Leder

LEDER: Lakmusprøven for civiliserede samfund

Debat
30. august 2010

Justitsministerens begrundelse for udvisningen af de 23 rumænske romaer, der havde camperet ulovligt på Amager Fælled, var forbløffende:

»Hvis vi ikke sørger for at sende dem hjem, viser vi, at Danmark er et sted, hvor man bare kan campere rundt omkring i parker og forladte bygninger,« sagde Lars Barfoed (K).

Udvisningerne skulle altså vise, at den danske stat er i stand til at slå hårdt ned på ulovlig campering. Den ansvarlige minister for regeringens retspolitik argumenterede, som om han var kommunikationsrådgiver for turistrådet, og tilsidesatte almindelige retsprincipper som reaktion på nogle indbrud i en kolonihaveforening. Hvis romaerne ville have deres sag prøvet ved en domstol, kunne det ikke blive i Danmark.

Det er ellers ikkenogen hemmelighed, at romaerne er et forfulgt mindretal i de nye EU-lande som Ungarn, Rumænien og Bulgarien, hvor de på grund af institutionel diskrimination har svært ved at gøre deres borgerrettigheder gældende. Men det er deres eget problem, for solidariteten stopper ved landegrænsen. Et dansk medlem af Europa-Parlamentet for partiet Venstre retfærdiggør udvisningerne som et legitimt forsvar af nationale interesser, som de illegale campister angiveligt skulle have truet:

»Det er et spørgsmål om ikke at underminere vores samfundsstruktur,« udtalte Jens Rohde (V) i Information lørdag.

'igøjnerspørgsmålet'spillede en stor rolle ved parlamentsvalget i Italien i 2008, og det kommer efter alt at dømme også til at gøre det ved præsidentvalget i Frankrig i 2012. Gamle fordomme om romaerne er fortsat gangbare og bliver dygtigt udnyttet til skabe bekymring for trygheden i samfundet. Selv om en undersøgelse fra Rumænien har vist, at romaerne, der udgør 11 procent af den rumænske befolkning, begår lige nøjagtig 11 procent af forbrydelserne i landet, kan politikere i Vesteuropa stadig slippe afsted med at påstå, at romaerne kun kommer til de rige lande for at tigge og stjæle. Den vedholdende stigmatisering af romaerne har såkaldte sandhedseffekter, det vil sige indvirker på romaernes muligheder i livet. De bliver stadig opfattet som nomader, asociale og grundlæggende anderledes. Ifølge en ny meningsmåling mener knap halvdelen af franskmændene således, at præsident Nicolas Sarkozy gør det rigtige ved at rydde deres lejre og sende dem til Østeuropa.

Udnyttelsen af romaernes særtræk er et umiskendeligt tegn på en bekymrende forråelse af den politiske debat. Det største etniske mindretal i Europa har igen fået tildelt rollen som et symbol på det fremmede og bliver således i en vis udstrækning umenneskeliggjort. Hvis en person bliver opfattet som sigøjner/roma og ikke andet, mister han ikke blot sin ligeværdighed, men også sin handlefrihed. Når alle hans/hendes handlinger bliver forklaret som en konsekvens af, at de er romaer, minder hans vilkår mest om et dyrs. Således er romaerne i det moderne Europa stillet over for et valg mellem at forsøge at skjule deres kulturelle identitet eller forsvinde hen, hvor vi andre ikke kan se dem. Faren er, at vores gennemorganiserede samfund skaber nye barbarer ved at tvinge en hel befolkningsgruppe til at leve under umenneskelige forhold. Derfor har Václav Havel, Tjekkiets tidligere præsident, defineret retten til at leve som sigøjner som »lakmusprøven for civiliserede samfund«.

Romaernes skæbne hænger sammen med menneskerettighedernes paradoks. For at kunne gøre sine rettigheder gældende må mennesket vige for borgeren, som stadig kun trives inden for nationalstatens rammer. De fleste politikere i det moderne Europa er mere optaget af nationale interesser end af fælleseuropæiske problemer. EU-borgerskabet er derfor fortsat kun en praktisk virkelighed for dem, der nyder fuld beskyttelse i et af medlemslandene.

De 10-12 millionerromaer i EU er mere end nogen anden gruppe ofre for den manglende udvikling af den europæiske idé og en fælles offentlighed. De er forvist til en juridisk gråzone, fordi de ikke har noget hjemland. Uden et sted i verden, hvor menneskets handlinger og holdninger kan få betydning, mister de såkaldt universelle og ukrænkelige rettigheder deres praktiske relevans:

»Menneskerettighedsbegrebet, der baserer sig på den formodede eksistens af mennesket som sådant, brød sammen i samme øjeblik, da de, som erklærede sig for begrebet, første gang blev stillet over for folk, som virkelig havde mistet alle andre egenskaber og særlige forbindelser, undtagen den ene, at de stadigvæk var mennesker,« skriver filosoffen Hannah Arendt og understreger, at lige rettigheder er et resultat af politisk vilje:

»Vi er ikke født lige, men bliver lige som medlemmer af et fællesskab, hvis vi støtter beslutningen om at give hinanden lige rettigheder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Erik Rønne

De udviste zigeunere er rumænske statsborgere, og deres problemer må således løses i Rumænien. Ikke ved migration til Vesteuropa, hvorved eksisterende velfærdssamfund får sværere ved at overleve.

Og læg mærke til at hvis de havde været bosatte, og i arbejde, havde der jo ingen udvisninger fundet sted.

Det siges at der er fire gange så mange zigeunere i Rumænien end der er registreret. Det skulle så skyldes at 75% af zigeunerne har fået en uddannelse, fundet fast arbejde, og fået en fast bolig. Samtidig med at de ikke ønsker at fremstå som »zigeunere« på deres id-kort. Så her må altså siges at være tale om en succes-historie. Nu må vi så bare have de sidste 25% med. Men altså i Rumænien, ikke i Vesteuropa.

Og så taler Mads Frese om zigeunernes »kulturelle identitet«. Som om den var så værdifuld ...

@per erik rønne, hvad i alverden gør din »kulturelle identitet« mere værdifuld end 'zigeunernes'?

selv om jeg ikke er så gammel, at jeg af egen erindring kan huske de tyske jødeforfølgelser i 30'erne, syntes jeg at europas behandling af romaer i disse år, minder bekymrende meget om netop disse.
nej, vi sender dem ikke i kz-lejre, men vi pålægger dem skylden for vores egen inkompetence. hvis man skulle tro på de udsagn, visse politikere kommer med i debatten, ville der jo hverken være kriminalitet eller finanskrise, hvis ikke det var for romaerne (og muslimerne)..
vi har selv meldt os ind i den europæiske union og fogh rasmussen fik sin, vel nok største, politiske sejr med indlemmelsen af de (tidligere) østeuropæiske lande. En af grundpillerne i det europæiske samarbejde var engang at samle europa, netop for at undgå et nyt holocaust. Det er hykleri af værste skuffe når sarkozy, rohde, barfoed og alle de andre fremmedskræmte politikere opfører sig som de gør i disse år.

Jannik Sørensen

Rumænske statsborgere er velkomne til at arbejde og betale skat i Danmark, men ikke tigge og campere i vore parker.

Travis Malmzon

Problemet er jo nok snarere at Staten vil undgå at skulle forsørge flere fattigrøve end absolut nødvendigt.

På samme måde vil nationens borgere ikke vade rundt i tiggere, og have sine parker omdannet til campingpladser.

Så finder man en undskyldning for at sende dem tilbage hvor de kommer fra.

Længere er den sådan set ikke.

Glimrende leder.

Flot skrevet leder.

"Loven forbyder med sit majestætiske krav på lighed både den rige og den fattige at sove under broerne, at tigge på gaden og at stjæle brød."
Anatole France (1894)

Jeg camperer selv fortsat jævnligt rundt omkring i parker og forladte bygninger, ikke mindst når jeg er på rejse i mere venligtsindede lande. I årenes løb har det været meget skiftende, om de bedste pladser var optaget af mere permanente beboere - det mest muntre var et kloakrør ved Paris med en tydeligvis officiel postkasse foran.

Naturligvis reagerer vore pernittent velordnede samfund med rædsel over for ideen om borgere uden permanente adresser - tatere, rejsende og rakkere er i vore dage blevet afløst af begrebet hjemløse, som vi anmodes om at ynke. Og så lige af de fortsat eksisterende romaer, suppleret af andre rastløse, der endnu ikke har ladet sig formelt fastgøre til samfundet.

Vore nordiske "sigøjnere" samerne er også under fortsat påtryk om at lade sig harmonisere og integrere. De udstyres i fremskridtets navn med selvstyre, flag og hjemmestyre over egne landområder - bizarre tilbud til et folk, der traditionelt er på evig vandring.

Og som lederen nævner, yder heller ikke EUs "åbne grænser" nogen hjælp til folk, der ønsker at leve på tværs - for friheden er bundet til den enkeltes nationale anerkendelse og faste bopæl...