Leder

Fine ord om frihed er ikke nok

Debat
8. juli 2010

To minder fremstår klart fra tiden efter den dag for præcis fem år siden, da fire unge muslimske briter detonerede deres dødelige fragt i Londons undergrundstog og i en bus og dræbte 52 uskyldige passagerer.

Det ene minde er befolkningens reaktion. Tragedien blev mødt med trods, sammenhold og en klar afvisning af gerningsmændenes tolkning af islam. Kun seks religiøst motiverede voldsepisoder blev efterfølgende anmeldt i England og Wales. Der opstod aldrig en hetz imod britiske muslimer eller nogen fragmentering af samfundet. Umiddelbart kunne det se ud, som om de fire bombemænd mislykkedes med deres mission: At så splid mellem muslimer og ikke-muslimer og ændre den britiske levevis.

Det andet minde udvander imidlertid denne konklusion. Dette minde er den britiske regerings reaktion. Terrorangrebene den 7. juli 2005 - og de efterfølgende mislykkede 'copy cat-angreb' den 21. juli - fik landets daværende premierminister Tony Blair til fremsætte en plan bestående af 12 punkter, som skulle bevise, at »spillereglerne nu var ændret«.

De 12 punkter indeholdt dramatiske forslag, der helt åbenlyst stred imod adskillige konventioner. Blandt de mere kontroversielle var en forlængelse af varetægtsfængslingen af terrormistænkte op til 90 dage; lukning af boghandler og moskeer, der spreder ekstremisme; indgåelse af aftaler med stater, der er berygtede for at udøve tortur, så uønskede elementer alligevel kan deporteres; lov imod glorificering af ekstremisme og indførelse af såkaldte kontrolordrer - en slags husarrest uden rettergang - der kan pålægges britiske ekstremister, der ikke kan udvises.

Mens der er sket stramninger og udvisninger og domfældelse for spredning af ekstremisme er status efter fem år imidlertid, at mange af de 12 punkter aldrig blev til noget, mens andre blev udvandet. Det lykkedes kun Storbritannien at lave aftaler med fire lande om udvisning, de 90 dages varetægtsfængsling blev til 28 dage, kontrolordrerne blev tidligere i år af landets højesteret dømt i modstrid med menneskerettighederne, ingen boghandler eller moskeer en blevet lukket.

Ikke desto mindre skabte Blair-regeringens reaktion og det efterfølgende fokus på de muslimske samfund stor utilfredshed blandt mange muslimer, der både følte sig som ofre for bomberne og samtidig følte sig sat under anklage. Forfatteren til bogen 7/7: Muslimske Perspektiver, Murtaza Shibli, fortæller på femårsdagen, hvordan velmenende anti-terrorprogrammer som 'Prevent' har placeret en byrde på landets muslimer ved at pålægge dem ansvaret for at identificere og bekæmpe ekstremisme i egne rækker. Regeringen - ikke den britiske befolkning - har stigmatiseret det muslimske samfund, hævder Shibli, og skabt mistænkelighed og frygt hos mange unge muslimer, der ikke tør diskutere og reflektere over emner som ekstremisme og terrorisme. Mange unge muslimske mænd - forklarer Shibli - føler sig udspionerede og frygter, at enhver samtale om emnet kan tiltrække sikkerhedsvæsnets interesse.

Set i det lys er det svært at hævde, at angrebene for fem år siden ikke til dels har fået den virkning, som de fire unge ekstremister håbede.

Femårsdagen for terrorangrebene mod London falder netop som en ny regering bestående af Liberaldemokrater og Konservative - begge indædte modstandere af mange af den daværende Labour-regerings frihedsindskrænkende love - har overtaget ministerbænkene i Westminster.

Efter få dage som vicepremierminister med ansvar for politisk reform lancerede Nick Clegg da også en omfattende tilbagerulning af det, han kaldte for Labours 'Big Brother-stat'. Forslagene omfatter bl.a. indskrænkningen af videoovervågning og dna-registrering samt skrotning af planer for overvågning af internetbrug, deportation af terrormistænkte til torturstater og de kontroversielle id-kort.

Forslagene kolliderer i stort omfang med sikkerhedsvæsnets og politiets ønsker, og regeringen indrømmer, at intet vil blive endelig besluttet uden konsultation.

Til den nye regerings fordel tæller, at tiden og atmosfæren er en anden end den, der herskede for fem år siden, hvor hele det britiske sikkerhedsapparat stadig var i kronisk nervøs tilstand i lyset af de chokerende angreb på USA den 11. september 2001 og spændingerne internt i landet oven på Irak-invasionen i 2003. Men truslen fra terror er imidlertid ikke forsvundet, hvilket bl.a. angrebet på Glasgow Lufthavn i 2007 og den tidligere London-studerende Abdulmutallabs forsøg på at sprænge et passagerfly i luften den 25. december viser.

Den liberal-konservative koalition må nu bevise, at dens fine ord og planer kan holde til at møde virkelighedens udfordringer og sikre, at briternes svar på 7/7-bomberne reelt bliver an afvisning af forsøget på at underminere den tolerance og de friheder, som det britiske samfund bygger på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her