Det er svært at sælge en nyhed uden levende billeder nu til dags. Derfor forkælede Ekstra Bladet onsdag sine web-brugere med et lille videoklip af et køleskab med pålægsrester i.
Den ikke særlig spændende panorering over hylderne knyttede sig til historien om, at de 23 romaer, der blev udvist af Danmark med to års indrejseforbud - tilsyneladende primært for at campere et sted, hvor de ikke måtte campere. Det, der sprang i øjnene, var overskriften: »Se hvor ulækkert sigøjnerne på Amager bor«.
Fint at Ekstra Bladet vil provokere. Det er vel det, avisen er til for. Ikke spor fint at gøre det på bekostning af Europas mest forfulgte folk, der fra Ungarn til Italien bliver tæsket, udstødt og tvangsforflyttet. Myten om den beskidte og kriminelle sigøjner har haft forfærdelige konsekvenser i Europas historie. Selv Ekstra Bladet skulle holde sig for fint til at løbe med på den.
Men det ændrer ikke ved, at København har et sommerproblem. Og det et af dem, der er så ustyrligt svært at løse. Medierne har i de seneste dage sat fokus på det stigende antal indbrud i bl.a. kolonihaver på Amager, og pilen har peget i én retning: Mod de 300-400 romaer, primært fra Rumænien, som politiet vurderer camperer på øen over sommeren.
I Information i går kunne man læse om en haveforening på Amager, der har haft et rekordstort antal indbrud, hvor der primært er blevet stjålet ledninger og ting af metal - tyvekoster, der tyder på, at gerningsmændene sælger det videre som skrot. For beboerne skaber det utryghed, frustration over politiet og hovedrysten over et europæisk projekt, der indebærer fri bevægelighed af mennesker over grænser, uden at kolonihavefolket selv kan se, hvad de vinder ved det.
I går udvisteUdlændingeservice så først 12 rumænske statsborgere, der havde overnattet i en forladt og delvist nedrevet bygning, fra Danmark og derefter yderligere 11 rumænske statsborgere, der havde slået teltlejr op på Amager Fælled. Alle 23 har fået indrejseforbud i to år med henvisning til, at de har forstyrret den offentlige ro og orden.
Eksperter vurderer, at der er hjemmel i loven for udvisningerne. Det ændrer dog ikke ved, at det er en ubehagelig sag, der igen har vist, at et folk i Europa for bestandigt er persona non grata og tilsyneladende forventes at udvise en helt særlig bevægelighed: Væk fra der, hvor vi andre er. Som presseansvarlig i den danske afdeling af Amnesty International, Ole Hoff-Lund, sagde i gårsdagens Information:
»De er ikke i fred nogen steder i Europa. De er den i særklasse mest udsatte, forfulgte og diskriminerede befolkningsgruppe i EU, der hver- ken har adgang til job, bolig, ud- dannelse eller sundhed. Den diskrimination møder de nu også i Danmark og endda fra højeste sted, i og med at justitsministeren har været på banen.«
Man må ikkestjæle. Gør man det, er det en politisag. Frustrationen i haveforeningerne er bl.a., at politiet ikke reagerer på anmeldelser, fordi det ofte drejer sig om småtyverier. Det koster selvfølgelig ressourcer, men hvis romanerne på Amager faktisk anses for at være en stor belastning, skal de sættes af. Men, som advokat Bjørn Elm-quist påpeger, er det virkelige problem i denne sag, hvor stor forskel der er på den beskyttelse, man giver egne statsborgere og den, man giver andre landes statsborgere.
Det glæder vi os til at høre de ansvarlige politikere udrede, når de vender hjem fra sommerhusene. For som før set i sommertiden, er sager kogt over og solvarme politikerhoveder har handlet resolut og sendt politiet på en af deres spektakulære aktioner. Men det nytter ikke at tilsidesætte al anstændighed og retssikkerhed for en enkelt gruppe, fordi der for-svinder ledninger og Iphones på Amager.
For selv omder af gode grunde kan virke langt til Bruxelles fra Kløvermarken, og det europæiske projekts fordele kan virke endnu længere væk, er faktum, at man ikke kan nyde de økonomiske fordele af åbne grænser uden også at måtte forholde sig til de rejsende i Europa, som vi har mindre fidus til.
Som Maj Kastanje, gadeplansmedarbejder i Projekt Udenfor, sagde til Information: »Vi kan ikke sige A, billige polske håndværkere, uden at sige B, alle dem der falder ved siden af«. Måske er der ikke arbejde til alle, og måske er det ikke alle, der gider at arbejde, hvis man kan komme nemmere til pengene. Måske er der ikke sociale opholdssteder til alle, og måske er der nogen, der foretrækker en skjult lejr på Fælleden. Men det ændrer ikke ved, at der skal være retssikkerhed for alle i Europa.
Pinligt i denne uge er det så Romaer der må holde for, vi kan åbenbart ikke undvære nogen som syndebukke.
I næste uge er det vel også Romaer, eller muslimer igen, bøsser er jo fredede for tiden men hvad med jøder? de plejer da at være goe nok, til lidt hetz.
Der er selvfølgelig også hjemløse, arbejdsløse, ja der er nok at ta fat på.
Personligt må jeg sige, at jeg anser Ekstrabladet for at være et meget større samfundsproblem, end en håndfuld sigøjnere. Deres svineri er pænt begrænset til nogle få steder, hvor ikke mange andre færdes alligevel.
Ekstrabladets 'svinerier' derimod, bliver dagligt kastet op i synet på os alle.
/O
Skal ovenstående forstås sådan, at det er da helt i orden, at disse romaer stjæler og hærger i kolonihaveforeninger? No problem, værsgo, tag for jer af varerne.
Skide da være med de folk, det går ud over?
@Hans Jørgen Lassen
Nej, naturligvis ikke. Det har jeg aldrig forsvaret.
Jeg forholdt mig slet ikke til kolonihave-rapserierne her; det har jeg kommenteret i en anden tråd.
Kommentaren var til deres svineri, hvor de holder til. Og det anser jeg ikke for noget stort problem.
Ærlig talt: Dengang jeg boede på Enghave Plads, havde vi præcis den samme form for svineri i vores kælder - efterladt af pæredanske landstrygere.
/O
I sin iver for at afsløre en myte om de uduelige romaer, skaber leder skribenten en anden myte – nemlig myten om de forfulgte romaer. Gud fader bevares findes der marginaliserede romaer, men der findes ikke udelukket marginaliserede romaer! Det skulle ikke være så slemt at indse. Ligeledes er det heller ikke rigtigt, at vi i Danmark diskriminere denne folkegruppe. Dem der mener det, kan komme her op til Helsingør hvor der bor over 20.000 romaer som nyder alle sociale og borgerlige rettigheder, på linje med enhver anden! Ole Hoff-Lunds udgydelser må stå for hans egen regning, virkeligheden er som altid mere nuancerede end, multikulturalisterne er i stand til at fatte.
Oreskov,
der bor sgu da ikke 20.000 sigøjnere i Helsingør - der skulle være omkring 2.000 sigøjnere i hele Danmark (med dansk statsborgerskab), hvoraf omkring 1/4 skulle bor i Helsingør.
Udover den lille fejl - sidder din kommentar lige i skabet!
»De er ikke i fred nogen steder i Europa. De er den i særklasse mest udsatte, forfulgte og diskriminerede befolkningsgruppe i EU, der hver- ken har adgang til job, bolig, ud- dannelse eller sundhed. Den diskrimination møder de nu også i Danmark og endda fra højeste sted, i og med at justitsministeren har været på banen.«
Sagen er vel den at Romaerne er nogle skæve eksistenser uanset hvor de end er. De ønsker ikke på nogen som helst måde at tilpasse sig det omgivende samfund. Dette skaber utryghed for det samfund hvor de nu opholder sig, uanset om der er på Amager, i Bukarest eller et hvilket som helst andet sted. Derfor ønsker ingen at de bosætter sig netop der hvor "jeg" bor.
Emnet er sobert beskrevet af Kai Sørlander i en kronik i Berlingske:
" Når folk foretrækker at leve i samfund, hvor de fleste ligner dem selv, betyder det ikke, at de er racister. Det er ikke det samme som at mene, at folk, der ligner én selv, er mere værd end andre. Ny viden viser, at større etnisk forskellighed skaber lavere livskvalitet og større social usikkerhed – og det kan true demokratiet, hvis der ikke tages etniske hensyn."
http://www.berlingske.dk/kronikker/etniske-hensyn-er-ikke-lig-med-racisme
@Victor Knudsen. Her i Helsingør ser man romaer i alle erhverv f.eks. indenfor restaurant, og i butiks branchen. Der findes også sociale tabere blandt romaer ligesom blandt alle andre. I stedet for at betragte problemerne som udslag af kultur eller etnicitet - kunne man fornuftigvis anskue sociale problemer som ------ ja sociale. Er der noget mærkeligt i det?
PS: og så lige for en sikkerheds skyld – etnicitet er ikke statisk og mange romaer har ligesom alle vi andre en multipel etnicitet – men for det meste er de bare mennesker. Det sidste kan racisterne, og krypto – racisterne (multikulturalisterne) bare ikke fatte!
