Fogh satte til på karruseller og gynger

16. august 2010

Det er enspektakulær, men også lidt besynderlig debat, man i sidste uge tog hul på internt i Venstre. Spektakulær, fordi det handler om den tidligere statsministers eftermæle og om toppolitikere, der er godt på vej til at fralægge sig ansvaret for det økonomiske morads, Danmark er havnet i. Besynderlig, fordi det burde være åbenlyst, at den økonomiske kurs har været fejlagtig og styret af ønsket om at bevare magten snarere end omsorgen for dansk økonomi.

Emnet for opgøret er som antydet, om Anders Fogh Rasmussen og den økonomiske kurs, han fulgte, er skyld i de problemer, Danmark står med i dag: stigende ledighed, en vækst, som er lavere end i de lande, vi sammenligner os med, et buldrende offentligt underskud og en produktivitet, som over nogle år har været faldende.

Selv sagde den tidligere statsminister for godt en uge siden i et interview med Ritzaus Bureau:

»Hvis jeg ser på, om vi i de år, hvor jeg var statsminister, gjorde, hvad vi kunne for at ruste Danmark effektivt til at klare enhver situation, så er mit svar ubetinget ja.«

Et par dage senere korrigerede et par af Foghs nære partifæller den tidligere formand. Tidligere gruppeformand Christian Mejdahl mente, at der blev brugt for mange penge i den offentlige sektor i de glade Fogh-dage, og medlem af Europa-Parlamentet og tidligere politisk ordfører Jens Rohde kritiserede, at Venstre ligefrem førte valgkamp på, at de offentlige budgetter steg. »Dér svigtede vi vore egne idealet,« siger Rohde i dag.

En ting er, at det er pinligt, at de to Venstre-politikere nu lufter en kritik, de havde rig lejlighed til at fremføre, da Fogh Rasmussen sad i Statsministeriet. Dengang valgte de at rette ind. Noget andet er, at kritikken bygger på en tilsyneladende mangel på analyse af, hvad der var Fogh Rasmussens politiske projekt. Det erklærede mål for ham og hans ideologiske strateg, Claus Hjort Frederiksen var netop at omfavne den politiske midte og den offentlige sektor. Når Rohde og Mejdahl i dag fortryder, at man ikke skar mere ned, så er der ikke andet at sige til det, end at det var der ikke flertal for i Folketinget. Og Fogh Rasmussen havde formentlig mistet magten med et brag, hvis han havde forsøgt at tage den store sparekniv frem. Hans projekt var fra begyndelsen at overtage Socialdemokraternes monopol som velfærdsparti og forvandle sig fra liberalistisk hulemand til gavmild julemand. Derfor steg de offentlige udgifter år for år med betydeligt mere end målsætningen var.

Den tidligere statsminister koncentrerede sig om værdipolitikken. Dog satte han et umiskendeligt ideologisk mærke på den økonomiske politik ved at fastholde sit skattestop og ved at gennemføre skattelettelser i den sidste del af sin regeringsperiode. Skattestoppet, som med den seneste krisepakke nu er endegyldigt dødt, har kostet omkring 100 milliarder kroner. Dertil kommer ufinansierede skattelettelser for henved 20 milliarder kroner.

Så mens udgiftssiden fik lov til at galoppere lystigt derudad for ikke at genere de velfærdsafhængige midtervælgere, førte Fogh Rasmussen borgerlig økonomisk politik på den offentlige indtægtsside ved at sørge for, at der ikke kom så mange penge i kassen. Det er Anders Fogh Rasmussens største forsømmelse. Når han i dag siger, at man satte til side i de gode år for at have til de magre, så er det ikke sandt. Han boostede privatforbruget og blæste en gigantisk boligboble op som følge af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Og han forsømte at gennemføre de reformer af arbejdsmarkedet, som alle økonomer pegede på. Som en kommentar til Foghs selvros, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen med glasklar logik:

»Finanspolitikken skal være stram, når der er knald på, så man kan stimulere, når der er lavkonjunktur. Det sidste kan man ikke gøre, hvis man ikke gør det første.« Og videre: »Den førte politik gennem de gode år, særligt fra 2005 til 2008, klædte hverken Danmark tilstrækkeligt godt på til at konfrontere en krise som den, der indtraf i efteråret 2008, eller til at konfrontere de langsigtede udfordringer med en aldrende befolkning.«

Den mest hensigtsmæssige økonomiske politik for Danmark ville i dag altså være at stimulere forbruget, men det lader sig ikke gøre på grund af Foghs økonomiske kurs, fordi det ville medføre alt for store offentlige underskud, som ville så tvivl om dansk økonomi og få renterne til at stige. Anders Fogh Rasmussen vil gå over i historien ikke alene som den statsminister, der misrøgtede økonomien og tvang Danmark ned på rangstigen over verdens rigeste lande, men også som den statsminister, der som den første kompromisløst tog økonomien som gidsel i sine bestræbelser på at bevare magten.

I dag ved vi, at Fogh Ramussens projekt kun kunne lade sig gøre i netop den historisk lange økonomiske højkonjunktur, som nu er slut. Han kunne købe midtervælgerne med sin velfærdspolitik og tilfredsstille sit borgerlige bagland med skattestoppet på en gang. Men det har været kostbart som bare pokker.
bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

Langt om længe erkender Venstre det vi andre har sagt i årevis. Men vi er blevet mødt med hån, spot og latterliggørelse. Det ville være rart med en undskyldning.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Anders Fogh er Danmarks største problem i nyere tid!
Det er utroligt, at det varer så længe for eksperter at se problemet.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

"I dag ved vi, at Fogh Ramussens projekt kun kunne lade sig gøre i netop den historisk lange økonomiske højkonjunktur, som nu er slut. Han kunne købe midtervælgerne med sin velfærdspolitik og tilfredsstille sit borgerlige bagland med skattestoppet på en gang. Men det har været kostbart som bare pokker."

Dén kan tåle at blive gentaget. Mange gange.

Bent Winther rammer sømmet rent.

Brugerbillede for Sonja Bautz

Plus at den regering virkelig fik undermineret den sociale ansvarsbevidsthed, ved en tone der fik de fleste til at slukke for de pinlige live debatter fra tinget.

Der blev sat nogle kedelige milepæle, som unge mennesker må have fået galt i halsen når de samtidigt skulle høre på den takt og tone DE blev forlangt.

Danmarks største patriarkalske martyrium.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Hvor er det bare møg ærgerligt at det skal gå så galt og at man skal have eksperter på banen for at forklare folk noget der hele tiden har været så indlysende. Hvad fanden havde I tænkt jer?!

Brugerbillede for Jon Vølund Madsen
Jon Vølund Madsen

Jeg anser ingenlunde ikke Anders Fogh for at være en genial statsmand, men er det ikke en anelse pudsigt af venstrefløjen, efter i snart ti år at have bebrejdet VK-regeringen for "umenneskelige nedskæringer" og "velfærdsstatens snarlige endeligt", nu kritiserer manden for IKKE at have holdt de offentlige udgifter tilstrækkeligt i ave?

Det mest bizarre er næsten, at manden (AFR), totalt ignorerede Velfærdskommisionens anbefalinger, og har stået i spidsen for den største stigning i de offentlige udgifter i Danmarkshistorien, og alligevel ender med et ideologisk eftermæle som neoliberal velfærdsslagter!?

Jeg synes det kunne være interessant at høre et venstreorienteret bud (udover højere skat) på begrænsningen af de offentlige udgifter, som både blå og røde økonomer mener er nødvendige.

Når der blev fyret lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere og andet offentligt godtfok, når der blev skåret i fx. dagpengerioden eller lagt op til fjernelse af efterlønnen, har det hver gang udløst et ramaskrig. Men hvad er alternativet?

Er den ubekvemme sandhed ikke, at vi, i de kommende år, bliver nødt til at prioritere velfærden, og udkrystallisere nogle garanterede kerneydelser til de der kan klare sig selv, og bruge resten af "kagen" på de svageste?

Brugerbillede for Kjeld Pyrdol Nielsen
Kjeld Pyrdol Nielsen

Jens Jørn Pedersen har misforstået lidt.
Jeg tror alle eksperter vidste dette, men de har haft deres problemer, da hr. Nato general sekretær ( tidligere statsminister) Anders Foghs værdi debat startede med at ende ekspert vældet og nu er alle jo eksperter ikke sandt ?

Brugerbillede for Kjeld Pyrdol Nielsen
Kjeld Pyrdol Nielsen

Eksperterne er jo desværre grundet Hr. Foghs udtalelse blevet " kastereret " og deres ord er nu uden betydning.
Dette giver for Anders Fogh, det vindue han var statsminister i og muligvis derfor søgte enuforlignlig "ener ?" derfor væk til Nato sekretær posten.
Dette er selvfølgelig en spekulation over de fakta der er til rådighed og ikke en anklage, mod vores system og regeringen, som jo ikke snydes på den måde ?

Brugerbillede for Kjeld Pyrdol Nielsen
Kjeld Pyrdol Nielsen

Jon Vølund Madsen har ikke forstået ordet boble økonomi kontra sund økonomi og mener derfor at venstre fløjen skyder på alt der bevæger sig, men sagen er når man puster luft i en ballon vil luften forsvinde efterhånden og det er intet problem i en ballon, men når det er menneske skæbner er det trods alt noget andet.
Derfor ville en lavere og mere reguleret vækst måske være at fortrække !

Brugerbillede for Peter Hansen

Man skal ikke tage fejl af, at der også er sket faktiske nedskæringer i den offentlige sektor i alle årene - disse har bare været skjult!
F.eks. pålægges institutionerne at benytte sig af og betale til 'services', der opbygges centralt i ministerierne - men uden at kunne spare den samme udgift lokalt! Lejepriserne har også ramt institutionerne, der må overføre mange procent af deres bevillinger til Universitets- og Ejendomsstyrelsen.
Desuden må man se på, HVEM der er blevet ansat i VKO-årene i den offentlige sektor: det er i høj grad et fedtlag af mellemledere, der vel har haft størst betydning for at gøre den offentlige sektor mere borgerlig end hidtil, fordi dette overflødige bureaukratiske lag med økonomisme som ideologi og Handelshøjskolen eller Statsvidenskab som faglig baggrund ikke alene har været disponeret for at støtte regeringen, men sågu' også har stået i taknemlighedsgæld til den! Skal vi kalde det klientelisme på et højt plan?!
Ofret har man til gengæld den fagpersonale, der skulle løse de konkrete opgaver, foruden at fedtlaget af bureaukrater også har pålagt dem en lang række bureaukratiske opgaver, der har taget endog megen tid fra det egentlige arbejde. Venstre under Fogh har simpelthen skabt en offentlig sektor i en liberalists forståelse af begrebet: monstrøs, ineffektiv og dyr! Men fordyrelsen stammer præcis fra de elementer, der synes at være hentet i den private sektors forestillinger om virksomhedsdrift. Man kan undre sig over, at det kan gå dér!
Men lad os skære ned på alle centraladministrationens og de alt for store kommuners fedtlag af bureaukrater, især ved at afløse kontrol af gennemsigtighed.

Brugerbillede for Peder J. Pedersen (ikke økonomen)
Peder J. Pedersen (ikke økonomen)

Peter Hansen har ret. Fogh tabte aldrig minimalstaten af syne som sit politisk pejlemærke, men han indså, at det var det lokale demokrati med den nære borgerkontakt, der var drivkraften bag velfærdsstatens vækst. Derfor skulle lokaldemokratiet begrænses og centralstaten styrkes. Det var en svær politisk opgave, for den middelklasse, som havde valgt ham, var selv blevet afhængig af velfærden. Kommunalreformen og skattestoppet var hovedpunkterne i planen, mens værdidebatten kunne aflede en del af opmærksomheden fra snigmordet på lokaldemokratiet. Sygehusreformen havde til formål at splitte regionsrådene, så de mistede de sidste rester af politisk magt. Fogh havde en visionær og ambitiøs plan, som hvis den lykkes med hans efterfølgers hjælp, vil give ham en plads i historiebøgerne, som den, der aflivede den danske, socialdemokratiske velfærdsstat. Det er endnu usikkert, om Lars Løkke magter at fuldføre planen. Næste folketingsvalg vil antageligt være afgørende.

Brugerbillede for Peder J. Pedersen (ikke økonomen)
Peder J. Pedersen (ikke økonomen)

PS!
Ved at pumpe milliarder, som der på det tidspunkt var nok af, ind i velfærdssystemet, mens en stram regulering holdt den offentlige service på et utilfredsstillende niveau i forhold til det, der var stillet i udsigt, så håbede Fogh, Løkke og Hjort Frederiksen, at gøre velfærdsstaten så upopulær, at der kunne skabes politisk opbakning til at afskaffe den helt. Den obligatoriske madordning i børneinstitutionerne, som få liberale kunne se formålet med, var et led i denne taktik.

Brugerbillede for Philip C Stone
Philip C Stone

Henrik Andersen
Du mener vel vænne os til, ikke sandt?
Vigtigere: Hellere end fokusere på om VK(O) brugte for mange eller for få penge i Fogh-årene, synes jeg at vi skulle fokusere på Danmarks behov og hvordan pengene blev brugt.
Vi har længe vidst at Danmark vil blive udsat for stigende regnmængder og at dette vil kræve betragtelige investeringer i landets kloaknet. Hvad gjorde regeringen?
Vi ved at klimaforandringerne nødvendiggør en indsats for at sikre landets kyster. Hvad gjorde regeringen?
Vi ved at landbrugets udledninger truer vandløb og havet ud for Danmark. Hvad gjorde regeringen?
Vi ved at kul og olie er finite resourcer og jo hurtigere vi holder op med at bruge dem jo bedre.
Hvad gjorde regeringen?
Vi ved at investeringer i uddannelse og forskning er afgørende for landets fremtid. Hvad gjorde regeringen?
Et foreløbigt svar kunne være krigen i Irak, udbygningen af fængselsvæsenet, og skattelettelser.
Endelig vil jeg gerne understrege at der ikke var tale om Anders Fogh Rasmussens politik, men om regeringens. De var fælles om det projekt, og de har et fælles ansvar for det.

Brugerbillede for Ib Ling

Den danske befolkning kan kigge sig selv i spejlet hvis de vil se de skyldige.

Hvis AFR havde skåret i de offentlige udgifter ville dels DF (parlamentarisk) dels befolkningen (via valg) straks have udskiftet ham med Lykketoft eller en anden der ville lade udgifterne vokse. Der var simpelthen ikke i en tid med store overskud forståelse i befolkningen for større tilbageholdenhed i det offentlige, på trods af hvad økonomerne sagde.

Oppositionen var jo ikke interesseret i lavere offentlig vækst - det var ikke deres valgtema. Det var derimod "den sociale massegrav" og lignende overskrifter designet til at presse regeringen til større udgifter.

Brugerbillede for Jens Thorning
Jens Thorning

Det værste ved Fogh-regimet var dog det epidemiske had til anderledes tænkende og den sygelige mistænkeliggørelse af omgivelserne, direkte ud af Det Gamle Testamente, men uden dettes forsonende træk. Hele Danmark skulle tvinges til at agere helt i en Ayn Rand-roman og betale æresgæld for to verdenskrige tilbage.

Brugerbillede for Kjeld Pyrdol Nielsen
Kjeld Pyrdol Nielsen

Man bør huske på at med teater tordnen vedr. 2 verdenskrig og "undersøgelse" ind i den kolde krigs epoke har han stillet kritiker tavse og forsvarende deres integritet, samt gjort DF tilfreds ved at sammen stille indvandrende med en invaderende millitær styrke.
Jeg indrømmer at det er en politisk mesterværk, desuden at gøre pressen til en skøde hund der er bange for sin egen skygge giver ham tæt på absolut magt.
og at dette derfor udlukker ryster fra opposition der sygner hen er en sidegevinst.
Men for at citere Abraham Lincoln: Du kan sagtens narre alle folk i nogen tid, og nogle folk hele tiden, men du kan ikke narre alle folk hele tiden.
Derfor belært af sin tid, som skatte minister undere Schlüter, søgte Anders væk til Nato ( se iøvrigt mine forrige indlæg ) desforuden, også fordi Anders ligesom Mogens er udlært i Økonomi!!!

Brugerbillede for Kjeld Pyrdol Nielsen
Kjeld Pyrdol Nielsen

Lars Løkke og Claus Hjort F. er jo nu at finde i fører stolen og de arbejder videre på projektet.
Måske lidt ligesom Frederiksborg Amt hvor Lars jo sørgede for "motorvejen" til Brixtoftes Farum og andre knap så interssant historier.
Muligvist er det skyllet ned med Rødvin, for hvem drak Peter sammen med og hvordan var han så svær at standse? Dette er spekulation og ikke nødvendigvist bekræftet sanhed, men i Napolen Bonepartes ord: Historie er den løgn, man er blevet enige om.
Nu blir det sjovt at se historiens bedømmelse af DK under VKO ???