Leder

De kan ikke ties ihjel

At både Moderaternas Fredrik Reinfeldt og Socialdemokraternas Mona Sahlin håndterer Sverigedemokraterna på sandkasseniveau, gør ikke ligefrem sagen bedre ... Som om Sverigedemokraterna ikke sad i Rigsdagen. Som om 20 mandater ikke betyder noget som helst
8. oktober 2010

I Sverige har generationer af mennesker, der er flygtet fra undertrykkelse og fattigdom, fået muligheden for at begynde forfra. De har beriget vores land, gjort os klogere og udviklet vores samfund. De bidrager til vores velstand. Uden denne åbenhed havde Sverige været et fattigere land.

Fredrik Reinfeldt, Sveriges statsminister

Det kan godt være, at det nationalkonservative, indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna (SD) fik en skarp bemærkning med på vejen, da Sveriges borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt, tirsdag præsenterede sin regering. Det kan godt være, at statsministeren med SDs indtog i Rigsdagen havde behov for at markere, at Sverige med Fredrik Reinfeldt og den borgerlige alliance i spidsen stadig står for humanisme og rummelighed. Det kan godt være, han havde behov for at give Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, fingeren ved at udnævne den superhumanistiske folkpartist Erik Ullenhag til integrationsminister.

Det ændrer bare ikke på, at den borgerlige alliance nu er blevet til en mindretalsregering, og at Sverigedemokraterna med sine 20 mandater ud af 349 kan komme til at agere tungen på vægtskålen. Den borgerlige alliance og dermed minoritetsregeringen Reinfeldt har med sine 49,3 procent af stemmerne brug for opbakning, indtil videre er det ikke lykkedes at få tilslutning fra Miljöpartiet, som er en del af den rød-grønne blok. Derfor kan det meget vel være, at regeringen må hente sit flertal hos Sverigedemokraterna. Det kan man ikke tie ihjel. Det kan man ikke fjerne med skarpe bemærkninger og så ellers ingenting. Det prøvede man før valget SD kom ind med 20 mandater. Og det prøver man nu.

At både ModeraternasFredrik Reinfeldt og Socialdemokraternas Mona Sahlin håndterer Sverigedemokraterna på sandkasseniveau, gør ikke ligefrem sagen bedre. Sahlin synes ikke, at regeringen må basere sin magt på Sverigedemokraterna, selv om hun selv godt må. Reinfeldt siger det samme, bare med omvendt fortegn hvis de rød-grønne støttes af Sverigedemokraterna, har de givet Sverigedemokraterna indflydelse.

Som om Sverigedemokraterna ikke sad i Rigsdagen. Som om 20 mandater ikke betyder noget som helst.

Det politiske spil, der går ud på at give modstanderen skylden for at give SD politisk magt, kan meget vel være en forsmag på de næste fire år i svensk politik. Reinfeldt har selv sagt, at det afhænger af Socialdemokraterne, og om hvorvidt »Mona Sahlin holder sit løfte til den svenske befolkning om ikke på nogen som helst måde, ingen steder og aldrig nogensinde give et politisk indflydelse til SD«.

Det virker ellers ikke, som om blokkene har brug for et politisk
blame-gameog for at slå på hinanden for at få modstanderen og især Sverigedemokraterna til at se dumme ud. Det klarer Sverigedemokraterna så udmærket selv. Indtil videre har Sverigedmokraterna nemlig vist sig fra sin mest uprofessionelle side.

Under den traditionelle gudstjeneste før Rigsdagens åbning og Reinfeldts præsentation af den nye regering styrtede SDs partileder, Jimmie Åkesson, ud af kirken iført folkedragt sammen med sin lige så folkedragtsklædte kæreste og Sverigedemokraternas øvrige rigsdagsmedlemmer. Grunden til den emotionelle exit var, at biskoppen Eva Brunne talte om mandagens antiracistiske demonstrationer i Stockholm demonstrationer, der var rettet mod Sverigedemokraterna. Hendes tale var baseret på
Jakobs brev 2:1med følgende morale: Gør ikke forskel på folk.

Sverigedemokraterna med Jimmie Åkesson i spidsen har brugt flere år på at virke modne, de har ryddet op i rækkerne og smidt alt og alle ud, der havde den mindste tilknytning til nazisme, og hvad SD ellers tidligere havde af lig i lasten eksempelvis Bevara Sverige Svenskt. Det nye SD med fem unge seriøse universitetsuddannede mænd i spidsen har prøvet at virke politisk modent, de har brugt krudtet på at fremstille sig selv som ofre og martyrer, fordi de ikke blev inviteret med til partilederrunder på tv, fordi deres kampagnefilm blev stoppet, og fordi de blev ignoreret af det politiske etablissement eksempelvis da Vänsterpartiets leder, Lars Ohly, forlod sminken på Sveriges Television, fordi han ikke kunne sidde ved siden af en racist som Åkesson.

SD har gjort alt for at virke modne og ansvarsfulde. Men reaktionen i kirken virkede præcist modsat. Partiet, der allerede møder massiv modstand i befolkningen og blandt politikerne der er blevet demonstreret mod racister i Rigsdagen, der er blevet udgivet bog efter bog om Sverigedemokraterna, og sportsstjerne har for en sjælden gangs skyld blandet sig i den politiske debat i protest mod Sverigedemokraterna fremstod umodent og pubertært og langt fra klar til at tage sit politiske ansvar som del af den svenske rigsdag.

Det kunne både Mona Sahlin og Fredrik Reinfeldt benytte sig af. Det kræver bare, at de er sig deres ansvar bevidst og begynder at samarbejde hen over midten.

mal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu