Leder

Hvis du har Sverige kært

Det svenskevalg den 19. september ser ud til at blive historisk. Enten bliver de rødes herredømme brudt, eller også betyder det enden for mændenes herredømme
4. september 2010

Det svenskevalg den 19. september ser ud til at blive historisk. Enten bliver de rødes herredømme brudt, eller også betyder det enden for mændenes herredømme. Enten bliver Fredrik Reinfeldt fra Nya Moderaterna genvalgt som den første borgerlige minister i 80 år. Eller også bliver socialdemokraternes partileder Mona Sahlin Sveriges første kvindelige statsminister.

Nu er meningsmålinger jo bare meningsmålinger, men lidt kan man alligevel udlede af dem. Eksempelvis at det kommer til at være tæt mellem blokkene på valgdagen.

Den seneste meningsmåling fra Synovate/DN viser, at det ikke ser så sort ud for Mona Sahlin og hendes socialdemokrater, som de fem meningsmålinger forinden - afstanden mellem blokkene er blevet halveret, hvor de fire borgerlige partier får 47,6 procent mod 45,8 procent til de tre oppositionspartier. Det er ganske få procentpoint. Ganske små marginaler, der kommer til at afgøre det svenske rigsdagsvalg. Alt peger altså på, at det bliver en valggyser, det mest spændende valg i årtier, som man sagde allerede for et år siden.

Derudoverligger der et ekstra spændingsmoment i spørgsmålet, om det nationalistiske Sverigedemokraterna kommer over spærregrænsen på fire procent og dermed får plads i Riksdagen. Ifølge den seneste måling får partiet 4,4 procent. Noget der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange svenskere, der aldrig, aldrig nogensinde kan forestille sig, at hverken tonen eller politikken i det svenske folkhem bliver lige så rå og umenneskelig som Danmark.

Det er heller ikke, fordi Fredrik Reinfeldt og Mona Sahlin ikke har prøvet at holde Sverigedemokraterna udenfor. Fredrik Reinfeldt sagde i torsdags i SVT's debatprogram, »at han vil opfordre dem, der holder af Sverige til ikke at stemme Sverigedemokraterna ind i Rigsdagen«.

Hans finansminister og meget mådeholdne regnedreng, Anders Borg, der har enorm stor troværdighed i befolkningen, sagde, at »Sverigedemokraterna i Riksdagen truer Sveriges økonomi«, og » at de har dobbelt- og trippelberegnet besparelserne på indvandring«.

Og Mona Sahlin fulgte trop på et vælgermøde i Missionskirken i Stockholm, hvor hun sagde, at »ingen må gøre sådan, at Sverige bliver som Danmark, hvor man begyndte at samarbejde med Dansk Folkeparti, for så flyttede politikken sig væk, væk, væk fra det, som jeg synes er anstændigt«.

Men hverken Fredrik Reinfeldt eller Mona Sahlin har et klart svar på, hvad de vil gøre i den situation, hvor et samarbejde med Sverigedemokraterna bliver nødvendigt. Kun Folkpartiets Nyamko Sabuni, der også er Sveriges kontroversielle integrationsminister, har indrømmet, at hun gerne vil have Sverigedemokraternas stemmer.

Imens har de andre partier holdt sig så langt væk fra alt, hvad der hedder Sverigedemokraterna og emnet indvandring, som de overhovedet har kunnet.

Ud overdet er det svært at få øje på opsigtsvækkende valgbudskaber. I stedet diskuteres de såkaldte 'rot- og rut-avdrag', hvor privatpersoner kan trække ydelser i hjemmet fra i skat, hævet skat på alkohol, og der udkæmpes kampe om, hvem der kan sænke skatten for pensionister mest. Det siger lidt om valgkampen, at socialdemokraternes vinderkort handler om et lavere loft over daginstitutionsydelser. Valgkampen handler om fordelingspolitik, og slåskampen bliver udkæmpet på midten.

Og her erNya Moderaterna, som det gamle moderatparti har kaldt sig siden valgkampen i 2006, godt på vej til at tage socialdemokraternes plads. For Nya Moderaterna er et parti for alle. Væk er det gamle, støvede billede af et parti, hvor partistøtterne var damer, der troppede op iført perlehalskæder og mænd iført slips og jakkesæt. Væk er den ubetingede støtte til forsvar og a-kraft, væk er modstanden mod fagforeningerne og ansættelsesbeskyttelsen.

Det nye moderaterna er et parti på midten, et parti, hvor man lige som finansminister Anders Borg kan gå i sort T-shirt, sorte jeans, have ørering og langt hår. Her kan alle være med.

Der er oven i købet noget hipt over statsminister Fredrik Reinfeldt, som han beviste, da modeprofilen Elin Kling interviewede ham til magasinet Glamour, og spurgte ham, hvis stil han bedst kunne lide - Obamas eller Medvedevs.

Fredrik Reinfeldtbliver uhyrlig svær at slå for Mona Sahlin, der har svært at få sit parti til at virke friskt og nyt. Og som oven i købet har gamle lig i lasten fra dengang i 90'erne, hvor hun blev afsløret i at forudbetale 50.000 kroner i løn til sig selv og løj om det. Fredrik Reinfeldt er mere populær end sit parti, Mona Sahlin er mindre populær end sit. Kan du se Mona Sahlin i Glamour - nej vel?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan du se Mona Sahlin i Glamour - nej vel?

Hvorfor i alverden skulle vi nære noget ønske om at se Mona Sahlin i Glamour??

Spørgsmålet siger meget mere om lederskribenten end hun vist aner.