Leder

LEDER: For døve øren

Debat
20. november 2010

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har ikke den bedste hørelse i dansk politik. Det er en kendt sag, som ministeren er den første til at erkende. Tidligere på året fastslog hun således, at FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, »taler for døve øren«, når det kritiserer Danmarks omgang med konventioner, menneskerettigheder og almindelig menneskelig ordentlighed.

Det er klar tale. Og formentlig årsagen til at regeringen fastholdt det døve øre til gentagne advarsler fra netop UNHCR mod at returnere irakiske flygtninge på grund af sikkerhedssituationen. Vissevasse, svarede regeringen, og forsøgte i første omgang at lokke irakerne hjem med en kontant gulerod på 18.000 kr. Siden skruede man bissen på og fratog irakerne økonomiske midler i håbet om, at det kunne gøre livet så surt for dem, at de foretrak den irakiske slagmark.

Denne praksis er i sig selv uacceptabel. I dag kan Information afsløre, at den danske regering ikke alene vendte det døve øre til UNHCR's advarsler. Den lukkede også øjnene for koalitionsstyrkernes egne indberetninger fra krigens hverdag. Med afsæt i verdenshistoriens største militære lækage kan vi i dag fortælle, hvordan irakere blev skudt 'execution style', hvor de bagbundne ofre fik bind for øjnene og blev skudt igennem munden eller baghovedet. Indberetning efter indberetning viser i ubehagelige nærbilleder, hvordan den sekteriske vold eskalerede, parallelt med at den danske regering tog stadig mere hårdhændede metoder i anvendelse for at tvinge de irakiske flygtninge hjem. Her er der altså ikke tale om internationale organisationer, som regeringen helt usagligt kan henregne som uvelkomne smagsdommere. Her er tale om indberetninger fra koalitionens egne soldater. Dermed synes det endegyldigt godtgjort, at regeringen på intet tidspunkt har ønsket at sikre de irakere, som den selv var medansvarlig for at drive på flugt.

Dette moralske ansvar blev også mødt med døve øren.

Serie

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

er det ikke det man kan kalde medvirkne til mord ?

Mads Mikkel Tørsleff

@Morten:

Det vil jeg i hvert fald vælge at kalde det.

Danmark har en regering, der i kraft af sin praksis har medvirket til mord på civile og uskyldige mennesker. Og regeringen vender det døve øre til, når nogen forsøger at påpege det. Når man ikke kan øve censur mod budbringeren, så kan man gøre det næstbedste; Nemlig at vælge at overhøre budskabet. Resultatet er næsten det samme. Sagen bliver tiet ihjel. Dejligt hvis Information sætter fokus på sagen. Jeg glæder mig til at læse om den nye lækage.

Jeg kan læse på internationale mediers hjemmesider, at den britiske regering presser pressen til at øve selvcensur omkring de lækkede dokumenter; og Der Spiegel i Tyskland vil i følge Die Zeit heller ikke grave alt for dybt i lækagen. Her er der altså virkelig en mulighed for de danske medier for at kæmpe imod selvcensur og at "turde hvor andre tier". Sjovt nok står der intet på berlingske.dk eller jp.dk om de nye lækager. Har den danske regering haft ringet til redaktionerne?

Mads Mikkel Tørsleff

Hm, jeg må trække i land igen. berlingske.dk har faktisk offentliggjort en artikel netop som jeg skrev ovenfor.

Jeg vil haabe at det vil undmoente sig i en krigsforbryder domstol, hvor de skyldige vil blive doemt.

Christian Larsen

De nye oplysninger sætter rømningen af Brorsons Kirke i et nyt perspektiv som et af de sorteste og mest beskidte kapitler i den nyere Danmarkshistorie.

Med brutale knippelslag blev mænd, kvinder og børn pryglet ud af en kirke til ventende busser til den første etape på en lang rejse til en fremtid med overhængende risiko for henrettelse og tortur.

Ih du milde hvor må vi danskere dog efterhånden skamme os over vores magthavere.

Hvis der virkelig skulle findes en Gud, kan integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og hendes slæng være evigt forvissede om, at der er reserveret en særlig plads til dem i Helvede.

Som dagene, ugerne, månederne og årene går og sløret forsvinder, sidder der stadig flygtninge her og rundt om i verden, og i Irak, og frygter for deres liv; dem der ikke har mistet det allerede.

Gad vide hvad skal der stå i mit barnebarns historiebøger?