Leder

Leder: Svimlende svækket Thorning-Schmidt

Smertelig. Rædselsfuld. Pinlig. Sådan må situationen opleves af alle, der ønsker en ny regering i Danmark. Socialdemokraternes formand og statsministerkandidat er fanget i at afgive falske og uforenelige oplysninger til offentlige myndigheder - med det formål at opnå fordele for sig selv og sin ægtefælle
Smertelig. Rædselsfuld. Pinlig. Sådan må situationen opleves af alle, der ønsker en ny regering i Danmark. Socialdemokraternes formand og statsministerkandidat er fanget i at afgive falske og uforenelige oplysninger til offentlige myndigheder - med det formål at opnå fordele for sig selv og sin ægtefælle
Debat
30. juli 2010

Smertelig. Rædselsful. Pinlig. Sådan må situationen opleves af alle, der ønsker en ny regering i Danmark. Socialdemokraternes formand og statsministerkandidat er fanget i at afgive falske og uforenelige oplysninger til offentlige myndigheder - med det formål at opnå fordele for sig selv og sin ægtefælle.

I den ubehagelige sag om ægtefællens manglende skattebetaling i Danmark erklærede Thorning-Schmidt den 1. juli i år til Berlingske Tidende:

»Vi er nået frem til, at han er i Danmark 33 weekender om året.«

Det bringer ægtefællen - Stephen Kinnock - bekvemt under de 180 dages ophold, der automatisk udløser skattepligt i Danmark. Man må gå ud fra, at danske skattemyndigheder har fået nogenlunde samme oplysning.

Imidlertid har Thorning-Schmidt i en mail til Justitsministeriet den 14. oktober 2009 erklæret, at Kinnock »er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt«.

Følgeligt skulle Kinnock opholde sig i Danmark 208 dage om året.

Den oplysning er bekvem for Thornings ansøgning til Justitsministeriet om, at Kinnock kan stå som medejer af familiens ejendom på Københavns Østerbro, uanset at han er udlænding, der i fem år ikke har haft fast bopæl i Danmark.

Forkert må mindst den ene af Thornings oplysninger være. For Kinnock kan jo ikke både opholde sig i Danmark kun 33 weekender om året og alle weekender om året. Fælles for oplysningerne er imidlertid, at de leder myndighederne mod afgørelser, som Thorning-Schmidt ønsker at opnå.

Det er dagbladet B.T., der i går offentliggjorde Thornings famøse mail til Justitsministeriet. Om bladet har fremgravet den ganske af egen drift, eller om nogen har givet et saftigt tip, kan man gisne om.

B.T. kan frydefuldt citere juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet, for denne - utvivlsomt korrekte - oplysning: »Der er klare regler i straffeloven for, at man ikke må give urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Ifølge straffelovens § 163 kan man straffes med op til fire måneders fængsel.«

En lunken tilståelse kom i går fra Thorning-Schmidt. I en mail til Ritzau indrømmer hun:

»De oplysninger, der i efteråret 2009 blev sendt til Justitsministeriet vedr. min mands tilskødning af vores ejendom, har vist sig ikke at være præcise. Det var en sløset fejl, som jeg naturligvis beklager.«

Thorning-Schmidts bod og bedring formulerer hun således: »Vi vil nu tilsende Justitsministeriet den endelige opgørelse af min mands ophold i Danmark. Om det får konsekvenser for Justitsministeriets tidligere afgørelse, vil vi lade være op til Justitsministeriets samlede vurdering af de afgivne oplysninger.«

Læg mærke til, at Thorning ikke nævner oplysningernes forbindelse med skattesagen. Det er udtryk for det, som professionelle i spinbranchen kalder forsøg på damage control.

'Sløset fejl' er et tamt udtryk for, hvad Thorning har rodet sig ud i. Hun har begået en brøler så katastrofal, at hun kan få svært ved at overleve som partiformand. Hvis hun vælger at bide tænderne sammen og kæmpe for at beholde posten, risikerer hun at forbløde af de 1.000 stiks sår.

'Løgne til Justitsministeriet!' 'Fupskattely i Schweiz!' Beskyldningerne vil knivkastes mod Thorning, både forfra og bagfra.

Venstres Ungdom har fornøjet skyndt sig at anmelde Thorning-Schmidt til politiet. Dansk Folkeparti har bedt skatteminister Troels Lund Poulsen (V) om at vurdere, om hun har brudt loven. Ministeren vil nok svare noget i retning af, at den endelige afgørelse af en evt. straffesag henhører under anklagemyndighed og domstole, men på det foreliggende grundlag er han nærmest tilbøjelig til at mene ... et eller andet, der ikke er gavnligt for Thorning.

Ekstra Bladet har allerede spurgt sine læsere: »Hvem er værst - Lene E. eller Helle T.?«

Journalister, meningsmagere, eksperter, bloggere og andet godtfolk vil syde - alt imens Socialdemokraterne og oppositionen synker i meningsmålinger. Undervejs vil nedgangen forstærkes af, hvad partifæller lader mundvigene sive med - inden for eller uden for referat.

Skuffelsen oig/eller forargelsen over Thorning kan have forskellig inderlighed. Mange socialdemokrater vil føle, at hun har optrådt ukammeratligt: I sin pleje af egeninteresser har hun svigtet kampen for at skaffe landet en ny regering.

Fast står, at hun er svimlende svækket som partiformand - uanset de solidaritetserklæringer, som hendes forbundsfæller føler sig kaldet til at fremkomme med.

VKO-lejren kan juble over en oppositionsskandale, der bortleder opmærksomheden fra regeringens. Lene Espersens ferieflugter fra Hillary Clintons selskab kan dog i det mindste ikke drøftes som et lovbrud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Wendt

De ryger nok i skammekrogen, får dumme hatten på den årlige kongres etc. Det jo ikke nemt at være journalist i Danmark, mudderet flyver jo omkring.

Nu begynder brikkerne at falde på plads, hvorfor der blev postuleret der dør for lidt vestlige journalister.

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Wendt:
"Det er godt nok en mild straf, for at bringe en hel befolkning bag lyset"

Det gælder så vidt jeg kan udlede hele fødekæden, fra den der lækkede, videre til journalisterne og formodentligt også den ansvarlige chefredaktør.

Det er jo ikke meningen, at etaten og medspillere skal kunne misbruge personlige oplysninger til egen vinding (her: politisk og økonomisk), og af samme grund er det jo netop forbudt.

Lisa Rasmussen

Morten Nielsen

Jeg er sådan set ikke uenig i dine betragtninger. Men HTS er altså ikke dømt for en straffelovsovertrædelse, og Justitsministeriet har da heller ikke taget skridt til at anmelde hende for nogen straffelovsovertrædelse. Hvad VU foretager sig af infantilt drilleri er ikke interessant.

Uanset hvad, har BT ikke haft retmæssig adgang til aktindsigt i den omtalte ansøgning om tilskødning, og det er derfor fortsat mere interessant, hvem der har lækket oplysningerne om disse private forhold.

Jesper Wendt

Alternativt bliver Villy vel statsminister, så det går nok alt sammen.

Niels-Holger Nielsen

Tegningen er klar: Folk ønsker en ny regering uanset hvad. Det er OK, men måske ville det være bedre at klargøre hvilke krav man vil stille til en en ny regering, i stedet for at knalde rundt i ligegyldigheder. Prøv at gøre en indsats for, at regeringens farve og politik ikke afgøres af personspørgsmål. Det er ikke en skønhedskonkurrence, det handler om vores overlevelse på lidt længere sigt. Og så undlad venligst at blive forbavset over David Rehlings gøren og laden: Han vil gøre hvad som helst der gavner RV og partiets klart reaktionære politik.

Jesper Wendt

Niels-Holger Nielsen, det politiske indhold stoppede jo engang i midt halvfemserne, siden har det været personfiksering, og reelt ikke meget andet. Man kan jo dårligt få en politiker til at fremstamme en holdning, hvis man er så heldig de har en, uden at de lige skal tjekke med baglandet om den nu også holder på taburetterne.

Peter Taitto

Det mest bemærkelsesværdige ved HTS er at hun intet har bidraget med til socialdemokraternes fremgang. Partiet har lurepasset på regeringens nederlag og har trukket deres nederlag så langt ud, at det er pinligt.

Jeg stemmer klar til venstre for midten. Men jeg græmmer mig også over alternativet til den nuværende regering hvis jeg skal kigge på soc.dem. og har gjort det i en pæn sjat år.
Ja, jeg er ikke engang bagklog, da jeg har himlet op om hendes manglende evner og personlighed længe. Jeg håber hun træder tilbage, men ser næppe chancen eller muligheden for det + at der umiddelbart ikke er bedre alternativer i mit foretrukne parti.

S får ikke min stemme næste gang.

Aage Asmunksen

Fru Thorning har svært ved at huske hvor tit ægtemanden har ophold sig i dobbeltsengen, hvilket ikke er noget kompliment til hendes mand.

Politisk demens er en sygdom, som kan ramme politikere. Den kan undskylde manglende moral, dobbelt moral og afgivelse af fejlagtige oplysninger til offentlige myndigheder.

Jens Andersen

Undskyld, men er det kun mig, der kan læse, hvad der står i artiklerne?
Så vidt jeg har kunne læse mig til, så har Helle Thorning Schmidt (HTS) to 'sager' kørende med kuponhæftet BT som villig budbringer:
- Har Kinnock opholdt sig ofte nok i Danmark til, at han skal betale dansk skat? Denne sag hører under Skatteministeriet, og her skal man efterfølgende kunne redegøre for sin færden, og det har HTS og Kinnock gjort. Derfor er der ingen sag der. Hvis de i denne forbindelse skulle have oplyst forkerte data, så er det strafbart, og det skal nok komme for dag. (Om ikke andet får BT nok agtindsigt...).
- Var det ukorrekt, når HTS oplyste, at hendes mand er i Danmark "hver weekend fredag til mandag hele året". Ja, selvfølgelig var det ukorrekt! Og det er jo det, HTS selv har indrømmet. Der er vel ingen, der i fuld alvor tror på, at en englænder med familie i England, job i Schweiz, rigeligt med penge til at rejse for og en kone, der ikke kan færdes i ubemærkethed i sit eget land ville sidde og kukkelure i lejligheden på Østerbro HVER ENESTE WEEKEND ÅRET RUNDT - også til jul, nytår og til diverse runde fødselsdage, begravelser, konfirmationer osv. i familien og i vennekredsen. Og samtidig skal familien holde ALLE sine ferier (og både folketingspolitikere og skoleelever har temmelig mange feriedage) i lejligheden på Østerbro i stedet for at tage til varmere himmelstrøg. Selv ikke justitsministeriet, (der ellers har været befolket af begavelser som Lene Espersen og Brian Mikkelsen på det seneste) kan vel tro, at virkeligheden ville forholde sig sådan.
Derfor er det tydeligt, at det er en ualmindelig dum formulering, HTS har brugt, og det ville givetvis ikke have ændret noget som helst for afgørelsen, hvis hun i stedet havde skrevet "de fleste weekender i løbet af året". Efter at have optalt de reelle data, så blev det til 33 weekender, hvilket er lig med "de fleste" eller 63,5%.
Og med hensyn til den påståede 'gentagelse af vildledningen', så er det jo løgn! Det er jo ikke en gentagelse af, at Kinnock sidder på Østerbro 52 weekender om året. Det er i stedet netop en præcisering af den upræcise formulering: "Før det var det mindre regelmæssigt, men dog således, at han var i Danmark 1-2 gange om måneden". EEN TIL TO GANGE OM MÅNEDEN. Det er ikke en gentagelse af, at han skulle være der hver weekend! En sådan formulering burde især Politikens journalister da kunne forstå, men de er åbenbart også gået i selvsving, ligesom de fleste af debattørerne i denne tråd åbenbart heller ikke læser meget mere end overskriften.

Tilbage står, at HTS har formuleret sig dumt og gennemskueligt ukorrekt og upræcist, og det har hun erkendt. Det skal nok give et dyk i meningsmålingerne, men en stor sag har det sgu aldrig været.
Til gengæld fjerner det fokus fra Justitsministerens eget parti og fra hans skandaleramte formand (-kvinde). Og så kan man jo begynde at spekulere på, hvordan BT har fået agtindsigt i private personers forhold...

Dorte Sørensen

Hvorfor er Information hoppet med på BTs vogn?
Hvis der var en sag hvorfor har myndighederne så ikke rejst en sag mod familien Thorning?
Som jeg læser historien, så er henvendelsen til justitsministeriet sidste år en ansøgning om at Thornings mand kan stå som medejer at familiens hus. og oplysningerne bygger på et skøn. (Sjovt nok har BT tidligere kritiseret Thorning for at hun stod som ene ejer af huset og derfor fik hele rentefradraget)
At der er uoverensstemmelser ved oplysningerne til SKAT et stykke tid efter er vel ikke mærkeligt når det bygger på en nærmere opgørelse. Derfor virker det noget pinligt at dagblade har fået en såkaldt ekspert til at sige at disse to modstridende oplysninger er nærmest strafbart.
Hvorfor har Information , DR og andre medier ikke set nærmere på hvordan BT har fået den aktindsigt af en personsag.

Birgit Bergløv

Det skal lige påpeges, at den pengegriske Helle Thorning sagde nej tak til livslang ekstra EU-pension, som mange andre danske politikere har modtaget. Synes det får det billede BT prøver at opridse til at krakelere en hel del.

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1136637.ece#ixzz0v5El5XJ8

Dorte Sørensen

Høre lige i P1 s radioavis kl. 7 en fra AU sige ,at når Thorning har svaret på en opfølgende mail et par dage efter hendes første mail til justitsministeriet og Thorning svare på tidspunkt og gentager skønnet, så bliver det udlagt som bevist fifleri. Men er det ikke nærmere udtryk for at Thorning har ren samvittighed, da hun svare kækt og hurtigt tilbage.

Dorte Sørensen

Hørte igen klippet med manden fra AU i P1s radioavis korte udgave kl. 7:30. Ligeledes har DR også fået aktindsigt i Thornings mails mellem Justitsministeriet og det forklare vel hvorfor DR ikke er så interesseret i at finde ud af hvorfor Justitsministeriet giver aktindsigt i personsager. En anden betænkelig ting er for mig hvorfor DR kontakter den samme kilde fra AU som Politiken brugte, hvorfor finder DR ikke en anden ekspert så sagen bliver bredere belyst.
P1-morgen havde også et længere interview med Per Clausen, hvor morgenværten ihærdigt forsøgte at få ham til at sige noget ufordelagtigt om Thorning, det lykkedes ikke anden end Per Clausen gentog at en socialdemokrat og en fra venstrefløjen skal have en højere moral end en fra højrefløjen da en socialdemokrat og venstrefløjen har nogle andre værdier end højrefløjen.

Birgit Bergløv

Jesper Wendt en mail er ikke dokumentfalsk i og med at den ikke har en underskrift. En mail er ikke et dokument.

Torben Poulsgaard Jensen

Helle Thorning har givet de offentlige myndigheder de forkerte oplysninger. Nogle kalder det forglemmelser, men jeg tror at hun koldt og kynisk har vurderet at det sikkert ikke blev opdaget, at hun løj sig til ekstra penge. Hvis partiet (S) ikke træder i karakter og smider Helle på porten ret hurtig, så kan selv vittige Villy ikke redde et stort nederlag.

Søren Kristensen

Følgende er forfattet af en der hedder Melissen og jeg håber det i orden at viderebringe det. Jeg kunne nemlig ikke have opsummeret det bedre selv:

Lad os spole tilbage i BTs dækning

1) “Kinnock SNYDER ved ikke at betale dansk skat, fordi han påstår han bor i udlandet”

2) “Familien Smith SNYDER sig til dobbelt skattefradrag ved at Kinnock ikke står som medejer af huset. Hvis han gjorde, så ville familien miste halvdelen af deres skattefradrag, da han ikke har nogen dansk indtægt at fratrække renterne i.”

3) “Kinnock SNYDER når han prøver at blive medejer af huset”

Da 2) blev fremført af BT spurgte jeg om hvordan BT ville have forholdt sig, såfremt han rent faktisk stod som ejer af huset. Såfremt man antager at han bor i udlandet og derfor udelukkende skal betale skat i udlandet, ville man så ikke forvente at han kun stod som ejer af sin udenlandske bolig? Ville det mest underlige så ikke være at han også stod som medejer af Thorning Smiths bolig, hvis han betragtede sig selv som ikke-bosiddende i Danmark?

Nu kommer det frem at han faktisk HAR forsøgt at blive medejer af boligen, De har ikke bevidst forsøgt at undgå at blive medejer, men aktivt har forsøgt at han skulle blive medejer.

Mao, hvis man lod sig forarge af 2), så er der ingen sag i 3) og omvendt. Man kan ikke både lade sig forarge over at de (som BT fremlagde det dengang) BEVIDST har undgået at lade ham være medejer af huset for at få fuld smæk af deres rentefradrag og samtidig lade sig forarge over at de har forsøgt at gøre ham til medejer.

Her er den sympatisk læsning:

Det faktuelle først. Kinnock har haft en aktiv international karriere, i lang tid som diplomat for England, hvor hans skatteforhold har været helt afklaret og hvor han ikke har skullet betale dansk skat. Så får han et job i en international organisation, dog stadig udenfor Danmark, hvor hans skatteforhold ikke er entydigt afklaret, men der kan i hvert fald argumenteres for at han ikke er skattepligtig i DK.

Det politiske: Politikerne TROR at den danske medianvælger ikke kan håndtere “unormale” familiekonstruktioner, hvor familien ikke spiser boller i karry sammen hver dag klokken 18. Derfor har Thorning gjort alt for at få deres familieliv til at se så leverpostejsfarvet ud som muligt i pressen og som led i det knytte Kinnock til boligen som medejer.

Den sympatiske læsning er derfor at de har forsøgt at ændre hans status fra engelsk diplomat med meget lidt tid sammen med familien (på grund af hans karriere) til en typisk 60´er dansk kernefamilie (på grund af hendes karriere) og de er blevet fanget midt i den manøvre og har været dårlige til at forklare sig ud af den, herunder at han selvfølgelig ville komme til at betale dansk skat, når hans ansøgning om bopæl i DK går igennem.

Birgit Bergløv

Eftersom en mail ikke er underskrevet er den ikke et juridisk gyldigt dokument. og derfor er der heller ikke på nogen måde tale om dokumentfalsk.

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Kors hvor er folk dog åndssvage. Jeg er da bedøvende ligeglad med hendes privatøkonomi, jeg er mere interesseret i hendes politik. Lad os dog lige få sagen ned på et niveau hvor man ikke tror at verden ramler sammen.

Simpel Simon

Vi danskere bør nok - lige som det afghanske og mange andre folk - vænne os til, at vores politikere er totalt korrupte. Magt korrumperer - og sådan har det altid været. Helle Dronning Schmidt er absolut ikke den første utroværdige politiker, vi har oplevet i Danmark - og mange vil følge efter...

Søren Blaabjerg

Jeg forstår ikke, hvordan det, at Helle Thorning Shcmidt (såfremt det er rigtigt) har løjet overfor myndighederne med personlig vinding for øje, kan være en belastning for Socialdemokraterne som sådan. Det kan det til gengæld hurtigt blive, såfremt man i dette parti - uanset hvad - vælger loyalt at stå last og brast med partiformanden.

Men måske skulle man på den anden side lige benytte lejligheden til at kigge en ekstra gang på, hvordan man i partiet egentlig fagligt og menneskeligt kvalificerer sig til at være værdig til centrale tillidshverv, herunder formandsposten.

Birgit Bergløv

For mig at se er det BT der er utroværdig, når de prøver at tegne et billede af en pengegrisk Helle Thorning.

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1136637.ece#ixzz0v5El5XJ8

Karsten Johansen

@ Leif Rasmussen: "Men det synes åbenbart ikke spor mystisk, at BT har fri adgang til ministeriernes computere?"

Enhver som ikke er helt bedøvet av mediaturets totalitærliberalistiske narkose og krigspsykose, har forlengst begrepet at offentligheten i verden i dag ikke lenger overveiende styres av demokratiske krefter, men desto mer av det hemmelige politiske politiets og lignende instansers manipulasjoner.

Den ordren som den 12. sept. 2001 ble gitt av den sentrale Bush-II-rådgiveren Richard Perle (kjent som "mørkets fyrste" i toppkretser i USA), en fremtredende neokonservativ krigshisser, lød: "Just wage a total war". Og det ble så gjort.

Thornfuglen ble utvalgt på grunn av sine fremragende kvaliteter for å senke ethvert alternativ til det herskende krigsregimet i den danmarkedske avdeling av USAs satellittstater, og disse kvaliteter er nå også kjent for offentligheten som bevis på at det hemmelige politiske politiet alltid holder hva det lover. Karaktermord på nøye utvalgte og utplasserte ofre er et glimrende styringsinstrument for de herskende kretser.

Som det kom frem i forbindelse med høringsrundene i 1988 som avdekket en anelse av hvordan Palmemord-etterforskningen ble kjørt av sporet (lederen Holmer var tidligere leder av det politiske politiet), har alltid det politiske politiet en rekke "hållhakar" (som det heter med et uforlignelig svensk uttrykk) på ledende politikere, iallfall siden Palmetiden. Makker ikke poltikerne rett, aktiveres disse "hållhakar" og feller den formastelige via mediaturalt karaktermord.

