Leder

Demokratisering på kinesisk

Det er stærke ord i en kinesisk kontekst, og det lugter unægteligt af demokratisering. Men er Kina så ved at bevæge sig ned ad vejen mod liberalt demokrati? Næppe
1. september 2010

»Uden en garanti for reform af det politiske system vil resultaterne af reformerne i det økonomiske system være nyttesløse, og det vil være umuligt at realisere vores mål for modernisering.«

Kinas premierminister Wen Jiabao

Økonomisk liberalisering og vækst vil automatisk føre til demokratisering. Det har været et ofte hørt mantra fra politiske ledere i Vesten, specielt når de har talt om deres forhåbninger til udviklingen i Kina - det land, som mere end noget andet har fået den formel til at fremstå som et naivt håb snarere end noget naturgivent. Kina har år efter år kunne fremvise en enorm økonomisk vækst tilsyneladende uden at være hæmmet af sit autoritære styre og uden optræk til demokratiske reformer.

Men er der nu alligevel hold i sammenhængen mellem vækst og demokratisering? Ovenstående citat af premierminister Wen Jiabao blev fremsat for et par dage siden og har vakt opmærksomhed. Det synes at indikere en erkendelse i kommunistpartiets ledelse af, at landets fortsatte økonomiske vækst vil kræve en ny politisk model, og af, at medmindre partiet omfavner i det mindste begrænsede politiske reformer for at tøjle systemets udskejelser, vil den økonomiske fremgang være truet.

Wen Jiabao har i de seneste uger flere gange talt om behovet for politiske reformer, herunder om, at det er vigtigt »at garantere folkets demokratiske rettigheder«, og at styret »skal løse problemerne ved en overdreven koncentration af utøjlet magt og skabe forhold, der tillader folk at kritisere og kontrollere regeringen.«

Det er stærke ord i en kinesisk kontekst, og det lugter unægteligt af demokratisering. Men er Kina så ved at bevæge sig ned ad vejen mod liberalt demokrati? Næppe.

Det vil i hvert fald ikke være efter en model, som folk i Vesten vil kunne genkende. Læs blot, hvad det officielle kinesiske nyhedsbureau - og talerør for kommunistpartiet - Xinhua skriver i en kommentar til Wen Jiabaos udmeldinger:

»I stedet for at kopiere det fremherskende flerpartisystem i Vesten, så sigter Kina på at åbne en anden vej ved at udvide demokrati og autonomi for landets 1,3 mia. mennesker baseret på den eksisterende politiske struktur.«

Lad os lige gentage sidste del af citatet: »Baseret på den eksisterende politiske struktur« - dvs. hvor kommunistpartiet har enerådig magt.

For hvad er demokrati egentlig?

»En demokratisk regering betyder, at kommunistpartiet regerer på vegne af folket,« som partiets egen hvidbog om emnet erklærer.

Pludselig ser Wen Jiabaos udmelding mindre imponerende ud.

Motivationen for de politiske reformer, som premierministeren taler om i uspecifikke vendinger, er at styrke fundamentet for videre økonomisk udvikling - for at sikre kommunistpartiets greb om magten, da det er væksten, der i befolkningens øjne giver styret legitimitet .

Inden for de sidste år har konservative og reformvenlige kræfter i kommunistpartiet skændtes om, hvorvidt korruptionen og de voksende sociale og økonomiske skel, der plager det kinesiske samfund, er resultatet af landets kapitalistiske økonomiske reformer eller af manglen på politisk liberalisering. Premierministeren lader til at være nået til den konklusion, at økonomisk vækst ikke kan stå alene, men skal gøres selskab af politiske reformer. Det er i sig selv positivt. For faktum er, at mens den økonomiske vækst har gjort en stor del af den kinesiske befolkning tilfredse i deres velstand, har det politiske system vist sig ude af stand til at løse en lang række alvorlige problemer: Udbredt korruption og magtmisbrug, voksende skel i samfundet, omfattende brud på menneskerettighederne og voldelige konflikter med landets minoriteter. Som beskrevet i Informations aktuelle artikelserie fra Vestkina, vil økonomisk vækst næppe alene kunne råde bod på uighurer og tibetaneres utilfredshed. Det kræver også større selvbestemmelse for minoriteterne, hvilket et demokratisk system vil kunne sikre.

