Læsetid 4 min.

Den fossile parentes

29. september 2010

Det er gåetfire år, siden daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen først gang sagde de forløsende - for mange forbløffende - ord: »Den meget ambitiøse målsætning er, at vi skal være fuldstændig uafhængige af fossile brændsler.«

Og det er tre år siden, samme statsminister præciserede: »Det er regeringens vision, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi.«

Denne programerklæring blev fulgt op af daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard med nedsættelsen i 2008 af en klimakommission, bemandet af 10 kloge mænd og kvinder med indsigt i alt fra energiteknik over nationaløkonomi til klimasårbarhed. I tiden siden statsministerens grønne forvandling og frem til i dag er der sket det historiske, at visionen om udstigning af den fossile energis æra er blevet nationalt fælleseje. Opgøret med den energimæssige produktionsmåde, der har været selve industrisamfundets fundament i 150 år, er ikke længere noget, danskerne frygter. Det er noget, de er begyndt at glæde sig til. Det illustreres overbevisende af den ny meningsmåling, TNS Gallup netop har foretaget for Greenpeace: Ni ud af 10 danskere erklærer sig nu enige eller overvejende enige i, at det danske energisystem skal omstilles til 100 pct. vedvarende energi inden 2050. Kun fem procent er uenige eller overvejende uenige. Danskerne er blevet grønne revolutionære, fire år efter at deres daværende leder lancerede den revolutionære vision.

I går komså revolutionens drejebog. Klimakommissionen barslede med 1.000 siders rapportmateriale, der anviser vejen til den grønne energis samfund. Det vil sige det samfund, der om blot fire årtier helt har forladt kul, olie og naturgas og i stedet opererer med en økonomi baseret på effektiv energianvendelse og på energiforsyning via vindkraft, biomasse, solenergi, geotermisk energi samt varmepumper. Det er ovenikøbet et samfund, som ifølge kommissionen præsterer at blive dobbelt så rigt som i dag, målt ved et BNP der er vokset med 100 pct. At foretage omstillingen koster kun 0,5 pct. på dette, i 2050 fordoblede, BNP. Eller hvad der til den tid svarer til 10 øre mere på elprisen.

Nok så bemærkelsesværdigt er, at Kommissionens mål og vision modtages med bifald i næsten alle lejre. Dansk Industri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Byggeri, 3F, Ingeniørforeningen, de grønne organisationer og en del andre stod i går i kø for at støtte visionen om et Danmark med grøn energi i 2050. Det er epokegørende. Et nyt paradigme ser ud til at have rodfæstet sig.

Ikke mangerevolutioner forløber imidlertid konfliktløst. At stille det danske samfund så grundlæggende om vil på mange måder anfægte den etablerede orden. Det vil sige både etablerede erhvervsinteresser forankret i den fossile energi og etablerede vaner og normer på mange niveauer i samfundet. Det blev tydeligt straks i går, hvor flere af Klimakommissionens 40 anbefalinger blev afvist fra forskellig side. Dansk Industri bryder sig f.eks. ikke om en ny afgift på fossil energi, bilejernes FDM og oliebranchens Energi & Olieforum bryder sig ikke om, at elbiler får en særlig begunstigelse i form af afgiftsfritagelse. Mere af den slags vil følge: Alle vil målet, men der kan blive stor konflikt om midlerne. Og det kan prisgive målet.

Dette ernu regeringens store udfordring og hovedpine. Den har selv lært danskerne at elske den grønne revolution, men den skal nu til at definere revolutionens konkrete virkemidler, og derved kommer den til at træde nogle over tæerne. Måske endda sig selv. Den grønne omstilling er på lang sigt samfundsøkonomisk neutral, men den kræver markante investeringer de nærmeste år for at komme i gang. Kan klima- og energiminister Lykke Friis, der som ny minister og nyt partimedlem ikke har noget stærkt netværk i regeringen, f.eks. få finansministeren med på nye afgifter og nye offentlige investeringer i en krisetid? Deltagere på Dansk Industris årsmøde i går mener at have hørt statsminister Lars Løkke love tilhørerne, at 'der vil ikke komme nogen afgifter, som er skadelige for erhvervslivets konkurrenceevne'. Og kan regeringen få Dansk Folkeparti med, partiet som er i tvivl om klimaproblemets eksistens og hverken kan lide vindmøller eller elbiler?

Der er ingen grund til at betvivle regeringens ønske om at bane vej for det grønne foregangssamfund, der kan tjene penge og skabe arbejdspladser ved at blive først i verden til at tage afsked med den fossile parentes i historien. Men der lurer rigtig mange realpolitiske farer på den proces, der over de nærmeste måneder skal sætte den grønne revolution på skinner.

Løkkes regering var sidste år vært i Bella Center for en gigantisk skuffelse, der stadig sætter sig dybe spor langt uden for Danmarks grænser. Hvis regeringen måtte svigte denne nye, selvpålagte udfordring, er der fare for, at målet glider af hænde, at det spirende håb hos mange mennesker slukkes, og at regeringen selv for alvor mister tillid blandt danskerne. Det må man gå ud fra, at statsministeren og regeringen for længst har forstået. Derfor - også derfor - er håbet stadig grønt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Fredsted

"Det illustreres overbevisende af den ny meningsmåling, TNS Gallup netop har foretaget for Greenpeace: Ni ud af 10 danskere erklærer sig nu enige eller overvejende enige i, at det danske energisystem skal omstilles til 100 pct. vedvarende energi inden 2050."

Jeg gad godt vide, hvorledes spørgsmålenes eksakte ordlyd har lydt, eller rettere, hvorvidt de adspurgte med deres bekræftende tilsagn samtidig har udtrykt accept af at blive pålagt restriktioner i deres forbrugsadfærd i forbindelse med en sådan omlægning.

Vil du gerne have fred i verden? Ja, da, selvfølgelig vil jeg da gerne det. Siger du hermed, at du er indstillet på at indskrænke dit forbrug? Øh, bøh ... kan jeg så ikke bygge mit nye køkken eller tage på charterferie med familien?