Leder

LEDER: Pressefrihed

19. oktober 2010

I al stilfærdighed har regeringen besluttet at ombringe grundlæggende principper for åbenheden i den danske forvaltning. I hvert fald er det påfaldende, at et af det nye folketingsårs vigtigste lovforslag foreløbig ikke har påkaldt nævneværdig opmærksomhed, skønt intet mindre end retssikkerheden de næste 10-15 år er på spil, hvis ellers det lykkes regeringen at gennemføre sin offentligheds- og forvaltningslov i efteråret 2011. De to love vil indskrænke borgernes og pressens adgang til den offentlige administration. Vi taler altså om to søjler, dette lands demokrati hviler på.

Hvor offentlighedslovsforslaget ventes fremsat om nogle uger, er der høringsfrist til torsdag i denne uge for den ny forvaltningslov, der fastsætter nye regler for den sagsbehandling, der regulerer forholdet mellem borger og myndighed. Foreløbig har Information stort set været ene om at skildre loven, selv om den ifølge Oluf Jørgensen, mediejurist ved Danmarks Journalisthøjskole og medlem af offentlighedskommissionen, er »en bombe under borgernes retssikkerhed«.

Vedtages den som fremsat, vil f.eks. forældre til tvangsfjernede børn fremover ikke kunne få adgang til den vurdering, der har ført til fjernelsen. Forældre vil kunne få adgang til alt materiale i sagen, men vil være afskåret fra det skøn, der førte til indgreb. De får altså præmisserne, men ikke konklusionen. Det samme vil gælde i skattesager, byggesager og i andre socialsager. Foreløbig har Justitsministeriet forsøgt at berolige:

»Når Oluf Jørgensen kan få sådan et indtryk, må vi selvfølgelig overveje, om vi kan gøre det klarere,« skrev ministeriet til Information.

Vi tror gerne på, at Justitsministeriets embedsmænd vil fundere over Oluf Jørgensens kritik. Men at ministeriet lover at tænke sig om, er ikke nok - kravet må være en tilbundsgående undersøgelse. For Oluf Jørgensens stærke retorik skyldes jo, at de indskrænkninger, han ser i forvaltnings-loven, vil få konsekvenser for offentlighedsloven. Og her er i forvejen grund til ængstelse.

Tilhængerne af den nye lov fremhæver flere fremskridt. Og der er bestemt forbedringer. Åben adgang til myndighedernes postlister og databaser forbedrer kontrollen af magten. Det er prisværdigt, at Danmark indfører, hvad der har været fast praksis i eksempelvis Sverige i årevis. Men på et langt mere centralt område venter en ubehagelig beskæring ændring: Fremover skal såkaldt ministerbetjening være undtaget aktindsigt. Det bryder med gældende lov, der tillader aktindsigt i korrespondance mellem ministerier og styrelser. Her må vi spørge: Hvad kan foregå i et ministerium eller en styrelse, som ikke i sidste ende er ministerbetjening?

Ifølge formanden for Offentlighedskommissionen, ombudsmand og professor Hans Gammeltoft-Hansen, skal ændringen beskytte den politiske proces: »Hvis man som embedsmand skal rådgive sin minister i en vanskelig politisk sag og ved, at de ting, man skriver ned, (...) senere (...) kan blive gjort til genstand for meget indgående granskning (...), vil man nok være meget forsigtig med, hvad man siger, og hvad man skriver,« sagde han til P1. Denne urovækkende melding er pakket ind i et utvivlsomt velment forsøg på at vise hensyn til de stakkels embedsmænd. Men det ændrer ikke, at ombudsmanden her lader hensynet til statsmagten gå forud for hensynet til borgeren.

Hvis den ny offentligheds- og forvaltningslov ender med et tilbageslag for pressens mulighed for at kontrollere ministeriers og myndigheders arbejde, vil det ikke være første gang i danmarkshistorien. Der vil gå en linje tilbage til 14. september 1770, hvor Johann Friedrich Struensee afskaffede censuren og indførte 'fuldstændig skrivefrihed'. Pressen begyndte at gå kritisk til værks, hvilket magthaverne ikke brød sig om. Nogle år efter at Struensee var blevet henrettet på Østre Fælled, nedsattes en trykkefrihedskommission, der slukkede 'pressefrihedens lys' med Frederik VI's censurlov i 1799.

Satiriske tegninger fra den tid er bevaret, og en af dem blev publiceret anonymt af Johannes Wiedewelt som håndkoloreret kobberstik med titlen Pressefrihed. Som det ses her på siden, er motivet en gammel kælling - pressen - med kyse, sammenbundne vinger og fodlænker, så hun kan nagles fast, hvis hun gør sig ud til bens.

Wiedewelts kobberstik er nyttigt at erindre sig i 2010, hvor vi tager åbenhed og frihed for givet. Pressen kan - og skal - være frygteligt irriterende for magthaverne, da vores samfundspligt er at være kritisk. Det har den til fælles med Wiedewelts kælling. Men et åbent og frit samfund bør bevare og beskytte kællingen, hvis det fortsat vil kalde sig demokratisk. Denne selvfølgelighed er nu under pres. Får Oluf Jørgensen ret i sin kritik, vil magten lukke sig om sig selv og ekskludere borgerne fra afgørelser, der griber ind i deres liv. I sin yderste konsekvens er denne tankegang rodfæstet i principper, der hyldes og praktiseres af regimer, vi ikke anerkender som demokratiske. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pørtner Jensen

Og ROJ tv må lukkes nu, da deres midler til driften er beslaglagt af poliyiet, helt uden anklageskrift. Danmark er ikke til at kende mere. Nu må de borgelige da være glade!

Morten Kjeldgaard

Med ekspresfart kører vi mod de borgerliges vådeste drøm: det totalitære samfund stramt styret af den borgerlige stat.

Prisen for Fogh Rasmussens udnævnelse til NATO-generalsekretær med tyrkisk godkendelse hænger nok sammen med en underhåndsaftale om at skride ind over for ROJ TV.

Demokrati og åbenhed er et par besværlige størrelser for ministre og statsadministrationen. Det ender vel med, at man vil privatisere folketinget, så vi kan få partier som Saxo Banks Folkeparti, Mærskdemokraterne eller lignende.

Henrik Sarpsborg

Disse skøn er jo selve magtgrebet. Der hvor et andet menneske med magten i hånden, foretager et valg for et andet menneske.

Det er selve dette magtgreb man vil skjule.

Disse skøn er afgørende i den enkelte sag, men begrundelser ændrer sig over tid, og så er det da helt umuligt at man ikke kan få indsigt i netop dette.

Fx vil man om 30 år kunne begrunde sagsafgørelser med håbløst forældet viden, uden at nogen vil kunne kontrollere det.

I forhold til denne regering er det særligt problematisk, da de naturligvis har haft nogle uheldige sager på det seneste. Men det blegner i forhold til de ændringer af statens struktur og virke som de har indført udenom demokratisk debat (kommunal og strukturreformer), mens alle har diskutteret ligegyldig (i det store billede) flygtninge/ udlændinge politik.

Man har tilsyneladende i denne regering en opfattelse af at borgerne ikke selv ved hvad der er godt for dem. Hvor er det nu vi har hørt det før?

Karsten Johansen

En av den nyere tids største streikebevegelser utvikler seg nå i Frankrike.

Men i det veldig "europeiske" Information og den øvrige medieverden eksisterer disse skjellsettende begivenhetene så å si ikke. Information er mest opptatt av å sette en gammel lettstalinist Sohn i gapestokken 25 år etter at det er for sent å kritisere hans politikk fra dengang, mens altså langt langt viktigere begivenheter forbigås i total taushet, fordi de rokker ved myten om EU.

Kan noen forklare meg hva vi skal med en
"pressefrihet" der den liberale totalitarismen er perfekt og hyperhermetisk, fordi den er frivillig?

God Leder!

