Leder

Legestue for erhvervsledere

Debat
10. september 2010

Nu får vi et diagnosepapir, som også vil komme ud til befolkningen, så vi kan diskutere, hvad det er for udfordringer, Danmark står over for

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) forud for mødet i regeringens Vækstforum

Hop på stedetog skud i den forkerte retning. Tidligere i denne uge rejste statsministeren til Vestjylland for at præsentere en plan for vækst i Udkantsdanmark. Det væsentligste element i den plan er en motorvej fra Holstebro til Herning til to-tre milliarder kroner. Ifølge eksperter og regeringens egen infrastrukturkommission et projekt, som hverken vil føre til mere eller mindre udvikling i det vestjyske - men god plads til at trykke speederen i bund for dem, der måtte lægge vejen forbi. Regeringspartneren Konservative kæmper for i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov at sætte selskabsskatten ned. Et forslag, der ser ud til at vinde opbakning i VKO og Liberal Alliance - de fire partier, der tegner finansloven. De, der har forstand på erhvervsudvikling - og selveste erhvervsmanden Asger Aamund - mener dog, at det ikke batter det store at kaste sig ind i den europæiske konkurrence om lavest mulig erhvervsbeskatning. Aamund sagde i går til DR Nyheder: »Ja, nu bliver jeg nok myrdet af mine kolleger i erhvervslivet. Men den er altså ikke vildt vigtig.«

Disse to eksemplerblot for at stille spørgsmålet om, hvilken tiltro man skal have til regeringens evner og det papir, som i dag præsenteres fra statsministerens højt profilerede vækstforum. Gruppen, som er sammensat af mestendels erhvervsledere, har arbejdet i et år, og det, som i dag kommer ud af arbejdet er hverken en plan, konkrete forslag eller blot ideer til diskussion. Nej, det er en diagnose. Den indeholder 10 punkter, som forsamlingen gerne skulle enes om som de vigtigste problemer for Danmark. I kort form: Produktiviteten står i stampe, lønningerne er for høje, uddannelsesniveauet er for lavt, vi får demografisk modvind, arbejdsudbuddet er for lille, fornyelse og innovation er ikke i top, for få nye vækstvirksomheder, den offentlige sektor er ikke effektiv nok, der er for lidt konkurrence, afhængighed af fossile brændsler. Ingen af de 10 punkter springer i øjnene. Faktisk ligger der planer, strategier og målsætninger for det hele i de enkelte ministerier. Derfor har regeringens vækstforum ikke været andet end en legestue for erhvervsledere. Man fik et løst mandat, resultatet er endnu løsere, grænsende til ingenting, og ingen vil nogensinde fremover huske eller referere, hvad der kom ud af arbejdet.

Da Dette vækstforumblev nedsat, blev det af statsministeren betegnet som »morgendagens tænkere«. Tanken var, at det 30 mand store forum skulle rådgive regeringen om, hvordan Danmark kommer ud af krisen, men også om klimatiltag, velfærdssamfundets indretning, og hvordan flere kommer i gang med en uddannelse. Når resultatet i dag er så skuffende, så hænger det sammen med, at regeringen har villet styre processen uden at have et mål, og at det samtidig langtfra er den mest kreative og fritænkende proces, der er sat i gang. Løkke Rasmussen er i sammensætningen af sit forum gået efter magten, og det kan være udmærket i de situationer, hvor der skal træffes brede beslutninger. Men ikke i en fase, hvor der end ikke er enighed om, hvad problemerne er. 21 af de 30 medlemmer af Vækstforum repræsenterer erhvervslivet, det er fortrinsvis administrerende direktører for landets største virksomheder. Dertil kommer fire ministre, to fagforeningsrepræsentanter, en prorektor, en økonomiprofessor og en direktør i OECD. Som forudsagt på denne plads for et år siden, så kommer der ikke noget nyt fra den kreds. Erhvervslivets dagsorden kender vi i søvne: Lavere skat og mindre regulering af erhvervslivet, billigere arbejdskraft og bedre uddannelse, sådan er det. Hvad der er godt for Lego og Arla, er godt for Danmark. Det kan godt være, at den tankegang gik i den amerikanske bilindustri i 1950'erne, men den holder ikke i en moderne skandinavisk blandingsøkonomi.

Når Danmark havneri toppen af lister over lande, som internationale virksomheder helst vil investere i, skyldes det, at Skandinavien har udviklet et unikt samspil mellem erhvervsliv, lønmodtagere og den offentlige sektor. Den økonomiske lighed, det danske aftalesystem, reguleringen af arbejdsmarkedet og håndfaste standarder for virksomheder har gjort dansk erhvervsliv konkurrencedygtigt - ikke lave lønninger eller en lav selskabsskat eller en ringere offentlig service. Tværtimod er det netop samspillet inden for en velfungerende offentlige sektor med uddannelse, sundhed og omsorg - der er forudsætningen for en stærk konkurrenceevne. Og det er det, som udenlandske studier af vores model påpeger. Regeringen vil formentlig i dag forlænge arbejdet i vækstforum i håb om, at der en dag også vil komme forslag.

Men en virkelig satsning på udvikling af det danske samfund med vægt på bæredygtighed og bedre konkurrenceevne kræver, at helt andre kompetencer og interesser får plads på Marienborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Asger Aamund mig her og Asger Aamund mig der - hvorfor skal vi altid høre den mands meninger?

@ Tom

Måske fordi han har kompetance til at udtale sig i emnet..?

Man kan ikke tage artiklens budskab om en ren legestue for erhvervsledere fra den - og det er for så vidt heller ingen fornuftig grund til. Kun til at udvide perspektivet med "you scratch my back and I scratch yours...

Med venlig hilsen