@Claus Oreskov. Man kan argumentere for det ene eller andet, men det giver lige lidt mening, også selvom man inddrager den ene eller anden statistik eller konkrete eksempler, som du og jeg gør . Det er jo også typisk det Rockwool-fonden gør når de eksempelvis påviser at kultur og religiøs baggrund betyder noget for hvor kriminel man er i det danske samfund, som jo er gældende for 2. generationsindvandrerne fra specielt de muslimske lande (men jo også Romaer). Denne gruppe (2Gerne) er jo statistisk set overrepræsenteret i mht. kriminelle forhold.
Men det har alene noget med menneskesyn at gøre, når du eller jeg argumenterer for det ene eller hhv. andet. Hvorfor jeg eksempelvis mener at Romaer ikke hører til i dette samfund og aldrig vil, men at du argumenterer for det modsatte, nemlig at de er ligesom alle os andre, og det alene har noget med sociale forhold at gøre.
Er der nogen, som har hørt om Romaer, som er anklaget eller dømt for tyveri på Amager? Det er jo netop det kritikken af udvisningerne går på: Romaerne er kun dømt for banale overtrædelser af politivedtægten.
Arbejdsløsheden hærger over hele Europa fordi finanskapitalen og korporationerne har spillet totalt fallit. Det er problemet. Indse det dog: Kapitalismen kommer ikke ud af den nuværende krise uden at forandre sig til ukendelighed.
Victor Knudsen .
Min kommentar ville være mere relevant tilknyttet den nævnte artikel fra Berlingske, men som det nu er så finder jeg dit synspunkt, som refereret fra artiklen, svært at forholde sig til . Det at tilråde, eller omtale positivt, en etnisk homogenitet, kan naivt tolkes relevant for de adskillige europæiske interventioner i verden . Dels forventer jeg ikke at en sådan holdning finder sit udtryk i Berlingske, og dels er der også mange internationale tiltag, som jo - ret formelt - repræsenterer etnisk mangfoldighed, men samtidig de facto en over-etnicitet, en super-etnicitet, som iøvrigt sammenfalder betydningsmæssigt med det der kaldes globalisering . Etnicitet, som så, er et begreb der beskriver en social enklave, og den globale etnicitet har også sit seklusive særpræg, en elitær del og en vrangside . På den anden side kan man groft fortolke positiveringen af etnisk homogenitet som stilet mod Europa - men dog næppe USA . Historisk er der mange normativt negativt ladede fænomener der har den samme positivering : Eugenik, den italienske fascisme, den tyske national-socialisme, alle fra det 20.århundrede, faktisk nogenlunde fra mands minde . Jeg vil nødig tro at Berlingske på den måde overser udviklingen i Europa, eller overser inkompabiliteten i at fremture med positivering af etnisk homogenitet i lyset af de mange indvandrere der nutildags er bosat 'indenfor murene' . Sagt på engelsk : It does not compute .
Den enkle forståelse er jo at Europa må rejse sig i etnisk mangfoldighed, som givet ved de enkelte landes regeringer, men det var jo ikke de ord du skrev . Jeg kan godt acceptere det synspunkt, hvis det ikke netop er regering og stat der afgør hvad der er ethnos og hvad der ikke er ethnos . Det jeg mener er at der er religionsfrihed, og der burde også være etnisk frihed .
Hvad angår den observering at homogeniteten er et slags helseråd, og dertil videnskabeligt bevist.. nåja hvis det bare er sådan en ugebladsartikel, så undskylder jeg for min hyperbolske tolkning .
Etnisitet findes ikke a priori, men aktualiseres i sociale processer – altså som et fænomen formet i sin kontekst og 100% situations bestemt. Derfor er det omsonst, at søge efter kvalitative konstanter eller en etnos, eller en essens ved etniske grupper! Den slags fantasier hører hjemme, i den gamle race tænknings skrallespand. Når racister og multikulturalister fremturer med deres retorik, bygger de begge på denne forfejlede forestilling, om afgrænset statiske og identificerbare grupperinger. Når man så beder dem om, at opstille modeller for etnicitet, og definere og underinddele de forskellige grupper – falder deres argumentation til jorden med et klask! Desværre er det også sådan at både racister og multikulturalister fastholder og fanger individet i disse rigide forestillinger om etnicitet. Den ene gør det i ond tro, og den anden i god tro – men begge er lige farlige og hovedløse.
Claus Oreskov .
Vil du ophæve situationen lige nu ?
@steenEngholm. Nej men for, at forstå et situationelt socialt fænomen, må man analysere de elementer som bidrager til fænomenet, og du kan være ret sikker på, at i tilfældet etnicitet vil du finde økonomiske og sociale strukturer som dominere alle andre elementer! Kultur forskelle skaber ikke etniske grænsedragninger, de bruges til at legetimere dem!
Claus Oreskov .
Jeg er fascineret af etnicitet . Kan være at du har en pointe, men sagen er den at jeg ikke kan se din pointe . Jeg kan godt give dig medhold i at ethnos er situationel *i en yderste og ekstrem definition*, endvidere at man i mangel af bedre kan tale om et identitetsskabende fænomen, og at en analyse af et etnisk fænomen når frem til at afdække såvel sociale og økonomiske forhold . Men jeg er stadig fascineret af etnicitet . Som erklæret individualist har jeg - alt andet lige - selv valgt min ikke-etnicitet, men jeg kan da hilse og sige der ikke er noget specielt vundet ved det . Måske er det vigtigt at indføje her jeg ser en stor lighed mellem socialitet og etnicitet .
Problemet med Oreskovs tilgang er, at den dårligt rummer kompleksitet. Den kan alene registrere kvantitative data og polaritet. Hvad vi har behov for at forstå, er det, som Bartes kaldte 'difference'.
PH.
Det er sørme varmt idag . Hvad er det lige Barthes 'difference' er ?
Er det ikke mere relevant med Taylors 'difference' ?
Cultural citizenship(Eurozine 2002)
Ja, det er sandelig varmt i dag, og jeg lavede en af de store blundere! Det var oj Derrida, der fandt på det: http://en.wikipedia.org/wiki/Diff%C3%A9rance (og jeg lod også tvivlen om stavemåden komme den forkerte til gavn).
..det kommer til at ta' et par år..
Hvis der er nogen der synes at sigøjnerne boede ulækkert, så er det intet imod det svineri festivaldeltagerne i Roskilde efterlod sig. Hvornår lærer de forkælede mennesker, der har råd til en festivalbillet, at rydde op efter sig selv?
For slet ikke at tale om de klaphatte, der efterlader emballage overalt i by og på land, også pantemballage, der er 1 kr værd pr. stk.; hvornår begynder de at brænde 100 kr sedler af?
Der er nogen der har for mange penge mellem hænderne.
@Steen Engholm. Etnicitet var oprindelig en, faglig model & term, vi antropologer arbejde med, og den helt store banebrydere indenfor denne forskning var og er F.Barth med bogen ”Ethnic Groups and Boundaries”, som kom i 1969. Det er unægtelig længe siden og Barth har selv retrospektivt kommenteret sit værk se f.eks. ”Nye og evige temaer i studiet av etnisitet”, i.: Frederik Barth: ” Manifestasjon og prosess”. Universitetsforlaget, Oslo 1994. Bart var ikke den eneste der dannede skole, der opstod nemlig omtrent samtidig forskellige ”skoler” indenfor antropologien, med hver deres bud på årsager og sammenhænge. Der findes en lille bog af Marcus Banks som opsummere, alle disse forskellige ”skoler” og tilgange til emnet. En rigtig god bog hvis man vil vide noget om forskningen i og omkring etnicitet: Marcus Banks: ” Etnicity Antropological Constructions”. Routledge 1996. Bogen slutter fa med et kapittel om den folkelige diskurs omkring etnicitet som opstod under konflikterne i det tidligere Jugoslavien. For der skete nemlig det mærkelige (og sjældne) at et akademisk arbejdes ord (model) gik hen, og blev et folkeligt udtryk. Herved blev etnicitets begrebet også meget flydende, og dermed blev begrebet endnu mere situations bestemt end tidligere! Jeg ligger mig selv op af Barth, der ser etniske grænsedragninger som ledsagere af sociale processer. Oveni lægger jeg en marxistisk base og overbygning – og det er måske det der, få Peter Hansen til at mene jeg overser kompleksiteten. Hånden på hoften, jeg har aldrig ment at sociale og økonomiske processer var enkle men, at reducere det sociale liv til kultur! Det er til gengæld en forenkling der vil noget.
Så skriver du: ”Som erklæret individualist har jeg - alt andet lige - selv valgt min ikke-etnicitet”. Det er hvad vi indenfor etnicitets forskningen kalder ”den selvskrevne etnicitet”. Her ud over arbejdes der med et begreb som kaldes ”den tilskrevne etnicitet”. Her er det ikke så nemt at være ” erklæret individualist” for her er det de andre (som oftest de stærkeste) der bestemmer DIN etnicitet! Måske har du læst ”Anna Franks Dagbog” og undret dig over den nye indflyttere, på gemmestedet, som ikke selv mente at han var jøde. Han var m.a.o. en fuldstændig assimilerede jøde i det hollandske samfund. Du & jeg ville kalde ham for hollænder, men den nazistiske ideologi påtvang ham en etnicitet, han ikke engang vidste han havde! For ham betød det døden – så stærk kan ”den tilskrevne etnicitet”, til tider ytre sig!