Kommissionsundersøgelsenaf Politiets Efterretningstjeneste tog 10 år, og foreløbig er der gået over et år, uden at Folketinget har udtalt sig om konklusionerne.
Der er dog grund til at håbe, at et bredt folketingsflertal snart drejer halsen om på Kommissionsflertallets Erasmus Montanus-logik, som reelt legitimerer vildledning af Folketinget.
Samtidig er justitsminister Lars Barfoed (K) på udkig efter en landsdommer, der skal lede Kommissionsundersøgelsen af efterretningstjenestens samarbejde eller obstruktion, da det almindelige politi efterforskede de grove forbrydelser, som først meget sent førte til banden i Blekingegade.
Landsdommeren skal have bistand af en straffesagsadvokat og en dygtig politimand, der hverken kommer fra PET eller fra en af de politikredse, hvor høj og lav stadig mener, at det politiske politi lod dem i stikken og indirekte har ansvaret for, at banden kunne fortsætte helt til Købmagergade-røveriet og drabet på en ung politimand.
Det bliver ikke nemt.
Foreløbig har historikeren, adjunkt Regin Schmidt, Københavns Universitet, småfornærmet og skråsikkert afvist fornuften i den nye Blekingegade-sagen-kommission. Han var medlem af den første PET-kommission og mener, at det bare er en forfængelig forfatter og en forfængelig politimand, der har skabt en myte om, at PET holdt noget for sig selv. Det fremgik, da PET-kommissionen før sommerferien gav offentligheden indblik i sit arbejde og arbejdsform ved et offentligt møde på Det Kongelige Bibliotek.
Mest interessant på dette møde var udsagnet fra advokat Axel Kierkegaard, der var udspørger for PET-kommissionen. I 10 år har han stillet spørgsmål, og nu fortæller han så, at han egentlig ikke troede meget på svarene. Vidneudsagnene fra polititjenestemænd var ifølge Kierkegaard »præget af meget stor loyalitet over for etaten og kolleger«. Han konkluderede om sit eget arbejde, at værdien af de svar, han havde fået fra de afhørte politifolk, var »stærkt begrænset«.
Nu skal 'PET-kommission II' så udspørge både det almindelige politi og medarbejderne i Politiets Efterretningstjeneste. Hvis sandheden skal frem, skal man åbenbart bryde igennem to forskellige lag af korpsånden. Det kræver et stærkt kommissorium, en stærkere udspørger og viljen til, at hver en sten bliver vendt.
Kommissionen skal undersøge, om PET har »modvirket« det almindelige politis efterforskning. Med ordet 'modvirke' er gærdet sat så højt, at det på forhånd er svært at nå over.
Og så ligger det i papirerne, at der ikke må offentliggøres noget, som skader forholdet til fremmede magter. Enhedslistens Line Barfoed tumler stadig med området gennem udvalgsspørgsmål til justitsministeren.
Formodningen er jo, at hvis PET holdt igen, var det af hensyn til den israelske efterretningstjeneste Mossad.
Selv om det kan være velbegrundet, at man måske ventede i håb om også at ramme de kriminelles mellemøstlige hælere, så skal den mest velbegrundede fortielse nu for dagen eller i det mindste til lovgivernes kundskab.
Historikeren Regin Schmidt mener som nævnt, at der står luftsteg og vindfrikadeller på menuen i den kommende kommission, for i hans regi blev hver en sten vendt.
Nu er det ikke historikerne i PET-kommissionen, men Folketingets medlemmer, der skal foretage den endelige vurdering.
Og der kan - også uden tilståelsen fra advokat Kierkegaard - rejses tvivl, om man kom dybt nok.
Tidligere folketingsmedlem for VS Preben Wilhjelm har stillet snesevis af ubesvarede spørgsmål til et dokument, som PET-kommissionens flertal betragter som et alibi for, at skiftende justitsministre lod PET registrere politisk aktivisme i strid med VKR-regeringens erklæring fra 1968 med forbuddet mod at registrere danske statsborgere alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed.
Det kræver en stærk bevisførelse, hvis regeringserklæringen skal tilsidesættes som politisk dobbeltspil, mens det hidtil ukendte dokument hives frem som det lovlige fundament for PET's registreringsvirksomhed. Selv ledende PET-folk kendte ikke papiret, fremgik det af mødet på Det Kongelige Bibliotek - og de ville have været lykkelige for at give papiret samme status, som PET-kommissionen tillagde det.
Med dette dokument løftet til det politiske systems højeste og inderste vilje og med regeringserklæringen fejet bort som dobbeltspil, nåede PET-kommissionens flertal frem til, at så var der politisk dækning for, at justitsministre efterfølgende på rad løj om, at regeringserklæringen gjaldt, og dækning for, at PET registrerede i strid med regeringserklæringen
Når Folketinget til efteråret afrunder PET-kommissionens rapport, er det afgørende at få fastslået, at ministererklæringer i Folketinget ikke kan være i strid med sandheden, blot fordi der ligger en lap papir i en skuffe, som 30-40 år senere siger, at sandheden var en anden. Ministeransvarlighed skal ikke gradbøjes, og historikernes stolthed over at have fundet en ukendt lap skal ikke afgøre alt.
Det er ikke nok, at hver en sten bliver vendt, hvis også den bliver drejet. Det er et godt udgangspunkt for den næste kommissions arbejde.
P.S.
Med en PET-kommission, der tillagde et gulnet lap papir hengemt i en lukket skuffe, større retskraft end en åben regeringserklæring fra 1968, som Gud og hvermand i 40 år har henvist til som værende grundlaget for PET's registreringer, ja så er man ikke optimist på den nye PET-kommissions vegne.
Hertil lægges, at der i kommissoriet for den nye PET-kommission står, at man skal undersøge om PET har "modvirket" politiets efterforskning til trods for at den største anklage mod PET går på deres tavshed, hvilket ikke i knastøre juridiske hjerner vil kunne udlægges som "at modvirke".
Hertil lægges, at der i kommissoriet står, at man ikke må offentliggøre noget, som skader fremmede magter, hvilket a priori stopper 99% af kommissionsarbejdet, da det eneste motiv til PET's modvirke eller tavshed jo netop har været hensynet til fremmede magter, læs Mossad.
Med det kommissorium kan resultatet kun blive forudsigeligt. Og for at spare staten for lønninger og dyre huslejeudgifter i 10 år, skal jeg da gerne tilbyde en konklusion, som står gratis til rådighed:
"Kommissionen kan i henhold til kommissoriet kun finde ganske få og ubetydelige tilfælde, hvor PET har modvirket efterforskningen, og desuden er kommissionen også i henhold til kommissoriet afskåret fra at offentliggøre disse tlfælde".
Her er såvist præsenteret bagsiden af medaljen, en ualmindelig sammmenblandet historie af politik og kriminalsager, PET og politik, fællesrapporten og mindretalrapporten, et offentligt møde ud af mange møder, Regin Schmidt nedgøres som at læse Bent Jensen og co., Line Barfoed tumler rundt, stort og småt, æbler og pærer til hobe - det skal nok klare begreberne.
PET-kommissionen fremlagde forbavsende mange papirer, men PET er som bekendt en hemmelige efterrettningstjeneste, der kun udleverer småbidder af personligt materiale til de pågældende registrerede og overvågede. Landsforræderi-begrebet er stadig gældende i henhold til den politiske flertalsmagt o.1950 og angår den her udeladte kommunisme, og dermed er sagen død, indtil Bent Jensens kommission atter får begreberne i kog.