Leder

LEDER: Den faste hånd

Debat
13. oktober 2010

Politikerne vil gøre godt. Og der er masser af skidt at tage sig af derude i de danske ghettoer. Ingen kan være i tvivl om, at der er problemer. Det er selvsagt uacceptabelt, når brandmænd forhindres i at udføre deres arbejde, og når skoler udsættes for hærværk. Den slags skal selvfølgelig stoppes. Det er alle ansvarlige politikere og partier enige om.

Derfor annoncerer såvel regering som opposition i disse dage en række planer til bekæmpelse af problemerne i ghettoerne. Senest i går foreslog Socialdemokraterne og SF, at såkaldte ballademagere under 13 år skal have udgangsforbud efter klokken 22. Et korps på 200 betjente skal ifølge oppositionen patruljere i ghettoområderne og sørge for at følge ballademagerne hjem efter mørkets frembrud. Helt i tråd med udspillets indhold kaldes dets første fase: »En fast hånd skal nedbringe utrygheden.«

I sin åbningstale forrige tirsdag i Folketinget varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen ligeledes, at også regeringen vil bruge en fast hånd til at nedbringe utrygheden i de 29 ghettoer.

»Det nytter ikke noget at poste flere penge i at male facader. Vi står over for særlige problemer, der kræver særlige løsninger,« sagde statsministeren.

Regeringens løsning er ifølge Lars Løkke Rasmussen ganske enkelt at rive nogle af bygningerne i ghettoerne ned og sælge andre til hvem, der måtte have lyst til at købe. Det må forventes at være en central del af den ghettoplan, som regeringen ventes at offentliggøre om nogle uger. Desværre peger regeringens og oppositionens foreløbige planer mere på problemet end på løsningen af problemet. Indtil videre tyder intet nemlig på, at de faste hænder har fat i problemerne derude.

Forslaget om udgangsforbud for unge under 13 år rejser flere dilemmaer. Oppositionen vil gøre SSP-samarbejdet (skole, socialforvaltning og politi) til den instans, der skal stille sig til dommer over, hvornår en såkaldt ballademager er så meget ballademager, at han eller hun skal pålægges et udgangsforbud efter klokken 22.00.

»For mange problembørn strejfer rundt i de udsatte boligområder efter mørkets frembrud, hvor de lærer unoder af de ældre unge. Samfundet skal hjælpe med at vise grænser, hvor forældre ofte i afmagt svigter,« lyder begrundelsen fra S og SF.

Der er masser af gode forslag i Socialdemokraternes og SF's udspil. Det er fornuftigt at iværksætte en bedre vidnebeskyttelse til folk, der vover at vidne mod ghettoernes kriminelle. Det er fornuftigt, at betjente hurtigt skal kunne udskrive bøder til unge kriminelle, så de kan mærke konsekvensen af deres handlinger. Det er fornuftigt at ville nedbringe andelen af socialt belastede indvandrere i ghettoernes skoler og institutioner.

Men når det kommer til spørgsmålet om udgangsforbud, så har vi altså bekæmpet større problemer uden at gå så meget på kompromis med dette samfunds grundlæggende principper.

Det kan ikke undre, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tager varmt imod oppositionens udspil, selv om han ikke tror på, at de ekstra betjente vil gøre den store forskel.

»Det kan ikke nytte noget, at vi bare fortsætter med at løse problemerne, som om de var et problem i Hjørring eller et parcelhuskvarter i Hillerød,« sagde han i en kommentar på sit pressemøde i går.

Nej, regeringen vil demonstrere, at den har monopol på den faste hånd med bl.a. bulldozere. Vi har endnu til gode at se den samlede ghettoplan fra regeringen, men det, vi har set, virker ikke overbevisende. De sociale problemer og den megen kriminalitet, der findes i ghettoerne, udryddes næppe ved at lade bygningerne styrte sammen. Sandsynligheden taler for, at problemerne blot vil blive spredt for alle vinde og lande i nye boligområder. Men det er jo også en måde at løse ghettoproblemet på. Lex Christiania.

Ingen af de politiske forslag bærer præg af at forholde sig til det liv, der leves i de danske ghettoer. Der er mange problemer, ja, men der er også masser af almindelig dagligdag med mennesker, der passer deres arbejde og passer deres børn, så de ikke ender som ballademagere. Det ville være mere fornuftigt at tage udgangspunkt i de medborgere, der rent faktisk bor og har deres hverdag i disse bygninger. Det er de mennesker, der er en del af løsningen.

Det udgangspunkt tager Dagbladet Information, når vi fra i dag flytter en redaktion ud i én af ghettoerne i det hårdt belastede boligområde Tingbjerg. Vi vil - i ord og billeder - skildre dagliglivet i ghettoerne i en tid, hvor politikerne kæmper om at bekæmpe dem.

Både regeringens og oppositionens forslag efterlader det indtryk, at de ikke kan omsætte deres gode viljer i andet end løfter om faste hænder, som blot afdækker en grundlæggende afmagt.

Det er vores opgave - og vel pressens generelt - at skildre virkeligheden, når politikerne ikke er tæt nok på den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Imponerende debut.

Dorte Sørensen

Det er godt og prisværdigt, at Information vil skildre livet i de udsatte boligområder. Men vil Information ikke holde op med at følge den negative tendens med at kalde de udsatte boligområder for ghettoer.

Pusherstreet var også en slags ghetto, den blev også "nedlagt", og derved spredt for alle vinde.
Hurra for den dankse politiske opfindsomhed og dobbelt hurra for de politikere der tager læring af deres erfaringer.

Nå, så regeringen vil til at indføre udgangsforbud for særlige grupper, det bliver interessant at se, hvorledes forvaltningen af denne indskrænkning i borgernes frihed forløber.
Hvornår kommer der så kontrolposter ved udgangen fra ghettoen?
Skal alle unge under 14 år så have udgangsforbud, eller gælder loven kun for nærmere specificerede personer og områder?
Og hvorledes passer det egentligt ind i et samfund, der kalder sig demokratisk?

Hastigheden hvormed politiet udskriver bøder, har jo intet med løsning af problemet at gøre - betjente skriver bøder ud med den hastighed de er i stand til - skal de skrive hurtigere på bødeblokken eller hvad forestiller man sig?

Men vi ser frem til at Information sender reportager fra Tingbjerg og taler med rigtigt levende mennesker, således at der sker en afvejning i forhold til regeringens defamering af landets fattige.

Kenneth Heigren

"Men når det kommer til udgangsforbud så har vi altså bekæmpet større problemer uden at gå så meget på kompromis med dette samfunds grundlæggende principper" - om udgangsforbud for unge under 13 efter kl. 22! !! Nogle kunne jo nok mene, at det sådan set burde være en menneskeret at have forældre der var ansvarlige nok til at sørge for at man som som 10, 11 eller 12 årig var lagt i seng et godt stykke tid, før så man kunne passe sin skole dage efter. Eller med andre ord: hvornår fanden er det blevet et grundlæggende princip for det demokratiske samfund at børn fiser hærgende rundt om natten??
At det så måske hellere burde ske i en dialog med (eller genopdragelse af) forældrene end med forbud er en anden sag.

Der findes ingen ghettoer i Danmark. Ordet er en del af den nye hate speech rettet mod fremmede.

Steffen Nielsen

Lars Dahl
Har du dit brev fra Flemming Rose endnu?
Hvis du har, så skriv til Rune Engelbreth på Politiken
http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/10/13/flemming-rose-hedegaard-t...

Svend-Aage Jakobsen

Enig med Lars Dahl, vi har ingen Ghettoer i Danmark. Vi har nogle boligområder ,der er forsømte og hvor man har ladet stå til socialt - og boligpolitisk. Det er der man skal sætte ind. Da Tingbjerg i sin tid blev opført og befolket tog man sociale- og boligpolitiske initiativer, der tilskyndede de nye beboere, børn og voksne fra saneringskvarterene i Kbh. til at engagere sig i udvillingen af Tingbjerg (Børnene var med til at plante træer, de første byggelegepladser blev etableret mm, voksne deltog aktivt i foreningsliv via skolen og oplysningsforeningers tilbud osv.) De intiativer har ikke kunnet trives med den massive tilflyning af ny danskere, der er sket i disse udsatte og af vor regering forsømte boligområder.
Helles & Villys initiativ bør suppleres med konstruktive ideer fra de mange velfungerede boligområder vi også har i DK, Ligesom Steen Eiler Rasmussens og C. Th Sørensens oprindelige visioner for Tingbjerg bør inddrages i arbejdet med genopretning af bl.a Tingbjerg.

Vi har nogle boligområder ,der er forsømte og hvor man har ladet stå til socialt - og boligpolitisk.
Måske, eller også var vi bare glade for at "de" ikke flyttede ind i vores kvarter. Det danske boligmarked er ikke demokratisk, det er end ikke demografisk.

Svend-Aage Jakobsen

Ja! Men det er jo ikke et argument for at undlade , at gøre noget opsøgende socialt- og boligpolitisk i de boligområder hvor nogle af beboerne og de unge har problemer med at fungere socialt, efter de normer vi i vort samfund anser for normalt. Der er en mængde tilbud i omhandlede områder - men problemer består bla. a. i at motivere til at udnytte de og vort samfunds tilbud.