Leder

LEDER: Rygende pistoler

30. oktober 2010

Hele ugen har regeringspartierne hæleslæbende kaldt på bevismateriale i sagen om udlevering af irakiske fanger for at undgå at iværksætte en nødvendig kommissionsundersøgelse af krigen i Irak. Dokumentation har der ellers været nok af, siden Information for en uge siden bragte de første afslørende artikler med afsæt i verdenshistoriens største militære lækage.

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag lagde sit ansigt i alvorlige folder og bekendte, at han kun er interesseret i at få sandheden frem i denne sag, så lader han foreløbig ikke handling følge ord. Og det er ganske enkelt usandt, når regeringen og Dansk Folkeparti rutinemæssigt gentager, at de savner endelige beviser. Eller som Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen udtalte tirsdag: »Undskyld mig - men hvor er den rygende pistol?«

Kære Michael Aastrup Jensen og andre, der måtte være i tvivl. De rygende pistoler følger her:

Til Folketinget oplyste daværende forsvarsminister Søren Gade (V) den 30. august 2007, at »man ikke har kendskab til mishandling eller tortur af personer tilbageholdt og overgivet af de danske styrker«. To år tidligere - 1. juni 2005 - holdt den danske ambassadør i Irak, Torben Gettermann, møde med den irakiske indenrigsminister. Ifølge den efterfølgende diplomatiske rapport handlede mødet om de omfattende overgreb og likvideringer begået af Basras politistyrker.

Frem for alt handlede mødet om, at en fange, pågrebet af danske soldater og overdraget til irakerne, var tævet til døde af irakisk politi. Det var præcist det, der ikke måtte - og ifølge regeringens udmeldinger ikke ville - ske.

Regeringen er gået stille med oplysningerne om dette møde og den efterfølgende diplomatiske rapport. Dette bevis - eller rygende pistol, om man vil - kom først til offentlighedens kendskab i Information fredag.

Dermed er det også dokumenteret, at de danske myndigheder på højeste niveau har kendt til både den gennemgribende tortur og ét konkret tilfælde, hvor den har ført til en fanges død. Og dokumentationen leveres vel at mærke af Udenrigsministeriet selv. Det må betragtes som udelukket, at andre ministerier skulle være holdt i uvidenhed om de faktiske forhold i det danske diplomati. I så fald er det en ny skandale i skandalen.

Men det er ikke det eneste skydevåben, der er fortsat ryger fra sit løb. Information har vi dokumenteret, at Forsvarsministeriet misvisende oplyste Folketinget, at danske styrker i 2004-2005 foretog 21 anholdelser. Det passer ikke. Danske soldater har i perioden medvirket til at anholde 95 irakere, viser Informations gennemgang af de 391.832 krigsdokumenter.

Ministeriets tal skyldes, at de danske styrker tog britiske kolleger med til anholdelserne, så de populært sagt blev skrevet på briternes konto. Men den behændige omskrivning af den faktiske virkelighed er ikke bare moralsk forkastelig. Den er ifølge adskillige jurister ulovlig.

Mistanke om lovbrud i Forsvarets rækker er i sig selv en skandale, og den ansvarlige er selvfølgelig daværende forsvarsminister Søren Gade.

I ugens løb har flere soldater og officerer stået frem på tv og i dagspressen og fortalt deres historier, som bekræfter krigsrapporternes oplysninger. Men hvad vidste regeringen? Kendte den til den brutale virkelighed i de irakiske fængsler, som tilsyneladende ikke var væsentlig forskellig fra Saddam Husseins rædselsregime, som krigen jo handlede om at fjerne?

Det spørgsmål har været regeringens sidste argument for at slå koldt vand i blodet, eller som Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo formulerede det mandag aften på TV 2: »Inden vi udøver nogen standret, vil jeg gerne lige høre Forsvarets udlægning af sagen«.

Information går ikke ind for standretter af nogen art. Hverken i Irak eller i Danmark. Men nu er der så mange beviser på, at regeringen vidste - eller burde have vidst - hvad der foregik i Irak.

Derfor må vi insistere på, statsministeren leverer en kommissionsundersøgelse, når han bedyrer, at han 'først og fremmest' har et ønske om at 'få skabt klarhed over sagen'.

Danmark får selvfølgelig ikke en uvildig undersøgelse med den redegørelse, som Forsvaret er blevet bedt om at udarbejde. Vi tiltænker Forsvarets ansatte de bedste hensigter, men når der er tale om mistanke om lovbrud i Forsvarets egne rækker, så grænser det til det naive at forestille sig, at kollegers granskning af hinanden vil være uhildet. Selvfølgelig vil den ikke det. Det er for meget at forlange af Forsvaret. Og når sandheden nu er statsministerens ærinde, så bør han omgøre sin beslutning.

Statsministeren sidste argument er, at en kommissionsundersøgelse vil trække ud. Det er sandt. Det har grundigt arbejde det med at gøre. Men sandheden om Irak-krigen er værd at vente på.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Krigen handlede IKKE om at fjerne Saddams rædselsregime.
Den handlede om hans masseødelæggelsesvåben. Det gentog statsministeren og udenrigsministeren igen og igen. Og det var løgn.
KAN I dog ikke huske det?

Rygende pistoler - nærmere rystende ringe fatteevne eller blot manipulation.

Danske styrker har ikke tilbageholdt eller overdraget pågældende personer - det har britiske styrker.

"Den er ifølge adskillige jurister ulovlig"

At danske styrker har bistået britiske styrker - under operationer, hvor pågældende personer er blevet tilbageholdt - er bestemt ikke ulovligt.

Ej heller har det været skjult for Folketing eller offentligheden, at danske styrker i Irak indgik i et tæt samarbejde med briterne - bl.a. om pågribelsen af forbrydere som Abbas Alawi og hans bande.

Tom W. Petersen

Angående ringe fatteevne:
Den falder tilbage på Lars Hansen, som ikke har fattet pointen i det dansk-britiske samarbejde om at udlevere fanger til tortur, vel vidende at det var det, danskerne medvirkede til.
Prøv at læse dokumenterne!

Til gengæld har briterne selv fattet pointen - nu vil de ud i verden underlagt franske styrker, som så kan få lov at overdrage deres krigsfanger..

Lars Hansen

Så tager vi stavepladen frem igen.

De britiske soldater var i operativ kontrol under den danske bataljon.

Den danske bataljon beordrede de britiske soldater til at tilfangetage Alawi.

Som beordrende myndighed må man vel, som minimum, have et medansvar for hvad der sker med den pågældende eller hvad?

Det at denne Alawi skulle pågribes - var ikke noget som blev bestemt på bataljonsniveau - og det at denne Alawi blev pågribet under en danskledet operation udgør ikke et dansk brud af nogen art.

Igen - det at de danske styrker var under britisk operativ kommando - fritager ikke den danske stat for det fulde og udelte ansvar for evt. danske konventionsbrud - lige så lidt som det fritager den britiske stat for det fulde og udelte ansvar for evt. britiske styrkers konventionsbrud - også selvom de måtte være sket under dansk operativ kommando.

Desuden har danske styrker ikke 'beordret' britiske styrker til at overdrage tilbageholdte til irakiske myndigheder - tilbageholdte er et rent nationalt ansvar - og danske styrker kan ikke 'beordre' briterne på områder, der er rent nationale.

Jeg har ikke den samme viden som du, at beslutningen om Allawis pågriben ikke var på bataljonsniveau.

Men hvis de danske styrker her var under britisk operativ kommando, lyder det besynderligt at "den danske bataljon beordrede de britiske soldater til at tilfangetage Alawi", som du også skriver.

En noget tåget kommandostruktur under en og samme samme operation.

Tom W. Petersen

Angående dokumenterne:
Undskyld, Lars Hansen - jeg mente alle de artikler om emnet - med dokumentation - der har stået i Information siden 22. oktober.

”det er ikke noget vi blot tror, vi ved det!” sagde Anders Fogh Rasmussen i 2003 om Iraks masseødelæggelsesvåben.
Det var selvfølgelig løgn!
Hvor er det rart når regeringens skeletter begynder at vælte ud af skabet.

....dog i så små mængder og tilstande - at de på enhver måde var irrelevante - men hvis man hænger sig i detaljer fandt man faktisk WMD i Irak - også et dansk hold fandt nogle gamle granater beregnet til kemisk krigsførelse.

@Lars Hansen, dit bidrag om at der alligevel var WMD er dog tåkrummende masnipulerende, selv med din minimerende tilføjelse. Spørgsmålet var aldrig om Saddam havde brugt, drømt om, ønsket, whatever WMD - det var rigelig dokumenteret fra dengang, hvor alle var helt ligeglade med hans gasangreb. Som du udmærkert ved, var spørgsmålet om Saddam opbygget et nyt lager af en sådan størrelse og kvaliet, at det var en trussel mod "Vesten".

Det højt opreklamerede danske fund af "gasgranater" blev forsidestof i Danmark, men ikke nogen andre steder: Danmark fandt Saddams skjulte WMDer. Granaterne viste sig at være så gamle, ubrugelige og gennemrustede, at det aldrig blev klart hvad deres oprindelige formål kunne have været - det flydende indhold var rådnende sprængstoffer.

Alle gjorde så deres bedste for at glemme fantasi-overskrifterne, som du åbenbart fortsat husker. Granaterne var forøvrigt af en type, som kunne produceres på de støberianlæg, som den danske fabrik DISA i 1986-87 byggede til vores gode handelspartner Saddam i Irak - så oprindelsen kunne være dansk!

Jeg bliver altså arrig, når du prøver at omskrive fortiden på den måde, @Lars!

Jamen du har helt ret, Paamand!

Dog var min manipulation - med henvisningen til de faktisk fundne irakiske (på enhver måde irrelevante) WMD's - ikke i nærheden af Informations manipulation, bl.a. når Information forvandler de af UK tilbageholdte, og til Irak overdraget, irakere til danske fanger.

@Lars det er fint du åbent står ved, at du manipulerer. Men du lider åbenbart af den meget udbredte vildfarelse, at alle de andres dumheder kan undskylde din egen dumhed. Den slags retorik burde stoppe allerede i børnehaven - men bruges desværre meget i politik.

Om "de danske styrker var under britisk operativ kommando" eller omvendt ændrer ikke på, at regeringen var fuldt vidende om de overgreb, der foregik. Og at Danmark, gennem sin deltagelse i denne koalition. er fuldt medskyldige i hvad som helst, som resten af banden vælter på gulvet.

Hvor Danmark tiede, samtykkede vi - længere er den ikke, og nu er det på tide at tage skraldet. Da regeringen trods alt ikke ønsker at omfavne svineriet, prøver de at tale uden om og skjule sig. Flueknepperiet om kommandovejene er kun opstået på grund af regeringens prokuratorkneb - en gang barnlig udenomssnak.

Lars Hansen

De gasgranater af ældre oprindelse som Tom Paamand omtaler er faktisk en lidt absurd historie.

Granaterne blev testet med det nyeste danske og engelske udstyr som bekræftede, at det var kemiske våben. Ikke længe efter ankom amerikanske specialister fra Iraqi Survey Group (CIA) og testede granaterne i deres atomabsortionsspektometer og deres konklusionen var den, at granaterne ikke var kemiske våben, men skulle destrueres som om de var kemiske våben og i øvrigt ville de gerne have en med hjem til USA.

Deres kropssprog fortalte dog en anden historie. Om
en kemiske granat som USA havde givet i våbenhjælp til Saddam under Iran-Irakkrigen.

Prokuratorkneb

Det kan du mene, men når nu anklagerne lyder på lovbrud - er det vel ikke underligt vi ser på den juridiske siden af sagen - og her er der efter min opfattelse ikke noget som tyder på egentlige lovbrud.

Men man kan da, som du gør, udråbe Danmark til medskyldig i alt hvad der måtte have passeret i Irak af konventionsbrud og menneskerettighedskrænkelser (skønt den danske regering protesteret mod sådanne), men det er i så fald et subjektivt moralsk standpunkt.

Knus:

"Deres kropssprog fortalte dog en anden historie. Om en kemiske granat som USA havde givet i våbenhjælp til Saddam under Iran-Irakkrigen"

Javel ja...

@Rasmus - den køber jeg altså ikke. Det er korrekt (men omhyggeligt sjældent omtalt), at USA også i 80erne havde kemiske våben med fx sarin. En del af dem stod sågar kampklare i Vesttyskland, og blev først fjernet efter Murens fald. Officielt var USA meget fodslæbende over for at stoppe muligheden for brug af kemiske våben, men fastholdt dog, at disse kun var til Den Sidste Store Krig mod Kommunismen.

Men jeg har aldrig set bekræftet, at de i nyere tid skulle have overladt sådanne kemiske våben til andre, heller ikke bare for eksperimentets skyld. Kemiske våben kræver ikke de store sagkundskaber, så Saddam havde ikke behov for hjælp. Ikke mindst, da han ikke bekymrede sig meget om sikkerheden.

De fleste gasblandinger skal nyblandes kort før affyring for at kunne fungere, og er så som regel kun aktivt nogle få uger - men indholdet er fortsat skadeligt ved nærkontakt. Iraqi Survey Group var ikke kun CIA-folk, men jeg kan ikke se det underlige i, at de tog en prøve med hjem. Selv om jeg meget gerne sviner en hver form for militær til, og mistror dem inderligt, kan jeg ikke støtte din version af historien.

Nej, @Lars, jeg gør ikke nødvendigvis Danmark medskyldig i alt. Men "hvor Danmark tiede, samtykkede vi". Moralsk har Danmark fejlet ved at deltage i dette cirkus, uden at holde en eventuel politisk korrekt fane for human krigsførelse så højt, at den også fungerede i virkeligheden.

Jeg er da ret ligeglad med, om der formelt er brudt nogle love, og kan sagtens være pissesur uden. Som bekendt er der ingen af de officielle grunde til at gå i krig med Irak, der kan holde ved en domstol, så hvorfor skal efterspillet så pludselig kunne efterprøves juridisk :).

Ok!

Formuleringen var strammet lidt, men det var det indtryk som episoden efterlod hos flere tilstedeværende personer. Det drejer sig nok om en mere indirekte form for våbenhjælp, men den sag stinker stadigvæk.

Jeg ved nu ikke helt hvor meget Danmark 'tiede til samtykkede' - det min opfattelse, at Danmark gjorde, hvad vi rimeligvis kunne - men Danmark er jo ikke omnipotent.

Og jeg tror ikke Irak ville have været bedre stillet, om Danmark havde valgt ikke at deltage - faktisk er det min påstand, at i hvert fald nogle irakere fik gavn af Danmarks indsats i Irak.

Lars Hansen:

»… faktisk er det min påstand, at i hvert fald nogle irakere fik gavn af Danmarks indsats i Irak.«

Nok ikke de irakere det danske militær udleverede til tortur og henrettelse…

Rolig nu, det alternative flertal hár bebudet undersøgelsen. Og det må offentligheden, altså dig og mig, regne med bliver tilfældet. Redigeringen af den danske krigs-indsats, som forestået af den siddende Regering, der åbenbart, på magt-arrogancens vilkår, ønsker at tale problematikken hen, eller slet og ret forsøger atignorere den, har en udløbsdato. Og dermed en klar effekt på troværdigheden retrospektivt - eller snarerere manglen på troværdighed.

Der ér begået brud på konventionerne, selvom Regeringen har bedyret det modsatte. Og det er en ganske alvorlig sag for den danske indvolvering med krigsindsatsen. Der er tillige rejst begrundet tvivl fra den siddende Regering, om begrundelsen for at deltage på aggressorens side i de forhold, hvor DK er i krig, kort og godt. Det var ikke demokrati- udbredelse, der var begrundelsen, og dén mærkværdige udmelding, stiller VOK-blokkens ivrige aggressive udenrigspolitik stolen for døren. Der kom nemlig igen økonomiske fortrin ud af sammenhængen. Altså et klart liberalt ideologisk fejlfix. Måske det alene var den forrige Statsministers megalomane tilbøjeligheder, der sendte DK ud i en håbløs krigs-indsats. Det kan man nemlig under ingen omstændigheder afvise, men skiftet i begrundelses-forholdet. Som der klart er gået ged i for Regeringens vedkommende...

Det kan der faktisk siges uendeligt meget mere om, men vi lader døren stå åben lidt endnu...

Med venlig hilsen