Leder

Exit Irak?

Irak er i dag på listen over lande, det er farligst at færdes i, økonomien hænger i laser, og borgerkrig om kontrollen over verdens tredjestørste oliereserver er lige om næste hjørne
Irak er i dag på listen over lande, det er farligst at færdes i, økonomien hænger i laser, og borgerkrig om kontrollen over verdens tredjestørste oliereserver er lige om næste hjørne
20. august 2010

LEDER | USAs 4. stryker-brigade fra 2. infanteridivision indledte lørdag kort før midnat det amerikanske tilbagetog fra Irak. Efter scanning af ruten for vej- sidebomber og andre lokale luskerier rullede enhedens 8-hjulede panservogne ind i en militærforlægning i Kuwait, hvor de kom fra for syv år og 4.415 døde kammerater siden. Brigadechef, oberst John Norris, sagde ifølge Washington Post: »Operation Iraqi Freedom sluttede på vores vagt.« Og om sine folk, USA's sidste kamptropper i Irak, sagde obersten: »De kørte ud som helte, og jeg ønsker for dem, at de rejser hjem med stolte hjerter.«

Ret beset er tabsstatistikken relativt mild sammenlignet med krigene i Korea og Vietnam, hvor USA ofrede 53.000 og 58.000. Invasionen af Irak var en ikke-krig - a cakewalk, som et medlem af præsident Bush's neokonservative hird kaldte den. Briternes tab var også beskedne: 179, andre allierede i 'De villiges Koalition' mistede 139, inden de tog benene på nakken. Irakernes tab er 5.000-6.000 soldater, men de civile tab er i overkanten af 100.000 - hertil kommer dem, der siden er dræbt i sekteriske opgør og ved terroraktioner, der fulgte efter George Bush's puerilt pralende 'mission fuldført'-erklæring i maj 2003.

DISSE tabstal er en af flere grunde til, at få irakere ser de amerikanske soldater som helte. Adspurgt til denne leder om, hvorvidt Irak i dag er et bedre sted at leve end før invasionen, svarer en irakisk forretningsmand, der dengang kun turde tale åbent i sin lukkede bil af frygt for Saddam-regimets aflytning:

»Det er langt værre. Den gang var der i det mindste sikkerhed. Du kunne gå frit på gaden, hvis du gik udenom Saddam, altså holdt dig fra politik. Amerikanerne har smadret alt, sameksistensen på tværs af sekterne, kulturen, hele vores samfund.« Og sådan blev han ved. En opgørelse over de voldelige overfald og terroraktioner for onsdag 18. august opregner 16 angreb i byerne Bagdad, Diyala, Nineveh, Kirkuk og Anbar. Mange angreb bliver end ikke rapporteret.

Det korte af det lange er, at krigen, der angiveligt skulle eliminere ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben, dernæst bibringe ikke kun Irak, men hele den arabiske verden en demokratimodel, hvor lam og løve trivedes i lov og orden, er endt som det helvede, Saddam forudsagde, sekunder før han blev hængt af premierminister Nuri al-Malikis maskerede bøller i 2006.

Irak er i dag på listen over lande, det er farligst at færdes i, økonomien hænger i laser, og borgerkrig om kontrollen over verdens tredjestørste oliereserver er lige om næste hjørne.

AT det er de sidste kamptropper, der nu har forladt Irak, er en modificeret sandhed. Som Washington Post har påpeget, udgør de tilbageblevne seks brigaders 50.000 mand en let omstruktureret kampstyrke, blot omdøbt til 'rådgivende og assisterende'.

Der vil fortsat være amerikanske kamptropper i Irak, der kan 'hjælpe til' fra omkring 90 baser og forlægninger, hvis den irakiske hær ikke selv klarer sikkerhedsærterne. En irakisk general sagde forleden, at det ikke vil være tilfældet før tidligst i 2020. Hvilket igen sår tvivl om, hvorvidt Obama kan holde sit løfte om, at den sidste amerikanske soldat er ude af Irak efter 2011.

Men selv da, vil amerikansk hyrede sikkerhedsfirmaer være til stede i landet for at sikre dels ambassaden i Bagdad, USA's største diplomatiske mission på kloden, to underambassader i henholdsvis Mosul og Kirkuk (hvor olien er) og to konsulater i Erbil og Basra - arrangementer, der ifølge New York Times vil koste de amerikanske skatteydere mellem to og tre mia. dollar. Det koster kassen at holde øje med energireserverne.

