Leder

LEDER: S-SF bør tage reformen nu

Debat
14. september 2010

Mon ikke desidder i toppen af S-SF blokken og tæller på knapper. Det burde de i hvert fald gøre, for muligheden er der for at rydde et par besværlige sten af vejen for en kommende rød regering. Ønsker man inden næste valg at lave et forlig om en efterlønsreform med VK-regeringen, som på en gang lukker munden på De Radikale og Margrethe Vestager og tager presset af den vingeskudte plan, Fair Løsning, så er muligheden der. Temaet er blevet aktuelt igen efter det aldeles sølle udspil fra regeringens Vækstforum, som i sidste uge efter et års arbejde måtte nøjes med at præsentere ti punkter til en diagnose for dansk økonomi. Det fik toppen af dansk erhvervsliv med adm. direktør for Novo Nordisk Lars Rabien Sørensen i spidsen til at kræve reformer her og nu - læs afskaffelse af efterlønnen. Et bredt flertal bestående både af regeringen og Socialdemokraterne bør stå bag reformerne, mener Novo-direktøren. Grib nu ansvaret og kom ud af sandkassen.

En meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske Tidende viste samtidig, at krisebevidstheden i befolkningen er stigende. 59 procent af danskerne kræver en omgående reform for at sikre Danmarks økonomi. I marts ønskede kun 48 procent at gribe ind mod efterlønnen. Endelig fulgte weekendens radikale landsmøde. Med vanlig selvpinerisk høj cigarføring krævede partiets græsrødder »reformer, der gør ondt.« Der er indlysende meget, der taler imod, at S og SF skulle begive sig ind på en kurs mod en efterlønsreform på denne side af et valg. Først og fremmest en masse udsagn fra partitoppen, som ligner løfter - ja garantier, og som kunne blive ubehagelige i en valgkamp. Et bredt forlig forhindrer regeringen i at udnytte det, og kritikken ville være til at overse. Derfor er der, når alt kommer til alt, endnu mere, der taler for. Og især tre væsentlige argumenter burde kunne friste Socialdemokraterne og SF til en efterlønsreform II.

For det første er der De Radikale. En ny regering, som efter næste valg både skal forhandle med det selvbevidste midterparti og Enhedslisten, får en ganske besværlig start. Derfor vil meget være vundet, hvis det lykkes at få De Radikale med i en ny rød regering. I en valgkamp vil De Radikale på den ene side og SF på den anden blive tvunget op i hver sit hjørne. De Radikale vil kræve reformer, og S-SF vil være nødt til at afvise dem mere og mere håndfast. Det vil gøre forhandlingerne om et fælles regeringsgrundlag efter et valg næsten umulige. En reform af efterlønnen før et valg vil derfor lukke munden på Margrethe Vestager, og S-SF slipper for at sidde med et besværligt krav om reformer af efterlønnen efter valget.

Hvorfor ikke få det overstået og lade Lars Løkke Rasmussen tage skraldet? Umiddelbart før det radikale landsmøde var både SF's formand Villy Søvndal og politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) i medierne med en kraftig appel til Margrethe Vestager om at vise lidt mere sammenhold i oppositionen. Hvis meningen var, at det skulle gøre indtryk på det radikale bagland, så fik det kun landsmødet til at indtage en endnu stejlere holdning til reformer.

En reform af efterlønnen kan gennemføres, så den lægger mere vægt på gulerødderne end pisken og derfor ikke synes så uspiselig for især medlemmerne af 3F, som i denne uge holder kongres med en utvetydig opbakning til det røde regeringsalternativ.

S-SF's plan Fair Løsning indeholder tre elementer, som fagbevægelsen allerede har godkendt, og som vil begrænse efterlønnen betydeligt, det ene er muligheden for, at lønmodtagere, som har indbetalt til ordningen, kan få de opsparede midler udbetalt skattefrit.

Det andet er muligheden for at få konverteret opsparet efterløn til efteruddannelse, således at eksempelvis halvandet års efterløn kan byttes med et års betalt uddannelse.

Det tredje er en forhøjelse af efterlønskontingentet til gengæld for et lavere a-kasse bidrag. Kunne disse tre forslag kombineres med en fremrykning af efterlønsreformens ikrafttræden fra 2019 til eksempelvis 2015, så ville det begynde at ligne noget.

Det store skræmmeeksempel er naturligvis Poul Nyrup Rasmussens efterlønsreform kort tid efter valget og garantien i 1998.

Men tiden er i dag en anden, der er en større forståelse for, at der er brug for reformer, som kan gøre dansk økonomi holdbar på længere sigt. Fair Forandring var godt tænkt, fordi den i modsætning til regeringen lovede at inddrage parterne på arbejdsmarkedet i løsningerne.

Men som månederne er gået, står det også klart, at det er de nemme - og gennemprøvede - løsninger, der ligger fagbevægelsen nærmest.

De 15 milliarder, som S-SF har lovet at finde, ligger ikke lige for, så jo flere reformer, som kan laves på denne side af et valg, des bedre for regeringsalternativet. Det vil tage presset af kritikken.

LO og Dansk Metal er inddraget i arbejdet i Vækstforum, som senest til april skal levere nogle løsninger på Danmarks udfordringer. Så også fra den kant vil der være pres på oppositionen for at levere løsninger snart.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor i alverden skulle man dog afskaffe efterlønnen? Den er det eneste værn, ældre lønmodtagere har på arbejdsmarkedet.

Ja, det er en ufatteligt ensporet og fantasiløs forestilling, at det skulle kunne ”sikre Danmarks økonomi” at trække tæppet helt væk under dem, der i forvejen har det svært. Hvorfor er den sociale dimension fuldstændig fraværende i denne debat? Heldigvis har enkelte, som økonomen Henrik Herløv Lund, tænkt lidt længere:

http://politiken.dk/debat/kroniker/1033318/myter-og-realiteter-om-efterl...

De fleste danskere er end ikke klar over der allerede er sket voldsomme stramninger i den fremtidige efterløn, så at et beskedent flertal ønsker reformer, viser kun at propaganda virker!

Per Almar Johnson

Tag lige og stik en finger i jorden og ikke op i himlen, -det er ikke den vej vinden blæser, der betyder noget, men hvor man står, der betyder noget. Så tag lige of lad de radikale stege i deres eget soflæsk, - det har de bedre af. Uanset hvad, kan man ikke overse, at efterlønnen løser problemer, som ellers ville ende alle mulige andre steder og det er ikke sikkert at det bliver billigere.

Søren Blaabjerg

Jeg mener, der er behov for en gennemgribende reform og henrunder forenkling af hele pensionsområdet, der blandt andet tager højde for, at vi gennemsnitligt lever længere end før, og gennemsnitligt er langt mere raske og åndfriske højt op i alderen end førhen.

I stedet for en fast pensionsalder kombineret med efterlønsordningen, så bør der i erkendelse heraf fremover udelukkende vaere en helbredsindikeret overgang til tilværelsen som arbejdsfritaget "pensionist" økonomisk baseret på overførselsindkomster suppleret med eventuel indkomst fra diverse opsparede pensionsformuer.

Nogle er mere eller mindre nedslidte efter et hårdt arbejdsliv. Disse bør naturligvis helt eller delvist kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet relativt tidligt.

For andre, der har vaeret ansat i mindre fysisk belastende jobs, er der mere eller mindre tale om skatteyderbetalt luksus (om end på et pauvert niveau, hvis man kun har folkepensionen at "leve af"). Ja, man kan ikke engang, med mindre man er selvstændig, efter at have nået den faste pensionsalder frit vælge, om man vil fortsætte med et værdigt liv som medbidrageryder til samfundshusholdningen, eller overgå til passiv forsørgelse, "nådsensbrød", som man bramfrit ringeagtende udtrykte sig i gamle dage.

Søren Kristensen

@ Lars Løfgren

Tak for linket til et superforsvar for efterlønnen, af Henrik Herløv Lund. Myter og realiteter om efterlønnen. Argumenterne er i stærkt forkortet form (så vidt jeg har forstået):

1. Efterlønsudgiften på 20 mia. belaster ikke de offentlige udgifter nær så meget som skattestop og friholdelse af de riges pensionsopsparinger, der koster 60 mia.

2. Efterlønnen vælges fortrinsvis af folk som i forvejen er i risikogruppe for at blive ramt af nedslidning, udbrændthed og udsigt til et kortere liv.

3. Afskaffelse af efterlønnen vil give en umiddelbar besparelse på 18 mia., men samtidig medføre belastning af socialsektoren og kan ende med at blive en nettoudgift.

4. Afskaffelse af efterlønnen vil godt nok øge arbejdsstyrken, men det er en tvivlsom gevinst så længe arbejdsløsheden er stigende og udviklingen peger i retning af at produktionen kræver færre og færre hænder - også kaldet ”jobløs vækst”.

5. Vejen til øget beskæftigelse går på lang sigt over øget arbejdsløshed og indkomsttab for lønmodtagere og så kan folk ligeså godt selv bidrage til deres otium, sådan som det fx sker med indbetalingerne til efterløn.

Hvordan kan man, på trods af en så nøgtern analyse, alligevel gå ind for en afskaffelse af efterlønnen? Det kan man, hvis man finder det utilstrækkeligt at ordningen kun vedrører de 175.000 personer som tilfældigvis er så heldige at være med.

Det kan også være man efterlyser en løsning for alle borgere, som af forskellige grunde ikke kan finde sig tilrette på arbejdsmarkedet og som heller ikke er berettiget til førtidspension.

Kort sagt fordi man finder ordningen usolidarisk, selv om den sikkert er ganske rar for dem der nyder godt af den. Endelig kan det være fordi et provenu på 18 mia. lige ned i statskassen ikke bør tilsidesættes, bare fordi de rige får skattelettelser for et betydeligt større beløb. Man kunne jo blive nødt til at hente lidt begge steder og for min skyld gerne hos de rigeste, alene ud fra en betragtning om at de har mest at give af.

....Og ikke mindst den privatisering der ligger i at, hvis efterlønnens afskaffes, må flere til at spare op til pensionen i pengeinstituterne...

..man skal da have noget for partistøtten.

Søren Blåbjerg, du har et kedeligt billede af samfundet. Der er brug for at skære ned på arbejdsbyrden og frisættelse af befolkningen - alt andet er stadig større forarmelse. Der er ingen kunst i at skabe større velstand med mere arbejde, kunsten er at sætte en grænse og at prioritere - og så at sikre en teknologisk udvikling, der i stadig højere grad kan frisætte borgerne. Oldtiden havde slaverne, vi bør have maskinerne.

Meningsmålinger i umiddelbar forlængelse af massive kampagner med overfokusering på synspunkter i (de politiske) medier, som ønskede nogle her i krisetider at fremmane simple mirakelkure, der kunne friholde dem selv og deres golfspil, det stikker for det første ikke nødvendigvis særlig dybt og indebærer store risici, hvorfor en del politikere som i ’hemmelighed’ ønsker afskaffelse (f.eks. dem man ved hvor man har) nok også vil forholde sig roligt. Og for det andet er det kun et lille hjørne af alt det, man med rimelig burde kigge på, hvis man seriøst tænkte samfundet forfra i stedet for at lappe videre på uoverskuelige Storm P løsninger, men ud fra kravspecifikationer som f.eks. gennemsigtighed, klare minimumsgarantier, begrænsning af meget forskelligt ressourcespild, fleksibilitet, frihed, medbestemmelse etc.

Omkring målinger vil der selvfølgelig altid ske et skred i flokken som kan måles matematisk på samme vis som det ikke er uden grund, at store firmaer bruger mange millioner på få sekunder til at gentage deres banale budskaber og efterfølgende også foretager lignende målinger af gennemslagseffekter og markedsandele. Efter tilsvarende ensidig ’debat’, som nogle kalder det, kunne man også ringe rundt og spørge enfoldigt om folk synes vi skal trække tropperne hjem for at redde landets økonomi, og efterfølgende skrive ledere, hvori svaret tolkes som et fråedende krav fra masserne.

@Søren Kristensen

Men al respekt så er Henrik Herløv Lunds forsvar for efterlønnen vist alt andet end en saglig analyse. F.eks. skriver han om, hvor meget fradrag for indbetalinger på private pensionsordninger koster i mistede skatteindtægter – men uden at forholde sig til det ret afgørende forhold, at der jo til gengæld sker beskatning ved udbetaling fra de samme pensionsordninger.

Henrik Herløv Lund får det nærmest til at lyde som om, at samfundet bliver rigere, jo flere raske og ar-bejdsduelige mennesker vi betaler for ikke at lave noget. Og sådan forholder det sig naturligvis ikke. Med Henrik Herløv Lunds argumentation for efterlønnens fortræffeligheder kunne man jo også spørge, hvorfor man ikke skal kunne gå på efterløn som 50-årig eller måske 40-årig, når nu ordningen er så fantastisk god og nærmest er gratis for samfundet?

Henrik Herløv Lund har dog ret i, at det mest afgørende for den danske økonomi er at få skabt nogle flere arbejdspladser i den private sektor, og at afskaffelse af efterlønnen ikke er nogen mirakelkur, som vil løse alle problemer.

Men rent faktisk er der altså skabt cirka 50.000 nye arbejdspladser, siden krisen kulminerede i 2009. Og der er ingen sikkerhed for, at der kommer en ny recession foreløbig. Så mangel på arbejdskraft kan sagtens risikere at være en realitet allerede om 3-4-5 år igen. Og et varsel af den længde skal man vel som minimum give folk, før man ændrer i en velerhvervet rettighed som efterlønnen.

Store dele af 68-generationen er allerede gået på efterløn, eller er så tæt på at kunne gøre det, at det ikke kan stoppes med rimeligt varsel.

Den generation, som fulgte lige efter 68-erne - altså de der blev færdige med deres uddannelser fra anden halvdel af 70-erne og til lidt oppe i 80-erne - vil til gengæld let kunne rammes.

De er desværre allerede blevet ramt en gang før - den såkaldte "nå-generation", der ikke havde tid til at lege hippier, fordi de måtte kæmpe for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ungdomsarbejdsløsheden eksploderede nemlig et par år efter oliekrisen i 73, og var den direkte årsag til, at efterlønnen blev indført i 1979.

Desværre gik der et par år, før efterlønnen slog så godt igennem, at den kunne stoppe ungdomsarbejdsløsheden, så for nå-generationen var toget kørt. Da der igen kom gang i hjulene, var der nye nyuddannede, som arbejdsgiverne selvfølgelig hellere ville ansætte, end "unge" med 5-7 år gamle uddannelser, der aldrig havde været brugt. Så mens nye generationer kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet takket være efterlønnen, måtte 68-ernes efterfølgere i gang med at afdrage studiegælden gennem ufaglært arbejde.

Det kunne ligne den perfekte forbrydelse at stoppe efterlønnen lige for næsen af den offer-generation, som var de "lig på bordet", der skulle til, for i sin tid at få indført efterlønnen. Vi har her en generation, hvor uforholdsmæssigt mange aldrig kom til at bruge deres uddannelse.

Hvorfor har den stadig magtfulde 68-generation så travlt med at få afskaffet efterlønnen netop nu ?

For at sikre købekraften af deres gigantiske private pensionsformuer !

Næste ret i de grådige 68-eres "måltid" er nemlig pensionsformuerne.

At frigøre købekraft der har været nedfrosset i 20-30 år, virker lidt som at starte seddelpressen og trykke nye sedler. For at sikre formuernes købekraft skal der være et rigeligt udbud af netop den type arbejdskraft, som 68-generationen forventes at efterspørge: Rengøring, pleje og lettere håndværk (til vedligeholdelse af deres store villaer).

Netop denne type arbejdskraft er offer-generationen kun alt for rig på.

Lad os ikke hjælpe 68-generationen med at begå den perfekte forbrydelse !

Lad den offer-generation, som ikke nåede at få glæde af efterlønnen, da den var nyuddannet, nå at få glæde af alderdomsydelsen. Ellers kommer de nedslidte til at bruge deres sidste år som tyende for de priviligerede 68-ere.

Og tænk også på de nye generationer. Allerede nu er der ungdomsarbejdsløshed, og den kan kun blive værre, hvis vi lader hensynet til 68-ernes behov for billig, "lavtuddannet" arbejdskraft tilsidesætte alle andre hensyn. Lad os ikke igen grundlægge en offer-generation af unge, som aldrig kommer til at bruge deres dyre uddannelser.

Efterlønnen er i øjeblikket en af Danmarks mest asociale ordninger.

Bent Winther, har derfor, med gårsdagens leder, ret i at det ville være flot, hvis oppositionen kunne blive enige med hinanden og ældresagens Harald Børsting om at få afskaffet ordningen.

Jeg mener, at det efterhånden må have ramt hjernebarken hos nogen i hvert fald, at efterlønnen er kun blevet til fordi førtidspension, skånejobs og nedsat arbejdstid aldrig har virket ordentligt, - hvilket der ville være en ideologisk løsningsorienteret fremtid i at investere i - og reformere samtidig.

Som efterlønsordningen er nu, virker den kun som forsikringer gør det for forsikringssvindlere, som eksempelvis pludselig får brændt deres yachts af, i en finanskrise, - hvor imod de der virkelig har brug for forsikringen når uheldet er ude, må slås i årevis med forsikringsselskaberne.

Så vil man styrke social velfærd, så afskaffer man efterlønsordningen!

@ Lars Hansen

Det er for tyndt, når du kun kan påpege et enkelt diskutabelt punkt i Henrik Herløv Lunds gennemgang af realiteter i kampagnen imod efterlønnen. Hvad med alle de øvrige punkter, han nævner mht. omfordeling via skattestop og skattelettelser? Mere overbevisende bliver det ikke af, at du retorisk skal køre hans argumenter ad absurdum - "fantastisk god og nærmest er gratis for samfundet?".

Kampagnen imod efterlønnen, som nu ruller gennem mediemaskinen, fremføres af borgerlige politikere og liberalistiske økonomer, her støttet af Inf.'s lederskribent, er ikke andet end gammeldags klassepolitik - eller for at tale nydansk: de priviligeredes kamp imod de underpriviligerede. Derfor er det ikke overraskende, at fx udkantsbevægelsen Fælleslisten blandt sine sparsomme krav har en bevarelse af efterlønnen. For hvem er det, en afskaffelse vil ramme? Ser vi bort fra de ligegyldige 2,5-3 % akademikere, så er det stadig flest ufaglærte plus lidt færre faglærte i udkantsområder, som gør brug af ordningen.

Med Velfærdsforliget fra 2006 blev adgangen til efterløn kraftigt beskåret plus tilsat et nærmest barokt bureaukratisk regelværk, som eksperter på området har vanskeligt ved at overskue - http://www.business.dk/diverse/saadan-virker-de-nye-regler-efterloen
Så længe der er mindst 170.000 arbejdsløse, er der intet perspektiv i at forøge denne industrielle reservearmé med måske 100.000 af dem, der aktuelt er på efterløn. Og argumentet om manglen på arbejdskraft er også tyndt. Sandsynligheden for, at det er dem, der nærmer sig efterlønsalderen, som efterspørges er såre beskeden. Hvis folk over 50, som er blevet arbejdsløse, atter skal i beskæftigelse forudsætter det en kraftig udbygning af efteruddannelsesmuligheder.

I det hele taget ville der være mere perspektiv i at udvikle grundlaget for en arbejdsmarkedsreform, som også fjernede de idiotiske aktiveringskurser og den terroristiske kontrol af de arbejdsløse - Hjort Frederiksens fallitbo. Frem for at spilde tid på den enøjede kampagne imod efterlønnen. Som bl.a. De Radikale, der er ved at gentage deres tidligere fadæse med skatteforslag.

Jeg synes, det er en smule usagligt at gøre en diskussion om, hvordan vi skal indrette vores velfærdssamfund, til et spørgsmål om, hvorvidt det er synd for den ene eller anden generation. Og hvis mange i en bestemt generation er kommet sent i gang på arbejdsmarkedet eller har haft lange ledighedsperioder i deres ungdom, så må det da vel om noget betyde, at denne generation har mindre og ikke større behov for tidlig pensionering.

Selvfølgelig skal man ikke afskaffe efterlønsordningen med et brag, netop på et tidspunkt, hvor der er stor ungdomsarbejdsløshed. Men det er der jo heller ikke tale om alene af den grund, at der selv ved et totalt og øjeblikkeligt stop for ny tilgang til efterlønsordningen vil gå 5 år, før den er faset helt ud. Og noget så dramatisk som et totalt og øjeblikkeligt stop for ordningen er der jo ikke en eneste, der agiterer for.

Ændringer vedtaget i dag vil betyde, at der er færre eller i den mest ekstreme situationen slet ingen på efterløn om 10-15 år. Men til den tid er den nuværende økonomiske krise da forhåbentlig for længst overstået. Og hvis krisen virkelig kommer til at vare i 10 år, så bliver man til den tid nødt til at afskaffe både efterløn og meget andet for blot at undgå noget, som ligner den græske statsgældskrise.

@Kristian Berg

Ovenstående var et svar til Gorm Petersen. Der er skam rigtig meget andet i Henrik Herlev Lunds kronik om efterlønnen, som er både løst og forkert. F.eks. er det på ingen måde rigtigt, at det kun er 2-3% af efterlønsmodtagerne, som har en videregående uddannelse. Andelen er tværtimod godt 20%, hvilket er næsten en fordobling i forhold til situationen for 15 år siden.

Og kigger vi på fremtiden, så er der relativt flere ingeniører end ufaglærte, som betaler til ordningen. Bl.a. fordi de ufaglærte har sværere ved at få pengene til at slå til, og desuden nok også har det med at tænke mere kortsigtet.

Og at skattestoppet også koster mange penge er da intet argument for at bevare efterlønsordningen i sin nuværende form. Realiteten er jo, at man både kommer til at afskaffe skattestoppet, begrænse eller helt stoppe tilgangen til efterlønsordningen og også meget andet, hvis man skal skabe langsigtet bæredygtighed i den danske økonomi. Og de radikale, som er blandt de mest højrøstede kritikere af efterlønsordningen, går bestemt ikke ind for skattestoppet. Tværtimod har de altid været arge modstandere af det.

Man kan selvfølgelig godt vælge at bevare efterlønnen, det er alene en politisk beslutning, det vil jeg sådan set give dig fuldstændig ret i. Men så kommer man til i stedet at træffe nogle andre beslutninger, som formentlig vil være mindst lige så ubehagelige.

Argumentet om mangel på arbejdskraft er således alt andet end tyndt. Vi oplevede allerede mangel på arbejdskraft i 2006-2008, og det har allerede skadet den danske konkurrenceevne betydeligt. Og lige så snart konjunkturene er bare nogenlunde normaliserede, så vil vi meget hurtigt komme til at mangle arbejdskraft igen.

Det handler jo helt grundlæggende om, at der de næste 10 år forsvinder omkring 150.000 personer fra arbejdsstyrken som følge af den demografiske udvikling.

Ungdomsarbejdsløsheden er en realitet allerede nu !

Man siger man vil have veluddannet arbejdskraft, men fører en politik som alene har til formål at skaffe de velbjærgede adgang til billig "kortuddannet" arbejdskraft ved at lade de unge fortabe deres uddannelser.

Allerede nu står selv de mest "erhvervsvenligt" uddannede (ingeniører og DJØF-er) fra sidste år og konkurrerer med et nyt kuld fra dette år.

Til næste år vil deres uddannelser være 2 år gamle, til næste år 3 år o.s.v.

Ingen forventer bedre udsigter inden for en kortere årrække.

For at tilfredsstille de gamles behov for "kortuddannet" arbejdskraft, er vi gudhjælpemig igen i fuld gang med at ofre en hel ungdomsgeneration.

Den dyre studiegæld vil igen skulle afbetales ved at tørre røv på de gamle på plejehjemmene.

Danmark kan altså ikke leve af at tørre røv !

PS: Manglen på arbejdskraft var et af Klaus Hjorths stunts. Jesper Tunell blev prisbelønnet for at afsløre b.la. dette.

Den eneste reelle mangel var bygningshåndværkere da boligboblen toppede i 2005 (polske håndværkere)

Dengang sagde en fra håndværksrådet, at den boligboble-finansierede aktivitet var så stor, at Danmark aldrig NOGEN SINDE har haft bygningshåndværkere nok til at dække den.

Men du kan altid finde en arbejdsgiver i Nordjylland der vil brokke sig over, at han ikke kan få en atomfysiker til at flytte dertil og arbejde for 50 kr. i timen.

Til Lars Hansen: 'F.eks. er det på ingen måde rigtigt, at det kun er 2-3% af efterlønsmodtagerne, som har en videregående uddannelse. Andelen er tværtimod godt 20%, hvilket er næsten en fordobling i forhold til situationen for 15 år siden.'

Hvor har du det fra? Mig bekendt foreligger de endelige tal ikke endnu. Og efter den effektive stramning 2006 af efterlønsmulighederne har det været lig økonomisk selvmord at gå på efterløn som 60årig fx medlem af Magistrenes Pensionskasse, hvilket osse resulterede i at langt de fleste venter til de er 62. Fx bliver ikke-udbetalte pensionsydelser modregnet i efterlønnen, selve ydelsen blev mindre, alderssum fra pensionskassen blev modregnet osv. Altså meget lavere ydelse og store konsekvenser for folks pensionsudbetalinger efterfølgende. Desuden har mange valgt at modtage stor skattereduktion som præmie for IKKE at gå på efterløn. Derfor er antallet af højtuddannede på efterløn faldet kraftigt. Du siger noget andet. Hvor har du det fra?

Det er ikke særlig 'solidarisk' med ydelser som selvindbetalt pension og efterløn, hvor man skal være forudseende og planlægge over lang tid - det skaber store økonomiske forskelle. Så min konklusion må være at skal een af disse ordninger væk, så skal de alle væk og der skal være lige vilkår for alle, der når pensionsalderen. Er der tegn på at regeringen gerne vil den vej - nej vel. Man ønsker endnu større forskelle...det gir et dynamisk samfund. Ja, der kommer gang i væksten af sociale problemer og desparate reaktioner.

For mig at se er Efterlønnen en fin nødbremse for nogle mennesker, der i deres ældre år er blevet fanget af elendigheden på arbejdsmarkedet. Både det private og det offentlige. Bevidstheden om fysiske og psykiske miljøproblemer er blevet lige som bevidstheden om miljøproblemer iøvrigt = mindre og mindre og ses som en hindring for markedskræfterne i bedste naivistiske neoliberalistiske stil. Så det er med at finde smuthuller, hvis man skal overleve i elendighedernes DK. Der ævles om sammenhængskraft og det antydes, at man som samfundsborger har en forpligtelse til at 'bidrage'! Ha, ha, mens resten af samfundet opsplittes i anarkistiske markedskræfter. Den forpligtelse er forlængst forduftet og blevet et disciplineringstiltag. Man kunne forestille sig at fornuftige mennesker fandt sammen i kollektiver/kollektivlandsbyer (ala andelsbevægelsen før i tiden) og meldte sig ud, så langt det kunne lade sig gøre, af det lige dele anarki og totalitær stat som DK er blevet. Så kunne livet måske stadig leves, på trods af kontrol, fald i retssikkerhed, dårligt miljø, stigende sociale problemer osv osv. Men det ville desværre stadig være en priviligeret gruppe, der kunne realisere disse muligheder og finde smuthullerne i den nuværende elendighed.

@Ole Thofte

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har læst de tal, men en detaljeret oversigt over, hvem der er på efterløn, kan findes her:

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR274.pdf

Hvad den præcise andel af efterlønsmodtagere, som har en videregående uddannelse, måtte være, kan man ikke umiddelbart udlede af tallene. Men det må i hvert fald være markant mere end 2-3%, for alene ingeniører, magistre og akademikere udgør mere end 3% af alle efterlønsmodtagere, og mere end 4% af efterlønsmodtagerne er lærere, som også er akademikere.

Og der er jo også mange andre A-kasser end netop de 4, som rummer medlemmer med en videregående uddannelse. Så de 20% skal såmænd nok passe meget godt.

Jeg vil dog medgive, at tallene også viser, at kortuddannede benytter sig langt mere af ordningen end højtuddannede. Hvor det kun er cirka hver 4. ingeniør eller magister, som benytter muligheden for at være på efterløn, benytter knap to ud af tre 3F`er sig af muligheden.

Dette kan selvfølgelig skyldes, at de er mere nedslidte. Men det kan også skyldes, at deres økonomiske gevinst ved at fortsætte på arbejdsmarkedet er markant mindre.

Hvis man indførte borgerløn for alle og ikke kun for dem over 60 år, så måtte man vel også forvente, at det primært var kortuddannede, som ville undlade at arbejde. Dels fordi deres økonomiske gevinst ved arbejdet ikke er så stor, dels fordi arbejdet heller ikke på anden vis er særlig givende.

Men jeg vil medgive, at denne oversigt ikke tyder på, at det generelt er den allermest efterspurgte arbejdskraft, som man kan frigive ved at afskaffe efterlønsordningen, og at den meget intense fokus på netop denne ordning derfor synes at være lidt ude af proportion.

For det er næppe de 24.000 fra 3F eller de 19.000 HK´ere, som skal sikre den fremtidige vækst i Danmark.

At afskaffe efterløn (og på lidt længere sigt folkepensionen) har ikke andet formål end at få ungdomsarbejdsløsheden til at eksplodere og tvinge de unge (som i statistikkerne netop er registrerede som højtuddannede) til at fortabe deres uddannelser.

På den måde tvinges de til at blive lavtløn-slaver for 68-ernes pensionsformuer.

Læg dog mærke til misforholdet mellem de tiltag der foreslås, når det gælder om sikre Danmarks konkurrenceevne, og så de forventelige effekter af, at afskaffe efterlønnen.

Ungdomsarbejdsløsheden eksploderer i dette sekund, og glem alt om, at det ikke betyder noget, at der f.ex. er gået 3 år siden man blev uddannet når man skriver jobansøgning.

Nogle arbejdsgivere vil påstå, at de godt kan se bort fra dette forhold, men det passer ikke - og det er der 2 grunde til:

1)
Den ene er selvbedrag. Som når man spørger folk uden for supermarkedet hvor tit de køber økologisk - og så sammenholder med de faktiske forhold fra butikkens egne registre. Afvigelser på op til 300% er normale.

2)
En slags spil-logik. Man forestiller sig at de aller-aller bedste fra en årgang vil få arbejde selv under den værste krise. At ansætte en person, der ikke har kunnet få arbejde i 3 år, svarer til at trække et lod i en tombola, hvor man 100% sikkert ved, at de bedste lodder allerede er fjernet.

At ansætte en nyuddannet er lidt som at spille. Man håber på en gevinst. At vide, at de bedste lodder på forhånd er fjernet fra tombolaen er dybt demotiverende for arbejdsgiveren.

Så hellere åbne en udviklingsafdeling i Kina !

Efterlønnen blev indført for at bremse ungdomsarbejdsløsheden, og fjerner man den kommer ungdomsarbejdsløsheden naturligvis tilbage. Det er logik for perlehøns.

De tiltag der allerede er gjort for at få de gamle til at blive lidt længere kan fuldt ud mærkes af de unge.

Lars Hansen:

Ifølge statistikken i din henvisning er der 1333 akademikere (AAK) ud af 128.435 på efterløn. Dvs ca 1%. Og Herløv Knudsen skriver i sin artikel, at der er ca 2,5% akademikere på efterløn. Måske har han medregnet Magistrene (MA), som osse bidrager med ca 1% (1279).

Jeg synes da hans tal er hæderlige nok. Måske endda lidt for høje.

Hvis man indregner andre med højere uddannelse, og det gælder ikke lærerne, mangler der vel kun Ingeniører og Økonomer, ialt 1762. I alt 4374 med højere uddannelse er på efterløn, svarende til 3,4%.

Så det passer ikke at akademikerne udgør ca 20% af efterlønsmodtagerne. 2-3% er et bedre bud.

Ja, jeg forstår det sådan set ikke, fordi mange af disse grupper klager over dårligt arbejdsmiljø. Men indtægtsnedgangen ved efterløn er nok for stor, samt de nye præmier for at fortsætte med at arbejde er så lukrative, at mange vælger at gi den en skalle de sidste par år på trods af ønsker om at komme væk. Der er selvfølgelig nogle få, der elsker deres arbejde, God bless, men de fleste jeg snakker med er lede og kede af det lort, for at sige det lige ud. Og der ligner de jo alle andre rundt omkring på arbejdsmarkedet. Det synes jeg er et langt større problem end de par mia efterlønnen beløber sig til!

