Leder

Et uklart svar fra Vatikanet

17. juli 2010

»Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.«

Matthæusevangeliet, 5,37

OMSIDER reagererVatikanet på den verdensomspændende forargelse over pædofiliskandalerne i den katolske kirke. Torsdag bekendtgjorde pavens talsmænd ændringer i den kanoniske lov, som gør det lettere at straffe præster, der begår seksuel vold. I realiteten er der dog blot tale om en formalisering af allerede eksisterende regler, som tillader en hurtigere behandling af sager om seksuelle overgreb ved de kirkelige domstole.

Allerede i 2001 stipulerede dokumentet
Delicta graviora(Alvorlige synder), at Troskongregationen har kompetence til at undersøge alle anklager om overgreb. Det skulle forhindre, at præster kunne skjule pædofilisager i deres kirke. Joseph Ratzinger, som nu kaldes pave Benedikt XVI, var dengang leder for Troskongregationen, som fortolker den katolske lære i religiøse, moralske og altså også strafferetslige spørgsmål. Med de nye regler får Troskongregationen endelig ret til at undersøge anklager mod kardinaler. Børneporno bliver også forbudt blandt kirkens folk, og forældelsesfristen i pædofilisager hæves til 20 år. Ellers er det svært at se, hvori stramningerne består.

ÅRSAGEN til, at pædofiliskandalerne har voldt kirken så stor skade, er ikke mindst kirkens eget hemmelighedskræmmeri i sager, der burde have været anmeldt til de civile myndigheder. Eksemplerne på, at en pædofil præst er blevet flyttet til en anden kirke for at få sagen dysset ned, er for mange til, at civilsamfundene kan nære tillid til de kirkelige institutioner. Den mest uhyggelige af de mange misbrugssager, som er kommet til offentlighedens kendskab i de seneste måneder, er sagen om den amerikanske præst Lawrence C. Murphy. Fra starten af 1950'erne til midt i 1970'erne misbrugte fader Murphy over 200 døvstumme børn på en skole i Wisconsin. I 1996 undlod Troskongregationens daværende leder, kardinal Ratzinger, at besvare to breve om sagen fra biskoppen i Milwaukee. Selv om mange i kirken kendte til overgrebene, blev fader Murphy ikke stillet for en hverken civil eller kirkelig domstol og døde som præst i 1998.

Det er blot det mest emblematiske eksempel på Troskongregationens svigt i alvorlige sager, hvor man for at beskytte kirken har ignoreret ofrene. Den nye regler giver Troskongregationen mere magt til at undersøge, men dermed også til at hemmeligholde pædofilianklager:

»Man må tage i betragtning, at reglerne er en del af den kanoniske ret, som er helt og aldeles forskellig fra staternes love,« >sagde pavens talsmand og understregede, at Troskongregationens undersøgelser aldrig måtte stå i vejen for sager ved civile domstole.

I lyset af de mange skandaler er det svært at tage den forsikring for gode varer. De nye regler åbner ganske vist mulighed for verdslige repræsentanter ved de kirkelige domstole i pædofilisager, men det er en ringe garanti.

FORVIRRINGEN over Vatikanets egentlige intentioner bliver ikke mindre af, at de nye regler sidestiller udnævnelse af kvinder til præster med seksuelle overgreb mod børn og handicappede som alvorlige synder. Troskongregationen kæder de to emner sammen for at imødegå den kritik, der hævder en sammenhæng mellem forbuddet mod kvindelige præster, præsternes cølibat og pædofilisagerne:

»Seksuelle overgreb og pornografi er mere alvorlige handlinger, det er grove overtrædelser af den moralske lov. Forsøg på at præstevie kvinder er alvorligt, men på et andet niveau,« sagde Vatikanets chefanklager for interne anliggender, monsignor Charles J. Scicluna, og forklarede, at kvindelige præster ville påføre den katolske tro et sår.

Præster, som forsøger at ordinere kvinder, skal fradømmes kjole og krave. Igen er der dog blot tale om en formalisering af allerede eksisterende regel. Men Vatikanets udspil skuffer ikke desto mindre mange katolikker:

»Det viser os, at kirken stadig forstår sig selv som mandsdomineret,« siger Christian Weisner fra den katolske reformbevægelse Wir sind Kirche.

KVINDERNE i den katolske kirke kunne være nøglen til at løse pædofiliproblemet, men kirken har i århundreder baseret sin magt på kvindeundertrykkelse:

»Spørgsmålet er, om kirken kan overleve uden cølibatet og sexforskrækkelsen, hvilket de gejstlige nok også er opmærksomme på. De ved godt, at hvis de troende ikke var under permanent afpresning på grund af syndsbegrebet, som først og fremmest er knyttet til seksualiteten, ville kirken styrte sammen,« sagde filosoffen Gianni Vattimo i et interview med Information i april.

Sammenkædningen af pædofili og kvindelige præster kan bedst betegnes som en optrapning af denne afpresning. Derfor mangler Vatikanet stadig at give et klart svar på pædofiliproblemet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu