Leder

LEDER: Se bæstet i øjnene

Bodegasnakken forsvinder ikke ved at ignorere den
1. september 2010

Dansk Folkepartis søsterparti, Sverigedemokraterna, står til at komme i den svenske Rigsdag med fem-seks procent af stemmerne, måske bliver partiet ovenikøbet tungen på vægtskålen mellem rød og blå blok. De øvrige svenske partier har forsøgt at marginalisere det højrepopulistiske parti ved at afvise at diskutere med dem.

De er ikke rigtigt stuerene. Sveriges svar på Danmarks Radio, SVT, har valgt ikke at invitere Sverigedemokraterna med til den afsluttende partilederrunde før valget - den er forbeholdt de partier, som allerede er repræsenteret i parlamentet. Senest har svensk TV 4 afvist at vise en valgreklame fra Sverigedemokraterna.

Indvandrerdebatten er kommet til Sverige med denne valgkamp, og det ligner et forløb, vi kender fra denne side af Øresund i slutningen af 90'erne, da Dansk Folkeparti for alvor trådte ind på den politiske scene. Spørgsmålet har lige siden været, om den svenske eller den danske håndtering af højrepopulismen er den mest effektive set med de øvrige partiers øjne. Et spørgsmål, som især socialdemokratierne i flere europæiske lande har stillet sig.

Og erfaringerne fra Danmark, Holland, Østrig og Norge er, at man på et tidspunkt bliver nødt til at se bæstet i øjnene, tage de ophidsede diskussioner om indvandring, religion, kultur og integration - også selv om de foregår i et sprog, som er ubehageligt og stødende. Bodegasnakken forsvinder ikke ved at ignorere den.

Den omstridte tv-reklame fra Sverigedemokraterna rejser på en klodset og nuancefri måde spørgsmålet om de udgifter, der følger med en høj indvandring. Var pengene givet bedre ud på pensioner og velfærd?

Den debat bør de etablerede partier kunne tage med åben pande, og uden at det ender i skyttegrave. Hvis ikke er risikoen, at man skaber martyrer, og så får højrepopulisterne for alvor vind i sejlene. bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En bodegasnak. Er det når journalisterne i det spidsborgerlige mediemonopol fremlægge de faktiske tal overfor politikerne og meningsdannere, istedet for at lade dem sidde og udbrede sig om rottefertillitet og voldtægtsformodninger uden hold i virkeligheden?

Hvis monopolmedierne var en smule faktuelle så behøvede vi ikke at

tage de ophidsede diskussioner om indvandring, religion, kultur og integration - også selv om de foregår i et sprog, som er ubehageligt og stødende.

Kære Bent Winther,

At sætte f.eks. mig overfor en af DFs triumvirat for at diskutere hvorvidt Danmark skal modtage muslimske flygtninge, ville jo være en skindiskussion, eftersom jeg nægter at tage en persons religion i betragtning ved vurdering af hvem der skal have asyl, mens modparten er konsekvent afvisende overfor muslimer, uanset hvor truede de er i deres hjemland.

Jeg kan ikke se noget problem i, at en persons holdning på et givent område er så stærke, at det er formålsløst at bruge kræfter på andet end at fastslå¨den holdning.

Man kan mene at Karthago bør ødelægges eller ej - og begge holdninger er naturligvis lige legitime i et absolut demokrati - men når det står klart at begge siders holdning er følelsesbaserede, så vil enhver "diskussion" blot blive en demonstration af de respektive siders poetiske evner til at digte pseudoargumenter.

Parlamentarisme er en god ting, som kan hjælpe folk frem til en afklaring af deres holdninger. Men at tro at den kan føre til kompromis - endsige konsensus - om ethvert område, er umodent ... når holdningerne er afklaret på begge sider, så stopper man diskussionerne og lader demokratiet tage over.

Derfor er det ikke udemokratisk at afvise en formålsløs debat, - tværtimod. Det er fuldstændig legitimt at erklære en klar uenighed og kræve emnet til afstemning.

To gange Rasmussen har ikke bare set "bæstet i øjnene". De er "gået i seng med bæstet" ...

.. .resultaterne har været opmuntrende for "bæstet".

Nej! Det er en helt forkert tilgang til demokrati - det handler om at højne befolkningens forståelse og dens debatniveau, for ellers kan den ikke fungere som magt. Det er et helt personligt spørgsmål, om man vil udstille sin egen sproglige uformåen og krybdyrtankegang, men det er i offentlighedens interesse, at debatniveauet ikke sænkes. Snavs retorik giver snavs lovgivning. Danmark er et supergodt eksempel på denne desværre fortrængte sandhed.

Dorte Sørensen

Hvorfor skulle SVT bryde en over 50 årig tradition og tage et parti med i partilederrunden. Hvad så med de øvrige partileder, der heller ikke sidder i Rigsdagen. Hvorfor skulle SVT gøre forskel på Sverigedemokraterne og de øvrige partiledere der ikke sidder i Rigsdagen
Ligeledes virker kritikken af den privatejede TV4 over at de ikke ønskede at sende valgvideo også underligt. Vil OVK så ikke også til at kritiserer de borgerlige aviser frasortering af indlæg fra oppositionen og andre med andre meninger end avisens.

Da jeg var ung og havde en Svensk Kæreste(77-79) som jeg mødte til en Barsebäck demonstration i København.
Da kan jeg huske at hun var bekymret for om demoen ville blive angrebet af Ny-Nazister.
Det forbløffede mig, for det ville da være helt uhørt, for så stærke og mangfoldige var/er de ikke i DK. Og i øvrigt har vi hele tiden vidst hvem de er.

Men hende og hendes venner kunne fortæller at de til flere demoer i SV. var blevet overfaldet af Nazister, og at myndighederne ikke har gjort det store for at forhindrer det, eller for den sags skyld at retsforfølge dem.
Det skyldes nok at den Svenske overklasse og Højadel traditionelt har stærke Nazistiske tilbøjligheder, og man måske også af den grund har en vis berøringsangst.
Der er temmelig mange Nazister i Sverige, og procentvis langt flere end i DK. Og nu har de deres eget Parti i Sveriges-Demokraterne.

Sverige har aldrig haft et opgør med Nazismen som de besatte lande, så deres Nazister har i fred og ro, og uden den store offentlige interesse, kunne udvikle sig til en velorganiseret organisation. Det store Socialdemokratiske Sverige har ikke taget dem alvorligt, og det kommer til at svide nu. Det er problemet med et forbud, det forbudte søger under jorden og popper op når man mindst venter det.

I DK bliver det lovlige Nazi-Parti ogJonni Hansen med hans slæng, på det nærmeste banket i jorden hver eneste gang de stikker næppet frem. Det virker.

Jens Falkesgaard

@Bjarne Hansen:

"I DK bliver det lovlige Nazi-Parti ogJonni Hansen med hans slæng, på det nærmeste banket i jorden hver eneste gang de stikker næppet frem. Det virker."
Heldigvis for det, men hvad med Pianisterne?

Morten Kjeldgaard

Bent Winter, ved du... nej... det er håbløst. Den leder er så fuld af fejlslutninger at man ikke ved hvor man skal begynde og hvor man skal slutte.

Jens F.
Hvilket Folketingsparti mon Jonni og hans slæng stemmer på?
Mon ikke det er Pianisterne?

Når man ikke er stueren, så må man jo mænge sig med dem der næsten er.

Ytringsfriheden er absolut.

Ordet MEN må ikke forekomme i samme sætning hvori det hellige ord ytringsfrihed forekommer.

Politik handler jo bare om at: "Det er vigtigere at JEG har det godt, end at DU har det godt".

Det er legitimt at søge at rage mest muligt til sig på andres bekostning (bankkrisen) - det er selve kapitalismens hovedmotor.

Ældrebyrden er langt værre end flygtningebyrden (det nye modeord) - for slet ikke at tale om omkostningerne ved syge og børn.

Nogen skal nakkes - det er nemmest at sparke dem, der ligger ned, og flygtninge er perfekte ofre (de er jo desuden vant til det - hø hø).

Så længe de bliver i deres egne lande, kan vi bombe dem fra luften (Irak, Afghanistan) - kommer de hertil bliver det mere bøvlet.

Heinrich R. Jørgensen

Det formodentligt klogeste der er sagt om emnet, er at man bør tale til kongen i andre, frem for til stodderen.

Der, hvor det princip går galt, er når man tror det at tale til kongen i andre, betyder at man skal være bornert, uærlig, uægte, acceptere tabuer og fortielser, i misforståede forsøg på at egere strateg og diplomat.

Hvis man ikke vil tale om realiteter på en høvisk måde, er det logik, at de samme emner uvægerligt vil blive diskuteret med udgangspunkt i stodderens opfattelser og med dennes retorik.

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

Endnu et indlæg, som jeg næsten er enig med dig i!

Djævelen ligger som bekendt ofte gemt i detaljen og her ”høvisk tale” – hvad er høvisk tale?.

Men hvis det, du mener, er, at man ikke behøver at nedværdige sig til bodegasnak, men godt kan anvende høvisk tale til imødegåelse af bodegasnak, så er vi enige.

Alfred B. Ørnehøj

@ Heinrich

Kendsgerningen er imidlertid, at enhver fugl synger med sit næb. Og i mangfoldighedens navn er det vel glimrende.

Heinrich R. Jørgensen

Svend,

med "høvisk tale" mente jeg blot, at tale lødigt og ærligt, uden at forfalde til platheder og afstumpethed. Hvilket selvfølgelig er en vanskelige disciplin, at man straks antages at være provokatør, straks man blot omtaler at der skulle være noget at tale om.

Gorm har lidt højere oppe, nogle fremragende eksempler på nogle ubehagelige, men uhyre relevante temaer, vi ikke burde vige tilbage fra at diskutere. Man svigter jo netop, når man lukker øjnene for virkeligheden, og lader som om udfordringerne dermed er forsvundet.

Heinrich R. Jørgensen

Kong Alfred:
"Kendsgerningen er imidlertid, at enhver fugl synger med sit næb. Og i mangfoldighedens navn er det vel glimrende."

Jo, men der er ingen grund til at fastholde samtalen nede på et afstumpet niveau.

Selvfølgelig er det nødvendigt at være lidt firkantet og provokerende en gang i mellem, hvis man vil have rusket andre ud af tornerosesøvnen.

Men hvis det eneste man har at byde på, er råberi og provokationer, er man jo ikke velegnet til at være med til at træffe modne, velovervejede og rimelige beslutninger. Og det sidste er netop hvad jeg ville ønske, skete.

At det sker alt for sjældent, er dog en sørgelig realitet. Og her tænker jeg ikke alene på kontroversielle emner, men i almindelighed.

Svend W. Jensen

Alfred B. Ørnehøj,

Præcist, hvad jeg mente med mit ”hvad er høvisk tale?”

”Høvisk tale” er da vist i høj grad kulturel-socialt bestemt, så for mig har ”høvisk tale” mindst ligeså meget med indhold, som med form at gøre.