Leder

Det usolidariske universitet

18. august 2010

Når de 23.000 nye studerende begynder på universiteterne i de kommende uger, vil mange af dem møde dedikerede og dygtige undervisere med titlerne ekstern lektor og undervisningsassistent. Undervisere, der har ti, 20 eller 30 års erfaring, men som ikke har fået sig et fast stillingsnummer og som stadig står uden pension og løn under sygdom.

På trods af EU-regler, der kræver, at de løst ansatte får samme vilkår som fastansatte og nye, billigere stillingskategorier, så er brugen af de såkaldte D-VIP'er stigende. Hvor mange personer, der mere præcist er tale om, er imidlertid usikkert. Dansk Magisterforening anslår, at universiteterne beskæftigerer omkring 3.000 deltidsansatte.

At fagforeninger og universiteter har så svært ved at gøre op, hvor mange personer de får kontingent fra og udbetaler løn til, hænger måske sammen med, at det er ubehageligt at se i øjnene, hvor mange undervisere på universitetet, der stadig arbejder uden de rettigheder, som vi andre tager for givet.

Når daglejervilkårene tilmed kan krydres med beretninger om manglende løn for vejledning, hvis den studerende ikke går til eksamen, ulønnet planlægning af undervisningsforløb og rettelser af skriftlige opgaver, som Information beskrev mandag, gør det kun de deltidsansatte underviseres vilkår endnu mere pinlige.

Men det spørgsmål, man sidder tilbage med, er stadig, hvordan kan det lade sig gøre, at de løst ansatte undervisere på universiteterne ikke har ordentlige arbejdsforhold?

De eksternelektorers og undervisningsassistenteres usikre situation er langt fra ny, som de løst ansattes cv'er vidner om. Efter en fem eller syv år lang uddannelse og 30 års tro tjeneste på universitet har flere af de løst ansatte trukket sig tilbage - uden at få andet end folkepension. Stillingen som undervisningsassistent blev i sin tid lavet for, at unge talentfulde kandidater kunne prøve deres evner af som universitetslærer. Mens stillingen som ekstern lektor oprindelig var beregnet til folk med en fast stilling uden for universitetet.

I virkeligheden er deltidsstillingerne blevet brugt som en buffer, når universiteterne har skruet op og ned for volumen i takt med, at bevillingerne og antallet af studerende steg eller svandt ind. Ligesom i mange andre brancher er løse ansættelser den billige udvej i nedgangstider.

Men universiteterne har et forklaringsproblem over for de løst ansatte undervisere, der har været tilknyttet siden 70'erne og 80'erne, fordi universiteterne også har fået flere penge mellem hænderne. Eller i hvert fald penge nok til at give klækkelige lønstigninger til de ledere, der er blevet ansat efter universitetsloven trådte i kraft, mens den løse stab af undervisere stadig må arbejde uden de samme rettigheder som resten af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked.

Som en af deløst ansatte siden 1986 udtalte i Information mandag: »Det mærkelige er, at de fastansatte på universiteterne ikke kan se det umoralske i, at deres mangeårige kolleger fungerer som billig arbejdskraft og ikke får pension.«

Heri ligger en del af svaret på, hvorfor det kan lade sig gøre at drive offentlige universiteter med arbejdskraft på daglejervilkår: Det fastansatte flertal har nok i sig selv på universiteter, der i stadig stigende grader er præget af konkurrence om forskningsmidler.

Men forholdene for de løst ansatte lærere, hvis primære opgave er undervisning, sender desværre også et signal om, at undervisningen ikke er det, der er i højsædet på universiteterne. Det er kampen om forskningsmidlerne, placering på ranglister og offentliggørelse i internationale tidsskrifter, der virkelig batter noget i den akademiske karriere.

Dansk Magisterforeninghar prøvet at tage kampen op om de løst ansattes forhold. Men siden de i 2007 tabte en faglig voldgiftsag mod staten, der kunne have sikret de løst ansatte pension, har Personalestyrelsen ifølge Dansk Magisterforening ikke været villige til at lave en overenskomst for de deltidsansatte.

Men mon ikke et håndfast krav om ordnede forhold for de løst ansatte øverst på ønskelisten fra Akademikernes Centralorganisation kunne have blødgjort den statslige arbejdsgiver? Det er ikke kommet.

Men måske er det hverken fagforeningerne eller universitetsledelserne, der bliver de løst ansatte underviseres redning, men derimod EU.

Kommissionen er i øjeblikket i gang med at undersøge, om de deltidsansattes ansættelsesforhold lever op til EU-direktiverne.

Indtil videre har EU-Kommissionen ikke stillet sig tilfreds med svaret, og måske kan truslen om at få EU-domstolen på nakken få både universiteterne og Personalestyrelsen på andre tanker.

Det er nok alligevel billigere at give de løst ansatte lærere ordentlige løn- og ansættelsesvilkår end at ende med en regning i milliardklassen for efterbetaling af pension.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu