Leder

LEDER: Frihedsrettigheder

Når regerigen vælger i den grad at gå på kompromis med klassiske friheder som retten til at slå sig ned, hvor man vil, etablere en familie og selv stå for opdragelsen af sine børn, så er det et dybt problematisk spor, som Venstreløver i tidligere tider ikke ville have tøvet med at kalde betonsocialdemokratisk
Debat
26. oktober 2010

Den personlige frihed er vigtig for partiet Venstre. Da Claus Hjort Frederiksen (V) blev beskæftigelsesminister i 2001, kaldte han sig for frihedsminster, og Søren Pind brugte samme betegnelse om sig selv, da han blev udviklingsminister. Friheden til at kunne udfolde sine drømme, selv forme sit liv og stræbe efter sin lykke, ligger dybt i Venstres sjæl. Derfor er det med stor forundring, man må konstatere, at flere af de forslag, som i dag præsenteres som en ghettopakke, byder på væsentlige indskrænkninger af den personlige frihed. Endda er det Venstres top, som har presset på over for en modvillig konservativ justitsminister for at tvinge de mest vidtgående forslag igennem i forhold til frihedsrettighederne. Det drejer sig om to forslag. Det ene vil tvinge forældre, hvis børn taler dårligt dansk til at sende deres børn i daginstitution. Sker det ikke, vil regeringen give kommunerne mulighed for at trække forældrene i deres sociale ydelser. Det andet forslag går på at fratage beboere i de belastede boligområder muligheden for at få familiesammenføring. Målet er at sikre en mere blandet beboersammensætning, men forslaget rammer også velfungerende familier, som tilfældigvis bor i Gellerup, Vollsmose eller Tingbjerg.

Problemerne er massive i de hårdest belastede boligområder, og meget tyder på, at man må tage utraditionelle midler i brug. Men når regerigen vælger i den grad at gå på kompromis med klassiske friheder som retten til at slå sig ned, hvor man vil, etablere en familie og selv stå for opdragelsen af sine børn, så er det et dybt problematisk spor, som Venstreløver i tidligere tider ikke ville have tøvet med at kalde betonsocialdemokratisk. Årsagen til disse forslag i den hårde ende skal nok desværre findes i, at Venstre har udset sig ghettoerne, som det politiske felt, hvor Lars Løkke Rasmussen kan komme ind i værdipolitikken. Så må friheden vige for en tid.bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

bew har været for tidligt ud, da justitsministeren i sidste øjeblik overbevist Venstre og her med frihedspartiet om at et forbud mod at personer der bor i et almensocial bolig ikke må hindres i at blive familiesammenførte, da det vil stride mod konventioner mv. ( Kilde p1-morgen). Her var regeringen ved at komme ud for samme hindring som de konservative kom ud i med deres forslag om burkaforbud. regeringen
Mht. at tvinge børn i daginstitution virker noget drastisk eller snare mere som signalværdi, da 90 pct. af børn fra familier med anden etnisk baggrund gå i dag i daginstitution For etnisk danske familier er tallet 93 pt. Vil tvang og krav med træg i overførselsindkomster af de sidste familier ikke mere ramme socialt dårlige familier på starthjælp eller hvor kontanthjælploftet samt de nye regler der fratager kontanthjælpen fra den ene ægtefælde hvis begge forældre har været ledige i over ½ år.

Dorte Sørensen

PS: I mine øjne er det mere betænkeligt, at regeringen nu vil smide familier ud af boligen , hvis familien er et problem for naboer og boligselskabet og det skal ske med det samme uden hensyn til at familien har anke mulighed. Hvis familien vinder anken så må de få en penge erstatning. Vil det ikke gøre nogle familier fredløse. Er det en lov der er et retssamfund værdig? Hvad med mere at bruge konfliktløsninger i boligselskabet så disse tilspidse konflikter ikke opstår. samt med at være mere behjælpelig med praktikpladser mv.