Læsetid 4 min.

LEDER: Sammenbrud eller ny begyndelse

5. oktober 2010

Det er svært at opleve den borgerlige regerings nuværende situation som andet end en krise. Spørgsmålet er, om det er en krise af den slags, der kun forstærkes for at munde ud i et egentligt sammenbrud. Eller der er tale om en midlertidig krise, en naturlig usikkerhed om egen identitet og fremtidsmål mellem to faser - mellem Foghs og Løkkes epoke.

En del af svaret får vi sandsynligvis i dag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlægger sin åbningsredegørelse for Folketinget. Spørgsmålet er, om han efter flere mislykkede forsøg i løbet af sit første halvandet år ved magten formår at etablere en ny begyndelse?

Blandt krisetegnene er naturligvis det røde flertal i meningsmålingerne, de interne kampe mellem især Dansk Folkeparti og Konservative og de mange sager, der bliver ved med at slide på regeringen og dens ministre.

Men mest alvorligt for regeringen er det, at det er så svært at se, hvordan Lars Løkke Rasmussen skal komme videre, hvordan han skal bygge bro fra Foghs politiske projekt til sit eget.

En række højt profilerede initiativer, som skulle have givet statsministeren eget varemærke, ser ud til at løbe ud i sandet et for et. Først var der de 10 drømmemål for Danmark, som blev lanceret på Venstres landsmøde sidste år, og som så fine ud - gode borgerlige mål for forretningen Danmark i den internationale konkurrence. Men målene blev aldrig til andet end drømme - i hvert fald blev de hverken konkretiseret eller underkastet en strategi for, hvordan de skal nåes.

Så var der folkeskolen. Det store skridt fremad blev lanceret i nytårstalen sidste år. Først et 360 graders eftersyn foretaget af en gruppe eksperter med den anerkendte Jørgen Søndergaard i spidsen. En rapport og derefter møder på Marienborg med Løkke Rasmussen for bordenden og alle skolens interessenter. Det er foreløbig endt i et ødelæggende brud med lærerne. Og hvad værre er: Ingen ved helt, hvad det er, Lars Løkke Rasmussen vil med processen og folkeskolen ud over at offentliggøre de nationale test og styrke forældrenes valgfrihed.

Endelig var der den vigtige økonomiske dagsorden om at styrke væksten i Danmark. Løkke Rasmussen nedsatte for et år siden et særligt Vækstforum, Danmark er bagud på en række økonomisk vigtige parametre, og produktiviteten er i bund. Men efter et års arbejde i snakkeklubben af erhvervsledere har man kun kunnet komme op med en 'diagnose' for Danmark. 10 punkter, som skal forbedres, hvis Danmark igen skal øverst i den globale fødekæde. Topfolk i erhvervslivet har raset over, at regeringen ikke blot har taget fat på de reformer, som erhvervslivet har efterlyst i årevis: Lavere skat på arbejde, bedre import af kvalificeret arbejdskraft og fjernelse af efterløn og så videre.

Og det er lige præcis her, Lars Løkke Rasmussens dilemma ligger. Han har sagt farvel til sin forgænger Anders Fogh Ramussens projekt uden at formulere sit eget ud over de fragmentariske forsøg på at indskibe den nødvendige dag til dag-politik i en ideologisk tankerække. Væk er kulturkamp, skattestop, aktivistisk udenrigspolitik og kontraktpolitikken.

Men hvad skal der sættes i stedet? En mere klassisk borgerlig fordelingspolitik? Det ville tilfredsstille Løkke Rasmussens eget bagland, Konservative og Dansk Industri. Men kan man vinde et valg på det? Næppe. Ja, som Information spørger på forsiden i dag: Danmark er blevet mere borgerligt på mange strækninger. Men når det kommer til den økonomiske lighed og forventningen om, at de bredeste skuldre bærer de største byrder, er Danmark fortsat dybt socialdemokratisk. Anders Fogh Rasmussen førte nok en værdikamp, men den nåede aldrig dertil.

Lars Løkke Rasmussens skattereform og store krisepakke i foråret tydede på, at de klassiske borgerlige måder at formulere politik var tilbage. Svækkelse af fagbevægelsen, indgreb over for de ledige, lavere offentlige udgifter og lavere skat. Men tør Lars Løkke Rasmussen i dag tage yderligere skridt ud ad den vej, eller vil han forblive i den kriseprægede overgangsfase, som man må formode kun vil forstærkes frem mod næste valg.

En mulighed, som har været diskuteret en del, står tilbage, nemlig endnu engang at tage fat i indvandrerpolitikken som rambuk over for den indvandrerpolitisk labile opposition. Integrationsminister Birte Rønn Hornbech vil ændre de danske familiesammenføringsregler ved at afskaffe den omdiskuterede 24-års regel og tilknytningskravet. Det skal erstattes af et nyt pointsystem, som sikrer, at det er arbejdskraft, som bidrager til samfundet, der kommer til Danmark og ikke blot 'tilfældige' familiemedlemmer. Et helt igennem usympatisk forslag af den kendte skuffe, som man kan enes om i VKO.

Spørgsmålet er, om det er nok til at splitte oppositionen? I givet fald er det nok endnu et skridt væk fra Foghs epoke, men næppe for alvor begyndelsen på en ny.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu