Leder

Jægerfarce

Debat
11. september 2010

To af forsvarets topofficerer blev i går frifundet ved Københavns Byret for grov pligtforsømmelsen i forbindelse med Forsvarets håndtering af den såkaldte Jæger-sag. Det var den første dom i et større sagskompleks, der bl.a. ventes at føre til retsforfølgelse af tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, der sidste år skrev den bog, som sagen mod de to officerer drejer sig om.

Bogen Jæger – i krig med eliten, der bl.a. handler om Jægerkorpsets missioner i Afghanistan, vakte enorm opsigt, da Forsvaret i september sidste år forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod bogen med den begrundelse, at dens mange detaljer om de danske elitestyrkers operationer og arbejdsmetoder udgjorde en alvorlig sikkerhedsrisiko.
Sagen antog hurtigt både komiske og absurde proportioner. Først kom det frem, at forsvarsledelsen ikke havde den fjerneste anelse om, at Rathsack var i gang med en bog om et så følsomt emne. Dernæst blev forsvars­chef Tim Sloth Jørgensen til grin, da han pr. brev forsøgte at overtale en række avisredaktører til at undlade at trykke detaljer fra bogen.
Og endelig blev forsvaret fuldstændig underløbet, da internetsitet Wikileaks og dagbladet Politiken udgav bogen uden om alle Forsvarets forsøg på at proppe katten tilbage i sækken.
Den pinlige situation faldt mange af Forsvarets officerer for brystet, deriblandt forsvarets daværende it-chef Jesper Britze. Han ville styrke Forsvarets argumentation mod bogen, og derfor fabrikerede han en arabisk oversættelse af den kontroversielle bog. Det ville kunne understrege, hvor farlig bogen var. Det fremgik af hans egen forklaring i byretten.

»Jeg gjorde det for Forsvarets skyld,« erklærede han flere gange. Og bagefter tav han »for at skærme forsvarsminister Søren Gade (V)«, da denne kom for skade at underholde både Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og offentligheden om den farlige oversættelse.
»Jeg troede, at sagen ville forsvinde af sig selv,« forklarede Britze i retten og mente selv at have udvist »overdreven pligtfølelse« i stedet for pligtforsømmelse.
Hans officerskollega, kommunikationschef Lars Sønderskov, troede tilsyneladende også, at han gjorde Forsvaret en tjeneste, da han samme dag som ministeren fortalte vidt og bredt om den arabiske version af Jæger-bogen, sendte oversættelsen til dagbladet B.T., som straks smed den på sin hjemmeside. Også Sønderskov »glemte« bagefter alt om sin rolle i sagen, selv da det kom frem, at B.T.’s oversættelse var fabrikeret af ingen ringere end hans officerskollega Britze.
Retssagen mod de to officerer har imidlertid understreget sagens absurditet på mange måder.

Først og fremmest fordi de to officerer under intens mediebevågenhed er blevet retsforfulgt for at have løjet for deres overordnede om deres egen rolle. Kan det virkelig give fængselsstraf at lyve, har været et af de spørgsmål, som rettens tre dommere har taget stilling til.
Men er det nu også sagen kerne? Burde retten ikke snarere have beskæftiget sig med de mange andre pligtforsømmelser, som sagen har blotlagt? Burde dommerne f.eks. ikke have beskæftiget sig med, om de to officerer har udvist pligtforsømmelse ved at udbrede en bog, som ifølge forsvarsledelsen udgjorde en alvorlig sikkerhedsrisiko for de danske soldater? Og burde retten ikke have beskæftiget sig med den pligtforsømmelse, som tilsyneladende er blevet begået af Britzes og Søndergårds overordnede chefer, Morten Danielsson og Bjørn Bisserup, der uden at stille et eneste kritisk spørgsmål, uden at tjekke den falske oversættelses autenticitet, uden at bede en arabisk-kyndig eller Forsvarets Efterretningstjenestes it-efterforskere om at undersøge oversættelsen nærmere, kastede den i hænderne på to af Forsvarsministeriets topfolk; departementschef Lars Findsen og daværende spindoktor Jacob Winther? Og burde disse to topembedsmænds handlinger ikke også have været genstand for en retslig undersøgelse af, hvem der har udvist pligtforsømmelse? Lars Findsen – fordi han omgående stak den falske oversættelse i hånden på forsvarsminister Søren Gade og pressede ham til at bruge den både over for Udenrigspolitiske Nævn og i TV 2. Og Winther, fordi han på sin side skyndte sig at udbrede bogen yderligere ved at sende oversættelsen til TV-Avisen.
Om de to officerer i sidste ende bliver straffet, er endnu uvist. Dels kan anklagemyndigheden vælge at anke byrettens afgørelse, dels kan Forsvaret vælge at anlægge en tjenestemandssag mod de to.

Men man kan ikke sig fri for en fornemmelse af, at ansvaret for forkludringen af Jægerbogs-sagen også skal placeres en hel del andre steder.
Uanset hvordan den besynderlige sag ender, har offentligheden fået et lidet charmerende indblik i en absurd broderskabskultur, der kan få officerer til at fabrikere det, de tror, deres overordnede vil have. Og til bagefter at lyve for at redde alles skind. Men værst af alt har den afsløret en hårrejsende mangel på kompetence og dømmekraft i både forsvarstoppen og Forsvarsministeriet. I hvert fald når de forsøger at føre krig mod ytringsfriheden, oppositionen og medierne.
Man må virkelig håbe, at krigen mod Taleban bliver ført med anderledes sikker hånd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Denne sag er SÅ absurd.
Alle synes at det er helt ok, at officerer fremstiller falske 'efterretninger' om ditten og datten.
Det er utroligt at 3. Verdenskrig ikke er brudt ud endnu

Måske man har taget for meget ved lære af CIA i iveren for at oprette "Fakta", som skal tilgå offentligheden? Men det var jo også i forbindelsen til det politiske system og dets Spindoktorer, at der blev sået begrundet tvivl om "kulturen" i Forsvarsledelsen, men især inspirationen fra Forsvarsministeret. Så vidt jeg husker har offentligheden stadigvæk sit mellemværede med Departementschefen...

"Men man kan ikke (sige...) sig fri for en fornemmelse af, at ansvaret for forkludringen af Jægerbogs-sagen også skal placeres en hel del andre steder."

Derfor er mellemværendet overhovedet ikke ovre