Leder

LEDER: Den virkelige skandale

28. september 2010

»Man kan altid diskutere præmisserne, og hvordan Rigsrevisionen har klaret sin argumentation, men resultatet er jeg da ikke uenig i. At der er sket en overbetaling. Og det var som følge af de politiske grunde, regeringen havde for at opbygge et privat marked.«

– Ib Valsborg, tidligere departementschef i Sundhedsministeriet, da Lars Løkke Rasmussen var sundhedsminister.

Mailsagen, som den nu er døbt, er en af de sager, som regeringen har fået for vane at rode rundt med i månedsvis, uden at der er udsigt til, at den nogensinde bliver afklaret. Blev embedsmænd i blandt andet Sundhedsministeriet beordret til at slette mails, som har med en ubehagelig rapport om sundhedstakster at gøre eller ej? Sagen er kommet frem, efter at forfatterne Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen i bogen Projekt Løkke har skrevet, at en - formentlig dybt ulovlig - ordre om at slette mails blev givet for at fjerne alle spor efter en rapport, som angiveligt viste, at det offentlige kunne skære 25 procent af udgifterne til behandlinger på privat hospitaler. En rapport, som dermed underbygger Rigsrevisionens konklusioner og støtter kritikerne af Lars Løkke Ramussens favorisering af danske privathospitaler.

Når man læser bogen og erindrer de voldsomme udfald mod Rigsrevisionen fra regeringen, så må man konkludere, at en ordre om at slette mails ikke er overraskende, selv om man på nuværende tidspunkt må slå fast, at det er påstand mod påstand, så længe bogens anonyme kilder ikke ønsker at stå frem. Den ene af bogens forfattere har dog efterfølgende præciseret, at det var en af daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens nærmeste rådgivere, der gav ordren. Men både ministeren, hendes daværende departementschef og presserådgiver har pure afvist at kende noget til sagen. Nu har Rigsrevisionen så endnu en gang fået til opgave at grave sig ned i den betændte sag, hvor selve det efterfølgende cover-up meget let kan vise sig at være lige så belastende som selve sagen.

Overbetalingenhar kostet skatteyderne milliarder, men den politiske skandale består i de skjulte motiver, som aldrig er kommet frem. Den økonomiske favorisering af private behandlingstilbud har siden 2001 været så voldsom - både hvad angår ret til skattefradrag for sundhedsforsikringer, ventelistegaranti på blot en måned og altså de meget gunstige behandlingstakster - at der må ligge andet til grund end ønsket om at etablere et reelt frit valg for sundhedsbehandlinger. De offentlige hospitaler er, dokumenteret af blandt andre Ugebrevet Mandag Morgen, blevet drænet for penge og personale i forsøget på at opbygge et privat marked, og i en periode var der direkte guldfeber i den private sundhedssektor, og landets bedste speciallæger tjente styrtende med penge på overarbejde. Det er der med de nedsatte takster nu sat en dæmper på, men problematikken består og spørgsmålet om, hvilke overvejelser, der dybest set har været den tidligere sundhedsministers, forbliver ubesvarede.

Lars Løkke Rasmussen har hele sit politiske liv været Mister Fritvalg. Og på sundhedsområdet har et vigtigt middel til at sikre det frie valg været opbygning af et privat alternativ. Konkurrencen vil styrke effektiviteten og på længere sigt skabe bedre service for kunderne. Det lyder smukt og godt i de fleste ører. Men var det nødvendigt oven i de andre tiltag også at overbetale de private behandlingstilbud i stedet for at lade dem konkurrere indbyrdes, som et embedsmandsudvalg foreslog, således at den laveste pris ville blive resultatet? Var det nødvendigt at give de private hospitaler så gunstige vilkår, at de blev i stand til at presse de offentlige tilbud helt urimeligt? Nej, det er og var kun nødvendigt, hvis den bagvedliggende dagsorden ikke kun er frit valg og sund konkurrence, men et ønske om et egentligt todelt dansk sundhedssystem.

Det store problem, som sundhedsvæsnet i Danmark og andre lande bokser med, er de voldsomst stigende udgifter i takt med, at kravene stiger, og man bliver i stand til at behandle mere og mere, og i takt med at befolkningen bliver ældre. Det er med en forslidt vending den virkelige tikkende bombe under sundhedsvæsnet. Pengene vil fosse ud, hvis ikke der gøres noget. På bare lidt længere sigt vil den nødvendige konklusion være, at alle ikke kan behandles for alt, altid. Det er der ikke råd til. Der skal prioriteres, og det kan som bekendt ske på mange måder. Den mindst sandsynlige er desværre, at politikerne trækker en streg mellem, hvilke der er offentligt finansierede, og hvilke der er privat finansierede sundhedsydelser. Langt mere sandsynligt er det langsomt at lade nogle patienter betale selv til gengæld for bedre og hurtigere behandling. Men den diskussion er politisk sprængfarlig. Og det er den egentlige skandale. At prioritering i sundhedsvæsnet aldrig bliver diskuteret som andet end noget, der er nødvendigt. Og at privatøkonomien langsomt bliver den afgørende faktor - og det begynder med, at der etableres et marked.

Serie

Mailsagen

Det offentlige har i årevis betalt mere end nødvendigt til de private sygehuse. Forsøget på at skjule overbetalingen har foreløbigt ført til anklager om slettede mails i ministerierne, vildledning af Folketinget og lovbrud i centraladministrationen. Information afdækker sagen.

Seneste artikler

  • Fagforeninger: Ministre tørrer sygehussag af på embedsværk

    7. oktober 2010
    Embedsmændenes fagforeninger raser over, at ministrene i sygehussagen løber fra deres ansvar for regelbrud i ministerierne
  • Løkke underdriver overbetaling

    6. oktober 2010
    Løkkes (V) forklaring i sagen om overbetaling til privathospitaler skydes ned fra flere sider. Statsministeren har opfundet nye beregninger til lejligheden, mener sundhedsøkonom - det offentlige har betalt mindst en halv milliard for meget. Lemfældig omgang med sandheden, siger S
  • Sundhedsministeriet brød loven

    5. oktober 2010
    Sundhedsministeriet og Finansministeriet står til alvorlig kritik fra statsrevisorerne for at skjule oplysninger om overbetaling sidste forår. Lars Løkke Rasmussen (V) var dengang finansminister, og SF vil nu have undersøgt, om han stod bag beslutningen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En rigtig molbohistorie. Mon ikke man skal helt tilbage til VKR regeringen under Poul Schlüter 1988 - 1990 for at få nuanceret billedet til noget man kan tage ved lære af. Såvidt jeg husker blev der gennemført så mange besparelser på sundhedsområdet, at visse røster talte om, at en genopretning ville tage adskillige år. Og så opstod disse behandlings-køer og lange ventetider, som man senere har måttet døje med og betalt for at få nedbragt. Et område som dette kan ikke tåle en så turbulent forandringsproces, som den den har gennemgået de sidste 20 år uden

fortsat...

at økonomien skrider, og når det sker, flygter politikerne fra ansvaret og overlader det til overlægerne at skære ned og fyre medarbejdere i tusindvis.

Torben Munk Nielsen

Jeg er da helt sikker på at man kan genskabe slettede emails, ellers må de jo spørge PET. Det må være en smal sag for dem

Torben

...men det kræver at et flertal vil have sagen undersøgt med de nuværende regler... hmmm mon de sætter den igang lige med det samme?

Henrik Sarpsborg

Hvor svært kan det være at sætte sig ned og prioritere ydelserne. En kolonne med "behov" og en med "ønsker", ligesom indkøbslisten. Hvis man er i tvivl om de sidste, kan man jo spørge befolkningen eller finde de ekstra småpenge som tvivlstilfældene udgør!

At en diskussion om brugerbetaling for hurtigere og bedre behandling skulle være politisk sprængfarlig, tror jeg ikke på. De fleste ved at man kan købe sig til hurtigere behandling enten i det private eller i udlandet, men tør ikke fordi de alternative tilbud i mange tilfælde er dårligere og mere risikofyldte.

Jeg synes den virkelige skandale er at opinionsdannere og befolkningen uden videre accepterer radikal rovkapitalisme på bekostning af solide og velfungerende velfærdsydelser, når de fleste vil blive personligt ramt af de mange rigmandsreformer vi har haft, diskutterer nu og vil se komme, da det er en forsvindende lille %del af befolkningen der drager fordel af regeringens politikker. Hvor smart er det at lægge samfundets fremtid i en projektion af nogle få velhavere's gode vilje og moral vil drive værket? Det er kun en desperat taber der ikke vil stoppe mens legen er god, der frivilligt vil gamble på den måde.

Det er en tyk streg i det repræsentative demokrati, når vælgere på baggrund af spin og røgslør ikke længere handler i deres egen interesse.