Leder

LEDER: Et land i udkanten af Europa

Debat
18. november 2010

Taler man spansk, giver det point til ægtefæller, der gerne vil til Danmark og sammenføres med familien, det gør kinesisk ikke. En universitetsgrad giver mere end en sygeplejerskeuddannelse for slet ikke at tale om et svendebrev som bygningshåndværker. Erhvervsarbejde giver gode point, det gør det ikke at have været hjemmegående og passet fire børn og hus og have. Og så videre.

Det er svært at have andre holdninger til gårsdagens forlig om nye familiesammenføringsregler, end at de er dybt usympatiske. En forskelsbehandling som ikke tidligere er set. Men det er der jo så meget, der er, og hvem har nogensinde vundet ved at være en flink fyr? Så spørgsmålet er, om reglerne virker. To formål har der været for regeringen - for det første at forhindre mennesker fra fattige lande udenfor Europa i at komme til Danmark gennem giftermål.

Det danske velfærdssystem er med statsministerens ord så generøst og spækket med rettigheder, at der må og skal være snævre - og altså endnu snævrere - grænser for, hvem der kan lukkes ind. For det andet har målet været at sørge for mere kvalificeret arbejdskraft til Danmark gennem en fintmasket prætest af ægtefællernes værdi som lønmodtager.

Det første skal nok lykkes. De, der før har kunnet vente, til de havde passeret de 24 år med at flytte til Danmark med deres uuddannede tyrkiske eller pakistanske ægtefælle, har ikke længere den mulighed. Og dog. I det omfang de nye regler bliver underløbet af EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, så står døren stadig åben til Danmark.

Det er de EU-regler, der betyder, at en måneds ophold i Malmø reelt giver adgang til fast ophold i Danmark. Det andet formål - tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft - er mere tvivlsomt. Europas strammeste regler for familiesammenføring vil betyde, at lysten til at emigrere til Danmark i det hele taget vil dale betragteligt. Rygtet om de usympatiske og bureaukratiske pointsystemer vil betyde, at danske virksomheder får sværere ved at tiltrække den arbejdskraft, de har behov for. Hvorfor? Fordi reglerne er diskriminerende og ydmygende, fordi det er svært at forestille sig et fornuftigt tænkende ungt menneske med en god uddannelse stå der med hatten i hånden foran en tilfældig skrankepave fra Udlændingeservice og skulle argumentere for, hvorfor han eller hun skal flytte sammen med sin elskede. Svært at forestille sig, at vedkommende skulle stå der og argumentere for, at han eller hun er god nok, at eksamenspapirerne er ægte og forklare, hvad der tæller som erhvervserfaring, og hvad der ikke gør, og at blive vurderet på om hans eller hendes danske sprog nu er til det ene eller andet niveau i en tilfældig test udtænkt i Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg.

Parret vil hurtigt finde ud af at slå sig ned i et andet land end Danmark. Og anbefalingen til de virksomheder, der håber på ad denne vej at tilføre de fornødne kvalifikationer, må være: Glem det. En mere farbar vej vil være at flytte produktionen andre steder hen.

Flere konservativeaf den erhvervsvenlige slags har allerede luftet frustrationerne. Over forslagene og over prioriteringerne i de øverste politiske lag. Mens dansk økonomi er gået i stå, mens langtidsledigheden bider sig fast, den kvalificerede arbejdskraft søger andre steder hen, og mens tilstanden ikke ser ud til blot at være en forbigående lavkonjunktur, men et mere permanent tilbageslag for dansk og europæisk økonomi. Ja, så koncentrerer regeringen, Dansk Folkeparti og resten af Folketingets partier al deres politiske kraft om, hvordan man kan stramme yderligere op og endegyldigt stoppe adgangen til Danmark.

Det er ikke bare trist, fordi det cementerer Danmark som en ubetydelig europæisk randstat, det er også et udtryk for et politisk system i opløsning på flugt fra de udfordringer, som et sundt, ansvarligt parlamentarisk system naturligt ville tage fat på.

Pointsystemet erresultatet af en politisk strategisk kalkule - en del af VK-regeringens valgkamp og designet til at så splid i oppositionen. En mission, der er lykkedes til overmål - og så har de da det at begejstres over og grine ad derinde i Folketinget, og aviserne noget at skrive om.

Om den strategiske genialitet er tilstrækkelig til at vende billedet for den trængte blå blok, er det for tidligt at spå om, men en ting er sikkert: Indtil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trykker på valgknappen, er Danmark sat i stå, sat på pause - og ovenikøbet på et af de mest skæbnesvangre tidspunkter i nyere tid. Område for område kan stilstanden identificeres, mens andre buldrer forbi. Regeringens forskellige udspil er ikke alvorligt ment, men valgoplæg, og det samme gælder oppositionens svar. Stilstand. Klimapolitik, vækst, uddannelse, erhvervspolitik. Alt står stille, mens vi venter, og mens regeringen sætter alle sejl til for at få valgt Løkke Rasmussen som statsminister. Måske skulle han bare se at få det overstået.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem var det, der fik indført et forbehold med hensyn til indvandrerpolitkken i 90'erne? SF.
Hvilke argumenter blev der brugt? At forholdene i DK var bedre, end hvad EU kunne diske op med?
Allerede dengang sad nationen fast i halsen i selvfed stolthed over hvor godt det hele var her hos ost, og hvor forfærdeligt alting var syd for Rødby.
Vi trænger til et opgør med opfattelsen af at alting er bedre her hos os. At vi kan noget, de andre ikke kan, og unset om vi køber IC4-tog, indfører point-systemer, eller laver Smiley-ordninger - ja, så er vi bedre end resten af Europa. Gu' er vi ej.
Vi er et land i EU- hverken mere eller mindre. Med den førte indvandrerpoltik nok mest mindre - mindst.
Og så bør der tages fat på hvordan venstrefløjen tilbage i 60'erne genopfandt nationalstaten og vi-er-bedre-end-de-andre-holdningen, og hvor bl.a. Grundtvig spillede en ikke ubetydelig rolle.
Ud af EU-debatten i 60'erne kom - hvad enten vi kan lide det eller ej - Dansk Folkeparti.

Christian Mondrup

@arne lund

"Og så bør der tages fat på hvordan venstrefløjen tilbage i 60’erne genopfandt nationalstaten og vi-er-bedre-end-de-andre-holdningen, og hvor bl.a. Grundtvig spillede en ikke ubetydelig rolle. Ud af EU-debatten i 60’erne kom - hvad enten vi kan lide det eller ej - Dansk Folkeparti."

Jeg hører selv til den venstrefløj, som havde modstand mod EF (som det hed dengang) som et højt prioriteret politisk programpunkt. Den dermed følgende nationalisme og svingen med "Dannebrog" var mig dog også den gang inderligt imod. Men jeg kan ikke løbe fra mit medansvar for de af Arne Lund opregnede konsekvenser af EF-modstanden.

Enhedslisten er i dag dét parti på venstrefløjen der står vagt om humanitet. Derfor nager det mig, at EL fastholder sin EU-modstand. Uden EU var vi i Danmark fuldstændig prisgivet det uanstændige fremmedhad, der er blevet opløftet til normalitet - også hos S og SF. På venstrefløjen kan og skal vi kæmpe politisk imod den rablende liberalisme, der grasserer i og udenfor EU. Men vi kan ikke undvære EU som den overnationale instans, der kan forsvare anstændigheden mod fremmedhadet.

Peter Andreas Jørgensen

Danmark er blevet et parallelsamfund.

Polen er nu langt mere progressivt og cool end Danmark. Men det er kun begyndelsen:

Skrækscenariernes skrækscenarie bliver virkelighed, når Danmmark går til folketingsvalg på et eneste spørgsmål. FOR ELLER IMOD DE FREMMEDE. Det hedder vist i sociolog-sproget "det bestemmende dem" ell. lign. Hvem mon vinder? Nå, Jorden går jo alligevel under den 21. december i 2012.

Mener nu ikke EU har reddet os på nogen måde, mener tværtimod EU har været en sovepude for Danmark.

I sammenhæng med afgivelse af suverænitet, er vores politiske sfære, blevet detroniseret og afsondret fra virkeligheden. Derfor ser vi politiske slagsmål om de ting der kan vindes på, den laveste fællesnævner i folk, fremmedhad.

Måske vi skal bede Dronning om at forære os til Tyskerne.

Nemlig - ja valg - nu!

@JT

Øhh hvorfor går jorden under 21. december 2012?

Peter Andreas Ebbesen

Jeg vil sige som den dame der ringede ind til aller sidst i P1-Formiddag.
Jeg er ikke stolt af at være dansker.
Hvor er vores storsind over for andre blevet af?
Nu skal vi altså til at passe på.
Og at SF stadig vil kalde sig socialister, det er mig helt uforståeligt.
Hvorfor overhovedet have et pointsystem, der deler mennesker op i A og B-mennesker?
Hvorfor fanden er en med en høj oniversitet'suddandelse bedre end håndværkeren, der er kommet for skade at forelske sig i en dansk kvinde?
Hvorfor er det den danske stat der skal bestemme hvem en dansker må forelske sig i fra et land uden for EU?
Hvis vi lige igen vender tilbage til udsendelsen fra i formiddags.
Så var det jo som nogle nok vil vide Torben Lund der var gæst i programmet.
Og jeg forstår godt han er indigneret og vred over hvad Danmark er ved at udvikle sig til.
Nemlig et land, der har nok i vores eget, og et land der tror vi kan klare os uden alle andre i verden.
Prøv lige at sætte ordet jøde ind i stedet for muslim, når i høre Dansk Foreskeldsparti beskylde muslimerne for alverdens ting og sager.
Så vil i se, hvor meget deres retorik minder om nazisterne's i Tyskland fra 1933 til 45.
Er det noget vi som danskere kan være bekendt?
Nu er det på tide, at Helle og Villi viser Dansk Foreskeldsparti vintervejen, og bringer humanismen tilbage i dansk politik.
I stedet for at løbe efter Pia og hendes slæng, som dikkende lammehaler!!
Danmark, vågn nu op for fanden, og stå op imod denne galskab inden Pia giver os det sidste puf ud over afgrunden!!
VH Heidi Madsen

EU-reglerne fortjener langt mere opmærksom i denne debat, end de generelt får. Også i denne leder, hvor de nok indgår, men kun nævnes nærmest som en parentes. Birthe Rønn siger hovent, at det jo kun er et beskedent antal, der bruger den løsning. Jo. Hvis man synes, at 10-13% af alle familiesammenføringer til dan-ske statsborgere er et beskedent antal.

Men det er jo også tal, som er et resultat af den lovgivning, som vi har haft i mange år, og som folk har ind-rettet sig efter. De fleste gider jo ikke flytte til Sverige, hvis de på nogen måde kan undgå det.

Så når man nu strammer reglerne voldsomt med indvandringsprøve, der blev vedtaget i foråret men først trådte i kraft for 3 dage siden, det skærpede tilknytningskrav, som gør familiesammenføring med en 24-27 årig dansker til en både dyr og langtrukken affære, stærkt forhøjede ansøgningsgebyrer, den fordoblede bankgaranti og oven i alt det pointsystemet, så skaber man jo et helt andet incitament til at bruge EU-reglerne.

VKO kan så håbe på, at folk stadig er så uvidende om muligheden, eller finder det så uoverskueligt, at de bare giver op og finder sig en anden partner i stedet eller helt forlader Europa. Og det er da muligt, at det vil ske i nogle tilfælde. Men dem, der virkelig vil, de kan jo bare bruge EU-reglerne, og selvfølgelig vil antallet, der gør det, stige som konsekvens af alle disse stramninger.

Et rimeligt gæt er dog, at mindst halvdelen af de par, som flytter til Sverige, vil blive derovre, da de simpelthen føler sig mere velkomne der end i Danmark. Men så har VKO vel også opnået, hvad de vil.

Det er Maya-kalenderen, der stopper. Noget New Age.

Maria Francisca Torrezão

”Jorden går jo alligevel under den 21. december i 2012.”

Ugens bedste nyhed.

Sebastian Svegaard

Desuden kan man jo tilføje, at ikke alene vil højtuddannede på forhånd fravælge DK som bosted med ægtefælle pga. denne lov - det vil så også trække samme højtuddannede ud af landet til enten ægtefællens hjemland eller et mere velkommende sted.