Spørgsmålet er så, hvordan disse politiske reformer, hvis de materialiserer sig, vil tage sig ud, og om det vil være nok. Det mest sandsynlige er, at det vil være en videreudvikling af de kinesiske lederes snak inden for de sidste år om mere demokrati internt blandt kommunistpartiets 78 mio. medlemmer og en optrapning af systemets kontrol med sine egne folks magtmisbrug.

Det vil i sig selv være utilstrækkeligt, da det blot er en fortsættelse af en model, der har vist, den ikke fungerer. De problemer, Kina kæmper med i dag, kommer i vid udstrækning af, at partiet ikke har kunnet kontrollere sig selv. Der er brug for, at resten af befolkningen inddrages som en effektiv kontrolinstans.

Men så længe den altovervejende ledetråd for styret er bevarelsen af kommunistpartiets greb om magten, er reel demokratisering - og ikke kun den kinesiske omskrivning af, hvad det begreb betyder - ikke mulig, og dermed fortaber en løsning på det kinesiske samfunds problemer sig.
MG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I dag citeres han for at sige: ""We must resolve the problem of excessive concentration of power, create conditions that allow people to criticize and supervise the government and firmly punish corruption."

Et frustreret "farvel" fra en premier minister der er på vej ud ..?

Niklas Monrad,
Jeg har svært ved at se frustrationen i Wen Jiabao's ord. Korruption er undergravende for ethvert demokrati og Kina er et af de få lande i verden der jævnligt eksekverer dødsdomme for korruption. Jeg tror nærmere Wen har læst Mao's lille Røde, som jo nok - uanset om vi i Vesten bryder os om det - stadig er den bog arbejdere og bønder debatterer udfra når udviklingen i Kina skal vurderes.

Her er et par relevante citater fra Den lille røde:

Anyone should be allowed to speak out, whoever he may be, so long as he is not a hostile element and does not make malicious attacks, and it does not matter if he says something wrong. Leaders at all levels have the duty to listen to others

The Communist Party does not fear criticism because we are Marxists, the truth is on our side, and the basic masses, the workers and peasants, are on our side.

Bill,

Ja det er jo interessant at se som også Mao forstod at graduere og filtrere ytringsfriheden og reducere den til en ligegyldighed. Og det gør han så simpelt med de tre små ord: "so long as".

Derefter er det op til kommunist partiet (som jo har sandheden på deres side - og at nogen endda kan skrive sådant sludder uden den mindste form for ironi er også tankevækkende) at definere hvad et "hostile element" er for en størrelse.

Når de så har defineret at et "hostile element" er et som synes noget andet en kommunist partiets ledelse, tja .. så er der jo kun en ganske kort vej til den politiske genopdragelses lejr.

Ja, Kinas inddirekte demokratiform fungerer meget andeledes end Vestens markedsdemokratier, men det er ganske interessant med flere typer demokratier...

Rune Lykkeberg er i sin sidste artikel "De store ords undergang" inde på den oversete kendsgerning at langt de fleste mennesker på jorden sætter social stabilitet over det vi i Vesten forstår ved politisk frihed. Bekæmpelse af korruption og et inddirekte demokrati, der kan forsvare nationen og folket og trods alt lytter til arbejdere og bønder, omend det går langsomt, er langt at foretrække frem for et demoktatur á la det Vesten er ved at implementer i Afghanistan...

Bill,

Og hvor stor tror du netto tilstrømingen af mennesker har været igennem de sidste fem årtier til lande der ikke praktiserer vestens politiske frihed?

Den kalkule burde sige dig at Rune vrøvler ..

Niklas Monrad,
Jeg forstår ikke din fokusering på de ganske få mennesker, der er i stand til at gennemføre en immigration til vestlige lande.
At folk forlade flygtningelejre og vender hjem til deres hjemstavn når der er fredeligt igen, kan jeg heller ikke se som noget argument for eksport af Vestligt demokrati.
Rune Lykkeberg refererer en opinionsundersøgelse i Ægypten.
Men faktisk er det vilkårene for de fattige 1,0 milliard kinesere der er emnet, og jeg kan stadig ikke se at Wen afviger fra Mao’s linje med sin udtalelse om forøget kamp mod korruption, gennemsigtighed (glasnost?) og øget spredning af magten…
…egentlig en udtalelse der ville være helt utænkelig i et af de fascistiske diktaturer USA har omgivet sig med gennem tiderne.