NUVEL - 'nu må vi se fremad', som den NATO-belønnede statsminister Anders Fogh Rasmussen plejede at kvække, når han blev spurgt om Irak-fiaskoen. Vendes blikket fremad, får det øje på et scenario i 180-graders modsætning til amerikanske interesser. For den virkelige vinder af Irak-krigen er Iran, som for tiden bestemmer, at Irak ikke skal have en regering, der kan bestemme selv, og Syrien, der har overtaget Iraks plads som vigtigste arabiske magt. Det magttomrum Saddam efterlod, var enormt, også fordi der ikke var nogen huller i vicekonge Paul Bremers uvidenhed om det land, han blev tilforordnet.

Han fjernede enhver, der havde haft en finger i Iraks administration, centralt som lokalt, hvor medlemskab af Baath-partiet var den kompetencegivende betingelse for et job, og amputerede dermed den uddannede sunni-middelklasse, der kunne have tilvejebragt en smule orden i kaos. Det huskes, at kun én institution blev beskyttet af invasionsstyrken fra dag ét: olieministeriet. Alt andet blev overladt til røvere og de soldater, der gad plyndre.

Først nu er sunni'erne ved at vende tilbage til demokratiet, men hvilket demokrati? Sekt-opdelt og lammet simrer parlamentet i Bagdads sikrede grønne zone i gabende tomhed. På spørgsmål om, hvornår der mon dannes en regering, svarer parlamentsbetjentene: Spørg Paul!

Paul, den ottearmede blæksprutte, der sikkert spåede VM-resultatet i fodbold, lever i et lille, lukket akvarium. Fuldstændig som Iraks demokrati.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

borgerkrig eller ikke borgerkrig, olien får irakkerne næppe, den er allerede udliciteret til de vestlige olieselskaber, hvilket var krigens egentlige slutpunkt, og de 50000 tilbageværende rådgivere er der givetvis for at sikre at retfærdigheden sker fyldest og vi får olien.

KRIGEN FORTSÆTTER

I artiklen “The Iraq Debacle: The Legacy of Seven Years of War” , der også ser tilbage på Irak-krigen, fremhæves det, at besættelsen af Irak fortsætter, og at reduktionen af antallet af styrker i landet bedst kan benævnes som en slags relanceret (rebranded) besættelse. Selvom antallet af soldater sænkes vil der, som Ellegaard skriver, stadig være 50.000 soldater, ligesom der vil være 75.000 såkaldte contractors, fem enorme ’blivende baser’ og en ekstremt stor ambassade på størrelse med Vatikanet, og herudover fem konsulats-lignende ”Enduring Precence Posts” i det irakiske bagland. (http://www.commondreams.org/view/2010/08/19-10)

Den amerikanske hærs avis Stars and Stripes skriver den 20. august, at Udenrigsministeriet planlægger at stille med sin egen hær og at contractors fra Udenrigsministeriet om mindre end et år kan køre rundt i armerede køretøjer, bemande fly, drive overvågningssystemer og endda bjærge døde og sårede, samt skaffe sig af med ueksploderende anordninger.

Som hæravisen skriver, så vil Irak vedblivende være en kampzone og amerikanske diplomater og andre civile regeringsansatte vil stadig have behov for sikkerhed – og Iraks hær og politi vil, trods de milliarder af dollars, der er brugt på deres uddannelse, ikke være i stand til at udføre arbejdet. Derfor må Udenrigsministeriet være i stand til at klare opgaven selv. Grænsen mellem militære aktiviteter og udenrigsministeriets diplomatiske aktiviteter udviskes.

Krigen rebrandes.
Så meget for den exit.

De skal lige huske at rydde op på deres radioaktive affald.

http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=2374

http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/article3766563.ece

Kan der overhovedet ryddes op på det? Eller har besættelsesmagterne ødelagt disse lande permanent?

Frank Aaen har taget tyren ved hornene og spurgt ministeren.

Spm. om brugen af "Depleted Uranium", til forsvarsministeren

Dokumentdato: 18-08-2010
Modtaget: 18-08-2010
Omdelt: 18-08-2010

Spørgsmålets ordlyd:
Hvad kan ministeren oplyse om brugen af "Depleted Uranium" (forarmet uran) og følgevirkningerne heraf under krigen i Irak, herunder følgerne efter angrebet på Fallujah?

Spørger:
Frank Aaen (EL)

Det er dog traumatiserende, at de danske medier er helt tavse om dette.

Et fantastisk foto. Tusindvis af USA’s fattigste har tjent til livets ophold, samt en syge- og invalideforsikring. Men Pentagon må nok indse at nederlaget i Vietnam til evig tid vil stå, som det uudslettelige udtryk for USA's konventionelle militære præstationsevne. Måtte ’det andet USA’ dog bringe nationen til fornuft…

"By David Brown
Washington Post Staff Writer
Wednesday, October 11, 2006

A team of American and Iraqi epidemiologists estimates that 655,000 more people have died in Iraq since coalition forces arrived in March 2003 than would have died if the invasion had not occurred. "