FOLK, der har mødt Iraks tidligere ansigt udadtil, Tariq Aziz, der frem til invasionen i 2003 var Saddam Husseins vicepremierminister, beskriver ham som 'civiliseret helt ud i lugten fra hans cigarer'. Den forhenværende engelsklærer var den enlige kristne i Saddams revolutionsråd af sunni-lejemordere og spyt-slikkere og ene om at nyde en slags respekt i udlandet. I går blev han dømt til døden ved hængning, kendt skyldig i medvirken til mord på shiitiske aktivister i 80'erne, heraf mange fra Dawa-partiet, premierminister Nuri al-Malikis politiske platform.
Dommen er selvsagt absurd - det er dødsdomme - men den viser tillige, hvad man hele tiden har vidst i Mellemøsten, nemlig at Iraks 'demokrati' ikke er mange hår bedre end det diktatur, den nu 74-årige helbredssvækkede Aziz tjente.
Dawa - ordet betyder 'kald' - er som parti ikke for amatører. Al-Malikis partifæller stod bag mord og bortførelser af vestlige gidsler under den libanesiske borgerkrig og var medstiftere af Hizbollah. Den grimme og uværdige henrettelse af Saddam Hussein i december 2006 satte standarden for al-Malikis embedsførelse som 'demokrat', og det var ikke over- raskende, da det kom frem, at han aflønner sine egne dødspatruljer - med offentlige midler.
Aziz' jordanske sagfører sagde i går til al-Jazeera, at han ser dommen som et forsøg på at sløre de skandaler, der i disse dage hentes ud af WikiLeaks Irak-logs, og som Informations læsere har kunnet følge i kompromitterende detaljer. Det er troligt for ikke at sige sandsynligt. De rædsler, Iraks 'demokratiske' magt- havere har forøvet mod politiske modstandere og uskyldige civile for øjnene af USA-koalitionens tropper, er det endegyldige dementi af alle de ædle hensigtserklæringer om demokratisering og menneskerettigheder i det nye Irak, som den globale offentlighed blev bildt ind. Det er med samme logik, Tariq Aziz nu bliver son-offer for det 'demokratiske' diktatur.
