Leder

Falske nyheder og falske martyrer

Debat
14. oktober 2010

De færreste lagde formentlig mærke til det. Det blev højst til en mindre notits i aviserne i går. De fleste medier har slet ikke bragt nyheden - slet ikke radio og tv, og på flere hjemmesider blev det blot helt kort noteret, da meddelelsen fra statsadvokaten blev offentliggjort: Ingen beviser, ingen tiltale, ingen retssag.

Sagen hidrører fra februar i år. »Fem personer med indvandrerbaggrund er anholdt for trusler på livet mod Pia Kjærsgaard,« hed det den 18. februar klokken 13.11 på Ekstra Bladets hjemmeside. I sig selv en forkert udlægning, som kom til at præge hele dagens dækning. For der var ikke tale om trusler, men en anonym påstand om attentatplaner, hvilket er noget andet. Dansk Folkepartis sekretariat havde nogle dage forinden modtaget et brev, som angav, at fem navngivne somaliere stod bag planerne. Et lignende anonymt brev var sendt til Rigspolitiet.

I går, næsten otte måneder senere, meddelte statsadvokaten så endelig, at der ikke bliver rejst tiltale mod de fem mænd. »Der er ingen beviser for, at fem personer i vinter truede med at slå Pia Kjærsgaard ihjel,« fastslår han. Set i lyset af den enorme opmærksomhed sagen fik den dag, de fem blev anholdt i deres hjem klokken fem om morgenen, kunne man i går have ønsket sig lidt større opmærksomhed fra de medier, som over et døgn i februar løb som lemminger i samme retning og ud over stepperne med den frygtindgydende historie om, at Pia Kjærsgaard var udsat for mordtrusler fra en gruppe af indvandrere. Terroren var ved at nå helt ind på Christiansborg.

Forløbet den 18. februar set fra medierne, som Information tidligere har beskrevet det, så således ud:

Efter at nyheden er sluppet ud på Ekstra Bladets hjemmeside, er der dobbelte gule Breaking news-bjælker på TV 2 News resten af eftermiddagen og aftenen. »Trusler mod Pia Kjærs- gaard, indvandrere står bag,« hedder det. Reportere og sendevogne sendes i hast til lufthavnen, Københavns Politigård, Nørrebro, og hvor der ellers måtte være det mindste at berette. Samtlige partiledere på Christiansborg inklusiv Villy Søvndal (SF) og Enhedslistens Per Clausen udtrykker deres afsky over for truslerne og deres støtte til Dansk Folkepartis leder, som senere på eftermiddagen lander fra ferie i Københavns Lufthavn. I ankomsthallen er der pressemøde, de mange fremmødte journalister og fotografer lytter til en rystet Pia Kjærsgaard, som fortæller om, hvordan og hvor hun modtog nyheden om truslerne. Muhammed-tegneren Kurt Westergaard udtrykker senere sin medfølelse. I mellemtiden er forhørene af de fem slut på politigården sidst på eftermiddagen, og alle bliver de løsladt på nær en enkelt, i hvis lejlighed man har fundet falske pengesedler.

Politiet oplyser dog, at efterforskningen fortsætter, og sigtelsen mod dem alle opretholdes, fordi man blandt andet ønsker at undersøge de angivne somalieres computere. Politiets videre efterforskning bliver alibiet for, at toneangivende medier ufortrødent fortsætter i samme spor. Der analyseres og fremdrages tidligere eksempler på »trusler mod Pia Kjærsgaard«. TV 2 sætter truslen i sammenhæng med tidligere forbrydelser begået af somaliere, lige fra en dansk selvmordsbomber i Mogadishu til et overfald på tegneren Kurt Westergaard. Dagbladet Politiken hævder, at en af de sigtede er en selvlært imam fra en somalisk moske på Nordre Fasanvej, som tidligere har været under mistanke for at radikalisere unge mennesker. To af de andre er ifølge avisen ansat i en somalisk bank. Det svarer næsten til at navngive de sigtede, som der i dag ingen som helst beviser er imod. Den anonyme brevskriver blev aldrig fundet. Måske en psykisk syg, en forhærdet racist eller noget helt tredje. Hans eller hendes motiver til at sende brevet, kan man kun gætte på, ligesom man kan spekulere i, hvordan historien slap ud til pressen med den specielle eksplosive vinkel.

Terroren og truslerne om terror stiller særlige krav til mediernes dækning. Jagten på at være først med nyhederne og bidrage med nye oplysninger i denne type sager er så intens, at det alt for ofte ender med falske påstande.

Det var der senest grelle eksempler på i den voldsomme dækning af sagen om den tjetjenske bombemand fra Hotel Jørgensen i København. Konkurrencen på nyhedshjemmesider og 24-timers radio- og tv-kanaler er så stor, at der skal meget mod til at undlade at bringe en historie, som har voldsom kraft og vidtrækkende perspektiver. Og resultatet er, at der ofte spredes mere frygt end information.

Det er helt urimeligt, at nogle politikere - og andre - skal leve i frygt for, at nogle vil gøre dem fortræd. Gerningsmændene skal findes og straffes, for det er en enorm personlig belastning og til skade for folkestyret og den fri meningsudveksling. På den anden side er truslerne - og de påståede trusler - med til at skabe politiske martyrer. De bliver en faktor i den politiske kamp og afsporer debatten - et ikke ukendt fænomen på både den yderste højre- og venstrefløj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En temmelig lusket sag, der tilsyneladende tilfældigvis foregik omtrent samtidig med Søren Gade og Jacob Winthers afgang i forbindelse med Jægerbogssagen.

Lene Timmermann

Ja, der er mange mærkelige sammentræf i disse tider...
(Tror lige at jeg skal have fundet Scherfigs Frydenholm frem fra reolen)