9 ud af 10 taler opgivende om deres arbejde og især om tåbelige ledelser og endnu mere tåbelige administrative byrder. Og bureakratisk big-brother kontrol allevegne. Overalt i det offentlige og det private. Og om hvordan unge smarte DJØFfer og økonomer mm (ofte unge hårde kvinder) uden faglig specialviden bestemmer på arrogant måde alene ud fra økonomiske betragtninger (neoliberale kommisærer?). Fagstoltheden er under kraftig nedbrydning og folk gider ikke rigtig mere. Man sku måske tage den slags facts med ind i undersøgelsen af hvorfor den danske økonomi har været på nedtur længe - osse inden krisen satte igennem.

Dorte Sørensen

Hvorfor mener så mange at afskaffelsen af efterlønnen vil løse de danske økonomiske problemer i fremtiden.
Hvis efterlønnen blev afskaffet skal de nedslidte så ikke have førtidspension i stedet og det er mig bekendt til en højere takst end efterlønnen. Ligeledes skal ledige vel stadig have dagpenge selv om dagpenge perioden blev halveret over en nat med DF stemmer. Osv…………
Var det ikke bedre at invester i alternativ energi før vi helt mister det forspring og indflydelse som Danmark havde før 2001. Vi har spildt både tid og penge på skattelettelser, der først efter regeringens egne beregninger først er finansieret i 2019 og så endda med nogle overvurderede indtægter af CO2-kvoter så vi kan ikke komme hurtigt nok i gang hvis danskerne ikke i fremtiden skal leve af at klippe os selv..
Et sted hvor der kunne spare penge var at stryge al den styring og kontrol. Ligeledes har de vist sig at udliciteringen heller ikke har givet de ønskede gevinster. Osv………….. Her ville reformer være på sin plads – med andre ord sæt de offentlige ansatte fri så de kan løse opgaverne med deres indsigt og ideer i stedet for al den dræbende kontrol og styring.

Fremtidens problem er hvordan vi for nedbrudt de raske så de også kan arbejde.

Når man taler om 20% akademikere som går på efterløn, mon man så ikke tæller alt med, dvs. både akademikere (ca 3,5%) og lærere, pædagoger og sygeplejersker og andre med en videregående uddannelse, dvs. dem som har mellemlange og lange videregående uddannelser.

Nu er det desværre sådan, at hverken folkeskole-lærere, sygeplejersker eller pædagoger er akademikere (dvs. uddannet fra universitet), de er uddannet på professions-skoler, dvs. sygeplejeskoler, seminarier mv.

Og derfor bør disse mennesker altså ikke tælle med som akademikere i opgørelsen over, hvem der går på efterløn.

Når Cepos, Liberal Alliance og andre som eks. Venstre er ude efter denne efterløn er det jo fordi de udmærket godt er klar over, at det giver tømreren eller mekanikeren, som har arbejdet i mere end 40 år (eller mere). Og som er nedslidt, men ikke så nedslidt, at han eller hun kan få førtidspension. Og tro mig - det ved de udmærket godt.

Den borgerlige VKO-regering har forgyldt det vi kan kalde de 'rige', dvs. dem der bor i Nordsjælland og i Skåde og andre steder, hvor de rigeste i Danmark bor. Især indefrysningen af ejendoms-skatten har betydet, at det danske samfund mangler mange mia. kroner. Og de ufinansierede skatte-lettelser har betydet, at det danske samfund mangler mindst 10 mia kroner hvert år. [En lille note: Margaret Thatcher i England i 1980erne lavede aldrig ufinansierede skatte-lettelser....thi hun vidste værdien af 'to save an egg for a rainy day'].

Efterlønsordningens afskaffelse vil kun betyde, at en meget stor del af de her mennesker, som er eller går på efterløn, ville skulle på eks. førtidspension eller måske ende op på dagpenge eller kontanthjælp.

Og vi siger tak til Bent Winther for dagens neoliberale tudekoncert. We get the point: en kommende centrumvenstreregering skal åbenbart være mere borgerlige end de borgerlige. Tag du bare lidt ferie, bew.

Ungdomsarbejdsløsheden har været en realitet i over et år.

At motivere de gamle til at blive længere på arbejdsmarkedet, vil forværre situationen yderligere for de unge og få arbejdsløsheden til at stige yderligere.

Arbejdsløshed skyldes, at udbuddet af arbejdskraft allerede nu er større end efterspørgslen.

Første gang der uddannes en økonom med en IQ over 60, vil hun kunne forklare de andre økonomer denne simple sammenhæng.

Kort og godt:

Arbejdsløshed skyldes, at udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen.

Det er den ene situation (pædagogen vifter med en rød tøjdukke)

Mangel på arbejdskraft skyldes, at udbuddet af arbejdskraft er MINDRE end efterspørgslen.

Det er den modsatte situation (pædagogen vifter med en blå tøjdukke)

Det MÅ da kunne bankes ind i en økonom-hjerne, at en ubalance den ene vej -arbejdsløsheden (rød tøjdukke) - ikke gavnes af tiltag, der er beregnet til at modvirke den stik modsatte situation (blå tøjdukke).