Metoden ble allerede avdekket i George Orwells kjente studie "1984", men den er jo like gammel som Kong Herodes, minst. Den er bl.a. utviklet av Stalin - man kan f.eks. bemerke at etter Stalins død gikk ingen inn til liket i et rom på hans datsja, før arvtakerne var blitt enige om å destruere et hemmelig kartotek Stalin hadde med "hållhakar" på alle andre rundt ham i den kommunistiske partitoppen.

Tilløpene til demokrati i bonde- og arbeiderbevegelsenes kjølvann ble fort avviklet ettersom det preventive kontrademokratiet ble utviklet i alle den globale kaptalismens herskersentraler fra første verdenskrig og utover. Siden har det ikke manglet på hverken dolkestøtslegender eller riksdagsbranner.

Nixon ble felt av en skandale, ikke fordi han opptrådte udemokratisk, det gjorde alle forlengst da, men fordi han irriterte det militærindustrielle kompleks ved å avvikle en krig. De innbildte seg selvsagt, som de tyske generaldiktatorene Hindenburg og Ludendorff 1918, at krigen hadde kunnet vinnes. I USA nå er vi vitner til et tilsvarende råttent spill for å delegetimere en svak president, som irriterer fossillobbyene og generalene og Israels miliære rabbinater osv. ved ikke å makke 110 pst. rett.

Mye av ovenstående er selvsagt hypoteser, men de står langt sterkere kildehistorisk enn de ammestuefortellingene man hver dag serveres av den monopolmediale dikte"kunsten".

Hele saken er ellers en fjert i oseanene i forhold til den globale klimakrisens aksellerasjon. Moskva har snart i en uke vært innhyllet i en tett smog fra enorme branner som raser i sumpstrekninger rundt megabyen. Temperaturene ligger på sjette uken i strekk rundt førtigradersmerket. Den ekstreme heten og tørken i store deler av Russland har foreløpig rammet over tretti pst. av Russlands dyrkbare jordareal. Det står nesten intet om dette i globalmediaturets organer, nei. Nettopp. Det står også meget lite om at verdenshavene holder på å bli forørknet:

http://www.aftenposten.no/viten/article3750095.ece

For slik virker "ytringsfriheten"s store patentidiotiske profitt- og manipulasjonsmaskin nå engang...

Dorte Sørensen

Søren Blaabjerg
Thorning blev valgt som formand ved en urafstemning af partiets medlemmer. Så vidt jeg ved er det første gang at en formand er valgt på en så demokratisk måde.

I mine øjne virker de borgerlige politiker mere utroværdige med al den forargelse og krav om ærlighed og hæderlighed efter deres egne ministre er afsløret i fifleri til egen vinding og med fifleri i rapporter og beregninger.

Birgit Bergløv

Karsten Johansen offentlige myndigheders tavshedspligt om borgeres private forhold er ikke ophævet af 11. sept. mordet på Palme eller andet. Det er stadig strafbart at overtræde loven om tavshedspligt.

Perspektivisering. I oktober 1995 afslørede tabloidavisen Expressen at vicestatsminister Mona Sahlin havde anvendt sit minister-Eurocard til at købe varer til privat forbrug for mere end 50.000 svenske kroner. Sigtelserne mod hende blev frafaldet. Hun vendte tilbage til landspolitik i 1998 og er idag formand for Socialdemokraterna og partiets statsministerkandidat.

Uanset om Helle skulle vælger at trække sig, så er VK's politik den samme - nemlig O's.

Erik Kristensen

Lad os se det i øjnene... Hun bliver nødt til at gå af som formand og statsministerkandidat. Der er allerede spildt mange kræfter på hende, men det er bedre at få det overstået hurtigt end ar fortsætte selvmordet. Problemet har hele tiden været, at hun ikke er socialdemokrat. Hun kunne ikke slå Fogh, hun kan heller ikke slå Løkke - men måske kan SD+SF med en ny mandlig frontfigur, der har bedre styr på sit liv og efterlever egne principper.

Tja, det lykkedes Anders Fogh at blive statsminister, selvom han måtte gå af som skatteminister.

Og både Lene Espersen og Thor Pedersen har afgivet urigtige oplysninger til myndighederne.

Og rygterne om Lars Lykke er også omfattende - pressen har bare ikke haft mod til at skrive om det.

Lisa Rasmussen

Søren Blaabjerg

HTS har på intet tidspunkt været beskyldt for at have uregelmæssigheder i sine skatte- eller boligforhold. Hendes upræcise oplysninger til Justitsministeriet er debatteret oven for, og har ikke nogen synderlig interessante samfundsmæssige konsekvenser, al den stund at en tilskødning af hendes ægtefælle på familiens hus i København på ingen måde giver hende økonomiske gevinster eller anden vinding (udover måske, at manden kan overtage ejendommen i tilfælde af hendes død).

Hvad der derudover måtte være af "sag" vedrører Stephen Kinnock. De uigennemskuelige dobbeltbeskatningsregler har gjort det muligt at køre mediestorme - på for regeringen opportune tidspunkter - med et utal af forplumrede (mis)informationer om familiens private forhold og de gældende regler. Stephen Kinnocks skatteforhold rager ikke den danske befolkning - og meget tyder på, at BT må have modtaget oplysninger om dem uretmæssigt.

Da den første runde af denne kioskbasker kørte for en måneds tid siden, var en af anklagerne imod Thorning og Kinnock, at de havde valgt at lade Thorning stå som eneejer af huset på Østerbro for derfor at kunne ”score” et større rentefradrag. Men nu anklages parret omvendt for at forsøge at ”snyde” sig til, at Kinnock kunne stå som medejer af huset. Er det bare mig, eller er disse anklager ikke indbyrdes modsigende?

Og er der så i øvrigt nogen, der har undersøgt, hvad reglerne er for, at en udlænding må eje fast ejendom i Danmark? Er det vigtigt, om han er her 52, 45 eller 33 weekender om året, og har Thorning dermed i det hele taget haft noget motiv til at give unøjagtige oplysninger?

For at hun har gjort det, det er der jo ingen tvivl om. Det har hun selv indrømmet. Og hvis parrets opgørelse viser, at han har været i Danmark 33 weekender det sidste år, så ville den korrekte formulering naturligvis have været ”de fleste weekender” og ikke ”alle weekender året rundt”. Og herefter måtte det jo så være op til myndigheden, om der var behov for en nærmere præcisering af, hvad ”de fleste weekender” vil sige.

Som flere andre har påpeget, er BT´s måde at tælle dage forkert. Et ophold fra fredag til mandag er i skattemæssig sammenhæng 3 og ikke 4 dage, idet det er antallet af overnatninger, man tæller. Og for en person, der arbejder, vil fredag til mandag jo i øvrigt også normalt betyde fredag aften til mandag morgen, da en normal arbejdsuge går fra mandag til fredag. Sådan pendlede jeg også, dengang jeg arbejdede i Jylland, og min kæreste boede i København.

Men BT vil jo meget gerne have det til at se ud, som om Kinnock opholder sig i Danmark i mere end 180 nætter hvert år, således at parret kan anklages for at have haft til hensigt at snyde i skat. Det virker dog meget usandsynligt, at han skulle have mulighed for at at være så meget i Danmark med det job, som han skal passe i Schweiz, og som vel desuden også kræver en del rejseaktivitet.

Så som jeg ser det, så er det eneste, Thorning kan anklages for, at hun har skrevet ”alle weekender året rundt” i stedet for ”de fleste weekender”. Men vel at mærke uden, at nogen af dem, som anklager hende, har ført nogen form for bevis for, at hun stod til at opnå nogen fordel ved at skrive sådan.

Og vi vidste jo godt i forvejen, at Helle Thorning også på sin hjemmeside havde skrevet, at ”Kinnock bor på Østerbro og er hjemme hos sin familie hver weekend”.

Lene Hansen
pressen har bare ikke haft mod til at skrive om det.

'mod' - eller intention

Lad os lige slå fast. Der findes - bortset fra den rødprikkede - to pressebestyrelser i Danmark JP/Politikens Hus A/S og Mecom Group PLC. Disse bestyrelser har ikke sat sig på den danske informationsstrøm for sjov - men fordi de har en politisk agenda.

DR er, som TV2, forlængst banket på plads som lydigt regeringsorgan.

Det er beskæmmende at se hvordan studieværter i DR, forsigtigt - for at bevare en flig af troværdighed - antyder deres kontroversielle spørgsmål lige inden de afslutter et indslag med en regeringspolitiker, der har holdt enetale om det ene eller det andet politiske spørgsmål. Ja, nogle gange får vi en undskyldende grimasse fra studieværten.

...Helle T. burde vide, at man skal være meget præcis med sine oplysninger, ikke mindst når man er en offentlig person. For mig forringer det ikke hendes troværdighed; men jeg forstår ikke, hvad der er sket for hende, det ligger da lige til højrebenet, at selv småting vil komme for en dag. Jeg tror Helle T. vil være en god statsminister, og ikke mindst vil partiet ,SF og evt. de radikale være et tiltrængt alternativ til den nuværende regering, som det er gået endnu dårligere for siden Anders rejste.

Lisa Rasmussen

Nu må du altså stoppe, David Rehling!

Du kan da ikke sidde på TV2News og påstå, at Helle Thorning har snydt i skat. Det er for langt ude og tilsyneladende kun for at forsvare denne tåbelige leder.

Jeg gentager: der er INGEN uregelmæssigheder i Helle Thornings skatte- eller boligforhold. INGEN! Og det har da heller aldrig været påstået, end ikke af BT, selvom man har forsøgt at være så tilpas upræcise, at mindre kildekritiske læsere og seere kunne få det indtryk. På nuværende tidspunkt er hendes mands selvangivelse til ligning hos SKAT, og hverken du eller jeg eller nogen andre aner, om SKAT ender med at finde ham fuldt eller delvis skattepligtig i Danmark i den (arbejds)situation, han har haft siden 1.1.2009. Før den dato var han britisk diplomat og derfor utvivlsomt IKKE skattepligtig i Danmark. Hans nuværende job har absolut intet med skattely at gøre - hans arbejdsplads har hovedsæde i Schweiz.

...Helle T. burde vide, at man skal være meget præcis med sine oplysninger, ikke mindst når man er en offentlig person. For mig forringer det ikke hendes troværdighed; men jeg forstår ikke, hvad der er sket for hende, det ligger da lige til højrebenet, at selv småting vil komme for en dag. Jeg tror Helle T. vil være en god statsminister, og ikke mindst vil partiet ,SF og evt. de radikale være et tiltrængt alternativ til den nuværende regering, som det er gået endnu dårligere for siden Anders rejste.

Lykke Johansen

Måtte denne afsløring af Helles private økonomiske forhold og beskyldninger mod hende om urent trav skattemæssigt - der indtil videre overhovedet IKKE er bevist - føre til en gennemgribende og dybdeborende journalistisk redegørelse af regeringspartiernes ministres (allerede kendte) "uregelmæssigheder" - både økonomisk og politisk.

Sidst kendte snyderi er Søren Pinds letfærdige omgang med reglerne omkring au pair-systemet, som journalisterne ikke har interesseret sig særligt for.

Frej Klem Thomsen

Du godeste for en storm i et glas vand! Lækagen må være omhyggeligt timet til at ramme agurketiden. Ellers er det vanskeligt at forestille sig at den ville få lov at blive blæst sådan ud af proportioner.

Thorning-Schmidt har aldrig været synderligt imponerende som partiformand for S, men uanset om der er tale om almindeligt rod eller småborgerlig fiflen så er spørgsmålet vel om hun ikke bør finde sig nogen mere tungtvejende skandaler hvis hun skal gøre sig til som landets statsminister? Vores tidligere og nuværende har jo skeletter i skabet (eller måske snarere i sofaen) af en helt anden kaliber - det være sig skattesvindel i skatteministeriet (!), løgnen om Irak, og løgnen om og brugen af ministerpost og tid til at sikre sig en karriere i NATO, eller skandalen om sponsoratet af privathospitaler og misbrug af offentlige midler til at forsyne sig med fadbamser og porno.

Kom nu op i gear, Thorning! Det er jo småting det her.

Lars Jørgensen

Jeg forstår slet ikke hvordan man kan undskylde en sådan karakterbrist hos en statsministerkandidat.

Og så er det jo fuldstændig uinteressant hvordan oplysningerne er fremskaffet - de er jo korrekte og bekræftede.

Og det er fuldstændig ligegyldigt hvor meget andre politikere har kvajet sig.

HTS har diskvalificeret sig som en mulig statsminister og hvis socialdemokratiet tager sig selv og sin politik den mindste smule alvorligt så må man finde en ny stasministerkandidat

Karsten Johansen

@ Bergløv: "Karsten Johansen offentlige myndigheders tavshedspligt om borgeres private forhold er ikke ophævet af 11. sept. mordet på Palme eller andet. Det er stadig strafbart at overtræde loven om tavshedspligt."

Jada. Men "strafbart" betyr, nå som før i historien: "Straffbart for dem som ikke tilhører eliten eller retter seg etter de avgjørende makhaveres til enhver tid herskende interesser."

Formelt er det likhet for loven, men reelt har mafiatiseringen av samfunnet i de senere årene allerede kommet meget langt i igjen å undergrave denne likheten, som jo sist var satt ut av kraft under den tyske nazismens okkupasjon. Prosessen er forlengst beskrevet av historikere som Habermas under overskrifter som: "Offentlighetens reføydalisering". Og dette vil fortsette, inntil en kraftig nok folkelig og demokratisk opprørsbevegelse mot mediaturet og dets bakmenn oppstår. Men i dag er det sant å si ikke mange Gandhier, Churchill'er, Christmas Møllerer, Martin Luther Kinger eller lignende i sikte. Snarere tvert imot. Men det kan jo endre seg.

Churchill f.eks. sa: "Det er bedre å dø enn å leve som slaver." Hvormange av dagens politikere har en slik innstilling? Iallfall ingen av de som står frem med sine ynkelige bortforklaringer og unnskyldninger i artikkelen her, og som er villige til å gi det politiske politiet makt det ikke har hatt maken bortsett fra under totalitære regimer som Stalins.

Peter Hansen

Hvorledes mener du, Lars Jørgensen. Jeg føler, at jeg igennem disse helt igennem almindelige og mennekelige aktiviteter i familien Schmidt-Kinnock er kommet til at sætte meget mere pris på dem.
Hvor hun har været lidt hurtig på aftrækkeren for at få en for hende vigtig, men for alle andre ligegyldig detalje i et husejerforhold igennem, er iveren nok gået lidt for vidt. Men det er da ret positivt, synes jeg.

Lisa Rasmussen

Lars Jørgensen

Det er da utroligt. Du kan ikke leve med en statsminister(kadidat) med "en sådan karakterbrist", som det er at oplyse "hver weekend året rundt" i stedet for "de fleste weekends". Men du kan godt leve med den nuværende og den forrige statsministers løgne, vildledninger af både befolkning og folketing, misbrug af offentlige midler dels for at forgylde vennerne f.eks. privathospitalernes aktionærer, dels for egen fornøjelse og dels i forbindelse med international jobsøgning.

Du har sandelig styr på proportionerne.

Dorte Sørensen

Lars Jørgensen
Hvis Thorning skal gå fordi hun har givet justitsministeriet skønsmæssige oplysninger om sin mands hjemmeophold så er der vist ikke ret mange politikere der er værdige til at side i Folketinget.
I mine øjne er det mere betænkeligt som de borgerlige råber op om ærlighed og hæderlighed efter alle de ”bedrifter” deres egne minister har fået lov at bedrive .

Gorm Petersen

Borgerlige politikere, som aldrig forsømmer nogen lejlighed til at gøre opmærksom på, at de ikke har nogen moral, begår naturligvis både langt flere og langt grovere forbrydelser end HTS.

Men da vi ikke har nogen socialistisk presse til at grave disse både langt flere og langt grovere historier frem, kan denne sag være med til at tydeliggøre umuligheden af at oppebære et flerparti-system i et land, hvor kun den ene af de 2 fløje - den borgerlige - har adgang til loyale medier.

Erik Per Hansen

Dejligt at se hykleriet udstillet og spænde ben for selvsamme.

"Practice what you preach, or shut the fuck up" :)

God regnfuld sommer!

Mvh

Claus Oreskov

En person sag hos Helle skal rede regeringen, og legitimere regeringens og DF´s politiske og økonomiske katastrofe kurs – jamen er Danmark et land befolket med fjolser?

Gorm Petersen

Det var den borgerlige presse der fik plantet HTS som leder af S.

"Pressen ville have slagtet Frank Jensen, hvis vi havde stemt på ham" sagde en af de delegerede på vej ud fra formandsvalget.

Måske vælger pressen at fjerne hende nu - måske finder den det mere nyttigt for de borgerlige partier at lade hende sidde lidt endnu.

Så længe folk finder sig i at leve under et borgerligt pressediktatur får folk lov til at leve under et borgerligt pressediktatur. En gang imellem peges der fingre af Italiens Berlusconi men det anfægter ikke blindheden over for vores egen magtesløshed.

Christian Larsen

Som flere andre har påpeget, er BT´s måde at tælle dage forkert. Et ophold fra fredag til mandag er i skattemæssig sammenhæng 3 og ikke 4 dage, idet det er antallet af overnatninger, man tæller. Og for en person, der arbejder, vil fredag til mandag jo i øvrigt også normalt betyde fredag aften til mandag morgen, da en normal arbejdsuge går fra mandag til fredag. Sådan pendlede jeg også, dengang jeg arbejdede i Jylland, og min kæreste boede i København.

To forkerte udsag i denne kommentar. For det første er det ikke "BT der tæller". Der har i alle artikler i BT og for den sags skyld andre aviser der har dækket denne del, været dækning af skatteeksperter, da netop dette område er tungt stof.

Det ville være en fordel, at læse på sagen og i andre aviser, inden man selv begynder at anklage andre eller spille klog.

For det andet er det ukorrekt, at man tæller overnatninger. Man tæller begyndte døgn.

Ankommer man til Danmark fredag aften, og flyver mandag tidlig morgen, er det fire døgn og dage. På den måde kommer man til 208 dage, såfremt det er hele året = 52 uger. Dette er langt over hvad hun/de efterfølgende er kommet frem til. Da de havde set i kalenderen var det kun 33 weekender.

Man kan i denne tråd se, hvor emotionelt og opfarende Thorningtilhængerne reagerer på den vedvarende dekonstruktion af hendes troværdighed og dømmeevne. Et sandt skue.

Mette Hansen

Gorm Petersen: Enig. Det er pengene, der bestemmer i dk. Dem der har råd til at købe en presse kommer til magten. Dem der har en god politik for alle danskere bliver slagtet for bagateller men måske hun mangler en Rigtig skandale, før V kan finde hende egnet!!
De venstrepolitikere med flest skandaler og lovbrud har jo fået de højeste stillinger.

Sjældent har jeg oplevet en større begejstring for bureaukratiske spidsfindigheder end den de borgerlige nu lægger for dagen...

...men det er altså ikke bureaukratiske spidsfindigheder der vinder et valg

Lisa Rasmussen

Christian Larsen

Du har ret i dette:
"For det andet er det ukorrekt, at man tæller overnatninger. Man tæller begyndte døgn."

Men det er vel at mærke hele eller afbrudte døgn i ARBEJDSstaten. Det fremgår fuldstændig klart af beskrivelserne af 183-dages reglen i dobbeltbeskatningsaftalerne (se skat.dk). I Kinnocks tilfælde skal mandag og fredag altså medtælles i hans ophold i Schweiz, ikke i Danmark.

Christian Larsen

Lisa Rasmussen.

Der indtræder fuld skattepligt til Danmark ved ophold på 180 dage indenfor en 12 måneders periode. Opholder han sig i Danmark hver weekend fra fredag til mandag, som Thorning skrev i sin ansøgning om dispensation til Justitsministeriet, så er det 208 dage.

Kan skattevæsenet så fastslå fuld skattepligt, betyder det at han er domicileret i Danmark og at hans bopælsstat er Danmark.

At han har eventuelt også har skatteretligt bopæl i Schweiz ændrer ikke ved det. Det betyder blot at han så vil være dobbeltdomicileret.

Omkring beskatningsretten, så vil udgangspunktet være, at bopælslandet har beskatningsretten. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan dog sige noget andet.

Omkring løn, vil det typisk være kildelandet, altså bopælslandet der har beskatningsretten. Det afskærer dog normalt ikke bopælslandet fra ligeledes at beskatte lønnen.

For at undgå dobbeltbeskatningen, findes der så enten regler i selve overenskomsten der regulerer denne dobbeltbeskatning. Det normale er, at bopælslandet giver lempelse for den skat der er betalt i kildelandet.

Derudover skal man være opmærksom på, at Kinnock muligvis også har kapitalgevinster eller renteindtægter fra aktiver, der muligvis ikke er i Danmark. Disse vil ligeledes skulle beskattes i Danmark.

Fru Thorning-Schmidt er kandidat til en statsministerpost og har ikke format til at få sin mand til at betale skat i Danmark. Han har måske ret til at betale skat et andet sted, men har han ikke også mulighed for at betale skat i Danmark ? Hun kan ikke som mulig kommende statsminister tillade sig at ens bevæge sig i gråzonen eller en gang (mis)bruge de muligheder der måtte være for at slippe billigere med at betale skat et andet sted. Det er mangel på etik, moral og troværdighed..

Sider