DANSKHEDEN FEJREDE en bemærkelsesværdig triumf, da det i søndags lykkedes den dansksindede SSV Sydslesvigsk Vælgerforening at få sin kandidat valgt til overborgmesterposten i grænsebyen Flensborg.
Den ny overborgmester for de 88.500 bysbørn er 42 år og hedder Simon Faber. Han er i sig selv et udtryk for grænselandets historie. Simon Fabers forældre var tyske, men satte ham i dansk skole. Han drog til Danmark for at få sin videregående uddannelse og blev fra Aarhus Universitet cand. mag. i tysk og musikvidenskab, suppleret med en diplomuddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. Faber har arbejdet ved Danmarks Radio som højre hånd for daværende orkester- og korchef Per Erik Veng, inden Faber rykkede tilbage syd for grænsen og ind i det danske vælgerforeningsar-bejde (og Veng rykkede som kultur- og presseråd til den danske ambassade i Berlin).
De, der i de elektroniske medier hørte Simon Fabers glade kommentarer til valgsejren, kunne fryde sig over, at han taler et smukt klingende dansk og et lige så smukt klingende tysk.
EN DANSK VALGSEJR i et område, hvor dansk kun er førstesprog for en femtedel af befolkningen hvordan kan det lade sig gøre?
Valgets kringlede forløb er en del af forklaringen. Ved afstemningens første runde for tre uger siden fik ingen absolut flertal, men syv ud af de ni kan-didater blev skilt fra, heriblandt den socialdemokratiske. Kun de to, der får flest stemmer, går efter de tyske regler videre til den anden valgrunde.
De to var den 46-årige hamborgsk fødte jurist og forvaltningsekspert Elfi Heesch med 5.067 stemmer. Hun var støttet af en usædvanlig kombination af det konservative CDU og De Grønne. Den anden gennem nåleøjet var Simon Faber, der fik 3.925 stemmer.
Med sine mere end 1.000 stemmers forspring stod Elfi Heesch klart som favoritten. Men ikke alene var hendes koalition noget grumset, hun gav sig også til at føre sig frem, som om hun reelt var uafhængig af den. Og hvis kandidat var hun så?
Modsat kunne Faber samle op. Socialdemokraterne, SPD, kunne som parti ikke officielt bekvemme sig til at støtte Faber i anden runde, uanset at SPD tager en tilsvarende gestus for givet, hvis det er SSV, der ryger ud i første omgang og SPD, der bliver. Men de socialdemokratiske vælgere oplever et betydeligt værdifællesskab med de dansksindede. Og menige SPDere stemte herefter.
RIGTIG LOKALPOLITIK er der også i det. Faber er en af Flensborgs egne. Heesch har eksporteret sig ind udefra. Og dem findes der nok af i forvejen, påpeger den dansksindede Flensborg Avis.
Avisen fastslår, nok så væsentligt:
»I mange år er der i Flensborg og andetsteds i Slesvig-Holsten blevet talt meget om de store perspektiver, der ligger i et øget samarbejde med Danmark. Men uden et indgående kendskab til naboens sprog, kultur og mentalitet bliver det svært at knytte gode og sikre kontakter, som kan resultere i konkrete samarbejdsprojekter og i etablering af danske firmaer syd for grænsen«.
Se, det er jo et dejligt pengepungs-argument, som taler tydeligt til fordel for Herr Faber frem for Frau Heesch.
Slutresultat i anden runde: Faber 9.236 stemmer. Heesch 7.628 stem-mer.
Men, men. Der var trods den danske jubel et aber dabei. Den samlede stemmeprocent ved anden runde var 23,3 af alle vælgere. Rutsjet ned fra 27,1 procent i første runde. At både CDU og SPD landspolitisk er i krise, har fået de tos kernevælgere til at meditere på sofaen. Og fået de dansk-ivrige til at fylde i det tynde fremmøde.
GRÆNSEN HOPPER ikke med sejren i Flensborg. Det er interesser på den tyske side, Simon Faber er valgt til at varetage hvad enten de næres af dansk- eller tysktalende. En af hans første udfordringer bliver, at Flensborg er ramt af den økonomiske krise og skal have sine finanser grundigt sa-neret. Den slags kan man blive byhelt på. Men også det modsatte.
Hertil kommer det ubehagelige problem, at Schleswig-Holsteins delstatsregering med hovedsædet i Kiel har indrettet et spareprogram sådan, at det rammer de dansktalende skoler uforholdsmæssigt hårdt. De får fremover kun 85 procent af de tyske skolers tilskud. En nødbevilling er sendt fra Berlin, men det er ikke givet, at Kiel vil bruge den til at rette op på skævheden. Her er der også brug for klar tale fra København.
Midt i alle aktuelle trængsler er der dog grund til at fælde en vemodig glædeståre. Tænk, at så mange mennesker skulle dø eller få deres tilværelse ødelagt i det dansk-tyske grænselands stridigheder, før besindighed og naborespekt bragte gemytterne til ... Ja, helt åbenbart at holde så meget af hinanden, så de også kan finde ud af at stemme hinanden ind i betydningsfulde embeder uanset hvem der et etnisk tilhører flertallet.
Nu mangler vi kun et tilsvarende flertalsvalg af en mindretalstysker nord for grænsen.
