SOCIALDEMOKRATERNE har travlt med at genopfinde sig selv med nye idérige tiltag, så de har noget nyt og anderledes at byde ind med i den valgkamp, der allerede er i gang. Seneste skud i kanonen er et norsk inspireret forslag, fremsat af partiets kulturfører, Mogens Jensen, om en særlig grundlov for kulturen. Som platform for præsentationen har han brugt det årlige sommermøde på digteren og sangskriveren Jeppe Aakjærs gamle gård Jenle, og hans tale har også været bragt i Politiken.
Det med Jenle ligger der flere symbolværdier i. Nu er det selvfølgelig et definitionsspørgsmål, om man vil kalde Skive-egnen, hvor Jenle ligger, for udkantsdanmark, men under alle omstændigheder handler meget af forslaget om at få kunsten og kulturen til at blomstre helt ud i provinsens yderste led (såvel som på arbejdspladser og i boligkvarterer).
Aakjær var hjemstavnsdigter og landmand, men takket være højskolen så han videre horisonter, og hans øje for social nød gav ham en social indignation, som slog igennem i mange af hans sange og romaner i begyndelsen af 1900-tallet. Sangen om Jens Vejmands elendige liv med at hugge sten er en af de mest kendte. »Jens Vejmand har betydet mere for den folkelige sociale forståelse i Danmark, end de fleste taler fra Folketingets talerstol,« siger Mogens Jensen frejdigt. Yes!
Et Aakjær-selskab har siden holdt liv i forfatterskabet, og de årlige sommermøder er fora for diverse taler, som sætter nationens kultur under lup etc. Med andre ord ikke et tilfældigt sted, Mogens Jensen har valgt til sit forsøg på åndelig vækkelse a la Julius Bomholt og Bodil Koch, to tidligere, socialdemokratiske kulturministre med udsyn.
EN GRUNDLOV for kulturen? Jo da, sådan en vil vi gerne have, hvis vi da ellers holder af kunsten. Et styk af dem, tak! Men hvad betyder det?
Der er selvfølgelig ikke tale om en grundlov, sådan en har vi i forvejen for hele riget, men om en almindelig lov, hvad Mogens Jensen da også gør opmærksom på, men da den skal samle hele kulturområdet, som nu er spredt på flere forskellige love, kan man med lidt god vilje godt kalde det en 'grundlov' for kulturen.
Vigtigst i dener, at den skal grundfæste henholdsvis statens, regionernes og kommunernes ansvar for at have kulturstøtte, kulturudtryk, kulturoplevelsesmuligheder osv. Foreløbig mest retorik, men man må formode, det bliver udmøntet noget mere, før forslaget fremlægges i Folketinget.
Det kan jo være noget med, at enhver storkommune, ligesom den nu har en lovfæstet musikskole til at scanne og pleje områdets talenter, får en forpligtelse til også at have skoler for billedkunst, drama og film. Det kan være noget med at sende nogle flere teaterforestillinger og udstillinger rundt i landet, som forslagsstilleren er inde på, ligesom han vil gøre det billigere igen at gå på aftenskole og højskole.
MANGEN BORGERLIG kulturpolitiker vil kunne skrive under på store dele af retorikken om kunstens store betydning for det danske samfund. Selv har Mogens Jensen også overtaget noget fra de borgerlige, som når han siger, at »Danmark skal være i verdensklasse, når det gælder kunstnerisk udvikling og produktion«. Bvadr!, får man lyst til at sige, men hvad pokker, udsagnet kan vel ikke skade, og lidt verdensklasse har vi da allerede sine steder.
Han peger på, at de borgerlige har reduceret kunsten til en diskussion om effektiviseringskrav, resultatkontrakter og de sponsorater, der har det med at forsvinde, når landet fattes penge. Det kan der være noget om, men han kritiserer også de borgerlige for »oppustet hyldest af fortidens kulturelle milepæle«, men går samtidig selv ind for, at kulturarven skal passes og plejes. Og der skal også gøres noget for det eksperimenterende. Selvfølgelig skal der det ...
»Mentalt junkfood«, som Mogens Jensen kalder det, skal bekæmpes. Han må vel tænke på realityshows og talentkonkurrencer i tv, for han kan vel ikke mene Giro 413, noget, hans kernevælgere uden tvivl elsker. En sjov sætning, som hæver sig over den sædvanlige retorik, har han også:
»Jeg er overbevist om, at hvis nogle af vore ældre medborgere var tvunget til at vælge mellem muligheden for at læse en bog eller se en film - og så et dagligt bad, så ville mange hellere bade hver anden dag!«
JENSEN OG dermed Socialdemokraterne skal have point for at gøre opmærksom på, at det ikke er nok at have musikskoler, hvis de svageste ikke har råd til at lade deres børn og unge gå der - samt for viljen til at hæve kulturpolitikken op fra at være bundskraber til at være højt prioriteret politikområde.
Men viljen gør det ikke alene. Der skal ny penge på bordet eller omfordeling af gamle. Ellers bliver kulturgrundloven en luftig hensigtserklæring og en pendant til Brian Mikkelsens kulturkanon, som også var ganske gratis.
