regn)!

Vil i have 100.000 mennesker på gaden - ikke i demonstration - men i optøjer?

Strejker der lammer transport og elektricitetsforsyning?

Væbnede angreb på politiet?

En dysfunktionel skole hvor man er nødt til at betale flere tusinde euro hver måned for at sikre sine børn basal undervisning.(hos de samme lærere - privat).

Et sygehusvæsen hvor pleje af de syge varetages af pårørende?

Så fortsæt bare med at tale om skattelettelser - alting har sin pris....

Se det er et system, et urent system, som fungerer fordi det er forstået at de rammer der gives lader en mangfoldighed komme til udtryk.

Systemet er IKKE endegyldigt.

Det er ikke SANDT, derfor kan det heller ikke være FALSK.

Det fungerer KUN når ens logik kan rumme den mængde af informationer der ligger i det.

Fat først, og spil ud eller udspil, er et og det samme, en komposition, men den historie der ligger til grund skal accepteres og køres bagvendt.

odd bjertnes

Jeg synes de konservative skulle integrere den nordiske velfærdsmodel i hvad der er værdier der skal hæges om.

Denne models diversitets-forståelse er naturligvis noget destruktiv, men med en øget social protektionisme kan man komme langt.

Men bag konservatismens idealer og guder og fædrelande lurer desværre den samme liberale købmand som i resten af den borgerlige. Megen konservatisme i 'overklassen' skyldes desværre kun at man har råd til at være stor i slaget, i modsætning til de småvekselererne i Venstre.
Omvendte kystbanesocialister.

Alt noget problematisk, så mon ikke at den liberale og åbensindede vikar-regering snart vil blive afløst af en liberal og åbensindet vikar-regering hentet ind fra konkurrenten - på det kommercielle parlament-marked. .

odd bjertnes

Planen burde indeholde en revurdering af Espersen .... ingen sætter mere pris på de konservative supersekretærer Kjær, Carina og hvad de allesammen heder og har heddet - men man vil nu hellere have direktøren selv i tale. ;-)

Samtidig har de mange problemer under politireformen gjort, at politiet generelt har nedprioriteret sager om økonomisk kriminalitet til fordel for sager om personfarlig kriminalitet, fortæller Svend Larsen, der er statsadvokat hos rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen. JP epinion 16.04.2010