Desuden giver den nuværende danske mentalitet så meget kvalme, at jeg nok langt fra er det eneste højtuddannede unge menneske, der tænker "lad mig komme væk herfra så hurtigt som muligt!"

Helt enig Sebastian.
Som højtuddannet senior har jeg tjent DK i mange år, tjent min løn og betalt min skat. Og joda, jeg vil gerne give den en tørn udover de 60 år hvor efterlønnen vinker - meeeeeeen nuuuu, jeg overvejer seriøst at pakke mit habengut og undersøge mulighederne for mig og min mand i udlandet .

Nok er nok, provinsielle lille selvtilstrækkelige Danmark ..... UdkantsDanmark - herregud, HELE Danmark er et udkantsområde - et provinshul !! Du skal til Hamborg for at finde nærmeste storby.

Johannes Nielsen

Jeg synes lederen er en smule misforstået. Det er jo ikke forskelsbehandingen i sig selv der er skandaløs. Ingen ved deres fulde fem ville jo drømme om lade udlændinge"service" behandle en Harvard professor og en uuddannet knøs fra Anatoliens højslette ens. Det er der ingen lande der gør - alle forsøger i en eller anden udstrækning at styre strømmene af indvandring. Det skandaløse består i at man endnu engang beskærer danske statsborgeres ret til at bosætte sig i deres eget hjemland med en ægtefælle efter eget valg.

Hvis regeringen nu ikke kan få stoppet Malmöhullet, så er der kun en vej tilbage. Træde ud af EU. Men ak, så får de Konservative et problem ved at få den ambitiøse Connie Hedegaard tilbage....

@Johanne Nielsen

Lige præcis. Men det er formentlig en helt bevidst taktik, at man blander familiesammenføring, indvandring og i øvrigt også flygtningestrømme sammen i en stor pærevælling.

Den klassiske forskydning i debatten er, at "jamen indvandringslande som Canada og Australien har da længe haft pointsystemer, det er da os her i Danmark, som er så tossegode, at vi lader alle komme ind".

Reelt forsøger man jo helt at afskaffe begrebet familiesammenføring. Der skal slet ikke tages hensyn til den herboendes og familiens velfærd, der skal slet ikke tages hensyn til menneskerettighederne.

Alle udlændinge skal vurderes, som om de var indvandrere.

Dette er ikke nogen ny proces, vi så det allerede i foråret med reglerne for tidsubegrænset ophold, hvor alle skal vurderes efter og leve op til kriterier, som grundlæggende kun er rimelige at anvende over for egentlige indvandrere.

Men både Venstre og Dansk Folkeparti er jo i krig med islam, og det er Lene Espersen i øvrigt også, og det forklarer jo meget.

Også dette nye lovforslag. Det er nærmest til at græde af grin over, at det er en muslim, som er ordfører for konservative på området, og står og præsenterer det som et stort fremskridt.

Hvis der nogensinde har eksisteret en nyttig idiot, så må det da være Naser Khader.

I dag i Politiken kan man læse (på forsiden af 2. sektion, debatten) om hvad forskellige mennesker mener om reglerne. Katrine Lilleør mener noget i stil med 'ja, men i Canada mv, gør det da også.' Ja -for indvandrere; squ da ikke for indvandreres ægtefæller og børn! Eller for canadiske statsborgeres eventuelle ægtefæller....

En lille personlig kommentar:

Som nogen måske ved er jeg adopteret, søn af tysk mor og en iransk (persisk) far. I anden anledning har jeg haft lejlighed til at læse et brev min biologiske mor sendte til mig for mange år siden. I det står der bl.a. at hun adopterede mig bort for at beskytte mig - da hun selv var blond og lys. Og jeg lignede og ligner min iranske fyr fysisk - underforstået at jeg, og hun, ville have skullet forklare for meget i opvæksten i Tyskland i 1960erne og i 1970erne, hvis i fald, såfremt..

Med den nuværende politiske udvikling i Danmark er vi på et sted hen, hvor tyskerne var for ca. 80 år siden. Og for mig hjælper så ingen kære mor her...
(også selvom min bio mor gjorde det hun gjorde for at beskytte mig).

For at fortsætte i det politiske spor er det totalt vanvittigt ikke at lade u-uddannede eller lavt-uddannede komme ind i landet via familie-sammenføring. Og det er det netop fordi det er de mennesker, vi får mest brug for i Danmark i fremtiden.

Enig også med at man (af taktiske grunde måske? sammenblander alting; famlie-sammenføring, asylansøgere, flygtninge og den egentlige indvandring til Danmark.

Kaj Erik Nielsen

Hvert halve år er udlændingelovgivningen ændret de seneste ni år under VKO-regimet. Stramning på stramning.

Hvis der stadig skulle være enkelte, der er i tvivl om at det er fremmedfjendskhed der ligger bag, kan lidt statistik fra Integrationsministerets hjemmeside måske illustrere det >>>

"I perioden 2002-2009 er der samlet set kommet 53.620 flere i beskæftigelse i Danmark (målt i fuldtidsbeskæftigede personer i alderen 16-64 år),

Heraf er de 36.609 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Det svarer til 68 pct. af den samlede fremgang i antal fuldtidsbeskæftigede personer i perioden. "

Kilde: http://tinyurl.com/35cwa9m

Det går simpelt hen for godt for "nydanskerne", altså må der strammes yderligere er logikken.

Nu gik det så ud over ægtefælle-sammenføringerne, som blev hægtet på finanslovsaftalen. Det kendes fra U.S.A. som pork barrel politics. Håndfaste og ufravigelige krav, som der står i aftalen, så ingen skal være i tvivl.

Om seks måneder kommer der nye forslag til stramninger. Bare vent og se.

Jens Thorning:

"Polen er nu langt mere progressivt og cool end Danmark."

Så var det sgu nok noget "cool" og ikke spytklatter min mand og jeg blev ramt af da vi tillod os at tage hinandens hånd under en gåtur dernede.

Peter B. Jensen

Det som slog mig mest var den sidste paragraf der omhandler rationalet. Det virker sandsynligt at dette ikke er vedtaget for nationens eller befolkningens bedste, men som et taktisk træk i den kroniske krig. Udspillet er så lemfældigt at empatiske mennesker reagerer, men det er jo svært at være uenige i konstateringen at danmark ikke kan være hele verdens socialkontor; Parolen for dette regelsæt.
Hvis venstrefløjen kommer til magten og ruller udspillet tilbage, så er det ammunition til de næste mange års fløjdæmonisering - ganske som de nuværende indvandrere tilskrives fortidens blødende hjerte, og i mindre grad virksomhedernes krav om at finde nogle også til skodarbejdet.

Udspillet virker ærligt fra regeringen. Det udtrykker et menneskesyn hvor vi er hvad vi tjener, og de som findes for lette rager os ikke. De skal hellere leve en udsigtsløs tilværelse somewhere-far-away, hvor de sikkert er let bytte for terrorrekrutører. Desperate mennesker, der hverken har udsigt til kærlighed eller social opstigning har forbavsende lidt at miste - modsat os velfærdsfede danske.

Der kommer vel også en dag når danskere ønsker at flygte, enten fra den stigende armod eller fra det snærende diktat fra industri og politikere. Så må vi da håbe at omverdenen ikke til den tid har indført restriktioner der garderer deres land imod sociale misfits med storhedsvanvid og talent for selviscenesættelse.

Polen synes at være et skrækeksempel på et engang interessant og dynamisk land, der er reduceret til at forsyne Vesten med næsten gratis, omstillngsparat arbejdskraft, være bolværk mod Rusland og aftage amerikanske produkter. Deraf Foghs begejstring, da han udtalte "we have an agrreement". Det var defor, den der mur skulle falde. Intet under, hvis de ikke kan lide udlændinge.

"virker. To formål har der været for regeringen - for det første at forhindre mennesker fra fattige lande udenfor Europa i at komme til Danmark gennem giftermål"

Det eneste formål er at skaffe stemmer fra svinehundene. Atgive udtryg for andet er naivt.

Teoretisk set er det spændende, at det betragtes som moralsk forkasteligt at være arbejdsløs eller have underlødigt arbejde som håndværker og sygeplejerske. Der findes vist ingen kendt verdenshistorisk parallel til den nordsjællandske filosofiske retning.