»Hvis man som embedsmand skal rådgive sin minister i en vanskelig politisk sag og ved, at de ting, man skriver ned, (…) senere (…) kan blive gjort til genstand for meget indgående granskning (…), vil man nok være meget forsigtig med, hvad man siger, og hvad man skriver,« sagde Ombudsmanden.

Men sådan har det jo altid været i den offentlige administration og det er en af de grundlæggende principper, der holder embedsmandens arbejde indenfor lovens rammer: At det arbejde og den kommunikation der foregår mellem offentlige myndigheder skal kunne tåle dagens lys!

Det er derfor ganske uforståeligt, at ombudsmanden bruger det som et argument for det modsatte. Forklaring ønskes?

Søren Kristensen

Det pudsige er jo at der faktisk foreligger en forklaring, gående ud på at den eksisterende og omfattende aktindsigt er forstyrrende for den interne dialog mellem de forskellige departementer. Hvorfor denne bramfri forklaring tilsyneladende passerer uanfægtet, i den toneangivende (eller tonedøve om man vil) del af pressen, kan man jo gisne om - eller forsøgsvis spørge ind til.

Ja, man kan undre sig over at de ligefrem gider anstrenge sig om at gøre dette til lov, når den manglende reaktion i pressen tydeligvis viser at det slet ikke er nødvendigt, størstedelen af pressen har for længe siden opgivet at føre kritisk journalistik alligevel*.

* = Her skal Information fremhæves som en enkelt prisværdig undtagelse, da avisen har dækket denne sag siden dens begyndelse.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Skandale! Det er det rette ord for beskrivelsen af regeringens beslutning! Hvordan i alverden kan det på nogen måde forsvares?!

" Ifølge formanden for Offentlighedskommissionen, ombudsmand og professor Hans Gammeltoft-Hansen, skal ændringen beskytte den politiske proces: »Hvis man som embedsmand skal rådgive sin minister i en vanskelig politisk sag og ved, at de ting, man skriver ned, (…) senere (…) kan blive gjort til genstand for meget indgående granskning (…), vil man nok være meget forsigtig med, hvad man siger, og hvad man skriver,« sagde han til P1. Denne urovækkende melding er pakket ind i et utvivlsomt velment forsøg på at vise hensyn til de stakkels embedsmænd. Men det ændrer ikke, at ombudsmanden her lader hensynet til statsmagten gå forud for hensynet til borgeren."

Selvfølgelig skal embedsmændene ikke beskyttes. De skal bare tænke sig om når de udfører deres arbejde. Det er hvad de få deres penge for. Og hvis de laver fejl, skal det naturligvis være muligt at undersøge dem.

Peter Andreas Ebbesen

Det skulle ikke undre mig om Jesper Tynell's "afsløringer af Claus Hjort Frederiksen's ulovlige fiflerier i beskæftielselsministeriet er en af årsagerne til denne uhyrlige lovændring.
Hvornår går det op for den såkaldte "Almendelige dansker" At ytringsfriheden langsomt men sikkert bliver indskrænket dag for dag med det nuværende regime.
Det startet med Lares "Lykke's" "Stats-kup i 2007.
VH Heidi Madsen

Vi må nu, stærkere end nogen sinde før, stille krav om en ny grundlov, hvor demokratiet er skrevet ind. Så vil det nemlig ikke være muligt for et tilfældigt flertal at komme med denne type undergravende forslag.

Henrik Eismark

Det er jo uhyre alvorligt, og trækker nærmest tråde tilbage til George Bush d. II og Cheney, Rumsfeld m.v. helt hen til Berlusconi og alle de fortidige spøgelser i Europa og Sydamerika.

Samtidig forlanger Staten mere og mere og lettere og lettere indsigt i borgernes kommunikation og det er totalt set en helt uacceptabel glidebane, som er helt uden reel grund, og voldsomt overdrevet hvis der henvises til voldstrusler mod nationalstaten Danmark, sålænge den nu eksisterer og ikke opsluges at en europæisk delstatsunion.

VOK-blokkens fifleri med offentlighedsloven og forvaltningsloven èr et stort demokratisk problem, fordi magt-relationerne forsøges skrevet ind foran offentligheden i forhold til Statsadministrationen.

At det netop er disse to lovgivningssæt, der skal sikre den siddende Regerings ideologiske friløb, kommer ikke som nogen overraskelse, idet der her, analytisk set, er mulighed for at indføre massive inskrænkninger i den offentlige indsigt i lovgivnings-processen.

Men at forudsætte, at offentligheden ikke skulle være repræsenteret i forløbet af, hvordan lovgivningen er blevet til, er et markant brud med principperne for det aktive demokrati. Og dét forhold spiller på negative vilkår ganske godt i tråd med den usunde kultur, som har drevet en massiv kritik af Regeringen frem i temmelig mange ministeriers gøren og laden de seneste ni år.

Det ser med andre ord ud til, at offentligheden har ret i at føle sig underløbet af en idelologisk spin-kultur, som anser offentligheden som en barriere for sit frie virke. Og her står så udspillet om henholdvis Forvaltningsloven som Offentlighedsloven som det centrale forsøg på at sætte offentligheden ud af spil.

Det naturlige modtræk for en opposition, der står overfor VOK-blokkens ubønhølige vilje til at sætte sine 90 mandater på spidsen generelt, drejer sig naturligvis om at tøjle udartningen af det danske domokrati imod befolkningens interesser.

Og derfor er det ligeledes naturligt at reagere overfor 90-mandats-regimet med en fremtidig revision af Grundloven, der ønsker at genindsætte offentligheden som det demokratiske focus fremfor en ideologisk bekvemmelighed på administrative vilkår. Det handler jo om demokratiets kontrol-instanser overfor den vilje magt-relationerne udviser til at sætte sig selv højest i den demokratiske kontruktion. Men det har aldrig været meningen med demokratiet, at dets umiddelbare administration skulle hæves over sin offentlige basis.

Og det er med andre ord her miséren befinder sig: befolkning og magthavere. Hønen og ægget. Regeringen forestiller sig balancen brudt til fordel for sine egne idelologiske doktriner. Af fortrinsvis egennyttige økonomisk tilsnit. Men der skal meget mere til at tilfredsstille et fornuftigt demokrati. Ikke mindst den sociale kontrakt.

Og bryder man den, er det oppositionens soleklare ret at fordre en revision af Grundloven med det sigte at genvinde balancerne. Og den situation har Regeringen aktualiseret med sit mærkværdige angreb på både Offentlighedsloven og Forvaltningsloven. Så der er lagt brænde i ovnen på den politiske scene med Regeringens tendensiøse fremturen...

Med venlig hilsen

Peter B. Jensen

Jeg er slet ikke uenig i kritikken, men synes dog også lige den skal belyses fra den anden side.
I en benhård fløjpolitisk magtkamp bliver den ene fjer hurtigt til fem høns, alene fordi det gavner oppositionens position (uanset hvem der styrer og er i opposition). Så kan et talepapir, brainstorm, en joke eller ide-udkast pludselig blive en politisk sag, selv om det bare er til inspiration og ikke får videre konsekvenser.

Pointen er at hvis vi vil have aktindsigt skal vi også forvalte den fornuftigt (samme gælder for ytringsfrihed). Hvis vi nidkært sidder og leder efter kritikpunkter for egen vindings skyld, kan det tilsvarende svække demokratiet.

Det med at vi kan fratages retten til aktindsigt i egne forhold er så ren Anders And, og får mig til et spekulere over hvem der egentlig lever mit liv.

Det forekommer mig at være en eufemisme, når en kommentator skriver om "spin-kultur", når en anden kommentator kommer meget tættere på: den totalitære stat under borgerligt styre. Det er forfærdende at se, hvordan et tilfældigt borgeligt sammenrend, kaldet det siddende flertal, fuldstændigt kan bombe politiske forhold 100 år tilbage: flertalsdiktatur er en mere præcis beskrivelse. Og flertal på et område købes for indrømmelser på et helt andet

Henrik Eismark

Vi ser efterlevningerne af Herremandskulturen vokse igen og brede sig blandt danske politikere og embedsmænd.

Det skulle ikke undre mig, om storhedsvanviddet er kommet af at Danmark igen er en udfarende, erobrende krigsnation, 'der sidder med ved bordet', som politikerne elsker at beskrive det. Det er vist et tag selv bord.

Det plejer at gå galt, når den danske stat går i krig,

Vi har spildt tiden med at rase mod DF. Den virkelige trussel kommer fra Venstres folketingsgruppe, der med militant beslutsomhed i årevis har sønderbombet demokratiet.
Alt der er dem i vejen mejes ned: kommunalt selvstyre, smagsdommere, kritisk presse...
Vi, der har levet længe nok, mærker tydeligt væmmelsen hos de gamle venstrefolk. Måske er det også derfor vi er så rasende på Birthe Rønn Hornbech. Hendes retskaffenhed er helt på Løkke-niveau.

Henrik Eismark

Lars, jeg må trække min teori frem om, at der skal være tidsbegrænsninger på forskellige offentlige embeder, funktioner m.v.

Helt fra ydmyge og effektive borgmestre, der med stadigt stærkere opblæst vind i sejlene ender som sande, despotiske bykonger til anonyme departmentschefer, som kører med klatten bag tæppet i stedet for ministeren, op gennem Folketingsmedlemmer og ministre til selve statsmedisteren.

8 år, og så er det ud mens de stadig kan bevare fødderne på jorden.

Og vi skal arvefølgen blandt folketingets adelsslægter til livs.

Klaus Flemløse

Et VKO paradoks

Bravo til Information for artikel og leder om begrænsningen af aktindsigten.

Det er paradoksalt, at VKO har skabt et centralstyret samfund med en stor efterretningstjeneste og med indskrænkninger i de borgerlige rettigheder, som den gamle venstrefløj drømte om at skabe for at nå et socialistisk samfund. Dette vil selv ramme VKO som en boomerang senere, når de selv mister magten.

Lad os nu antage at VKO mister flertallet på et tidspunkt og kommer i opposition. Man er da kommet i en situation, som man selv har skabt. Det vil nemlig være endnu vanskeligere end tidligere for folketingsmedlemmer, borgere, journalister og nyhedsmedier at få aktindsigt. Dermed vil VKO selv ikke have noget at føre oppositionspolitik på. Den siddende regeringsmagt vil blive cementeret uden at oppositionen kan gøre noget.

Desuden har man skabt præcedens for, at en regering kan se bort fra Rigsrevisionens krav om fuld adgang til alt materiale i en styrelse eller et ministerium. Det koster blot en næse – ikke et eneste hoved.

Nu til et rædselsscenario for partierne VKO. Dette scenario består i at dele af den gamle venstrefløj får centrale poster i den kommende regering. Ifølge VKO’s opfattelse vil det ende med noget, der er en stråleglans af Sovjet og DDR. Intet slipper ud fra ministerier og styrelser. VKO kan intet gøre og de må stille og rolig affinde sig med stråleglansen fra Sovjet og DDR. Hvor dum kan man være?

Enhver konservativ eller liberalt, for den sags skyld også en socialistisk indstillet person, må græmmes over den centralisering og kontrol VKO har skabt. Det eneste glædelige ved dette er, at det rammer VKO selv.

Man kan så håbe på at et regeringsskift vil fjerne de restriktioner som VKO har indført mht. aktindsigt, borgerlige rettigheder og reducerer PET’s magt.

"Man kan så håbe på at et regeringsskift vil fjerne de restriktioner som VKO har indført mht. aktindsigt, borgerlige rettigheder og reducerer PET’s magt." Som frygtet: en ny regering vil bruge tid kræfter og resourcer på at ændre tilbage.. Primært fordi de ikke er blevet hørt og har bidraget til et kompromis - helt ude i hampen